Vinderen af ELLE bilen er fundet

Det var en stor dag, da ELLE og Hyundai kunne overdrage nøglerne til Mia Christel Jensen fra Store Merløse, der blev den heldige vinder af en Hyundai i20 med unikt Rikkemai-print.

Den lille rappe bil er egentlig sort, men med Rikkemais skønne print er den blevet mælkehvid med lyserøde skyer, blomster og Fugl Phønix’er. En rigtig tøse-bil!

Stort tillykke til Mia fra ELLE-teamet, vi er kun ganske lidt misundelige …

Psst … Skulle du få lyst til at blive lige så cool kørende som Mia, kan du købe Rikkemais staffering hos Hyundai-forhandlere over hele landet. Tjek Hyundai.dk

Øvrige vindere fra ELLE nr. 13:

1x Miu Miu Goodiebag værdi i alt. 9.224kr
Jette Jytte Thorsen, Hørsholm

1x Hunkydory værdi i alt 8.000kr
Lone Møller Carlsen, Humlebæk

5x Nina Ricci Parfumer pr. stk. 295 kr. værdi i alt 1.475kr.
Cecilie Kruse, Fanø
Karen Elisabeth Nedergaard, Vissenbjerg
Jette Dernoff Elisberg, Fredensborg
Lisbeth Pia Victoria Pedersen, Sorø
Marie Vestergaard, Skødstrup

5x Mac sæt pr. stk. 1.035 kr. værdi i alt 5.175kr.
Jens Hanghøj, Gørlev
Sara Nør Andersen, Søborg
Brigitte Binger, Århus C
Patricia Toftegaard, Stenstrup
Marie Louise Pedersen, Herning

Moschino og Pixie Lott i velgørende samarbejde

Vi så det da blandt andre Helena Chistensen, Dita Von Teese og Posh Spice poserede uden en klud på kroppen på forsiden af t-shirts for Marc Jacobs, og nu ser vi det igen: Kendis, modedesign og velgørenhed i én stor pærevælling – og denne gang i begrænset oplag.

Det passer til tidsånden anno 2009, når Pixie Lott i samarbejde med Moschino i denne måned lancerer en lækker t-shirt i velgørenhedens tegn. Den britiske stjerne, som blev kendt på den hittende single “Mama Do”, har på grå jersey citeret egne sangtekster, som fra midt november kan købes online på Moschinos virtuelle butik www.moschino.com for den nette sum af 95 Euro samt omkostningsfri levering.

Overskuddet har Pixie valgt at donere til to velgørende formål, der skal gøre livet lettere for nødlidende sjæle: “Perthes Association”, som støtter familier og børn i UK og US med sygdommen Perthes’ disease, samt “The Italia Conti Trust”, som tilbyder støtte i alvorlige nødsituationer.

Du kan altså blive både unik, velgørende og fashionabel ved at bære Pixies behagelige t-shirt. Men skynd dig – den fashionable overdel er jo limited edition!

ELLE elsker silkeskjorte fra Sand

Sort er ubetinget sæsonens altdominerende farve, men også den dybe blå har fundet vej til bøjlestængerne.

Vi er faldet for denne smukke silkeskjorte fra Sand, som bryder det sorte look på elegant vis.

Pris 1.495 kr.

Sæt huden på kur

Er din hud, muligvis ligesom dig, allerede vintertræt? Det er lidt tidligt ikke?

Darphin, ikke hævder, men insisterer, at deres kur for huden Stimulskin Plus er deres ultimative svar på hudpleje, der virkelig går ind og giver huden en synlig make-over via en meget effektfuld 30 dages kur.

De 5 ampuller rækker til en måneds kur og et par dråber skal bruges morgen og aften. Huden bliver strammet op, alle linjer og rynker formindsket og bliver desuden også mere fleksible. Træt og devitaliseret hud får en overhaling – det lyder fantastisk. En skam det ikke må drikkes!

‘Stimulskin Plus Lift Renewal series’ Darphin, 6 x 5 ml., 2.099 kr.

Hope Wax Wear

Det fede svenske brand Hope har lavet en kollektion, der hedder “HOPE WAX WEAR”, som kommer til at være en fast del af deres kollektion.

Faktisk har Hope lavet vokscoated bomuldstøj før, og begynder nu på det igen, til glæde for alle os! Du kommer bl.a. til at se jakker, sko og tasker til både mænd og kvinder.

Alle produkterne er som sagt lavet af vokscoated bomuld, der, selvom det er voks, kan maskinvaskes, og kun bliver pænere, jo mere det bliver brugt!

Stefan Söderberg, som er designer og grundlægger af Hope siger om kollektionen: “Vores voks styles bliver uden tvivl tidsløse favoritter i garderoben, som var det et par af dine yndlings-jeans!”

HOPE WAX WEAR kan allerede købes fra midten af november, bl.a. på deres online shop, hope-sthlm.com. Tjek det ud, for her på ELLE, er vi helt vilde med det!

Fornuftig weekendaktivitet

Gode undskyldninger er der nok af, når kvinder skal rationalisere de seneste moderelaterede indkøb, og forklaringerne bliver ikke færre, når butikken Nué denne weekend åbner dørene for indbydende lagersalg.

Foruden butikkens eget mærke, Nué Notes, vil designere som Alexander Wang og Philip Lim byde dig velkommen sammen med deres venner Marc by Marc Jacobs, Rika, Luella, Bruuns Bazar og Acne. Vælger du at slå et smut forbi det eksklusive selskab, vil du desuden kunne finde sæsonens varme overtøj samt jeans fra Superfine, April 77, 18th amendment m.fl. – og det bedste af det hele er, at du kan spare helt op til 80% på dine erhvervelser.

Det bliver jo intet mindre end fornuftigt at bruge penge denne weekend…

Nødvendig information:
Hvor: Langebrogade 4, Smedjen, 1411 København K
Hvornår: Lørdag d. 7. november kl. 10.00-16.00 samt søndag d. 8. november kl. 10.00-15.00
OBS: Husk kontanter!

Du kan læse mere om butikken Nué og mærket Nué Notes på hhv. www.nuecph.com og www.nuenotes.com.

ELLE elsker stiletter

Her på ELLE er vi vist ikke de eneste der misunder Carrie, Charlotte og alle de andre Sex and The City -tøser, når de kommer slentrende ned ad Fifth Avenue i tårnhøje stiletter og ser supergodt ud!

Specielt når man en sjælden gang ser Carrie balancere på sine plateau Miu Miu sko.

Når man først er kommet til at gå ind i en skoforretning er det meget, meget svært at styre sig. Man kan jo altid liiige bruge et par sko til, kan man ikke?

Vi ville f.eks. ikke have noget imod at hoppe i de her fede stiletter fra Miu Miu, som kan fås på
net-a-porter.com til ca. 4100 kr.

Denne stilet ville i rigtig mange tilfælde kunne redde et helt outfit, om det så er et helt almindeligt par jeans, eller en kjole, som måske ikke er helt festlig nok til en fest.

Vi ser bl.a. frem til nytår, som er den perfekte undskyldning for at gå med de højeste, flotteste og mest festlige stiletter!

Caroline Henderson

På sit niende soloalbum er det stadig jazzen, Caroline Henderson lægger hjerte og stemme i, men jazz tilsat Rolling Stones, Københavns drengekor, arabiske strygere, Dylan og divaer – kort sagt jazz à la Caroline.

ELLE har talt med Caroline Henderson om …

PLADENS DIVA-COVER
I bedste Marlene Dietrich-stil er jeg iført kjole og hvidt, hat og stok, og fotoet er taget på gammeldags facon med rigtig film og hundrede år i et mørkekammer. Der var en, der sagde til mig, at divaer er sådan nogle, der aldrig går ud med skraldet.

For mig er det kvinder som Dietrich, Garbo og Callas, der havde en råstyrke og en nærmest maskulin power og selvstændighed – en meget direkte facon. Derfor synes jeg heller ikke, at Marilyn Monroe var en diva – det var hun for skrøbelig til. Uanset hvad er diva ikke noget, man kan kalde sig, det er kun noget, andre kan udråbe en til.

TITLEN
‘Keeper of the Flame’ er et gammelt Nina Simonenummer, som min søn spillede for mig. Det er en utrolig smuk og stærk titel, og for mig refererer den til mange ting i mit liv, bl.a. musikken; jeg har turneret og indspillet plader, siden jeg var 16, og det kræver, at man kæmper, er nysgerrig og tror på det, men også at man ikke er bange for at starte forfra eller smide noget væk.

ARABISKE STRYGERE OG ROLLING STONES
Caravan er en jazz-klassiker af Duke Ellington, som de færreste tør røre ved, men vi lod os inspirere af et Rolling Stones-trommebeat og parrede det med nogle arabiske strygere, som blev leveret af den her høje svenske gut med lyst hår og skrå i munden.

Med alderen tør jeg bringe flere og flere forskellige ting ind i jazzen. Jeg har også taget Bob Dylans Ring Them Bells med, et nummer, jeg altid har elsket. Det er ligesom at læse en roman.

LYDEN AF LIVE
Jeg tænkte, at det ville være fedt, hvis vi kunne få mere af energien og lyden fra koncerterne ind på pladen. Jeg elsker faktisk processen med at skabe pladen. Det er helt fantastisk at få lov at samle nogle mennesker, lukke sig inde i et rum, og så kommer der noget, som er så smukt ud af det – det falder jeg på røven over hver gang.

Caroline Henderson: ‘Keeper of the Flame’, udkom 26. okt.

Strik for en slik

Står du mangler en lækker lun strik til at holde efterårskulden fra døren, så har du i denne uge mulighed for at gøre et fund, når Iben Høj holder lagersalg hos Charlotte Østergaard.

Dukker du op på Nikolaj Plads fredag eller lørdag kan du – såfremt du husker kontanter – få fine strik fra S/S 2009 og A/W 2008/09, samt enkelte tidligere modeller, med helt op til 70 % rabat af butiksprisen.

Det hele foregår på Nikolaj Plads 9, 1067 København K Fredag den 6. november kl. 11.00-18.00 Lørdag den 7. November kl. 10.00-15.00

Læs mere på www.ibenhoej.com

Ultra korte miniskirts

Brug de sexede skørter sammen med en almindelig T-shirt for et casual hverdagslook, eller spice dit outfit op til fest med et par af sæsonens nittestøvletter.

Se galleriet med de helt uundværlige miniskirts her

ELLE elsker From Soldier to Soldier

Hvad er bedre end et armbånd, der både er råt, feminint og støtter en god sag?

Den danske soldat Stefan Hylleborg og kollegaer flettede et armbånd til fordel for en forulykket kollega og hans familie.

Smykkebrandet Aagaard så idéen og videreudviklede den. Nu er det lavet i mange eksemplarer. Det er lavet af faldskærmsline, som ikke lige går i stykker, og fås i grøn, camouflage, sort og brun, så det passer til et hvert outfit!

Armbåndet fås til både kvinder og mænd, og til kvinder med en sød hjerte-lås, der fås i sølv, 14 kt guld eller forgyldt. Uanset hvilken farve man vælger, låsen skal være, sidder der en skøn brillant i, som får os til at føle os endnu mere feminine og glamourøse.

Køber man et armbånd, donerer Aagaard 100 kr. til støttefonden STSOP, som støtter de pårørende til forulykkede soldater, og soldater, der vender hjem med enten fysiske eller psykiske skader, som har brug for krisehjælp.

Med andre ord: Smukt armbånd + god samvittighed = en win-win-situation!

Armbåndet kan købes i stort set alle guldsmede i Danmark. Prisen varierer mellem 595.- kr. til 3000.- kr.

Læs mere på www.stsop.dk eller deltag i gruppen på facebook, som helt enkelt hedder “From Soldier to Soldier”.