Professionel provo

Betragter du dig selv som en korsfarer udi det ulækre?
Nej, jeg ønsker ikke at ses som en korsfarer, jeg vil hellere være sjov for at vise, hvor grotesk det er blevet med den kvindelige hygiejne, ja, hele samfundets renlighedsfiksering, hvor vi opdrager børnene til at tænke over bakterier på toilettet, ikke spise ting, der har været på gulvet, etc. Men min bog har måske en grad af et feministisk aspekt: At ville forandre verden. Derfor lader jeg bogens Helene gå helt ud over kanten. Min bog går for langt for mange; de foretrækker, at emnet forbliver tabu. Men det er jeg imod. Tabuer isolerer dig. Nu kan folk se, at andre er som dem.

Så er Helene overhovedet på nogen måde en typisk kvinde?
Det her handler om enhver kvindes liv. Og om alt det falske ved hygiejne, sex og reklamer. Jeg vil gerne have folk til at synes om Helene; hun er sjov og intelligent og har selvtillid omkring sex, men hun kører for langt ud. Hun er meget som en mand; måske fordi vi er vant til at betragte kvinder som seksuelt passive. Alligevel er det ikke Helene selv, der tager initiativ til at gå gennem livet med glatbarberet krop. Hun lader sig barbere af en mand, og det er ikke politisk korrekt, men jeg ville bringe emnet på bane, og så var historien med fyren, der vil barbere hende, en god indgang. Jeg ønskede den grimme side af barberingen; det, at man skærer sig, bliver rød, knoppet, får nedgroede hår, og at det faktisk bare bliver grimmere, end hvis du lader hårene blive. Og de fleste kvinder gør det for mænd … kvinder hader hår.

Hvad kræver det da at forlige sig med sit ydre? Modenhed?
Jeg er opdraget til at mene, at kønne kvinder er dumme. Og at de ikke behøver at kunne noget, de kan bare se ud. Så jeg har altid følt, jeg skulle yde mere og være hurtig i hovedet for at kompensere. Det tager noget tid at føle, at man bliver kvinde. Selv ikke da jeg fik et barn for seks år siden, følte jeg mig mere som kvinde. Men det hjælper, at jeg har en mand, der fortæller mig, at jeg er præcis, som jeg skal være. Også selvom jeg ikke altid tror ham.”

CHARLOTTE ROCHE

? 31-årig tv-vært, skuespiller, sanger og forfatter, opvokset i Tyskland med engelske forældre.
? Kendt for f.eks. at tage sin stifttand ud for åben skærm eller tale om sperm med Robbie Williams.
? Hendes debutbog, Vådområder, var den bedst sælgende på verdensplan i marts 2008.
? Kritikere hævder, at den bare er provokerende og pornografisk, mens forlaget slår på, at Roche gør op med skønheds-idealet af i dag.
? Vådområder er for nylig udkommet på dansk på L&LR.Læs artikkel om “Vådområder”
Læs mere om Charlotte Roche
Køb “Vådområder”

Jil Sander får oprejsning hos japanske Uniqlo

Jil Sander i kreativ rolle hos den japanske gigant Uniqlo Den tyske designer Jil Sander skal fungere som det kreative hoved hos japanske Uniqlo, der er en af de helt store spillere på det japanske marked.
Det er en oprejsning for Jil Sander, der ad to omgange har haft markante brud med mærket i sit eget navn, senest i 2004. Mærket blev overtaget af Prada Group i 1999, og allerede i 2000 forlod Jil Sander det efter uoverensstemmelser. Hun vendte tilbage i 2003, blot for altså at forlade det igen året efter.

Jil Sander (f. 1943) står for minimalistisk tøj i basisfarver som sort, grå og hvid og havde især sin storhedstid i 1990’erne. Hun lancerede sit brand i eget navn i 1968.
Uniqlo er kendt for prisvenligt tøj og har før haft samarbejder med kendte designere såsom Phillip Lim og Alexander Wang, men det er første gang, de vælger et permanent samarbejde.
Brandet Jil Sander AG designes i dag af belgiske Raf Simons (f. 1968), der overtog rollen som chefdesigner i 2005. Især S/S 2009-kollektionen har været en stor succes.
www.uniqlo.com
www.jilsander.com

Oliver Theyskens forlader Nina Ricci

Nina Riccis A/W 2009-kollektion i Paris i marts blev Olivier Theskeyens sidste for det franske modehus. Designer-wunderkind Olivier Theyskens (f. 1977) har forladt Nina Ricci den 10. marts 2009, selvom hans kontrakt først udløb i oktober.

Ricci udtaler, at de “ønsker at nytænke udviklingsstrategien for de kommende år.” En udviklingsstrategi, der skal have salgstallene for tøjet op på niveau med parfumedelen af brandet, der især er kendt for duften ‘L’air du Temps’.

Olivier Theyskens overtog stafetten i 2006 hos Nina Ricci efter Lars Nilsson, der i sin tid formåede at fordoble salgstallene af tøjet, mens det har gået mindre godt for Theyskens og hans ellers så roste goth-agtige version af det 77-årige mærke.

Kommende designer hos Nina Ricci rygtes ifølge WWD at være Peter Copping, der kommer fra en topplacering hos Louis Vuitton. Ifølge WWD går rygterne om Olivier Theyskens’ fremtid i retning af design i eget navn samt en mulig rolle som i relanceringen af det myteomspundne hus Schiaparelli, kendt for surrealisme og shocking pink.

www.ninaricci.com

Chloë Sevignys 10 bud på god stil

1. Lær af stjernerne. Har du svært ved at fi nde din stil, så spørg dig selv, om din kropsbygning minder mest om f.eks. Selma Blairs eller Scarlett Johanssons. Brug billeder fra bladene til at fi nde ud af, hvilke snit der klæder dem bedst, og gør den type snit til en del af din garderobe. Til modeopvisninger kan jeg se, om en kjole vil klæde mig, afhængig af hvilken model, der viser kjolen frem. Hvis det er en type som Lara Stone eller Angela Lindvall, så er det som regel noget, der også fungerer for mig.

2. Sæt knald på farverne, og stjæl opmærksomheden. Det er helt sikkert, at mit billede dukker op i mange blade, hvis jeg tager en pangfarve
på. Folk føler sig draget af det.

3. Brug dine fordele. Tænk over, hvor dine fordele ligger: Mine ben er
noget af det bedste ved min krop, så det prøver jeg tit at fremhæve ved at gå
med noget kort.

4. Spørg løs! Hvis du ser nogen, der har en god stil, så lad være med at holde dig tilbage: Spørg, hvor de har købt deres tøj. Dengang jeg gik mere vildt og spraglet klædt, stoppede folk mig tit på gaden og spurgte mig om mine outfi ts. Især mine sko – et par fede sko er noget, de fl este piger reagerer på.

5. Prøv nye trends af med accessories. Hvis du er usikker på en ny trend, som f.eks. en grunge-agtig stil eller anderledes farvekombinationer, så prøv dig frem med accessories først. Hvis du kan lide looket og har det godt med det, så udvid stilen ved at tilføje fl ere elementer.

6. Tag undertøjet udenpå. Jeg synes, at lækkert undertøj skal ses. Hold øje med det, når du er ude at shoppe. Jeg elsker at gå med en silkechemise som top.

7. Stol på dine instinkter. Undgå trends, der ikke klæder din krop. Vær ærlig over for dig selv. Nogle folk er simpelthen ikke høje nok til at gå med højtaljede bukser, og så er jeg altså ligeglad med, hvad en eller anden ekspedient siger.

8. Plej dit lærred. Et sundt fundament af velplejet hud, hår og negle kan få et middelmådigt look til at se fantastisk ud.

9. Lidt, men godt. Find balancen! Lad dig aldrig presse til at gå med accessories, et strømlinet look klæder faktisk nogle folk bedre. Lad være med at have det dårligt, hvis tørklæder og hatte bare ikke siger dig noget; det siger ikke noget om din sans for stil.

10. Dyrk dit indre ikon. Giv selvtilliden et boost ved at dyrke dit indre stilikon. Lige for tiden fører mit indre ikon sig frem i gadebilledet for at bevise, at høje Converse-sko sammen med stjerner, striber og polkaprikker kan holde mig evigt ung.

Forståelig bog om økologi

Skøjter du også rundt i hvad der er godt og hvad der er dårligt for dig, indenfor økologisk hudpleje eller bare generelt gerne vil have råd til hvordan du måske kan opnå en hverdag med færre kemikalier og pestcider. Så ty til Charlotte Vøhtz nye bog ‘Sund og Smuk – uden tilsætning’.
Forlaget Olivia, 224 sider. 175 kr.

 

Ny duft fra Narcisco Rodrigues

Onsdag d. 1 april burde alle dedikerede Narciso Rodriguez fans spurte ned og få fingrene i denne super smukke og skønne nye duft. Og er du ikke en cementeret fan, så følg med og forstå hypen omkring denne skønne nye signaturduft fra manden selv.

‘Hvis den var en følelse….. ville den være glæde’

‘Essence’ Eau de Parfum, Narciso Rodriguez, 50 ml., 570 kr.

Elsker du også pink?

Der er musikeren, der er farven men der er bestemt også Lacoste’s kommende duft
‘Love of Pink’. Super feminin duft og flakon som emmer af livsglæde og kvindelig charme.
Den kommer i tre størrelser men for at imødekomme foråret, kan man fra d. 1 april få fingrene i en super handy 15 ml. størrelse som jo meget passende kan smuttes ned i håndtasken og garantere masser af glæde over den – forhåbentlig – dejlige kommende sommer.

‘Love of Pink’, eau de Toilette, Lacoste, 15 ml., 145 kr.

Naturlig skønhed – Yeah Right…

Mange kvinder tyer til hemmelige tricks for at blive lækre. Læs her, hvad vi kvinder er villige til at gøre i skønhedens navn.

“JEG FØLER MIG KNALDLÆKKER, når jeg lige har fået det gjort,” siger 29-årige Lise, der en gang om måneden får en behandling med den såkaldte ‘threading’-teknik, også kaldet trådning. Threading fjerner de dunede hvide hår, der vokser på nogle kvinders kinder. Tidligere havde Lise prøvet at vokse sig i ansigtet, men det virkede for voldsomt, og hun syntes det så ud, som om hun havde barberet sig. Den indiske teknik threading går ud på, at en specialist fjerner hårene med snoede tråde og et sindrigt system, og det efterlader et meget mere naturligt look, forklarer hun. Hver gang koster det mellem 300 og 500 kroner.

Skønhed = succes
“Kvinden har altid dyrket skønhed for at tiltrække den stærkeste han. Mens manden er gået efter den smukkeste kvinde, fordi vi opfatter skønhed og et harmonisk udseende som et rent biologisk udtryk for sunde gener og dermed vejen til artens overlevelse. Og selv om vi ikke længere har behov for den stærke han til at beskytte os mod sabeltigre og fjendtlige stammer, søger vi ham stadig, fordi det ligger så indgroet i vores natur,” siger sociolog Emilia Van Hauen. Og selv om skønhed (heldigvis) ikke længere er et livsnødvendigt middel til social sikkerhed, benytter vi kvinder – ligesom de famøse metroseksuelle mænd – os i stadig stigende
grad af flere og flere tricks, der gør os smukkere. “Vi spinder konstant et net af sociale, hvide løgne imellem os for at fremstå mere attråværdige, fordi det giver lettere adgang til succes – på alle livets områder,” siger Emilia Van Hauen.

Fremtiden på skønhedsområdet
Skønhed i fremtiden er dog ikke tegnet af de store plastikkirurgiske indgreb. Det mener Daniela Fraser, der er indehaver af skønhedsklinikken Complete Me. “Et helt ansigtsløft og den slags mere omfattende indgreb er lidt gammeldags og umoderne, og jeg synes, at det ofte kommer til at se forkert ud,” siger 38-årige Daniela Fraser. “Selvfølgelig vil vi stadig se kvinder, der vælger at få løftet f.eks. øjenlågene, hvis de bliver så tunge, at det generer. Men jeg tror på, at det naturlige look er ved at vende tilbage, og jeg ser det både, fordi flere Hollywood-stjerner har fået fjernet implantater i brysterne, og man ser færre store ansigtsløft,” siger Daniela Fraser.

Skønhedstricks i frokostpausen
I stedet vil kvinder – også dem, der aldrig kunne drømme om at få plastikkirurgi – i stadig højere grad bruge de hurtige skønhedstricks, der kan ordnes i frokostpausen. “Der er en stigende tolerance over for sådan noget som botox i dag. Vi er blevet bedre til at dosere botox i korrekte mængder, og det betyder et flottere resultat. Man ved mere om at anvende det, f.eks. at man ikke skal bruge for meget, for ellers bliver resultatet ligesom på de filmstjerner, vi tidligere har set med fuldstændig stivnede ansigter til Oscar-uddelingerne,” konkluderer hun.

Hemmelig skønhed – det kan du få gjort

1. TANDBLEGNING
Tandlæge Christian Larsen fra Lyngby Tandklinik oplever markant stigning i bestilling af tandblegning – og især fra kvinder.
Dit bedste råd? “Få behandlingen gjort professionelt – også hvis du blot ønsker individuelt tilpassede skinner til hjemmebrug.”
Pris og varighed: 3.200 kr. Tager to en halv time.
www.lyngbytandklinik.dk

2. FYLD
Såkaldte ‘fillers’ er i høj kurs – især restylane-behandlinger, som er et implantat, der lægges under huden via injektion. Hvor botox egner sig til panden og ved øjnene, kan restylane fylde kæberanden ud, lave
æblekinder, XL-læber og give huden fornyet glød (Restylane Vital).
Det bedste råd? “Hvis du først er irriteret over de smalle læber eller den trætte rynke, så vent ikke. Resultatet bliver bedst, hvis rynken ikke har sat sig for dybt,” siger indehaver af N’age Ida Halberg.
Pris og varighed: Fra ca. 1.800 kr.
www.nage.dk,
www.complete-me.dk

3. VOKS
“Voks er ikke luksus, men en nødvendighedsbehandling, der hos os sælges som en ‘rugbrødsvare’. Glatte ben og nul overskæg vil næppe blive umoderne,” siger kosmetolog og klinikindehaver Maria Tang fra Lyngby
Dit bedste råd: “Undgå risikoen for indgroede hår ved at forberede huden med et peelingprodukt forud for en voksbehandling.” Pris og varighed: Under armene 155 kr., overskæg 95 kr. Hver behandling tager ti minutter. Intim ‘Brazilian’ 395 kr. Tager en halv
time.
www.mariashudpleje.dk

4. LAAANGT HÅR
Helle Guld fra X-Tend er specialist, når det gælder hårforlængelse og ekstra fylde. “Der er tale om et håndarbejde, hvor jeg både syr og bruger flettemetoden – men aldrig lim, tape og jerndimser”, siger hun.
Dit bedste råd? “Få altid en konsultation, inden du kaster dig over hår-extensions. Der findes utrolig mange systemer, og desuden vil en forudgående snak måske vise, at det er noget andet, du har brug for.”
Pris og varighed: Priserne begynder ved 2.200 kr. Tager en-to timer. Helle Guld anbefaler opfriskning hver sjette uge (ca. 500 kr.).
www.xtendchachacha.dk

5. LANGE VIPPER
Lange, velformede vipper kan påsættes ‘naturligt kunstigt’ i form af såkaldt ‘Eyelash Extension’. Blandt andet set hos CE Stile i København.
Pris og varighed: 1.595 kr. Afsæt to timer. 495 kr. for ‘genopfyldning’ hver tredje eller fjerde uge.
www.cestile.dk,
www.miragespa.dk

Smukke Jourdan Dunn

Hun blev kåret til årets model ved British Fashion Awards for et par måneder siden, og alle er enige om, at hun er yndefuld og fotogen og har præcis det der udefinerbare, der skaber en topmodel.

Black is beautiful
Engelske Jourdan Dunn går i en alder af 18 år en strålende fremtid i møde som det nye ansigt for ‘black is beautiful’, men bor stadig hos sin mor i det vestlige London. Hun blev opdaget af modelbureauet Storms agent Sarah Doukas, der også opdagede Kate Moss. Fem fornemme magasiner, nemlig italiensk Vogue, i-D, POP, Style og fransk ELLE har haft hende på deres cover, hvad der ikke sker så ofte for en sort model. Og som noget højst usædvanligt havde italiensk Vogue i juli et Blacks-særnummer, hvor der på coveret sås fire sorte modeller, nemlig Naomi Campbell, Jourdan Dunn, Liya Kebede og Sessilee Lopez. Det gik som varmt brød.

En rollemodel for andre
Sidste år kritiserede Jourdan Dunn London Fashion Week: – Jeg har set masser af sorte piger ved castingerne, men på podierne er der ingen. London er da ikke kun en hvid by… Så hun erklærer, at et af hendes fremtidige projekter er at åbne et modelbureau for asiatiske, spanske og farvede modeller. Jourdan er fanget i det dilemma, der ofte berører mennesker fra minoriteter. På den ene side vil de have, at man ser på deres kompetencer og ikke deres farve, men på den anden side er de også stolte af at repræsentere deres rødder: – I begyndelsen græd jeg meget og spekulerede på, om det hele var umagen værd. Men pigerne henvendte sig til mig for at fortælle, at jeg var et forbillede. Jeg kan ikke skuffe dem.

En skizofren branche
Jourdan Dunn erkender, at hun har haft et utroligt held. Hun har lært, at man aldrig skal tage sig selv for alvorligt. Hun forklarer, at i denne branche, hvor man ligger på maven for dig den ene dag, vender man dig måske ryggen i morgen, så man skal ikke tabe hovedet over smigeren. Hun har i øvrigt fået en god portion snusfornuft fra sin mor, der er ansat på et kontor, og som har opdraget sine tre børn alene (Jourdan og hendes to brødre). – Når jeg ringer til hende fra den anden side af jorden og beklager mig, siger hun: – Ja, det er da også rigtigt. Hvorfor tager du dig ikke et job ved kassen henne i supermarkedet?

Freja Beha

Hun kickstartede sin karriere i 2005 ved eksklusivt at gå show for Prada og har siden været på catwalken over 200 gange for designere som Christian Dior, Miu Miu og Louis Vuitton. Derudover har hun prydet forsiden på blandt andet Vogue, Numéro og V – og nu dansk ELLE. Hun har været kampagnemodel for Gucci, Balenciaga, Chanel m.fl., og Karl Lagerfeld er så begejstret for den danske skønhed, at han også har udpeget hende som kampagnemodel for sit eget mærke, Lagerfeld Gallery, ligesom det atter hippe Jaeger London har hende som ansigt denne sæson. ELLE har spurgt Freja om …

HVORDAN HOLDER DU DIG SUND?
Jeg sørger for altid at spise sundt og varieret. Jeg spiser masser af frugt og grønt suppleret med gode, store mandebøffer!

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE CATWALK-OPLEVELSE INDTIL NU?
Det var i 2007, hvor jeg gik til Chanels haute couture-show i Grand Palais i Paris. Jeg bar brudekjolen, og Cat Power spillede live.

HVAD HAR DU PÅ, NÅR DER SKAL VÆRE FEST?
Sorte stramme jeans, en sort top, en sort jakke, høje hæle og en enkel makeup.

HVAD ER DIT MUSTHAVE BEAUTYPRODUKT?
En duftolie fra Narcisso Rodriguez.

HVAD ER DIT BEDSTE SKØNHEDSTIP?
Nyd livet!

ELLES VALG
Freja er den største model i Danmark lige nu og rangerer som nummer 11 på verdensrangslisten over modeller på sitet Models.com. Hun er en fantastisk model, men er ikke klassisk smuk. Til gengæld har hun et meget specielt og androgynt look – og noget kant. Og så er hun en meget professionel model og en fornøjelse at arbejde sammen med,” fortæller ELLEs moderedaktør, Sille Henning.

Yndlingsfund i april

1. Søde sløjfer
Med fire årlige kollektioner og budgetvenlige priser er accessory-brandet Black Lily et godt bekendtskab. EL LE er faldet for disse søde hårspænder med lædersløjfer. Hårsløjfer, Black Lily, 200 pr. stk.

2. Alt-i-én kjole
Efter hver sæson har man altid én kjole, man har ‘boet’ i hele sommeren. Dette forår tror vi på en af Topshops mange enkle jerseykjoler i glade farver, der med det rette accessories kan bruges til alt – fra strand til fest. Jerseykjole, Topshop, 199 kr.

3. Designerrøjsere
Jimmy Choos Hunter-gummistøvler kan få os til at elske det danske vejr og gøre os stilige på Roskilde Festival. Gummistøvler i krokoprint og leopardfor, Jimmy Choo for Hunter, ca. 2.200 kr. Kan bestilles fra maj, i butikkerne fra juni.

Hold humøret højt i krisetiden

K an du huske den excentriske grevinde Erna Hamilton, som DR lavede en dokumentarudsendelse om for nogle år tilbage? Hun er mere aktuel end nogensinde, og jeg opfordrer hermed DR til en øjeblikkelig genudsendelse, så vi alle kan få genopfrisket citaterne. Hvad med denne her i krisens tegn? På et tidspunkt bliver hun spurgt, hvordan livet var under Depressionen i 1930’erne. Hun drejer lidt fraværende på en enorm diamantring og svarer noget i retning af: ‘Hvem var deprimeret?’. Åh, hvilken befriende arrogance og uvidenhed. Hvem ville ikke ønske, at den momentaneøkonomiske krise kunne flyve hen over hovedet på én med samme lethed som på grevinde Hamilton.

Men et eller andet sted – under det hovmodige skjold – kan vi bruge hendes ubekymrede tilgang til noget i denne tid. Selv en fashionista skal selvfølgelig følge med i verdens (under)gang uden for modeboblen. Men bare fordi der er krise, kan man vel godt komme velklædt og lækker ud på den anden side af ulykken. En direkte vej til at snyde krisen er et bekendtskab med den irske tøjkæde Primark, der sidste år åbnede en 21.000 kvadratmeter stor butik på Londons Oxford Street – den største af de i alt 125 butikker i England. Der er tale om skamløse kopier af de hotteste designerkollektioner i verden til en pris,der får H&M til at fremstå som et elitært overklassekoncept. Vi taler læderhandsker til 60 kroner, frakker til 250 og stiletter til 150. O.k., ingen kashmir, ægte kroko eller silkepapirs-indpakninger i denne stilens krambod, men masser af næsten gratis modetøj – lidt som Topshop i gamle dage.

Det kan godt være, der bliver øde ved karrusellerne de næste sæsoner, men så kan vi glæde os over, at der er kø-dannelser ved gyngerne. For når folk ikke længere køber huse, biler og fladskærme, så har undersøgelser vist, at vi får mere lyst til sex. Juhuuu! Jeg elsker en god økonomisk nedtur! I hvert fald viser det sig, at når kurserne går ned, går salget af Viagra tilsvarende op – med helt op til 75 procent! Så en flad bankbog hænger nu nøje sammen med bragende potens. Det passer glimrende sammen med en statistik fra kosmetikfirmaet Elizabeth Arden, der fra tidligere recessionsperioderved, at salget af læbestifter stiger markant. Læbestifter og kosmetik i det hele taget er et hurtigt og effektivt fix af selvforkælelse, når man nu ikkelige har råd til et komplet kuffertsæt fra Bottega Veneta. Med andre ord – vi køber ikke sofaer, men masser af sofapuder, og på den måde skal der nok blive kapitaliseret fint nok på krisen. En tendens, der i øvrigt passer glimrende ind i det småkølige økonomiske klima, er swishing. Det betyder slet og ret, at en mindre gruppe kvinder mødes med sække fyldt af deres aflagte designerkluns (man KAN jo sortere de tykkeste veninder fra). Mens champagnen flyder, byttes gevandterne mellem kvinderne, og det diskuteres, hvordan man selv kan lave små ændringer på tøjet, så det kan genanvendes. Efter endt bytte-bytte-købmand kommer alle kvinder hjem med nyt designertøj uden anden udgift end champagnen – den er nødvendig, da den skærper den stilistiske dømmekraft. Swishing er et amerikansk koncept, der nu er blevet det hotteste i England. Den nu 60-årige topmodel Twiggy har netop fået sit eget højt profi lerede tv-show, hvor modebevidste kvinder og kendisser ‘swisher’ tøj for åben skærm – ‘Twiggy’s Frock Swap’. Trenden har grebet om sig som en moderne version af de velkendte Tupperware-parties. Hvem sagde, at krise ikke kan være en fest?