ELLE-TV var med under modeugen

ELLE-TV var backstage sammen med makeupartist Anne Staunsager og designeren Stine Goya selv inden Goyas show under modeugen i København. Se med her!

You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.

ELLE-TV var på pletten, da Copenhagen’s Finest strømmede til for at se, hvad Peter Ingwersen mon havde fundet på af mystik og magi i sin kollektion for AW2010.
Vi fik en snak med nogle af de fremmødte og ikke mindst – Peter Ingwersen selv.

Se hele filmen her.

You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.ELLE-TV var med på første række, da Rützou viste sin kollektion for pressen og diverse kendisser på Rådhuset i København.
Vi var også en tur backstage, og vi fik en snak med Susanne Rützou – se med her!

You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.

Sporty deluxe

Rigtig mange designere havde lånt elementer fra sportens verden til at give deres kollektioner et moderne og indbydende look. Fra Guccis scuba-inspirerede looks med neopren og hightech-materialer til Alexander Wangs Americano og mere preppy look.

Diesel Klik dig ind i galleriet, og få inspiration til selv at gribe den sporty luksusstil!

 

Læs også:
Szhirley skal designe for Just Female
Forårets tendens: Edgy look

ELLE elsker duftlys

Jeg er storforbruger af duftlys, og fordi det her fra Davines både miljøvenligt og 100 % nedbrydeligt, er jeg ekstra vild med det.

Lyset, der hedder ‘Massage Candle’ kan dog også andet end at sprede hygge på mørke vinteraftener. Når lyset har været tændt et stykke tid, kan man nemlig også bruge den flydende masse som fugtgivende massageolie. Virkelig smart!

Lyset kan købes hos frisører landet over, og det koster 169 kr. Nærmeste forhandler oplyses på 3555 6220.

Maria Frederikke Munch, webjournalist og skønhedsassistent, ELLE

Forårets tendens: Edgy look



90’er-minimalisme
De rene, nærmest maskuline linjer, der kendetegnede 1990’erne, er tilbage for fuld styrke, med enkle jakker, skjorter og en stilren silhuet. Farvepaletten er monokrom med afbræk af beige og brun, og den vigtigste accessory er et par sandaler, enten i høj eller flad udgave. Gør stilen sommervenlig med en kort nederdel eller bare arme.
Bootcamp
Sidste års uniformsinspirerede stil er blevet til et meget mere råt look, hvor det er slagmarken, med patronbælter, camouflagemønster og militærveste, der har det store fokus. Men det er også et sexet udtryk, hvor der bliver vist masser af ben og leget med metalliske materialer som guld og bronze og med læder til at understrege det lidt grove.
Cut it out
Der er kig til bar hud i både den dekonstruerede og rå udgave, men også den sexede sporty version er en stærk spiller. Fællesnævneren er cut-outs, der lader mave, skuldre eller lår titte frem, og den nærmest futuristiske kjoleudgave er et key-item for tendensen. Hvis du vil afprøve stilen på den nemme måde, er sæsonens ankelstøvler med kighuller et oplagt valg.
Country girl
Der er gået country i moden, med alt, hvad det indebærer af ruskind, broderie anglaise og grove såler. Fokusér på den markerede talje, enten med en kort jakke, et rustikt bælte eller, for den virkelig gennemførte stil, en corsagetop, og lad så din indre countryprinsesse slippe ud, og skrål med på Dolly Partons Jolene.

 

Se galleriet med de skønne edgy items

Ann Demeulemeester i fangeskab

Traditionen tro var sort den dominerende farve, da Ann Demeulemeester åbnede sit S/S10 show i Paris.

Sorte cigaretbukser, motorcykeljakker, pigtråd, kæder, læder og lynlåse dominerede catwalken, hvor hvide elementer var den eneste farve, der fik lov at bryde den sorte dominans.

Temaet var fugle i bur, og dette illustrerede designeren gennem kæder, der faldt tungt foran modellernes uskyldige ansigter.

Temaet blev understreget af de sort/hvide vingeprints på designerklæderne, samt af lyden fra højtalerne, der spillede tonerne af skrattende måger.

Hud var der rigeligt af; nogle af modellerne var blot dækket af et læderbånd over barmen, andre bar blot en vest eller en åbenstående jakke på overkroppen, og endnu andre viste de lange stænger frem.

En seksuel eksponering gemt bag et emotionelt tema, der var udtrykt gennem yndige modeller i rå materialer.

Anna Sui i eventyrland

En fantasifuld eventyrstemning var lagt, da Anna Sui åbnede sit S/S10 show med en høj hat, der i danske øjne skabte associationer til tinsoldaten fra H.C Andersens eventyr.

Uniformdetaljen var blot en blandt mange af sæsonens tendenser, der var at finde på podiet: Skuldrene var brede, længderne ultrakorte, tailor’et androgynt, flæserne i fokus og taljen markeret.

Alverdens farver og print skabte en optimistisk og cirkusinspireret kollektion, hvor både blomster, geometri og dyremotiver var repræsenteret sammen med hvide strømpebukser og dekorativ hovedbeklædning.

Også lak, pailletter og cykelshorts var at finde, og korte slips til små jakker eller veste med runde kraver gav en eventyrlig fortolkning af en herresmoking.

Det var tydeligt, at Anna Sui lagde op til en sommer i glade toner.

Basso & Brookes undervands – verden

Print-astisk og futuristisk! Tilskuerne var draget til en science fiction-præget undervandsverden, da modeller trådte på catwalken iført Basso & Brookes S/S10 kollektion tilsat mørkelilla læber og vådt hår.

Bruno Basso og Christopher Brooke havde holdt linjerne strømlinede, så de mange digitale prints for alvor kunne komme til deres magt.

Sort og hvid udgjorde en dramatisk kontrast til de ellers farvefyldte og fantastiske prints, og de nedtonede nuancer fremhævede den kulørte farvepalet.

De kunstneriske prints var som malet på de havfruelignende piger.

Bodycon kjoler dominerede kollektionen, hvor også draperinger og asymmetri kunne spottes på modellerne, som fremstod magiske og fortryllende iført items med skinnende, lysreflekterende elementer.

Romantisk duft fra Lacoste

Den seneste parfume fra Lacoste hedder Love of Pink, og som navnet også afslører, er der tale om en pink, piget og romantisk duft, der er varm, sensuel og opløftende.

Duften er inspireret af den magiske første kærlighed og den har en markant men feminin note af magnolia, som er en af forårets absolut skønneste blomster.

Ønsk dig den i Valentines gave af din elskede eller giv den til dig selv.

Love of Pink, eau de toilette, Lacoste, 50 ml, 435 kr.

ELLE goes Burlesque

Burlesque er silke og blonder frem for pvc og polyester. Det er champagne og østers i stedet for fadøl og saltstænger. Et glamourøst univers, hvor pikante fantasier udleves af pirrende kvinder med sensuel elegance. Burlesque er så tilpas uskyldigt, at vi alle tør smage, og fra at være et fetichfænomen i undergrunden er det nu rykket ind i mainstreamkulturen.

Burlesque har sin oprindelse helt tilbage i slutningen af 1800-tallet som en slags letpåklædt revy, der parodierede overklassen og var mere akrobatisk og fjollet end egentlig sexet. Først omkring 1930 blev afklædningen af kvinden omdrejningspunkt – hvilket var begyndelsen på striptease og enden på burlesque i den oprindelige vaudevilleforstand. Siden har der været flere revivals. F.eks. var (undergrunds)scenen rigtig stor i New York i 1990’erne, og lige nu er burlesque det hotteste i Berlin og Stockholm med fester hver weekend og masser af performere.

Få lidt mere tease i dit liv

Shows: Copenhagen Burlesque
Keywords: Lange øjenvipper, champagne, rød læbestift, helt sort eller blondt hår, lækkert lingeri, strømpeholdere, korsage, blondehandsker og stiletter
Undertøj: Agent Provocateur, Wonderbra by Dita Von Teese
Sko: Christian Louboutin, Minna Parikka
Film: The Devilles, The Velvet Hammer Burlesque
Bøger: Burlesque and the Art of the Teese, Ultimate Burlesque

I Danmark ligger burlesquemiljøet fortsat og bobler lige under overfladen med fester på undergrundslokationer som Operaen på Christiania og Faust i huset i Magstræde, men også på mere mondæne steder som Skt. Petris Bar Rouge.

Dita Von Teese begyndte at strippe som 18-årig, men skuffet over manglen på originalitet udviklede hun sin egen vintagestil, inspireret af 1940’ernes filmstjerner og pinups. I dag bliver Von Teese regnet for ‘Dronningen af burlesque’, sidder frontrow hos Dior og Marc Jacobs og har bl.a. været ansigt for Mac og designet for H&M, Wonderbra og Moschino, og neogenrens store popularitet tilskrives i høj grad hende. Selv siger hun, at “I put the tease back into striptease” – bl.a. ved hjælp af kæmpe fjervifter, en karruselhest og ikke mindst hendes signaturshow i et gigantisk martiniglas fyldt med sæbebobler.

MAC zoomer ind på kvinder med Lady Gaga og Cyndi Lauper

Overdådigt lange vipper
Sexede øjne – få looket

Kate Moss for Longchamp – grå, rød, suede og zebra…

Grundige overvejelser og hårdt arbejde ligger bag Kate Moss’ taskekollektion for modehuset Longchamp, som for otte sæsoner siden første gang arbejdede sammen med modeikonet og supermodellen Kate.
En clutch skal være flad, en hverdagstaske rummelig, og det skal være så let som ingenting at finde sine fornødenheder, når læberne skal glosses.

Dette var nogle af tankerne, Miss Moss gjorde sig, da hun under skabelsen af sine designs tog udgangspunkt i sine egne behov, og resultatet afspejler den rå kvindes egen stil med et afslappet og umiddelbart careless udtryk, hvor enkle detaljer skaber et lækkert og fashion twist.

Taskerne, som er i handlen fra i dag den 11. februar, går over de tre tema’er Rock’n’Casual, Rock’n’nTravel og Rock’n’Glam, og nøgleelementerne udgøres af grå, nude, rød, metal, suede og zebra… What’s not to want?

Se også den cool video her.

ELLE-TV til Rützous show på Rådhuset

 

ELLE-TV var med på første række, da Rützou viste sin kollektion for pressen og diverse kendisser på Rådhuset i København.
Vi var også en tur backstage, og vi fik en snak med Susanne Rützou – se med her!

You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.

SZHIRLEY skal designe for JUST FEMALE

For første gang nogensinde i Danmark lancerer et tøjmærke nu et samarbejde med en celebrity og et stilikon om at lave en capsule collection.
Det er sangerinden Szhirley, som sammen med det tøjbrandet Just Female vil lancere en kollektion på 8-12 items, som de vil designe i samarbejde.

“Vi synes, at Szhirley er en super dygtig sangerinde, og så har hun en fantastisk stil. Vi glæder os til at få input fra hende til at skabe nogle unikke styles,” siger Pernille Andersen fra Just Female.

Shirley er glad for at have fået chancen for at være med til at skabe sin egen kollektion og glæder sig intenst til at komme i gang.

“Det bliver super spændende at prøve kræfter med en ny måde at udtrykke sig på. Jeg er vant til at gøre det gennem musikken, men nu skal jeg så skabe tøj, som folk lægger mærke til. Jeg føler mig helt vildt heldig. Det er jo lidt af en pigedrøm.”

Szhirley regner med, at hun både vil lave sko, smykker, handsker, en taske og en jakke, som hun allerede har idéer til.
“Jeg er en pige, der altid har elsket at klæde mig på og klæde mig ud. Nu har jeg chancen for selv at skabe tøjet helt fra materialevalg til farve. Min mor er uddannet syerske, så jeg har altid lært at gå efter kvalitet, og det vil jeg også gøre her.”

Tøjet forventes at lande i butikkerne til oktober-november 2010.