Hvis du troede, at Pamela Anderson kun var aktuel som CJ Parker i den ikoniske hitserie ‘Baywatch’, der for over 30 siden var tidens mest populære tv-serie, kan du godt tro om igen.
For den verdenskendte skuespiller oplever lige nu noget af en renæssance, der særligt tog fart, da serien ‘Pam & Tommy’ sidste år fik premiere på Disney+, og fik flere til at (gen)finde interessen for stjernen.
Hun var dog ikke selv glad for fremstillingen af hverken hende selv eller hendes forhold til Tommy Lee i serien, og derfor er hun nu aktuel med dokumentaren ‘Pamela, A Love Story’ på Netflix, hvor hun fortæller sin version af sit liv.
I den forbindelse er hun også begyndt at dukke endnu mere op på røde løbere, som da hun for nylig genskabte CJ Parkers velkendte røde badedragt i en kjoleversion. Eller da hun ganske overraskende dukkede op til Jacquemus’ seneste show i Paris og skabte et viralt modeøjeblik.
Derfor har vi været i gemmerne for at finde nogle af de allerbedste billeder af ‘Baywatch’-stjernen gennem tiden – fra 1990’ernes denim shorts og bundne mavebluser til 00’ernes tonede solbriller og vilde sammensætninger.
Se alle billederne af Pamela Anderson i galleriet herunder.
Foto: Ralph Dominguez/AP/Ritzau Scanpix
1992
Foto: Globe Photos/AP/Ritzau Scanpix
1992
Foto: The Baywatch Company/Album/Ritzau Scanpix
1995
Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
1994
Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
1995
Foto: Dennis Stone/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Med Tommy Lee i 1995
Foto: Oliveira/Shutterstock/Ritzau Scanpix
1997
Foto: Hector Mata/AFP/Ritzau Scanpix
Med Donatella Versace i 1998
Foto: Dennis Stone/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Foto: Mediapunch/Shutterstock/Ritzau Scanpix
1999
Foto: Bei/Shutterstock/Ritzau Scanpix
1999
Foto: Ryd Ulf/TT/Ritzau Scanpix
2000
Foto: Graham Whitby-Boot/Sportsphoto/Ritzau Scanpix
I 2001 med Liz Hurley.
Foto: Hahn Lionel/Abaca/Ritzau Scanpix
I 2003 med Kid Rock.
Foto: Graham Whitby-Boot/Sportsphoto/Ritzau Scanpix
Hvis du har en eller flere fester foran dig i foråret, men mangler inspiration til et outfit, der både er festligt (og tager hensyn til halvblege vinterben), så behøver du ikke lede længere.
Kendall Jenner har nemlig lige givet en lektion i, hvordan det ultimative forårsfestoutfit anno 2023 skal skrues sammen.
Modellen ankom nemlig til efterfesten til årets Grammy-uddeling iklædt Bottega Veneta fra top til tå, og looket forener alt det, vi leder efter i et festlook.
Foto: PR
Den korte bordeaux-farvede ruskindskjole var nemlig sat sammen med fuldkommen farvematchende strømpebukser, hvilket øjeblikkeligt gør kjolen anvendelig, selv når forårstemperaturerne (og manglen på sol på benene) endnu mangler at følge med festlysten.
Looket er taget direkte fra Bottega Venetas SS23-kollektion, men Jenner havde alligvel modereret udtrykket en smule ved at vælge et mere kropsnært fit og gøre kjolen væsentligt kortere for et mere sensuelt udtryk.
Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
Trods kjolens korte underdel (på Jenner) var det samlede udtryk dog ultra-sofistikeret grundet de smukke bordeaux strømpebukser, der gik perfekt i et med kjolen.
Copenhagen Fashion Week har traditionen tro skudt de internationale modeuger i gang, og dermed præsenteret det, der kommer til at præge i hvert fald den danske modescene i efteråret 2023.
Og med omkring 30 shows og stor international bevågenhed er der i hvert fald noget, der tyder på, at det vi har set under den københavnske modeuge, også kommer til at gå igen når de internationale designere og modehuse præsenterer deres i London, New York, Milano og Paris i løbet af februar og marts.
Så hvis de danske designere har noget at skulle have sagt (og det ved vi jo, at de har) så er der særligt seks tendenser, der kommer til at dominere efterårsmoden 2023, og dem ser vi nærmere på nedenfor.
BENVARMERE
Det startede allerede i foråret, men en ting er sikkert: Benvarmerne er tilbage, hvad end du er fan eller ej. Hos Stine Goya og The Garment var de brugt som en lun og afslappet accent til kjolelooks, mens (di)vision satte trumf under deres 00’er-referencer med den omdiskuterede accessory.
Foto: Copenhagen Fashion Week
(di)vision
Foto: Copenhagen Fashion Week
Stine Goya
Foto: Copenhagen Fashion Week
The Garment
RULAM
Hvis du skal holde dig varm til vinter, så skal det være iført rulam. I hvert fald hvis man spørger Saks Potts, By Malene Birger, Munthe, Wood Wood og Remain, der alle viste variantioner af det lune overtøj på deres catwalks.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Saks Potts
Foto: Copenhagen Fashion Week
Munthe
Foto: Copenhagen Fashion Week
Remain
Foto: Copenhagen Fashion Week
Wood Wood
LAG-PÅ-LAG OG MATCHY-MATCHY
Hvis du vil være sikker på at passe ind i bybilledet til efteråret, så er den letteste vej dertil at lade din top matche din underdel – og gerne køre flere gange lag-på-lag i samme nuance, materiale og mønster for den fuldkomne effekt. Aeron og Holzweiler viste afslappede striksæt i flere lange lag, og både hos Ganni, Saks Potts og Skall Studio matchede top og bund.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Aeron
Foto: Copenhagen Fashion Week
Ganni
Foto: Copenhagen Fashion Week
Holzweiler
Foto: Copenhagen Fashion Week
Saks Potts
Foto: Copenhagen Fashion Week
Skall Studio
DOUBLE DENIM
En af de største gennemgående tendenser for efterårsmoden er double denim. Altså denim både foroven og forneden i form af jeans, maxinederdele, skjorter og jakker. Hos Stine Goya og Baum und Pferdgarten var denim-sættene farvet candyfloss-lyserød og lilla, mens både Ganni, Gestuz, Munthe, OpéraSport, Remain og Skall Studio holdte sig til de klassiske, blå nuancer.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Baum und Pherdgarten
Foto: Copenhagen Fashion Week
Ganni
Foto: Copenhagen Fashion Week
Gestuz
Foto: Copenhagen Fashion Week
Munthe
Foto: Copenhagen Fashion Week
OpéraSport
Foto: Copenhagen Fashion Week
Remain
Foto: Copenhagen Fashion Week
Skall Studio
Foto: Copenhagen Fashion Week
Stine Goya
JAKKESÆT
Selvom der er masser af larm og ballade i modereferencerne lige nu, så er der også en vis gennemgående strømlignethed. Sjældent har så mange designere nemlig været enige om, at vi skal gå efteråret i møde iført jakkesæt i både klassiske og nye fortolkninger. Hos Baum und Pferdgarten havde suitet fået en lyserød overhaling, Holzweiler havde givet deres ternede bud et moderne lændestykke, Skall Studio og Aeron satte henholdsvis Bermuda-shorts og korte nederdele til deres bud, mens Gestuz viste sæt i denim. Samtidig var de klassiske sorte af slagsen at finde hos Ganni, Remain, The Garment og Wood Wood.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Aeron
Foto: Copenhagen Fashion Week
Baum und Pherdgarten
Foto: Copenhagen Fashion Week
Ganni
Foto: Copenhagen Fashion Week
Gestuz
Foto: Copenhagen Fashion Week
Holzweiler
Foto: Copenhagen Fashion Week
Remain
Foto: Copenhagen Fashion Week
Skall Studio
Foto: Copenhagen Fashion Week
The Garment
Foto: Copenhagen Fashion Week
Wood Wood
1990 – 2010
Om vi vil det eller ej, så hitter alt fra 1990 – 2010 stadig. ’90’er-referencerne var ikke til at komme uden om i The Garments gennemgående minimalisme med spaghetti-stropper og gennemsigtige mesh-toppe, mens (di)vision, OpéraSport, Ganni, Stine Goya og Wood Wood gav den fuld pedal med 00’er-viben.
Carina Buch har fire små prikker tatoveret i en firkant på sin mave.
Hun peger uden på sin kjole, der, hvor de sidder: En prik under brystet, en ved navlen og to i siderne.
Da hun blev behandlet for livmoderhalskræft, var disse fire prikker ledetrådene for, hvordan strålebehandlingen skulle indstilles.
Diagnosen fik hun i marts 2021. En læge undersøgte hende på Rigshospitalet, og Carina Buch nåede knap at stige ned fra undersøgelsesbriksen og sætte sig på stolen, før lægen sagde:
– Du har livmoderhalskræft. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.
For ved Carina Buchs livmoderhals havde lægen fundet en tumor på 7x4x4 cm.
– Første troede jeg, at jeg skulle dø – for et kort øjeblik. Så blev jeg grebet af panik: Hvad nu? Spørger Carina Buch, der var 33 år dengang.
Foto: Mathilde Schmidt
Hvad med hendes mand og deres to børn og det job som socialrådgiver, hun lige var begyndt på?
Det var slet ikke det, Carina Buch havde forestillet sig, da hun gik til sin egen læge for at blive undersøgt for uregelmæssige blødninger. Lægen havde taget et celleskrab fra Carina Buchs livmoderhals, som viste celleforandringer. Og det var på grund af de celleforandringer, lægen havde sendt Carina Buch videre til Rigshospitalet for at blive undersøgt yderligere.
I Danmark modtager alle kvinder mellem 23 og 65 år en invitation til celleskrab hos egen læge hver tredje-femte år for at forebygge livmoderhalskræft. Kræften opstår nemlig af celleforandringer, og de celleforandringer kan man se fra celleskrabet. På den måde kan man behandle forandringerne, før de udvikler sig til kræft.
I årene 2016-2020 fik 340 kvinder livmoderhalskræft årligt. I 2021 var tallet nede på 275. Men cirka to tredjedel af de kvinder, der årligt får konstateret kræft, har ikke været til et celleskrab inden.
Carina Buch havde også fået invitationerne, men hun var ikke taget afsted.
– Jeg tænkte, ”det rammer ikke mig”, fortæller hun. Og tanken om en gynækologisk undersøgelse var heller ikke særlig tillokkende. Hun er også HPV-vaccineret, så hun tænkte, at det nok gik.
Det er blandt andet den slags overvejelser, der får mange kvinder til at blive væk fra celleskrabet, fortæller Janne Bigaard, som er overlæge og projektchef hos Kræftens Bekæmpelse.
Og så er der heller ikke særlig mange symptomer.
– Man kan ikke mærke celleforandringer, og symptomer på kræft kan være blødninger i forbindelse med samleje, pletblødninger eller ildelugtende, brunligt udflåd. Det er diskrete symptomer, som kommer og går, og så tænker man måske, at nu er det væk, siger hun.
Det skal du vide om livmoderhalskræft og celleskrab
Livmoderhalsen er det nederste lille stykke af livmoderen, som måler to-tre centimeter.
I årene 2016-2020 fik 340 kvinder livmoderhalskræft årligt. I 2021 var tallet nede på 275. Af dem, som får diagnosen, har cirka to tredjedele aldrig fået foretaget et celleskrab.
Livmoderhalskræft opstår fra HPV-virus. Der findes flere hundrede forskellige vira, og 15 af dem kan udvikle sig til kræft. Først er virus årsag til celleforandringer, som i nogle tilfælde kan udvikle forstadie til kræft, og i værste fald udvikler det sig altså til kræft. Det tager 10-15 år at udvikle kræft.
HPV-virus smitter seksuelt, og de fleste får det i løbet af deres liv. Det er helt normalt, og de fleste infektioner går i sig selv igen.
Hvis dit celleskrab viser, at du har celleforandringer, eller du er smittet med virus, vil du blive kaldt til tjek igen og fulgt tættere for at holde øje med, om celleforandringerne går i sig selv, eller om virus forsvinder igen.
Man behandler celleforandringer med et keglesnit. Det er et gynækologisk indgreb, hvor lægen fjerner et lille stykke af livmoderhalsen med et keglesnit.
Livmoderhalskræft behandles med kemo, stråling og operation. Sommetider kan man ”nøjes” med at fjerne livmoderhalsen, og i andre tilfælde fjerner man hele livmoderen. For nogle, som ”kun” får fjernet livmoderhalsen, kan graviditet stadig lade sig gøre.
Kilde: Kræftens bekæmpelse, overlæge og projektchef Janne Bigaard
Nogle er også angst for at få foretaget en gynækologisk undersøgelse. Det gælder især kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb eller haft traumatiserende oplevelser.
– Der ligger en afgivelse af kontrol ved at lægge sig op på briksen, fordi man er lidt hjælpeløs, når man ligger der. Her er det lægens ansvar at skabe en behagelig og tryg situation, siger Janne Bigaard.
Men der findes faktisk også allerede en test, som man selv kan udføre derhjemme. Testen viser ikke, om man har celleforandringer, men om man har HPV-virus. Det er nemlig en kronisk virusinfektion, som i nogle tilfælde udvikler sig til celleforandringer.
Det er helt normalt at blive smittet med virus, og i de fleste tilfælde bekæmper kroppens immunforsvar den, men lægen inviterer dig til tjek et år senere for at være sikker på, det ikke udvikler sig.
Sådan en havde Carina Buch også liggende, men hun fik den ikke taget.
Efter Carina Buch havde fået konstateret livmoderhalskræft, gik der en lille måned, før hun begyndte et komprimeret forhandlingsforløb: Hendes tumor var for stor til, at den kunne opereres væk, og den havde også allerede spredt sig til lymferne.
Så derfor fik hun kemo fem gange og 25 strålebehandlinger. To gange fik hun 20 timers strålebehandlinger, hvor hun en gang i timen modtog 20 minutters stråling. Hver dag stod hun op, tog bussen ind til Rigshospitalet og fik strålebehandlingen. Det tog kun ti minutter, men hun var konstant udmattet og havde kvalme.
Foto: Mathilde Schmidt
Behandlingen gik godt i den forstand, at Carina Buch blev erklæret kræftfri igen allerede to måneder efter, hun havde fået diagnosen.
Nu går hun til tjek hvert halve år for at se, om kræften er vendt tilbage, og i dagene op til, kommer frygten tilbage:
– Man ved ikke, om man er købt eller solgt. Er det hele væk, eller har det spredt sig? Skal jeg have en tur mere?
Og så er der alle bivirkningerne og senfølgerne.
– Man tror, at så kan man få behandling, og så kan man bare vende tilbage til sit liv og sit arbejde. Men sådan er det ikke.
“Jeg ser rigtig mange unge kvinder komme ind i gruppen, som skriver, at deres største ønske var at få børn, og nu kan de ikke få dem. Det er hjerteskærende at læse”
I dag glemmer Carina Buch, hvad ting hedder, og når hun skal svare på, hvor gammel hun er, skal hun lige tænke sig om.
– Det er ikke særligt behageligt.
At hun er udfordret kognitivt, var også medbetydende til, at hun blev sygemeldt fra sit job som socialrådgiver i efteråret. Hun er også gået i overgangsalderen.
– Det er mærkeligt at være 35 år, men have en krop som en 50-årig, siger hun.
Det betyder også, at hun ikke kan få flere børn. Hun er med i en Facebook-gruppe for kvinder med livmoderhalskræft, hvor det fylder meget.
Derudover har hun også vand i benene og må gå med støttestrømper, både hendes tarm og blære har taget skade, og hun tager medicin for, at blæren fungerer normalt.
Og så er der trætheden. Hun er konstant træt og bliver nemt udmattet. Hun skal vælge mellem at støvsuge eller tømme opvaskemaskinen, for hun kan ikke holde til at gøre begge dele samme dag, hvis hun også skal have energi til at lave mad.
Foto: Mathilde Schmidt
Hun bliver nødt til at planlægge sine dage meget nøje i forhold til, hvad hun bruger energi på. Hvis de tager en heldagstur på Bakken, skal hun restituere flere dage efter.
Men der er også gode dage. Og et lille håb om, at trætheden måske forsvinder igen. Det gør den for nogle personer, der har været behandlet for kræft. Hun er også i gang med at få afklaret, hvor mange timer hun kan holde til at arbejde, for hun vil rigtig gerne arbejde igen.
Hun bebrejder ikke sig selv for, at hun ikke fik taget det celleskrab. Det gør ingen forskel nu, siger hun.
Men hun håber, hendes historie kan nå at gøre en forskel for andre kvinder.
Denne artikel blev første gang bragt på femina.dk.
Fra (di)visions virale showfinale til Gannis mesterværk på et kunstmuseum, var der masser af storslåede øjeblikke under Copenhagen Fashion Week, da AW23-kollektionerne blev præsenteret.
Traditionen tro sendte vi fotograf Lasse Bak Mejlvang backstage til en håndfuld af de mange shows, ugen bød på, for at opsnappe alt det, du ellers ikke ser.
(di)vision
Da man ankom til (di)visons show, var man i tvivl om, hvorvidt rengøringspersonalet havde glemt at rydde bordene, der flød over med rødvinspletter, halvspist brød, vinpropper, Jägermeister-shots og brugt bestik. Men sat ved de beskidte borde, det blev man, for trods den kaotiske præsentation, var der bordkort til alle. Men der var en mening med det ’snuskede’ set-up.
Rødvinspletterne gik nemlig igen på både crop-tops og skjorter, og passede helt naturligt ind i (di)visions uendelige linedans mellem orden og kaos. Kollektionen, der som altid var både til kvinder og mænd, indeholdt masser af referencer til 90’erne med tracksuits, bomber-jakker, t-shirts over langærmede bluser, mesh-kjoler, maxi-denim nederdele og benvarmere.
Alt i alt var alt – trods indledningsvis forvirring om setuppet – som det skulle være hos (di)vision, der tilmed leverede sæsonens bedste finale, da en model bankede på et af de brugte glas og rejste sig midt i gildesalen og trak hele bordopdækningen med sig, da hun forlod det runde bord, med tallerkner, bestik og vinglas i slæbet på sin kjole.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
(di)vison
The Garment
I en rå hal dekoreret med et stykke svævende hvidt tekstil som interimistisk skillevæg samt hvide paneler og sporadisk spredte sølvbolde, viste det relativt nye danske brand The Garment deres AW23-kollektion.
Showet gik i gang til lyden af elektronisk musik, der faldt over salen som auditive regndråber; en simpel kulisse, der matchede det, man forbinder med det kun tre år gamle brand. Men der er sket meget for The Garment, siden debuten i et lille bitte lokale i 2020. I AW23-kollektion var første look tomboy-inspireret, bestående af herrebukser, en klassisk strik og bomber-jakke, der var en-til-en med det, man forbinder med medstifter af brandet Sophia Roes egen garderobe.
Den opmærksomme følger ved, at der siden 2020 er kommet mere til The Garment end strik og jakkesæt, men der blev slået streg under det i takt med, at kollektionen udfoldede sig. Her var flødefarvede jakkesæt med BH-toppe med feminine 3D-roseeffekter over brystet, gennemsigtige mesh-toppe, der gav associationer til 1990’ernes brystblottende Kate Moss, smukt og enkelt herreinspireret overtøj i form af dobbeltradede uldfrakker, grågrønne trenchcoats og bomberjakker i koksgrå denim, lange, stropløse aftenkjoler og 1920’er-inspirerede løse minikjoler i tynd, lavendelfarvet silke tilsat hæklede kyser og roser bundet om halsen. Og det er netop denne balance, The Garment mestrer, ja, mesterligt: Det elegante og det anvendelige. Det feminine og det maskuline. Det hårde og det bløde. Kontrasterne forenes på fineste vis hos The Garment.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
The Garment
Ganni
Det voldsomt succesfulde brand Ganni lukkede modeugeballet med et brag på kunstmuseet Arken, hvor de i samarbejde med kunstneren Esben Wiele viste deres bud på det, vi skal gå i til efteråret.
Trods de kunstneriske omgivelser, var der langt mindre pang på farverne i kollektionen, som var holdt primært i sort, grå og blå denim, smørgul og gulgrøn med enkelte indslag af postkasserød. Lidt mere modent end det ellers nostalgiske Ganni, vi kender, men måske en naturlig udvikling for det brand, der vitterligt er gået fra 0 til 100 på blot 10 år (plus det løse). Der var flere skræddersyede elementer i kollektionen, jakkesæt med lange nederdele og finale-looket, som var en mininederdel med en taljeret balzerjakke uden krave og ballonærmer og klassiske suits med bukser, jakke og vest. De nostalgiske elementer i kollektionen (for de var der stadig) kom i form af double-denim looks med skjorte og maxi-skirt, der dog (heldigvis) var langt fra versionen Britney Spears bar i 2001.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Ganni
Stine Goya
Omgivet af futuristiske isblokke, der frøs i takt med at kollektionen blev vist, blev man af Stine Goya sendt til en eventyrlig, fjern galakse, hvor ’A Space Odysse’ møder ’Isdronningen’ med et strejf af ’Zoolander’.
Lydkulissen var lige så fremtidsagtig som kollektionen der, udover spacy briller som primær-accessory, de første mange indgange holdt sig udelukkende i metallisk sølv, isblå og sort; langt fra det farverige og mønsterbårne happy-go-lucky univers, man normalt forbinder med Stine Goya.
Farverne, pailletterne og den tykke, mønstrede brokade kom dog sidst i showet; men først efter en isdronning med frost på vipper og øjenbryn gik langsomt, langsomt, som et køligt spøgelse ned mellem isblokkene i en hellang aftenkjole og markerede et skifte i kollektionen. Herefter blev stemningen blødt lidt op, og Goya viste suits i neongrøn velour, plysset limegrøn fake fur besat med frostkrystaller i similisten, komplette looks til både piste og afterski med overdimensionerede Goya’ske blomster.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Stine Goya
Helmstedt
Ikke nok med at Emilie Helmstedt har flair for finurlige farver og mønstre, så er hun også helt eminent til at spotte unikke lokationer, der skal danne rammen om hendes fortælling.
For det er præcis, hvad Helmstedts univers er: det er ikke bare en kollektion, men en historie, der folder sig ud på modellerne, der viser tøjet frem. Således havde Helmstedt denne gang sat modefolket i stævne i den hulelignende indgang til Geologisk Museum, hvor modellerne poserede for foden af den imposante, kurvede trappe.
Herfra gik Helmstedts historiefortælling i gang, og den rummede alle de kendte helte og hjælpere; leg med teksturer, mønstermiks, voluminøse silhuetter og det uundgåelige klimaks; en multifarvet blæksprutteprinsesse hvis gigantiske kjole var formgivet af lange tentakellignede stofpølser, der både slæbte sig efter prinsessen og snoede sig om hendes torso. Det var vanvittigt og genialt på en måde, som kun Emilie Helmstedt kan slippe afsted med – særligt stylingen med tennissokker og sneakers taget i betragtning.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Helmstedt
Skall Studio
Hvis du udelukkende forbinder Skall Studio med løse, hvide bomuldskjoler med broderi anglaise, så skal du til at revidere dit syn. Der er nemlig sket noget hos de to Skall-søstre, der til deres AW23-show ikke bare fortsatte i samme, velkendte og lidt bohemede rille som før, men for første gang viste et mere helstøbt univers, der favnede et hvert hverdagsgarderobebehov.
Der var naturligvis blød strik; det er givet hos Skall Studio, men for første gang viste de også god hverdagsdenim (både bukser og skjorter), jakkesæt med shorts, praktiske frakker, der egner sig ualmindeligt godt til rustikt, dansk efterårsvejr, og slipkjoler i bomuld med diskrete detaljer, der både dur til hverdag (med en af de lækre strik over) eller alene til fest. Det var simpelt, det var lækkert, det var praktisk og ikke langt fra et dansk bud til arvtageren på #oldceline.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Skall
TG Botanical
Ukrainske TG Botanical er bedst kendt for deres dekonstruerede stik og diskrete, naturlige tie-dye. Det var bestemt også til stede, da brandet viste deres første show under modeugen i København, hvor de var finalist i Zalandos Sustainability Awards.
Selvom kollektionen overordnet set var holdt i lyse nuancer som beige, sand, vasket armygrøn, lysgrå og denim, så var der noget gennemgående dystert over kollektionen; fra tøjet, til musikken. Det er ingen hemmelighed, at designere ofte tager inspiration fra det, der sker omkring dem, og med en krig i hjemlandet er det ikke så underligt, at designer Tatyana Chumak har grebet efter de mest tilgængelige metervarer; slidstærk denim, forvasket uld, ru musselin og deslige og klædt sine modeller på i combat-støvler og dekonstruerede looks, der måske er en tolkning på det, der sker i Ukraine.
Men mellem denim-korsetter, knæbeskyttere og army-veste, var der også håb. Håb i form af noget blidt, feminint og lyst som tilsyede, lange musslinkjoler med rustikke flæsedetaljer, tre-delte hvide crepe-set med lange pencilskirts, crop-tops og mini-bolero og toppe med fine strikdetaljer. Og det er et håb, vi holder fast i.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
TG Botanical
Henrik Vibskov
Henrik Vibskov har fået tomater på hjernen. Han er nemlig ikke ’bare’ en designer. Han er en kunstner og en visionær, der tænker over den planet, vi bor på, og det tomatrøde univers var efter sigende et nik til den globale opvarmning og de mange efterladte drivhuse, der plager jordens overflade.
Og det var ikke bare scenen, der var tomatfarvet eller modellerne, der gik mellem høje tomatplanter og plukkede frugterne. Tomaterne gik også igen i den røde-grønne-sorte kollektion, hvor tomatplanten mere eller mindre abstrakt prydede tøjet.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Vibskov
Wood Wood
Wood Wood har altid haft meget attitude, og det er mere den, fremfor verserende trends og tendenser, der har indvirkning på tøjet. Således også i kollektionen, der blev præsenteret i et dunkelt og diset lokale, hvor de unge og street’ede vibes skinnede tydeligt igennem. Her var stadig klassiske track-suits, men også suits tilsat en ’business casual’ vibe med hættetrøjer under blazeren. Smart og ungt, men uden det kammede over i en fuldbyrdet Y2K-fest, som måske ville have skræmt de kunder, der har været fans af brandet, siden tidernes morgen og nok er blevet lidt for gamle til den slags.
Men her balancerer de skræddersyede elementer fint med de mere poppede hoodies, detaljer i rulam og comboy-støvler. Det har bid, men på den cool-københavnermåde, der trods alt ikke gør for meget spektakel ud af det.
Han var en relativt ukendt artist. Men så skrev han en protestsang. Nu har hans sang til det iranske folk vundet en Grammy Award.
25-årige Shervin Hajipour vandt denne søndag kategorien ”Best Song for Social Change” for sin sang ”Baraye”, der gik viralt i løbet af september sidste år.
Kategorien er helt ny i Grammy-regi og hylder en sang, der adresserer sociale problemer fra vores tid og som har potentiale til at gøre en positiv forskel globalt.
Det var USA’s førstedame, Jill Biden, der introducerede den nye pris som ”en sang, der kan forene, inspirere og ultimativt ændre verden.”
Jill Biden sagde om den unge iraners sang, at Baraye er en kraftfuld og poetisk råb om frihed og kvinderettigheder,” som vil fortsætte med at ræsonnere med verden fremadrettet.
“For kvinder, livet, frihed … for frihed, for frihed.” Sådan slutter ”Baraye” på demonstranternes slogan. Sangen fik over 40 millioner afspilninger på de 48 timer, som sangen var oppe på Shervins Instagram.
Shervin Hajipour blev tvunget til at slette sangen på sine sociale medier af regimet. Han blev efterfølgende arresteret af politiet for sangen tilbage i oktober. Men selvom sangen blev taget ned, overlevede den blandt det iranske folk verden over.
Demonstranterne har brugt den som slagsang, og den er blevet lyden af håb, når protesterne har været i gang de sidste fem måneder.
Shervin Hajipour er siden kommet ud af detentionen og venter nu på sin dom.
Denne artikel blev første gang bragt på femina.dk.
Først var det Bella Hadid, der lod sine lange mørke lokker falde til fordel for en blond Marilyn Monroe-inspireret bob.
Derefter fulgte Hailey Bieber trop med en kort page, der er ualmindelig klædelig.
Og som det ofte er tilfældet, så spreder en tendens sig hurtigt, når den først er blevet blåstemplet af Mrs. Bieber.
Det betyder, hun ikke nåede at have monopol på det smarte, korte klip længe inden andre stilbevidste stjerner gjorde hende kunsten efter.
Model Emily Ratajkowski, for hvem det lange, glatte, sortbrune hår er en signatur, har – måske inspireret af Bieber – sat sig under saksen og kom ud med en ultrakort sort page, ikke ulig karakteren Mia Wallace fra 1990’er-kultfilmen ’Pulp Ficton’.
Foto: Ouzounova/Splash/Ritzau Scanpix
Foto: Ent_ssv87557/Allstar/Ritzau Scanpix
Uma Thurman som Mia Wallace i 'Pulp Fiction' fra 1994
Og over weekenden fulgte så Zendaya trop, og hun præsenterede verden for sin nye klipning på Instagram.
Der er intet som et godt gensyn med dem, der har haft stor betydning på alt fra ikoniske one liners til moderigtige pletskud.
Er der en, der har haft netop det, er det den populære og velhavende high school-elev Cher Horowitz, der i filmen ‘Clueless’ gjorde gule tern og et automatiseret garderobesystem til det, alle ville have.
Og selvom der er gået næsten 30 år siden premieren filmen, så står ‘Clueless’ stadig som en af de mest ikoniske modefilm gennem tiden. Og den shoppelystne Cher, som blev spillet af Alicia Silverstone, står stadig som en fast reference, når det kommer til popkulturelle kult-personer.
Derfor fik det også flere på internettet til at gå i stå for et par dage siden, da et bare 16-sekunders klip viste Silverstone vende tilbage til sin kendte ‘Clueless’-karakter komplet i gule tern og sine perfekte lyse lokker med ordene “Don’t bug, your girl is back” – “Fejl ikke, din pige er tilbage”.
Det korte klip er en teaser for virksomheden Rakutens nye reklame, der er en finans- og betalingstjeneste, der minder om Klarna.
Men det er ikke det sidste, du kommer til at se til Cher i den forbindelse.
Det er tydeligt til sidst i klippet, hvor der henover skærmen ganske kort står “Get a clue” som henvisning filmen, der gjorde Cher til 90’ernes mest moderigtige teenanger og derfor lover, at vi kan forvente meget mere ‘Clueless’ af reklamen.
Foto: Paramount Pictures/Ritzau Scanpix
Alicia Silverstone og Stacey Dash som henholdsvis Cher og Dion i 'Clueless'.
Lyder det lige voldsomt nok med en teaser for en reklame, så hænger det sammen med, at reklamen er produceret til Super Bowl, der afholdes i USA søndag den 12. februar 2023 og er en af de mest sete tv-begivenheder i verden.
Udover at være kendt for at hyre verdenskendte popstjerner til at stå underholdningen i halvlegen, som i år bliver leveret af Rihanna, er Super Bowl også kendt for at være platform for nogle af verdens dyreste reklamepladser. Netop derfor spytter virksomheder som for eksempel Budweiser, Uber og Pepsi også flere hundrede millioner dollars efter en reklamefilm under begivenheden.
Derfor er forventningerne til årets Super Bowl-reklamer også store, og med Cher Horowitz’ indtog på årets reklamescene, er der ingen tvivl om, at vores blik vil være rettet ekstra meget mod skærmen for at se, hvordan Cher anno 2023 vil tage sig ud efter næsten 30 år i hi, når den endelige reklamefilm ruller over skærmen i forbindelse med Super Bowl.
En god vintercreme skal kunne holde fugten inde og lukke kulden ude, men hvordan finder du det perfekte match for din hud?
Vi bad kosmetolog Line Friis dele opskriften på en god vintercreme:
”Cremer, der har et højt indhold af olier og fugt, er gode vintercremer og kan beskytte dig mod alle tre ovenstående punkter, fordi den danner en beskyttende hinde på huden, som forhindrer fugttab og beskytter mod kulden. Som regel vil der stå på krukken, at cremen er fed, og ellers kan du holde øje med ingredienser som sheasmør eller mandel- og olivenolie. Alternativt kan du altid spørge specifikt efter en fed creme eller en vintercreme”, forklarer Line Friis.
Har du akne eller sensitiv hud, har du naturligvis også brug for beskyttelse i kulden, særligt hvis du er til den sarte side.
”I begge tilfælde er det vigtigt at vælge en vintercreme, hvor olierne i cremen er lette, f.eks. argan-, tidsel-, hørfrø-, kæmpenatlys-, vindruekerne- eller figenolie,” siger Line Friis.
Hun fortæller også, at uanset hudtype eller hudtilstand kan du med fordel kigge efter beroligende ingredienser som squalane, agurk og morgenfrue, der leverer kærkommen ro til huden.
Herunder finder du syv forskellige vintervenlige cremer i prislejet 110-620 kr.
Den fede
Ice er til dig, der vil have en fyldig creme. Den leverer fugt og sørger samtidig for, at den forbliver nede i huden, så den skiftende varme indendørs og kulden udendørs ikke får taget på din hud.
11
Foto: PR
’Ice Ceramide Moisturizing Cream’, Sunday Riley, 559 kr.
Den, der giver glød
Reparerende magnesium, glødgivende CBD og barrierestyrkende ceramider giver fornyet liv i huden og en stor portion næring, så huden kan klare sig bedre igennem vinteren. Blød og rig i konsistensen.
Den parfumefri
Glem alt om vindblæst hud, der strammer. Den dejlige, lette konsistens fugtmætter huden og skaber en beskyttende, åndbar hinde, så vind og minusgrader ikke bider sig fast.
Den med æteriske olier
Sheasmør og jojobaolie tilsat æterisk olie af appelsinblomst smelter ind i huden og efterlader en fugttilfreds hud, der er godt beskyttet.
15
Foto: PR
‘Néroli Bigarade Rich Day Cream’, Decléor, 495 kr.
Den, der dulmer
Minusgrader kan irritere huden og få kinderne til at blusse. Det dulmer vitaminerne, olierne og hyaluronsyren i vintercremen fra Tromborg, som også kan bruges til dig med akne eller har tendens til udbrud.
Sos-cremen
Bestselleren Ultra Facial Cream fra Kiehl’s har fået en fyldig og salve-agtig lillesøster, der fugtgiver og dulmer som sin storesøster, men som yder endnu mere beskyttelse til hudens udsatte barriere. Den kan bruges som en beroligende kur over et par dage for at få ro på eller som dagcreme til dig, der er tør eller sensitiv.
17
Foto: PR
‘Ultra Facial Advanced Repair Barrier Cream’, Kiehl’s, 375 kr.
Det er vist kun gået de færrestes næser forbi, at Pamela Anderson er utrolig meget i vælten lige nu, grundet den nye Netflix-dokumentar, ’Pamela, A Love Story’, der havde premiere på streaming-tjenesten 31. januar.
Og når store produktioner har premiere, så er der naturligvis også en række events som hovedpersonen forventes at stille op til.
Den hellange hvide silkekjole med vandfaldsudskæring og lange ærmer og diskrete silkeovertrukne knapdetaljer var ikke bare et overraskende valg fra Pamela, men også en velkommen surprise i den forstand, at kjolen måske er det bedste bud, vi hidtil har set på den ultimative brudekjole til den kommende sæson.
Men så igen: Dokumentaren, som Anderson er i gang med at promovere, stiller netop skarpt på årene i kølvandet på Baywatch-successen, der startede i 1992, og dengang var silke slip-kjoler ’all the rage’ med fans som Selma Hayek, Claire Danes, Gwyneth Paltrow – og Pamela Anderson som dedikerede fans. Så måske er valget af netop denne kjole (i et lidt mere modent snit) et nik til tidligere tider.
Uanset årsagen til valget af netop denne kjole, så er en ting dog sikkert: Vi arver den i hvert fald gerne til vores bryllup, Pamela.
For fjerde sæson i træk viste søskendeparret bag (di)vision, Nanna og Simon Wick, tirsdag den 31. januar 2023 show under den københavnske modeuge.
(di)vision har tidligere vist, at de ikke går ned på show-lokation (hvilket de færreste brands i øvrigt gør i dag) med tidigere shows f.eks. på toppen af København med udsigt til Marmorkiren og techno-feststedet Hangaren på Refshaleøen.
AW23-showet var ingen undtagelse. Her inviterede Nanna og Simon Wick nemlig deres gæster indenfor på restaurant Josty på Frederiksberg fra 1823, der oprindeligt blev brugt som thehus for Kong Frederik d. IV når han boede på Frederiksberg Slot.
Med andre ord kunne rammerne næsten ikke blive mere historiske – og umiddelbart kunne de heller ikke stå i større kontrast til brandet (di)vision, som det nok er de færreste, der forbinder med kongehus, hvide duge og guldmalende paneler.
Kollektion, modelcast, styling (af Agnes Buch) og showenergi var dog ikke fremmed for (di)vision. Erfarne modeller som Maria Palm, Ash Fjeldhagen, Ceval og Sarah Dahl gik showet side om side med venner af huset som f.eks. skater Ville Wester, kunstner Esben Weile Kjær og hårartist Mads Stig, hvilket næsten fik det 200 år gamle tag til at lette en smule.
Har du været på internettet de seneste par dage, har du nok ikke kunne undgå det ikoniske moment fra (di)vision-showet. Bedst som gæsterne troede, det hele var forbi, klirrede model Sarah Dahl (der sad med til bords) nemlig på glasset, rejste sig og gik, mens hun rev dug, tallerkener, glas og andet setdesign (af Fatima Fransson) med sig. Se momentet HER.
“Sarah Dahl var placeret ved et centralt bord i Kuppelsalen, og fordi hendes kjoles slæb også var bordets dug, var hun nødt til at sidde klar inden gæsternes ankomst. Vi havde arrangeret nogle til at skærme hende lidt, så de første gæster ikke lagde mærke til hende med det samme. Ved Sarahs bord sad Freja Wewer, Emili Sindlev, Mads Emil Grove Møller, Anna Winck, Iceage-forsanger Elias Rønnenfelt og Hanrejs Kasper Miz. Alle venner af Simon og (di)vision. De fik ikke at vide, hvad der skulle ske, men når Sarah slog på sit glas for at fange folks opmærksomhed, så måtte de gerne fjerne albuerne fra bordet,” fortæller Frederik Lentz Andersen, Creative Director i bureauet Holidays, der sammen med (di)vision stod for showets koncept og udførsel.
“På TikTok, Instagram og Twitter var der allerede dagen efter mere end 120 millioner views af kjolemomentet,” tilføjer Frederik Lentz Andersen.
Vanen tro havde ELLE sendt modefotograf Lasse Bak Mejlvang backstage under modeugen, og du kan se de unikke billeder fra (di)vision-showet her.