Louise Amstrup: Dansk design fra London

De fleste danske designere etablerer sig først i Danmark, inden de forsøger sig på den internationale scene. Men ikke Louise Amstrup. Hun begyndte sin karriere i London og havde allerede haft to shows ved London Fashion Week, inden hun i februar i år åbnede modeugen i København.


Louise Amstrup er 30 år, født og opvokset i Roskilde. Hun er uddannet fra Akadamie Modedesign i Düsseldorf i 2003 og har siden boet i London, hvor hun har arbejdet for blandt andre Alexander McQueen, Sofi a Kokosalaki og Jonathan Saunders, inden hun i 2006 startede firma i eget navn.

Fra Louise Amstrups A/W 2009-kollektion.
Har fået en signatur
“Louise Amstrup har fat i noget. Hun er meget tro mod sin stil, og man kan sætte hendes kollektioner sammen fra sæson til sæson. Det er vigtigt i denne tid, at det, man laver, er langvarigt, og på den måde passer Louise Amstrup godt ind i tidsbilledet. Hun har fået en signatur, hvor mange andre bare følger trenden. Hvis hun skulle til Danmark, skulle det være nu,” fortæller Uffe Buchard fra trendbureauet Style Counsel.

Alexander McQueen
Louise Amstrup har altid vidst, at hun ville gå den kreative vej. Som lille legede hun med stofprøver hos sin farfar, der solgte metervarer. Hun blev uddannet designer fra Akadamie Modedesign i Düsseldorf i 2003 og flyttede derefter til London, hvor hun fik job hos den berømte designer Alexander McQueen.

En hård læremester
“Det var en fantastisk oplevelse, men til sidst følte jeg, at jeg blev ædt op af det. Man arbejder 12 timer hver dag. Men for mig er det også vigtigt, at der er en vis nydelse i det, jeg laver. Mange designere mener, der skal være blod, sved og tårer, før det bliver rigtigt godt, men det skal også være sjovt,” forklarer Louise Amstrup.

Eget navn
Louise Amstrup valgte derfor i 2006 at starte i eget navn. “Jeg begyndte med at lave en kollektion, som jeg præsenterede for en indkøber i London. Det var egentlig bare for at få noget feedback, men hun elskede den, og det endte med, at jeg fik en stor ordre.” Og siden er det bare gået fremad.

London var et naturligt valg
Selv om Louise Amstrup ikke har boet i Danmark i over otte år, føler hun sig stadig meget dansk, men det var et bevidst valg, at hun valgte at starte op i eget navn i London. “London kunne på det tidspunkt tilbyde mig en større mulighed for at få eksponering ud over landets grænser.

Klar til Danmark
Der er kommet langt mere fokus på mode i Danmark de seneste par år på grund af Danish Fashion Institutes arbejde. Det føles som det rigtige tidspunkt at vise Danmark mit arbejde nu, og jeg håber, det bliver godt modtaget. Det værste man kan gøre er at lave noget, fordi man tror, det er det, folk vil have. Jeg vil ikke bare være en døgnflue. Man er nødt til selv at stå ved det hundrede procent.”

På lørdag går det løs

Guldskoene er poleret, når ELLE på lørdag d. 29. august indtager Israels Plads. Dansk fashionfodbold 2009 indgår som en del af Copenhagen Moves 2009, og ELLE kickstarter dagen kl. 11 mod Hummels tøser.

Vi har trænet og trænet, både fysisk (i hvert fald 40 minutter i sidste uge …( se her hvordan det gik ) og mentalt (Kasper Smith, vores coach, sender opmuntrende mails a la “Gosset Champagnen fjernet fra køleskabet og al kost op til turneringen kan I finde i vedhæftede link: http://www.madplaner.dk/madplaner.asp?id=115 , desuden er receptioner osv. bandlyst ! og jo Somersby er alkohol..!!!!!!!”).

Så kom og hep på os og de 55 andre hold, lave yoga-opvarmning med Ritt Bjerregaard, snup en fadøl eller få en smoothie af Christian Bitz i vores ELLE-telt.

Ikke mindst glæder vi os til at kåre årets bedste udklædning, øh: sports-outfit, vinde de fede præmier samt at blive reddet af dommerne, der tæller navne som Martin Krasnik, Allan Nielsen, Jokeren, Frank Jensen, Per Mikael, Christian Stadil og Mikael Bertelsen og ikke mindst overdommer Oliver Zahle.

Alt kulminerer omkring kl. 18, hvor vinderholdet kåres og så igen kl. 21, hvor vi omklædte og usvedende fortsætter med fest & prisuddeling på Charlottenborg.

Se programmet nedenfor. Du kan også høre lidt af vores encyklopædiske fodbold-viden her

Fashion-fodbold, Copenhagen Moves 2009, program:

Kl. 10-11: Yoga-opvarmning for alle spillere på Israels Plads. Det er Simon fra Mindyourself, der underviser – han er helt suveræn – Ritt Bjerregaard laver yoga med os.

Kl. 11: Fodboldturneringen starter med ELLE mod Hummel – i alt 56 hold a 8 spillere

Kl. 18.30: Slut på Israels Plads

Kl. 21: Fest på Charlottenborg for alle deltagerne, hvor priser uddeles … fest – fest – fest – danse – danse (også med de drenge, der har spillet amerikansk fodbold, 2v2 mur, dans m.m. tidligere på dagen som del af Copenhagen Moves 2009).

Speakere: Riffi og Slos

Dommere: Søren Frellesen, Martin Krasnik, Jasin, Allan Nielsen, Jokeren, Frank Jensen, Per Mikael. Kenneth Cortsen, Christian Stadil, Steffen Gilmartin, Mikael Bertelsen, Kim Foss

Overdommer på outfit/holdnavn m.m. og præmieuddeler om aftenen til festen: Oliver Zahle

Dj’s på dagen: Birgitta P, Mette Bom, Djuna Barnes

Forplejning: Der er masser god & økologisk mad, der kan købes billigt: Mysli, salat, hjemmegrillede burgere m.m. – fadøl og smoothies

Præmier: Roskilde billetter, rejser, kurophold, hotelophold, tøj, cremer, parfumer, koncertbilletter … vi giver masser af scorings/redningspræmier – bedste holdnavn, bedste outfit, 1. – 4. præmier – og årets mest sensationELLE pris.

Balmain-støvler

Støvlerne fra Balmain er rå på den feminine måde. Omend der skal spares lidt op, før de kan få en plads i mit skab.
Men man har vel lov at drømme.

Kan købes hos www.Mytheresa.com, 7.400 kr.

Marc O’Polo åbner ny butik i København

Marc O’Polo åbner ny butik i København i slutningen af oktober 2009 i Berlingske Karré, Pilestræde 32, København K.

Den nye butik vil præsentere hele Marc O’Polos univers. Ud over Marc O’Polo Modern Casual, Womenswear og Menswear kollektionerne kan du også købe licenserede linjer med tilbehør og sko.

I blonder fra top til tå

Blonder sås (igen) i flere forskellige afskygninger på efterårets catwalk. De sorte sexede, de grå sofistikerede og de lyse romantiske – fælles for alle blonder er deres feminine udtryk.

Hårsløjfe

Se galleriet med de lækre blonde-items

Se også:
Glunge

Højtaljet miniskirt

Røde læber uden parabener

Amerikanske Youngblood lancerer nu et kit til perfekte røde læber. Både liplineren og læbestiften er nemme at påføre, utrolig holdbare og er et musthave, hvis du vil have kysseklare, klassisk røde læber. Og så indeholder ingen af dem parabener.

Lipliner, ‘Truly Red’, 125 kr og læbestift ‘Vixen’, 175 kr.

Sæt fokus på dine skuldre

Denne sæson skal der fokus på skuldrene. De skal være markante på den sofistikerede måde og gerne kombineres med glam eller feminin sødme. Det handler om at udstråle power, uden det bliver for maskulint.

Blazeren er det sikre køb
Et af sæsonens mest sikre køb er en blazer, og især de oversize med skulderpuder var overalt på catwalken. Hvis du skal være festklar i en fart, er blazeren den perfekte løsning. Tag den på til dine jeans, giv dine læber lidt farve med en fin lipgloss, og du er festklar på et øjeblik!

Se galleriet med stjernernes fortolkninger af de markante skuldre

 

Sexet look i dinnerjacket
Sæt bælte i taljen
Glunge

Bag om Gwen Stefani

Familie
Gwen Stefani er vokset op i Anheim, Californien, tæt på Disneyland, som nummer to i en søskendeflok på fire. Hendes far var marketingschef, hendes mor var revisor og siden hjemmegående.

Baggrund
Vejen til at blive superstar begyndte i en skummel partykælder i midten af 1980’erne. Gwens bror, Eric, ansatte lillesøsteren som korsanger for bandet No Doubt, der dengang endnu var et ukendt ska/punk/rockband. Først efter ti år og utallige gigs foran en håndfuld tilhørere fik de kæmpesucces med Gwen Stefani som frontfigur.

Film
En af de film, Gwen Stefani elsker højest, er The Sound of Music med en af hendes største inspirationskilder, Julie Andrews. Hun har utallige gange i sine sange hentydet til denne film, som kan noget, der berører hende utrolig stærkt. Hun medvirkede i øvrigt selv sammen med Leonardo DiCaprio i filmen The Aviator fra 2005 – her havde hun en lille rolle som Hollywoodlegenden Jean Harlow.

Mand & børn & papbørn
Gwen Stefani er gift med den britiske Bush-forsanger Gavin Rossdale, som hun har to sønner med, Kingston James og Zuma Nest Rock – de er henholdsvis tre og et år.

Stil
Ægtemanden Gavin Rossdales afskyr beige, derfor går Gwen aldrig i beige. – Han ville aldrig bede mig om at tage noget af. Men jeg vil jo gerne have, at han synes, jeg ser sød ud, når han kigger på mig, har hun udtalt.

Sit eget modebrand
Gwen Stefanis har sit eget mode – og accessorylabel med akronymet L.A.M.B.: Love, Angel, Music, Baby. Det er også navnet på hendes første soloalbum, udgivet i 2004. Albummet blev solgt i over syv millioner eksemplarer. – Grunden til, at jeg startede L.A.M.B., var, at jeg ved siden af musikken ville have noget andet kreativt i mit liv, fortæller Gwen Stefani.

Looket
Gwen Stefani er egentlig brunette, men har ikke haft sin originale hårfarve siden niende klasse, hvor håret har været alt fra blåt til pink og hvidt/platin. I dag er hendes brand de knaldrøde læber og det afblegede hår a la Jean Harlow og Marilyn Monroe.

Penélope Cruz vil leve livet

Anne Hathaway

Agnete Hegelund

Chanel all-in-one

Med Chanels sjove transparente taske fra A/W 2009-showet, har du alt, hvad du skal bruge i én taske, og fuldt overblik over hvad du har i den.

Det har andre til gengæld også, men når alt er Chanel, gør det jo slet ingenting!

Gør et kup på Designer Forum

Du kan være heldig at finde det, du aldrig fik købt sidste sæson, når Designer Forum igen slår dørene op den 25. til 27. september (med fredagen som VIP-dag for de ekstra trængende).

Der er gode køb at gøre fra blandt andre Chloé, Acne og Marc Jacobs.

Se mere på Designerforum.dk