Colin Firth

ELLE har mødt mr. Darcy, alias skønne Colin Firth, der er gået fra Stolthed og Fordom over Abba-stjerne i Mamma Mia til hovedrollen i Tom Fords første film som instruktør, A Single Man. En rolle, der allerede har indbragt Firth læssevis af roser og rygter om en Oscar-nominering.

Colin Firth blev noget overrasket, da han en morgen åbnede sin mail og så afsenderen ‘Tom Ford’. I mailen var et tilbud om at spille hovedrollen i designerens debut som filminstruktør, ‘A Single Man’, der handler om en homoseksuel collegeprofessor, der beslutter sig for at begå selvmord i sorg over at have mistet sin partner gennem 16 år i en bilulykke.

Colin Firth

Colin Firth (født 10. september 1960) er gift med den italienske filmproducer Livia Giuggioli, som han har to sønner med: Luca på otte og Matteo på seks. Firth brød igennem som Mr. Darcy i tv-serien Stolthed og Fordom (Pride and Prejudice) i 1995 (våd, hvid skjorte, anyone?) og har siden bl.a. medvirket i følgende film: Bridget Jones’ Dagbog (2001), Love Actually (2003), Pige med Perleørering (2003) og Mamma Mia (2008). Er nu hovedrolleaktuel i designer Tom Fords roste instruktørdebut, A Single Man.

Jeg ved ikke, hvor han havde adressen fra, men vi havde mødt hinanden et par gange før, og han skrev: ‘Sidste gang vi mødte hinanden, lagde du muligvis mærke til, at jeg kiggede underligt på dig. Nu ved du hvorfor’. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tænke, for selv om jeg vidste, at han var en utroligt talentfuld mand, tror jeg, at jeg ligesom alle andre tænkte: ‘Jamen, arbejder han ikke i modebranchen? Med dufte og solbriller og den slags ting?’ Men så læste jeg manuskriptet og kunne med det samme se, at det ikke bare var en mulighed for at lave en serie smukke billeder. Den her historie handlede om rigtigt meget mere end det, og jeg blev meget grebet af karakteren. Da jeg mødte Tom, blev jeg overbevist.

Han ville virkelig gerne fortælle den her historie – og han gav mig lyst til også at ville fortælle den. At være instruktør handler om at give folk lyst til at gøre dine ideer og visioner til deres egne. Og det kan han. Han har fået utroligt stor succes med alt, hvad han har lavet, fra at være model over designer til at være fotograf og vende et helt modehus – en modeindustri faktisk. Og han vidste præcis, hvad han ville have, han rendte ikke rundt og undskyldte og sagde: ‘Jeg har aldrig lavet en film før’. Han var meget, meget sikker, og han er faktisk en af de bedste instruktører, jeg nogensinde har arbejdet sammen med.

Vi var virkeligt pænt klædt på, mens vi lavede filmen. Jeg var professor, så jeg skulle gå med et brunt jakkesæt i tweed, men det var et virkelig pænt brunt tweedsæt, der sad virkeligt godt. Og jeg kørte i Mercedes, men det var en virkeligt lækker Mercedes. Der var en fornemmelse for stil, og Tom gik klædt i skræddersyede jakkesæt hver eneste dag, når han instruerede. Sådan er det altså sjældent. Jeg har set instruktører være ved at falde fra hinanden rent fysisk i løbet af en film. De bor i en eller anden indre verden, og du er heldig, hvis du får en, der går i bad.

Det var utroligt hyggeligt at lave Mamma Mia. Jeg tror, at grunden til, at den blev sådan et hit, ud over sangene selvfølgelig, var, at vi faktisk havde det sjovt, og det smitter. Men det var indimellem lidt svært at holde gejsten, for det at filme er ikke ligefrem en spontan proces. Man bruger meget tid på at vente, og så skal du hele tiden gentage dig selv: ‘Hav det sjovt NU!’, og så to timer senere: ‘Hav det sjovt IGEN!’ Men jeg vidste, den ville blive et hit, og jeg har ellers en næsten overnaturlig evne til at tage fejl, når det gælder forudsigelser. Helt ærligt – hvis du gerne vil vinde en masse penge, så spørg mig, hvem der kommer til at vinde valget, og gå så efter det modsatte. Det slår aldrig fejl.

Jeg elsker mit arbejde som skuespiller, men jeg er også meget opslugt af det politiske arbejde, jeg laver for f.eks. Oxfam (privat hjælpeorganisation, som også Helena Christensen er tilknyttet, red.), selv om jeg har opdaget, at der er rigtigt mange mennesker, der ikke gider høre om de her ting fra skuespillere. Lige meget, hvor passioneret du er omkring det, har du ikke den samme autoritet, som en sociolog eller politiker eller journalist har. Folk har det med at sige: ‘Hold dig til det, du kan’. Se, hvad det er, Colin Firth kan, når A Single Man får dansk biografpremiere den 4. marts.

Sam Worthington

ELLE mand – James Purefoy

Få lagt en professionel makeup gratis

Fra torsdag d. 11. februar under modeugen kan du komme forbi den forreste stand i Magasin på Kongens Nytorv og gratis få lagt en “backstage-makeup” af Max Factors dygtige makeup-artister!

Du kan også få en hånd-massage samt en masse tips, som passer specifikt til dig.

Alt sammen helt gratis.

Dette event finder sted fra torsdag kl. 10 og resten af modeugen indenfor Magasins åbningstid.

Læs mere her.

 

Fashion Night Out – modeuge for alle

Copenhagen Fashion Week løber af stablen i næste uge og København vil oversvømmes af indkøbere og cool fashionistas der strømmer til messer og modeshows.

Fredag aften afholdes eventen Fashion Night Out, hvor flere fine arrangementer har åbent for alle.

Mange af byens butikker har valgt at holde længe åbent og fejre modeugen med DJ’s og drinks, heriblandt Marc by Marc Jacobs, der oveni hatten uddeler eksklusive præmier hele aftenen.

Bruuns Bazaar inviterer til et sneak peek af sommerkollektionerne, hvor du kan sippe cocktails og se Bruuns Bazaar og BZR shows på storskærm.

Der er mange arrangementer at vælge imellem, så gå ind på www.copenhagenfashionfestival.com
og begynd planlægningen allerede nu.

Vind en smuk Noir-kjole

I forlængelse af Noir og Bllack Raven-kollektionen går raun endnu engang i samarbejde med modeverdenen omkring Noir-showet på Nimb under Copenhagen Fashion Week AW10.

Det er et rigtigt spændende samarbejde på tværs af brancherne, og i den sammenhæng kan du vinde denne vidunderlige kjole fra Noir til en værdi af 3.755 kr. Stylen hedder Tilly. Den er A-linje i designet og er lavet af silkechiffon med silkefor og guldkæde i halsen.

Klik her for at deltage i konkurrencen.

Robin Wright for Gerard Darel

Franske Gerard Darel vælger som regel nogle mindre kendte kampagnemodeller end de fleste store mærker.

Denne gang har de kastet kærligheden på Robin Wright, den meget roste men mediesky skuespillerinde, der fornylig blev separeret fra manden Sean Penn.

Valerie Gerbi, mærkets kreative direktør, har udtalt til vogue.com: “Vi er stolte af at kunne præsentere Robin Wright som det nye ansigt for Gerard Darel. Robin er et perfekt match til Gerard Darels vision og værdier og indfanger essensen af kvinden i dag.”

Kampagnen er fotograferet på Manhattan af Peter Lindbergh.

Kilde: www.vogue.co.uk

ELLE elsker charms

Jeg elsker disse fine charms fra Juicy Couture.

Når vinterens rå sølvkæder og nittearmbånd bliver lidt for meget, og jeg har brug for at se mod lysere, mere romantiske tider er de superfine og meget feminine charms perfekte.

Charms’ene gør mit smykke meget mere personligt, som f.eks. med Eiffel-tårnet (fra favoritbyen), den lyserøde cupcake (fordi jeg, indrømmet, er meget kageglad), ballerinaen (fordi jeg eeelsker at danse), den fine wedge (fordi det er, hvad jeg vil iføre mig hele sommeren), og den lille mariehøne (så den altid kan be’ om godt vejr).

Juicy Couture har også charms til surfer-baben, ride-pigen, kunstneren, studenten, eller fodboldpigen.

Jeg vil bruge charms’ene sammen med et armbånd, eller enkeltvis i en halskæde.

Fra ca. 200 kr. hos nordstrom.com og revolveclothing.com, der sender til Danmark.

Se mere her.

Beth Ditto – hun er for fed

Hun var sidste års store fashion-overraskelse, da hun sad frontrow til modeshowsene, alle de tynde kendte ville ses sammen med hende, og hun prydede coveret af Love Magazine. Beth Ditto, den 28-årige übercoole, lesbiske, overvægtige Gossip-sanger med sømandstatoveringerne og kabuki- makeuppen, fortæller om sin bff Kate Moss, buksedragter og scrabble.

Se galleriet med billeder af Beth Ditto

Hvor kommer inspirationen til din stil fra?
Da jeg var 15 år, så jeg originalversionen af filmen Hairspray, og den var jo FANTASTISK. Med Divine, Debbie Harry og Ricki Lake, som alle er musik- og modeikoner.

Kan du beskrive dit look?
Jeg sætter pris på ting, der er lidt skøre og simple på samme tid. Det er derfor, jeg elsker ‘all-in-ones’ – når jeg optrådte før i tiden, havde jeg nogle fantastiske heldragter på. De så meget skøre ud, men var yderst behagelige at have på. Når jeg ser Lady Gaga, forstår jeg slet ikke, hun kan optræde i det tøj. Pailletter skærer i huden, når du bevæger dig rundt på scenen.

Kate Moss kom til lanceringen af din Evans ‘Range’- kollektion – hvordan mødte I hinanden?
Jeg mødte hende første gang til en Gossip-koncert i L.A. Jeg føler virkelig, jeg skylder hende noget for min Evans-kollektion. Hun har prøvet at få Phillip Green (ejer af Arcadia Group, der bl.a. står bag Topshop og Evans, red.) til at gøre det i et stykke tid.

Dit hår er farvet orange for tiden. Hvem har farvet det?
Jeg har selv farvet og afbleget det. Jeg brugte et afblegningsmiddel med volumen 50, ved du, hvor stærkt det er? Det vidste jeg ikke.

Hvad er dit makeuplook på scenen?
Macs ‘Liquidlast Liner’ hele vejen – den kan du svømme med på! Jeg havde den engang på, da jeg dykkede. Jeg har den altid på, hver eneste dag, selv når jeg går rundt alene derhjemme. Jeg køber en hel kasse ad gangen. Jeg bruger også Diors vandfaste mascara ‘Diorshow’, den er fantastisk!

Hvor shopper du, når du er i London?
Jeg elsker butikken Beyond Retro. Jeg har en badedragt derfra, som ligner glasmosaik – den er virkelig unik! Primark er også ret fantastisk! Jeg har for nylig købt to par haremsbukser derfra. Jeg kan godt lide at mikse dem med en skør trøje fra Charles Anastase eller en Vivienne Westwood-sweater.

Hvad foretrækker du så hjemme i Portland, Oregon?
Sjovt nok – Motherhood Maternity med posten. Der er også Fat Fancy, en vintagebutik kun med store størrelser. Sidst, jeg var hjemme, købte jeg to ‘muumuu’ (løse hawaiianske kjoler), som jeg elsker.

Din perfekte aften?
Min perfekte aften er en aften hjemme. Jeg elsker virkelig scrabble og elsker at lave mad til folk. Min specialitet er en vegetarisk ‘pot pie’.

Hvordan er der hjemme hos dig?
Jeg bor i et toetagers hus i det nordlige Portland, det ligger i et ‘bøsseområde’, så her bor alle bøsserne! Mit soveværelse er lyserødt og lilla. Jeg har en meget rocket mormor-stil; mit kæreste eje er mine tallerkener dekoreret med ansigter af forskellige digtere som Walt Whitman og Oscar Wilde.

Fakta om Beth Ditto

Mary Beth Patterson (f. 19. februar 1981 i Searcy, Arkansas) er den ikoniske forsanger for indierock-bandet The Gossip. Hun har fra første færd tegnet sin profil skarpt op ved at erklære sig for lesbisk, være modstander af deodoranter og barberede armhuler og ved at eksponere sin markante krop på enhver tænkelig vis. Det har da også fået kritikere til at anklage hende for at godskrive ekstrem fedme. Hun var den første på coveret af ultracool Love Magazine, sidder frontrow til de store shows i Paris og har designet tøjlinjer for engelske Evans, der er et søsterfirma til Topshop.

Ny trend: Naturlig skønhed

Kates vintage hemmeligheder

Vs. in motion

Fredag d. 5 februar launcher Vs. deres seneste stjernespækkede magasin samt et helt nyt website med modekortfilm, telegrammer, billedbøger, ‘godt nyt’ og små cinematiske kuriositeter.

Vsmagazinelive.com er et site med planer om at kaste kulturel føde efter folk. Denne LIVE udgave af magasinet favner moden og kulturen i bevægelse. Med kortfilm og telegrammer, sex, business og hvad der ellers kommer under huden på modens slags, tager den sine observatører kærligt i hånden. Dette er den poetisk forfattede ambition…

Mere konkret er det magasinverdenens hidtil største skridt i retningen af levende billeder, hvor det ikke bare er små behind-the-scenes interviews og snippets, men egentlige små kortfilm.

Film såvel som magasin og plakater får premiere på spillestedet Vega denne fredag, hvor en række af musikscenens største DJ’s går i filmtema-svingninger, og hvor der (selvfølgelig) også vil blive serveret live musik…

Festen er åben for folket fra kl. 23.00 efter forudgående tilmelding på vsmagazinelive.com

Claudia Schiffer credit:
Foto: Kayt Jones for Vs. Magazine

Juan Gatti film plakat: (med de to piger)
Grafisk design: Juan Gatti – Foto: Ellen von Unwerth for Vs.Magazine

ELLE elsker CatWalks for water

Jeg jubler indeni over Avedas nyeste initiativ, der er et værdigt forbillede for miljørigtig ansvarlighed.

Skønhedsproducenten lancerer nemlig Aveda CatWalks for Water, som er et forsøg på at inspirere til aktion og bevidsthed om retten til rent vand.

Under den kommende Fall/Winter 2010 modeuge i New York kan gæster takket være Avedas samarbejde med New York City Department of Environmental Protection nyde gratis NYC postevand, som de på påfyldningsstationer kan fylde i deres genanvendelige flasker, også uddelt af Aveda.

Det vil forhindre næsten 7.300 plastikvandflasker i at ende på allerede overfyldte lossepladser!

Initiativet til New York Fashion Week står i forlængelse af Avedas mission om at tage vare på den verden, vi lever i, og “CatWalks for Water” er starten på Avedas 2010 Earth Month initiativ, der i april måned vil indsamle $3.5 millioner til beskyttelsen af rent vand, som skal være tilgængelige for alle overalt.

Månedens bog: Renselse

Historien om de to søstre Aliide og Ingel bliver historien om Kain og Abel i kvindeskikkelser; den ene, der har alt, og den anden, der misunder hende det så brændende, at hun i kærlighedens navn vil ødelægge hende. På mikroplan får vi her et billede af, hvordan umenneskeligt pres kan skrælle al dannelse af og reducere dig til kernen: god eller ond, og din næste – din mand, din nabo, din søster – kan blive din fjende.

Og når, dertil kommer, at Gud er erklæret død, kan kun overtro redde menneskene fra at gå fra forstanden; give dem et håb om, at de kan magte deres eget liv. Og så er der rammehistorien, som finder sted i tiden efter Sovjetunionens opløsning, hvor kvinderne lokkes ud i prostitution i håbet om en bedre skæbne. Læs Renselse, hvis du ikke læser andet i år. Den er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, og står det til ELLE, vinder den klart.

Seks ud af seks stjerner

Rosa Lux: Ven igen
Krimihype: Hypnotisøren
Jette A. Kaarsbøl – Din næstens hus