Bordlampe, &Tradition hos Illums bolighus, 1.500 kr.
Vægtæppe, Ferm Living, 1.200 kr.
Parfume, Byredo hos Storm, 1.450 kr.
Loafers, Billi Bi, 1.400 kr.
Sengesæt, Tekla, 1.970 kr.
Gavekort til spaoplevelse, Aire, 1.410 kr. pr person
Øreringe, Lié Studio, 1.800 kr.
Cashmere, Arket, 1.500 kr.
Hårbørste, Mason Pearson hos Another Nué, 1.600 kr.
Glaslampe, H&M, 1.300 kr.
Det er syv år siden, at vi sidste gang så Katniss Everdeen og Peeta Mellark kæmpe mod et diktatorisk system i det dystopiske land, Panem.
Filmserien, der er baseret på Suzanne Collins’ ’Hunger Games’-trilogi, blev startskuddet til Jennifer Lawrence succeskarriere, efter hun gennem fire film kæmpede sig til sejren for sit land.
’Hunger Games’-sagaen blev, særligt efter de fire film, en kæmpe kommerciel succes, og i 2020 udgav forfatteren dermed en længeventet ’prequel’, altså en bog, hvis handling udspiller sig i samme univers, men forud for tiden i ’Hunger Games’.
Nærmere bestemt foregår ’The Ballad of Songbirds and Snakes’ 64 år, før Katniss endte i dødsarenaen med Peeta, og følger den 18-årige Coriolanus Snow længe inden han blev den frygtindgydende præsident i Panem. I bogen følger man Snow, der er mentor i et af de allerførste dødsspil, og dermed lægger grundstenen til det, der bliver den grusomme, årlige, tvungne sensation.
Tom Blyth og Rachel Zelger i 'Hunger Games - A Ballad of Songbirds and Snakes'
I de originale ’Hunger Games’-film bliver Præsident Snow spillet af Donald Sutherland, men eftersom karakteren i den nye film er 64 år yngre, er rollen denne gang tilfaldet engelske Tom Blyth, der før har haft roller i TV-serien ’Billy the Kid’ og ’The Gilded Age’.
Han får selskab af Rachel Zegler (kendt fra Steven Speilbergs ’West Side Story’) i den anden hovedrolle som Lucy Gray Baird. Desuden vender en anden kendt karakter fra Hunger Games-sagaen tilbage i en yngre version, nemlig designeren Tigris, som er Snows kusine – og hun bliver spillet af Hunter Schafer, som havde sit store gennembrud som Jules i ’Euphoria’.
Den nye ’Hunger Games, The Ballad of Songbirds and Snakes’ har europæisk premiere 15. november 2023.
Aram Ostadian-Binai er stifter af og direktør for The Soulfuls. Kommentaren er et udtryk for skribentens holdning.
Når vi står på den anden side af VM, vil vi så have ændret ved noget?
Hvis det står til mig, så ja. Fodbold er ikke bare fodbold længere. En VM-turnering i Qatar ikke er bare en turnering, hvor det bedste fodboldhold skal vinde og pokalen er alt, vi kæmper om. Fodbold er politisk. For når mennesker skal frygte for deres sikkerhed, når de spiller på banen, eller når de sidder blandt publikum på stadion, så bliver fodbold politisk.
I disse uger spilles der VM i fodbold i Qatar. En værtsnation, der er omdiskuteret og hårdt kritiseret på baggrund af deres kvindesyn, LGBTQ+-personers rettigheder og den umenneskelige behandling af migrantarbejdere. Og det er her, at fodboldspillernes og trænernes virke skal række ud over at performe på fodboldbanen. Det er her, de skal bruge deres magt og den enestående mulighed, det er, når flere end én milliard mennesker på tværs af mere end 200 lande lukker op for tv’et, og følger med i kampene. Det kalder jeg impact.
Fodboldens popularitet er en refleksion af samfundet og dets problemer. Derfor kan fodbold også være en stærk katalysator for forandring.
Jeg selv er vokset op i Iran. I et land, hvor kvinder ikke er tilladt på fodboldstadion. Som teenager så jeg fodbold som en sexistisk sportsgren, selvom min mor var mere optaget af fodbold end min far. Og selvom FIFA i deres vedtægter gør klart, at “kønsdiskrimination, herunder nægte kvinder adgang til stadioner, kan straffes med udelukkelse”, er det ikke regler, som Iran følger.
Det store pres fra regimet lander også på det iranske landsholds spillere. Så når de vælger at vise solidaritet med det iranske folk, ved ikke at synge med på deres nationalsang, får det konsekvenser for dem, når de vender hjem. De betaler en høj pris.
De spiller på trods af det pres, trusler mod deres familier, og i aften er de på banen igen. Denne gang mod USA, som regimet ser som den største trussel mod landet. Måske VMs mest politiske spil, hvor liv og sikkerhed af landsholdsspiller og familier er på spil.
Sidste år, i 2021, fulgte jeg med i EM-finalen mellem Italien og England, der skulle afgøres ved straffespark. Kane og Maguire scorede, mens Rashford, Sancho and Saka missede. England tabte derfor finalen. Den første tanke, der slog mig, var, at det nu ville det sikkert handle om, at de tre sorte spillere ikke scorede, men det gjorde de to hvide spillere. Den tanke viste sig, at være som taget ud af virkeligheden.
I dette tilfælde stod de hvide spillere skulder ved skulder med deres medspillere, og de knæler stadig før kampe for at markere deres modstand mod racisme.
Det handler om at være en god allieret, som tør tage en kamp op og bruge sig selv til gavn for andre.
Fodbold er en sportsgren, vi ikke kan ignorere. Det er en sportsgren, vi ikke kan undvære og som er så forankret i vores kultur. Men vi skal kræve en højere standard. Vi skal kræve af vores spiller, trænere, fodboldforbund og dem, der hujer fra tilskuerpladserne, at fodboldkulturen er for alle. Og vi skal åbne vores øjne overfor det evidente politiske spil, som fodbold også er.
For når en kvinde ikke er tilladt adgang på et fodboldstadion i Iran, så er det politisk. Når en homoseksuel person ikke kan føle sig tryg på et fodboldstadion i Qatar, så er det politisk. Når sorte stjernespillere ikke kan fejle uden at blive krænket i Europa, så er det politisk. Det er ikke fodbold as usual. Det er diskrimination. og det er forkert.
Fodbold har altid været politisk. Det vil dets fremtid også være. De som argumenterer for, at man ikke skal blande fodbold og politik, separerer disse to kun for problemstillinger de ønsker at ignorere.
Men hvad skal vi så gøre? Millenial og sneaker-entusiast, Sally Javadi, udtaler sig i et interview med Livesocore om det iranske landshold stille protest og siger: “Anything is better than nothing”. At gøre noget, er bedre end at gøre intet.
Forandring kan ikke ske, hvis ikke vi tør løbe en risiko og acceptere, at det vil gøre ondt. For vi har ikke råd til ikke at gøre noget længere. Det skal ikke være kvinder, LGTBQ+-personer og minoriteter, der skal tage smerten og kampen igen. Men det bliver det, hvis ikke vi gør noget.
Mit håb er, at når vi tager hjem fra Qatar, så vil der være skabt en ring i vandet. Så vil fodboldspillerne bruge deres status som ikoner til at tale til deres fans og inspirere til at fortsætte kampen, der hvor de er. Mit håb er også, at du vil bruge din stemme til at sige noget og risikere noget for en sag, der er større end dig selv. For kvindekampen i Iran, for LGBTQ+-personer, for migranter, for friheden, vi alle bør have.
Så, Kære Landshold, Kære tilskuer, Kære fodboldentusiast. Kræv en højere standard. Brug din stemme og dine handlinger til at sige fra. Tag armbåndet på. Risiker noget. Hvis ikke for dig selv, så for dem, der skal betale prisen, hvis ikke du gør.
Lavtaljede jeans dekoreret med edgy lommer og tal-broderi, stramme t-shirts med leopardprint og mascara til håret. Der var mange bemærkelsesværdige trends, der i hjertet af 00’erne kunne give status, men i 2004 kom en ny gadget på markedet, som havde en næsten magnetisk evne til at tiltrække alle de nysgerrige blikke.
Med sit slanke look, simple snit og en elegant klik-lyd, når du klappede den ud og ind, var Motorolas RAZR-telefon en ikonisk accessory. Telefonen, der året senere kunne købes i alle regnbuens farver, var ikke bare et æstetisk blikfang; den var også det nyeste af det nye, når det kom til teknologi. Den havde både farveskærm indeni og udenpå, kamera og endda internet. Det kostede spidsen af en jetjager at have med i abonnementet, men funktionen i sig selv var også nok til at imponere vennerne.
Hvis du var en af dem, der så misundeligt til, mens veninderne fremviste deres cool telefoner i ’hot pink’, har du chancen for at få revanche. Nu, næsten to årtier senere, er Motorola nemlig tilbage med en helt ny udgave af den fleksible klaptelefon.
Lige siden 2004, hvor den første Motorola RAZR-model kom på markedet, har den amerikanske telegigant arbejdet på at udvikle klaptelefonen i takt med teknologien. Den nyeste telefon i serien har således det bedste kamera i en klaptelefon nogensinde, en af de bedste skærme på markedet og forlænget batterilevetid. Du kan købe Motorola RAZR 2022 i butikkerne nu, og den har en udsalgspris på 8.199 kr. Læs mere om telefonen og dens specifikationer her.
Selvom vi elsker klaptelefonen for de nostalgiske associationer, er der mange andre gode grunde til at investere i Motorolas seneste af slagsen. For selvom den til forveksling kan ligne en klaptelefon fra dengang, man brugte taletidskort og modtog kædebreve på SMS, er den det stik modsatte.
Først og fremmest har den nye Motorola RAZR 2022 det mest avancerede kamera i en fliptelefon nogensinde. Med 50 megapixel og fire gange bedre lysfølsomhed kan du med kameraet indfange vigtige øjeblikke med alle detaljerne skarpt gengivet. Desuden kan telefonen optage video i 8K med den højeste opløsning, en smartphone kan præstere. Sidst, men ikke mindst, har kameraet en indbygget stabilisator, der minimerer rystelser på både fotos og videoer.
Med andre ord kommer du altså ikke til at gå ned på fotokvaliteten på Instagram. Tværtimod kan du begynde at eksperimentere med selvudløser og kreative vinkler, for telefonen kan stå af sig selv, og derfor kan du bruge kameraet i hands free mode. Du kan selvfølgelig også klappe telefonen sammen og bruge kameraet på ydersiden til et hurtigt foto på farten.
Et godt billede kræver naturligvis en skærm, der lige så præcist som kameraet kan gengive et lykkeligt øjeblik, et godt portræt eller fotos taget i mørke. Derfor har Motorola RAZR 2022 en 6,7” smartphoneskærm med Full HD + P-OLED. Skal vi oversætte det fagtekniske sprog, betyder det, at skærmen rummer mere end én milliard farvenuancer lige fra kulsort til elfenbenshvid. Sidst, men ikke mindst, har telefonen en høj opdateringshastighed, hvilket betyder, at du kan fordrive tiden med at se din favoritserie uden frygt for at billedet begynder at hakke.
Brug din telefon som kamera, mini-tv eller måske endda som vækkeur ved sengekanten.
Da den første Motorola RAZR-telefon blev lanceret i 2004, havde kameraet 1,3 megapixel, 5,5 MB hukommelse og plads til 10 SMS’er ad gangen. En britisk anmelder gav telefonen 4 ud af 5 stjerner og kaldte den for ’excellent’, ’absolutely gorgeous’ og anbefalede den som den ultimative ’see-and-be-seen-with’ telefon.
Klaptelefonen så sin første storhedstid i midten af 00’erne, men sluttede igen, da smartphonens nye teknologi overtog markedet. Skærmene blev større, og telefonerne rykkede sig fra buksernes forlomme til baglommen og sidenhen over i tasken. Men selvom det seneste årti har været domineret af store telefoner og trendy covers, tyder meget på, at klaptelefonen er på vej ind i sin storhedstid 2.0.
Med den seneste teknologi kan skærme kan bøjes, telefonens billeder måle sig med kameraets, og flere apps være åbne på én gang. Kort sagt er klaptelefonen en smartphone, som kan det hele, men fylder det halve i tasken. Eller i buksernes forlomme, hvor du nu kan få plads til telefonen igen.
Måske fik du aldrig status som tech-trendsætter tilbage i 2004, men heldigvis kan du blive det nu. Med en ikonisk telefon går man aldrig galt i byen.
Lige så fedt det er at finde vinterfrakken frem på den første kølige efterårsdag, hvor der er bid i luften, men uden at knoglerne synes at pulveriseres af kulde, lige så træls er kombinationen af frakker, tørklæder, huer, støvler og uldent undertøj i flere lag, når vinteren virkelig begynder at tage fat.
Og her, i årets allersidste uger, begynder irritationen over de uendelige lag tøj, der i mange tilfælde vinder over det æstetiske udfald af outfittet, virkelig at ulme.
Ergo, der skal inspiration til for at tackle de daglige kampe med klædeskab og kulde, og hvor bedre at finde den, end i de sæsonaktuelle film, der får vinteren til at ligne en leg?
Tænk bare på Amanda Woods i ’The Holiday’ (spillet af Cameron Diaz), der på alle måder rammer ’winter chic’ lige på sømmet, når hun løber gennem idylliske engelske snelandskaber (med og uden Jude Law ved sin side) eller Sarah Jessica Parker og Dianne Keaton, der begge i filmen ’The Family Stone’ viser præcis, hvordan man klæder sig pænt på til jul på tværs af generationer.
Og i den mere sweater-weather-agtige kategori kan vi ikke få nok af Kate Beckinsales strikkede vidundere i kombination med små nederdele og uldne tørklæder i ’Serendipity’, mens Emilia Clarke giver os mod på en plysset leopardfrakke i fake fur.
I galleriet nedenfor har vi samlet otte outfits – både de festlige til juledagene og de lunere, når hverdagen kalder – som du kan lade dig inspirere af denne jul og resten af vinteren.
Greta Thunberg danser. Faktisk opfører hun en koreografi af Beyoncés ‘Single Ladies (Put a Ring on It)’ til titelmelodien til Toget Thomas. Som du sikkert ved fra det meme, hun referer til, burde koreografien ikke passe, men det gør den: bevægelserne er perfekt synkroniserede med den muntre musik. Og hun ’shaker’ virkelig. Som en hver anden teenager, der fremfører en TikTok-værdig rutine.
Greta Thunberg elsker, og jeg mener elsker, at danse. Det er noget, de fleste ikke ved om den unge svenske klimaaktivist, hvis skolestrejke i 2018 slog globale gnister, som har været nomineret til Nobels fredspris tre gange, som har haft audiens med Paven, og som uden forbehold skælder verdens ledere ud for ikke at gøre nok for at takle klimaforandringerne. Men Greta Thunberg er ikke den, du tror, hun er.
Det er en dag med tunge regnbyger og blændende solskin da ELLE fotograferer hende i Chelsea Physic Garden i London. Tiden op til fotoskydningen har været fuld af modsætninger – intet plastik, ingen hår og makeup, intet designertøj – men mens billederne bliver taget, lader det til, at den verdensberømte aktivist lever sit bedste liv.
“Folk har det med at antage, at jeg er en vred teenager – de har tydeligvis ikke mødt mig,” siger hun. “Jeg får grineflip, hvor jeg ikke kan trække vejret, mindst to eller tre gange hver dag,” tilføjer hun, og selv tanken om det, får hende til at småfnise. “Det kan opstå af alt, og hvis der er folk til stede, som pludselig opdager, at jeg næsten ikke trækker vejret og spørger, om jeg er o.k., er det fordi” – hun griner endnu mere nu – “jeg ikke kan stoppe!”
Det er ikke let at forene billedet af den løsslupne Greta Thunberg, som glad vinker farvel til os efter fotoskydningen med sin store 70-liters rygsæk på ryggen (vores interview ligger lige midt i hendes sommerferie, hvor hun Interrailer gennem Europa med sine venner) med aktivisten, der giver patostunge taler til FN, World Economic Forum og Parlamenternes Hus. Men disse to sider af hende – den, som hele verden kender og den, der er formet af hendes personlige udvikling – har begge til tider været udfordrede og fået hende til at føle sig helt uden håb.
Spørgsmålet om håb og hvordan hun fastholder det, når hun står ansigt til ansigt med klimakrisen, et det, Greta Thunberg oftest får stillet.
“For det første: Håb for hvem?” siger hun. “Er det for os? Mennesker, der bor i den økonomisk heldige del af verden, som i høj grad kan tage skylden for klimakatastrofen – måske ikke os som individer, men som part af denne del af verden – eller håb for dem, der rent faktisk er påvirkede af klimakrisen? Jeg tror ikke, håb er noget, man kan få foræret – det er noget, man selv skal skabe. Håb betyder, at man skider til handling,” forklarer hun. “Jeg tror, at vi er nødt til at redefinere håb, fordi det bliver brugt mod os. Hvis der er håb, behøver vi ikke gøre noget, men det er det modsatte af håb”.
Klimabogen
Siden Greta Thunberg var 15 år, da hun første gang sad på brostenene foran det svenske parlament med et stort, håndskrevet skilt, hvor der stod ’Skolstrejk för klimaet’, har hun opfordret befolkningen til at tage handling: til at ændre måden, vi lever på og sætte en stopper for det pres, vi pålægger kloden. Men det nu berømte Climate Clock fortæller, at tiden er ved at rende ud. Så hvorfor, spørger jeg hende, er folk så modvillige overfor forandring?
“For det første fordi vi ikke for alvor har fået fortalt om det fulde spektrum af betydning og implikationer klimakrisen indeholder. Vi anerkender ikke engang, at det er en krise, og vi opfører os ikke, som om vi står midt i en katastrofe, og derfor tror jeg heller ikke at folk tolker det sådan. Mennesker er meget sociale dyr, og vi kopierer den opførsel, vi ser i dem omkring os. Hvis alle omkring os uforandret fortsætter deres hverdag, så gør vi det samme.”
Manglen på opmærksomhed er en af grundende til, at Greta Thunberg tilbragte sin lockdown i Stockholm, hvor hun skrev en bog. Klimabogen, som består af korte, knivskarpe essays skrevet af videnskabsfolk og forfattere som Naomi Klein og anerkendte klimaforkæmpere som Wanjira Mathai, er en stor opgave. Bogens fem sektioner, alle med flere essays skrevet af Greta Thunberg selv, fortæller hvordan klimaet fungerer, hvordan planeten forandrer sig, hvordan det påvirker os, hvad vi har gjort for at imødekomme det og hvad vi skal gøre nu. Det er hård, men interessant læsning – den type bog, du ikke glemmer, når du har lagt den fra dig.
Men hovedintentionen med bogen er, ” … at folk skal læse mellem linjerne og drage konklusionerne selv. Det er det, jeg vil opnå med den”. Hun vil også have at folk skal lytte, men ikke nødvendigvis til hende.
“En af de primære budskaber er: ’Lyt ikke til mig. Lyt til forskerne. Lyt til eksperterne. Lyt til dem, der er mest påvirkede …’ Jeg kan sagtens tale om alle disse ting, men jeg er en privilegeret hvid person, der bor i Sverige. Jeg har faktisk ikke noget at fortælle, så det er op til dem, der har behov for at blive hørt, der skal tale om disse ting.”
Hvis det var op til hende selv, ville hun slette sine sociale medier, og siger selv, at hun er en boomer, når det kommer til teknologi. Men hendes 20 millioner følgere, ville nok undre sig over, hvor hun blev af. “Jeg har ikke lyst til at være en influencer, selv om det selvfølgelig er svært at undgå, når man har mange følgere,” siger hun. Hendes offentlige profil har tiltrukket roser – Margaret Atwood har sammenlignet hende med Jeanne d’Arc, og Prins Harry har udtalt, at alle lande har brug for deres egen Greta – men hun har også været udsat for ekstrem hate. Hun er blevet kaldt ’et ondt, manipulativt barn’, ’kommunist’, ’en ekstrem kapitalist’ og modtaget dødstrusler for sine kampagner. Hun ignorerer i høj grad kommentarerne, så hun ikke lader sig påvirke af dem, og er mest forvirret over truslerne.
“Folk tror, at jeg har mere magt, end jeg reelt har.”
“Selvfølgelig er det underligt, at der er nogle der mener, at jeg skal stå til ansvar; jeg forstår ikke hvad jeg skal stå til ansvar for,’ siger hun. “Folk tror, at jeg har mere magt, end jeg reelt har.”
For fire år siden var der ingen, inklusiv hendes forældre, der troede at Greta Thunberg rent faktisk ville gennemføre sin skolestrejke. Hun havde diagnoser som Aspergers, OCD og selektiv stumhed (i fem år talte hun ikke til nogen med undtagelse af sine forældre, søster og skolelærer – men siger selv, at hun i dag kompenserer ved ikke at ville holde kæft). De turbulente år forud for skolestrejken er beskrevet i bogen ‘Scener fra Hjertet’, som er skrevet af hele Greta Thunbergs familie. I bogen fortæller hendes mor, Malena Ernman, som er tidligere operasangerinde og Eurovison-deltager, hvordan Greta Thunberg som 11-årig pludselig ” … stoppede med at fungere. Hun holdt op med at spille klaver. Hun grinede ikke mere. Hun talte ikke og ville ikke spise.”
“Jeg var et meget mærkelig barn,” siger Greta Thunberg om sig selv i dag. “Der var kun fire mennesker, jeg talte til, og jeg var hjemme hele tiden. Jeg kunne ikke tale til fremmede, og jeg kunne ikke spise foran fremmede. Så de troede ikke at jeg kunne gennemføre strejken. Jeg ville heller ikke selv have troet det – men jeg gjorde det.” Da hun begyndte at tiltrække sig opmærksomhed ved at sidde alene foran parlamentet, var hun ikke vant til at interagere med mennesker: “Det var o.k. i begyndelsen, men indimellem kom der store grupper af unge mennesker op til mig, og jeg var nødt til at løbe grædende væk, fordi jeg var bange for dem.” Hun griner. “Jeg var meget mærkelig, men efter lidt tid blev jeg vant til det.”
Følelsen af at høre til
Jeg studser over, om hendes “mærkelighed” er en inspiration for andre, der føler, at de ikke passer ind. “Jeg ved ikke, om det er en inspiration, men jeg er meget underlig,” gentager hun empatisk. “Der er mange i klimabevægelsen, der er meget specielle, på den gode måde, men som skiller sig ud fra normen. Det er fantastisk, at vi har fundet et rum, hvori vi kan være os selv. Og i det mindste, i hvert fald hvis man spørger mig, er vi meget imødekommende.”
Gennem klimabevægelsen har Greta Thunberg fundet et sted, hvor hun føler hun hører til. “Vi er alle meget nære venner og vi er i kontakt hver dag,” fortæller hun om sine ligesindede aktivister. “Jeg tror næsten, man kan kalde os kollegaer, men mest af alt er vi venner. Vi har gruppechats, hvor vi bare er fjollede og gør ting for sjov, fordi alt behøver ikke være alvor. Folk siger ofte, at vi unge mennesker er dem, der skal redde verden, men hvis de vidste, hvad vi rent faktisk talte om, ville de ikke sige det.”
Greta Thunbergs Asbergers-diagnose er veldokumenteret; I 2019 kaldte hun den på sociale medier selv for sin “superkraft”. Hendes tendens til at se sort-hvidt på tingene har defineret hendes tilgang til klimakrisen.
“Det har hjulpet mig med at se igennem en masse vrøvl, som når der bliver sagt, ’Når ja, vi er ikke helt afstemt med Parisaftalen endnu, men i det mindste tager vi små skridt i den rigtige retning.’ Mange ser det som et tegn på at der bliver handlet, men jeg ser det som et udtryk for, at vi er så langt væk fra der, hvor vi bør være, og ikke engang er i nærheden af at gøre det absolut minimale.”
I begyndelsen af ‘Klimabogen’ deklarerer Greta Thunberg, at vi er i “tiden for den store maskinelle greenwashing”, hvor der er flere store lande, som producerer fossile brændstoffer, der kalder sig for bannerførere for klimaet, ” … selv om de ikke har nogle valide klimamæssige afværgeforanstaltende politikker på plads.” Greenwashing kommer ofte op i en kontekst af modeindustrien – brands, der på papiret tager hensyn til bæredygtighed, men som bag kulissen gør meget lidt for at rydde op efter sig. Jeg spørger Greta Thunberg, om hun synes, at branchen gør nok for at inddæmme dens udledninger.
Vi er nødt til at begynde at bruge meget mindre. Vi kan låne fra hinanden, vi kan genbruge.”
“Det varierer selvfølgelig meget. Der er nogle, der prøver at arbejde bæredygtigt, ofte dem der opererer i mindre skala, hvor genbrug og så videre er i spil. Men skåret over den brede kam er modeindustrien meget destruktiv og behandler ikke kun mennesker, men også planeten dårligt. De fleste forsøg på at se godt ud er greenwashing. En stor procentdel vil jeg sige.”
Hvad angår tøj, mener hun at fokus nærmere skulle være på genbrug.: “Vi er nødt til at begynde at bruge meget mindre. Vi kan låne fra hinanden, vi kan genbruge. Jeg antager, at jeg har fået 90 % af mit tøj fra andre – også alt det, jeg har på nu (hun peger på sin farverigt stribede bomuldsbluse og bukser).” Hun køber ikke nye ting, hun ejer ikke en bil – og hun flyver ikke. Hun sejlede på famøs vis til FN-topmødet i New York i en båd uden toilet eller bad: “Det var sjovt! Jeg nød det virkelig! Men jeg er jo aktivist og prøver at skabe forandring med det jeg gør.”
Bliver Greta Thunberg nogensinde vred på dem, der ikke gør nok? “Jeg bliver ikke vred, hvilket måske er lidt pudsigt. Måske skulle jeg være mere vred. ’Jeg gør, hvad jeg kan’ lyder meget oversimplificeret, men det er sådan bare sådan, det er, i hvert fald for mig. Og nogle gange har jeg det også sådan, ’Hvorfor kan vi ikke bare være normale teenagere og gøre, som vi har lyst til? Hvorfor skal vi trækkes med dette?’ Men sådan er livet vel bare …”
Lancerede i 2018 sin kampagne ‘Skolstrejk för klimatet’ for at skabe opmærksomhed omkring Paris-aftalen.
Har siden deltaget i flere klimademonstrationer verden over.
Har holdt tale for blandt FN’s Klimakonference og World Economic Forum.
Født Greta Tintin Eleonora Ernman Thunberg i 2003 i Stockholm.
Klimabevægelsen har virket bekræftende og reddet Greta fra en mørk periode i hendes liv, Moderen fortæller i ‘Scener fra Hjertet’, at hun i perioden ” … ikke kunne forstå kontrasterne der fandtes i det moderne liv.” Greta siger selv: “Det har givet mig et formål, noget at give mig til, og jeg tror at det er noget, mange mangler i dag. Der er så mange mennesker, der føler, at deres liv er meningsløse og at de ikke hører til nogen steder, og at de ikke spiller nogen rolle, men blot løber rundt i hamsterhjulet og prøver at tjene penge eller få følgere på sociale medier. Hvis man bare slipper det og flytter fokus til noget andet, så bliver livet mere betydningsfuldt.”
I ‘Klimabogen’ skriver Greta Thunberg, at det ikke er for sent for andre at nå til samme erkendelse. “Nogle mennesker tror, at hvis de tilslutter sig klimabevægelsen nu, så vil de være blandt de sidste. Men faktisk, hvis du beslutter dig for at tage aktion nu, så er du en pioner.” Bogens slutning fokuserer på løsninger og indsatser man kan tage for at gøre en forskel; fra små individuelle forandringer til de store, systematiske. Der er hjælpsomme ressourcer og tjeklister samt opfordringer til at ændre det narrativ medierne præsenterer klimasituationen i, og som skal hjælpe med at gøre befolkningen mere opmærksom på den kritiske tilstand, vi står i.
Til januar fylder Greta Thunberg 20 år. I tænker på, hvorvidt klimakrisens hastende tilstand har indflydelse på hendes personlige syn på tid. “Jeg prøver at leve en dag ad gangen. Jeg tænker ofte over hvad det egentligt er, jeg bruger mit liv på, og det kan jeg godt tænke længe over. Men ofte når jeg til den konklusion, at alting ændrer sig hver dag. Jeg kan ikke planlægge noget som helst.”
Når man stadig føler sig ung, er det svært at tro på, at det er 20 år siden julefilmen ’Love, Actually’ havde premiere. 20 år. To årtier. Fem præsidentperioder. Wauw. Den lader vi lige bundfælde sig.
Ikke desto mindre er julefilmen, hvor 12 individuelle kærlighedshistorier vikler sig sammen i Londons gader (og lidt i Sydfrankrig og Wisconsin, men lad nu det ligge) i ugerne op til jul, blevet en udødelig klassiker, som spiller på det helt store følelsesregister med alt, hvad det indebærer af (glædes)tårer, håb, svigt, mod, omsorg og tilsidesatte følelser.
Nogle skæbner ender lykkeligt, mens andre bider livet i sig, og så er der dem, der viste sig slet ikke at være skæbnebestemte. Men det, som filmen alligevel får os til at tro på, er, at kærligheden faktisk findes overalt. Og det er nok også derfor, atvi sætter den på igen og igen, år efter år.
Men selvom der er løbet meget vand under broen, siden filmen så det sparsomme decemberdagslys for første gang i 2003, og visse ting i filmen nok var blevet skrevet anderledes i dag, så har den gængse offentlige holdning i de to årtier, der er gået, også været, at en to’er kun var på sin plads. For i bund og grund kan vi ikke få nok af de kejtede engelske skæbner, der slår knuder på kærligheden op til jul.
Og nu sker det endelig.
Efter 20 år, og i anledning af det runde jubilæum den 29. november, stimler stort set hele det originale cast igen sammen på skærmen til en reunion-epsiode, hvor de – modereret af den amerikanske nyhedsvært Dianne Sawyer – deler ud af minder fra filmens optagelser og deres tanker om, hvad kærlighed rent faktisk er for en størrelse. Hugh Grants svar til dette er, som det ses i traileren, at kærligheden er… død.
Vi håber dog, at den kære Hugh Grant får talt sig varm i løbet af det en time lange interview, hvor han får selskab af Emma Thompson, Billy Nighy, Olivia Olson, Thomas Brodie-Sangster og Laura Linney samt instruktøren, Richard Curtis.
Det er dog ikke første gang, at holdet genforenes. I 2017 optog udvalgte medvirkende, blandt andre Kiera Knightley, Hugh Grant, Liam Neeson, Colin Firth, Thomas Brodie-Sangster og Olivia Olson, en ’Red Nose Day Special’ (Red Nose Day er en årlig velgørenhedsdag i marts, der indsamler penge til børn i fattigdom). Her indtog de rollerne igen, og man kunne se den afdankede popstjerne Billy Mack udgive endnu en single, David blive premierminister igen og Sam og Joanna danne par.
Rollerne lader dig dog ligge på hylden i 20-års jubilæet, men ikke desto mindre glæder vi os til et gensyn med alle de hyggelige karakterer i ’The Laughter and Secrets of Love, Actually: 20 years later – a Diane Sawyer Special’, som har premiere den 29. november 2022 på den amerikanske TV-station ABC – og mon ikke den hurtigt kan streames på danske tjenester også. Og i mellemtiden kan du hygge dig med at læse 20 ting, du ikke vidste om ’Love, Actually’.
Prada, 6.900 kr.
Zara, 700 kr.
Jaquemus, 4.310 kr.
Anonymous, 1.500 kr.
Miu Miu, 5.800 kr.
The Attico, 5.430 kr.
Notabene, 1.850 kr.
Mango, 600 kr.
Totême, 3.800 kr.
H&M, 500 kr.
(Vegan) læderet giver den sporty dunjakke et elegant tvist.
Dunjakke, Nanushka, 5.170 kr.
Strik, La Ligne, 2.380 kr.
Jeg elsker farvene i denne one of a kind halskæde, og ikke mindst det lille rav hjerte.
Halskæde, Trine Tuxen, 1.480 kr.
Jeans, Khaite, 2.600 kr.
Jeg er ikke vant til meget høje hæle, men overvejer at kaste mig ud i sæsonens plateau sko, som vil være virkelig cool til jeans og en t-shirt.
Plateausko, Notabene, 2.250 kr.
Cashmere tørklæde, Cos, 1.200 kr.
Denne lille nylon-sag har masser af cool 90´er vibes, og vil være perfekt til både middag og fest.
Taske, Prada, 4.170 kr.
Top, Kerne.Milk, 900 kr.
Jeg er vild med den asymmetriske lukning og frynsede finish på denne nederdel, som jeg vil bruge med et par grove støvler og en strik.
Nederdel, By Malene Birger, 1.900 kr.
Bh, Anine Bing, 795 kr.
… hvilket faktisk giver god mening titlen taget i betragtning. Tæl selv næste gang du ser den.
Et af de mest hjerteskærende øjeblikke i ’Love, Actually’, er scenen hvor Emma Thompsons karakter, Karen, finder ud af, at hendes mand har en affære. Hun lukker sig inde i soveværelset, sætter CD’en med Joni Mitchell på, som hun fik i stedet for den halskæde, der var til elskerinden, græder, samler sig, og går ud til sine børn med et smil på læben og våde øjne. En scene, der kræver et stort følelsesregister på meget kort tid, men professionel som Thompson er, fik hun den i kassen på blot 12 takes.
Hun har efterfølgende udtalt, at hun har så rigeligt erfaring med at tude i et soveværelse, tage sig sammen, og gå ud og være glad og efterlade et knust hjerte i en skuffe, at det ikke var fremmet for hende. Og tårerne? De var ægte, og ikke skrevet i manusset.
Mange tænker instinktivt på Hugh Grants uforglemmelige dansescene gennem premierministerboligen til lyden af Pointers’ Sisters, når man nævner ’Love, Actually’. Men scenen var alt andet end let at få i kassen, da Hugh Grant ikke synes om den og mente, at den var påtaget og ikke var noget, en premierminister ville gøre. Faktisk var scenen det allersidste, der kom i kassen fra filmen overhovedet, da Hugh Grant blev ved med at udskyde den.
Først kunne han ikke lide sagen, der oprindeligt var et nummer af Jackson 5. I sidste ende gik det dog så godt, at Grant endte med at synge med på hele sangen, hvilket gjorde det til et sandt helvede for filmholdet at klippe scenen til, da hans mimik ofte ikke matchede med lyden. De har dog gjort det godt, for scenen er i dag fuldkommen uden sammenligning.
Kiera Knightly var purung, da hun indspillede ’Love, Actually’. Faktisk var hun kun akkurat fyldt 18 år, og det var blot hendes anden film nogensinde. Hendes alder er også forklaringen på den kæmpestore hat, hun bærer, da hun kommer med kager til Mark. Hun har senere fortalt, at det var for at dække over en kæmpe bums, hun havde i panden. ”Sådan er det jo, når man er teenager,” har hun udtalt.
Flere kilder tæt på optagelserne sagde, at hun skrev i hvert fald halvdelen af sine replikker selv, og var meget morsom på settet.
Der er ikke mangel på uforglemmelige øjeblikke i julefilmen, og endnu en ikonisk scene er, da Andrew Lincoln i rollen som Mark, til lyden af ’Silent Night’ på båndoptager i stilhed erklærer sin kærlighed til Juliet (Kiera Knightly) gennem store, håndskrevne flash cards. Det går lige i hjertet. Men vidste du, at det var Lincoln selv, der lagde pen til kortene? En anden sjov detalje ved netop denne scene er, at den faktisk var lige ved at se helt anderledes ud.
Richard Curtis, som er filmens instruktør, havde nemlig flere scenarier i spil om, hvordan kærlighedserklæringen skulle udspille sig, og han præsenterede dem for flere kvinder, hvis reaktioner var med at afgøre scenen. I første omgang var Curtis ude i, at Mark skulle fylde hele Juliets gård med roser, men til den ide sagde testpanelet: ”yuck, yuck, yuck”. Lincoln var også nervøs for, om Mark var lidt af en stalker, men til det sagde Curtis: ”No, no. Not with you playing it, darling. You’ll be all right.”
I ’Love, Actually’ flettes 12 individuelle historier langsomt sammen, men faktisk var der oprindeligt 14 historier i spil. De sidste to, der var optaget, blev klippet ud, da holdet mente de skabte mere forvirring end gavn. Den ene var omkring et afrikansk par, der støttede hinanden under en hungersnød, mens den anden var omkring en streng, kvindelig rektor, som tog sig af sin lesbiske partner gennem et kræftforløb.
Der er få ting, der er mere kært end unge forelskelser, og en af vores absolutte favoritter er 10-årige Sam, der bliver hovedkulds forelsket i amerikanske Joanna. Og det forstår vi godt, da hun er lidt af en rockstar. Faktisk sang hun coveret af Mariah Careys udødelige ’All I Want for Christmas’ så godt, at instruktøren synes, at hun var for god til, at det virkede realistisk, så han bad hende om at skrue lidt ned for sit talent (what?!). Ikke desto mindre skinnede det tydeligt igennem, og Olivia Olson, som Joanna i virkeligheden hedder, fik efterfølgende en pladekontrakt.
Det var med fuldt overlæg fra Curtis’ side, at castet bestod af et miks af meget kendte skuespillere (Alan Rickman, Colin Firth, Hugh Grant, Liam Neeson, Billy Bob Thornton etc.) og relativt ukendte skuespillere, der senere fik kæmpe succes. January Jones landede efterfølgende en stor rolle som Betty Draper i ’Mad Men’, Chiwetel Ejofor fik hovedrollen i ’12 Years a Slave’ mens Andrew Lincoln fortsatte karrieren med en rolle i ’The Walking Dead’ og Thomas Brodie-Sangster i ’Game of Thrones’. Og Kiera Knightly, der også var ret grøn på optagelserne, betroede sig til Curtis undervejs, og sagde, at hun måske havde begået en kæmpe fejl, da hun lige havde takket ja til en rolle i en piratfilm.
… og dem vil vi da egentligt gerne se her 20 år efter. Hvad venter I på?
Colin Firths karakter, Jamie, er opkaldt efter instruktøren Richard Curtis egen bror – kun for at han kunne udødeliggøre sætningen ”I hate uncle Jamie” i filmhistorien.
Gense klippet her:
Det var egentligt slet ikke meningen, at Claudia Schiffer skulle have været med i filmen. Curtis havde nemlig planlagt at finde en, der bare lignede supermodellen, men da han ikke havde held med det, var der jo kun en mulighed: Spørge Schiffer selv.
Knightlys alder taget i betragtning havde Cutis meget travlt med at gøre hendes karakter, Juliet, meget sexet. Således var det planen, at hendes brudekjole skulle ligne det outfit hun havde på, da parret tager på bryllupsrejse, hvor hun har en løs croptop på, som blæser op i vinden og viser hendes mave. Men der satte kostumedesigneren Joanna Johnston foden i jorden og sagde: ”Man har ikke bar mave i kirken”, og således blev den transparente, lag-på-lag kjole med blomsterbladsdetaljer skabt.
Det er faktisk svært ikke at knibe en lille tåre – eller i det mindste trække på smilebåndet – da det ualmindeligt søde, og virkeligt sprogligt akavede par, Jamie og Aurelia, endelig finder hinanden (og et fælles sprogfæste) i Aurelias hjemland, Portugal. Men scenen, hvor Jamie på gebrokkent portugisisk beder om Aurelias hånd på en propfuld restaurant, er slet ikke optaget i Portugal, men i Marseille. Hvorfor melder historien intet om.
Vi behøver vist ikke gå i detaljer omkring scenen, der indebærer den socialt akavede og super cringe karakter, Colin, der kommenterer usmageligt på de kanapeer, der bliver delt rundt til brylluppet for at finde ud af, at hende, han beklager sig til er kokken. Uff. Nuvel, denne scene var slet ikke skrevet til ’Love, Actually’, men derimod til ’Fire Bryllupper og en Begravelse’, som Curtis også står bag. Men den blev i sin tid klippet ud, og dermed genskabt til ’Love, Actually’ ni år senere.
Det er bestemt ikke alt, der ender lykkeligt i ’Love, Actually’ og et af de par, der ikke får det til at fungere til trods for et kejtet forsøg, er Sarah og Karl, som spilles af Laura Linney og Roderigo Santoro. De to skuespillere havde dog noget tilfælles, når kameraerne var slukkede; de var nemlig begge lige kommet gennem hårde afslutninger på hver deres forhold og havde knuste hjerter. Måske er det derfor, at der er så meget usagt ømhed mellem dem.
Gense klippet her:
Curtis fik også sneget sine egne unger med på rollelisten. I skolespillet ses hans søn på scenen som Spiderman, mens hans datter er en af de tre hummere, der åbenbart var til stede ved Jesu fødsel.
Intet er mere stressende end at købe julegaver – særligt ikke til elskerinden, når hustruen er med på slæb og ekspedienten gør sig lidt for umage med indpakningen. Førstnævnte anbefaler vi aldrig (altså utroskab og gaver til elskerinder) og sidstnævnte portrætterer Rowan Atkinson til perfektion, da han med kanelstænger, mos, bark og cellofan anlægger en lille kunsthave omkring en smykkeæske i Selfridges’ smykkeafdeling. Scenen er faktisk optaget ved midnat, da det var det eneste tidspunkt, hvor filmholdet kunne få tilpas ro og kontrol over stormagasinet til at optage den tåkrummende, morsomme scene.
Hvis du synes, at Sams badutspring over diverse security-foranstaltninger i lufthavnen er imponerende, så ser vi efter sigende kun halvdelen af, hvad den unge mand kan. Under optagelserne lavede han åbenbart decideret parkour i terminalen… og det ville vi da egentligt gerne have set?
Filmens allersidste scene, den fra lufthavnen, var faktisk den allerførste, der blev optaget. Inden skuespillerne, der var med i scenen (hvilket er stort set hele castet) optog, havde filmholdet optaget i en hel uge i Heathrows ankomstterminal, hvor de havde filmet ’ægte’ mennesker, der genforenedes med deres kære.
Ærmerne puffer ret meget for oven, fordi der er skulderpuder i og materialet er lammeuld og kashmir. Jeg har slået Louis Féraud op: Den franske modetøjsdesigner begyndte i 50’erne, og jeg vil gætte på, at frakken her er fra 60’erne. Jeg har fået den af min mormor, Marianne, og det eneste jeg har gjort ved den, er at få syet knapperne fast.
Selv foret er det originale, elegant dekoreret med et mønster af Féraud’s logo broderet i sort på sort, og det holder bare. Imponerende kvalitet. Modsat min mormor, der mest brugte den til fint brug, bruger jeg den hele vinteren, hver dag.
Min mormor forærede mig frakken i 2015, lige før jeg flyttede til København, hvor jeg besøgte hende og – som så mange gange før – prøvede tøjet i hendes klædeskab og gik catwalk mellem stuerne. Jeg har i tidens løb fået mange ting fra hendes omfattende klædeskab. Hun har altid givet videre af sine ting til os børnebørn, og hun bliver så glad, når vi så kommer på besøg og har hendes tøj eller smykker på. Hun har delt meget rundhåndet ud allerede, fordi hun synes, at hun har været til de fester, hun skulle. Jeg har været den af os børnebørn, der har kunnet se det største potentiale i hendes garderobe, så jeg er endt med at være den lykkelige besidder af omtrent to tredjedele af hendes aflagte tøj.
Frakken har jeg ikke ændret på, men flere bukser har jeg fået syet ind i taljen og op i længden, fordi min mormor er en meget høj, slank kvinde, og jeg er lidt lavere. Vi har lige fejret hendes 90-års fødselsdag, hvor min onkel havde fundet en masse gamle kvitteringer og drillede hende med, at der ikke var så meget arv tilbage, fordi hun godt kunne lide at shoppe dyrt. Her måtte jeg lige afbryde og sige, at tøjet jo i lever videre på mig, og det er jo den mest bæredygtige og økonomiske måde at shoppe på.
Min mormor giver ubetinget kærlighed. Hun har været som en mor for mig, for da jeg mistede min mor som 12-årig, trådte hun og min morfar endnu mere til. De kom dagligt i vores hjem i hele min barndom, og jeg har altid besøgt dem en eller to gange om ugen, siden jeg flyttede hjemmefra.
Hvis jeg skal beskrive min mormors stil med ét ord, vil jeg sige raffineret. Der er stort fokus på silhuetter med skulderpuder i jakker og skjorter samt højtaljede bukser med stram lukning i taljen, der fremhæver en timeglas-facon. Næsten alle skjorterne har en sløjfe i halsen, og alt er bare i suveræn kvalitet. Halvdelen af garderoben er pink, pang-grøn og stærk lilla, mens den anden halvdel er i klassisk sort. Vi joker tit med, at hun havde samme skrædder som dronning Margrethe, mens min morfar købte tøj i Bilka – så var der ligesom balance i tingene.
Frakken og uret er det kæreste, jeg ejer. Det er ikke blot et pænt ur eller en pæn frakke, de giver mig superkræfter, når jeg har dem på
Jeg bliver altid glad, når folk spørger, hvor mit tøj kommer fra og siger: ”Wow, din mormor har virkelig god stil”. Jeg styler det jo på min måde, med en tanktop eller en T-shirt, eller frakken med sweatpants, så det ikke bliver for raffineret, men mere minimalistisk og moderne – noget jeg har fra min mor. Fra hende har jeg også arvet et Georg Jensen-ur, det er min lykkeamulet, og jeg har det altid på. Mens jeg sover, ligger det på mit natbord eller under hovedpuden. Min mor fik det af min far på en tur til Rom, og på et billede har hun det på med mig som baby i armene lige efter fødslen. Når jeg skal føde til april, kommer jeg også til at have uret på, så jeg har min mor med mig – altid.
Frakken og uret er det kæreste, jeg ejer. Det er ikke blot et pænt ur eller en pæn frakke, de giver mig superkræfter, når jeg har dem på. Jeg er meget bevidst om det, når jeg skal til et vigtigt møde eller en jobsamtale, eller da jeg var på første date med min kæreste – så har jeg tænkt ”du kan godt med al den ubetingede kærlighed, du har med fra din barndom”. Jeg håber virkelig, jeg får en datter, der kan arve begge dele, og jeg ved allerede, at hun skal hedde Anne, som min mor, og så et ekstra navn lige som jeg selv og min søster, Anne Louise, også har. Det er også en arv i vores familie.
Det danske beautybrand Raaw Alchemy, der netop er blevet rebrandet i form af nyt navn (tidligere hed det Raaw by Trice) og ny visuel identitet, har netop lanceret en helt særlig kampagne, ’Diamond Hunt’, der kan ende med at være ret indbringende for tre udvalgte kunder.
Raaw Alchemy, med grundlægger Trice Angie Christiansen i spidsen, har nemlig valgt at lægge tre diamanter til en værdi af 4.500 kr. pr. stk. i tre af deres produkter.
Det er i deres nye lækre produkt ‘Calming Blue Balm’, at de tre diamanter gemmer sig. Balmen er en såkaldt multi-balm, der kan bruges til tørre læber og neglebånd eller til at hele sår og tørre pletter. Eller til at beskytte kolde kinder.
En af diamanterne vil være at finde i en af de balms, som Magasin du Nord sælger, mens de to andre er i krukker, som kan købes hos Raaw Alchemy. Bliver diamanten i Magasin du Nords krukke ikke fundet i løbet af denne uge (uge 48), vil den blive sat til salg via Magasins hjemmeside efterfølgende.
God jagt!
‘Calming Blue Balm’, Raaw Alchemy, 15 ml, 215 kr.
