Gaultiers sommerduft

I anledningen af sommeren, der (heldigvis) nærmer sig med hastige skridt, lancerer Jean Paul Gaultier en sommerversion af sin populære dame – Ma Dame.

En forfriskende Eau Fraîche med fristende noter af appelsin, hindbær og lyserød grapefrugt.

Til duftens udseende har Hr. Gaultier hentet inspiration fra sin forår-sommer 2010 ready-to-wear kollektion, og resultatet er en flakon med friske farver.

Den sommerforfriskende duft er kun lavet i et begrænset oplag, så man bør nok ikke vente alt for lang tid med lægge vejen forbi en af landets forhandlere.

Ma Dame Eau Fraîche, Jean Paul Gaultier, 100 ml., 435 kr.

Danmarks næste topmodel – første afsnit

De havde vejret i ryggen, da Kanal 4 holdt catwalk-konkurrence på kajen i København!

Se billeder fra Topmodel-pressemødet i sidste uge hér.

Der var 100 piger tilbage ud af de i alt 3000, som har ansøgt om at være en del af TV-programmet “Danmarks næste topmodel”, som har Caroline Fleming som værtinde og Jaqueline Friis og Uffe Buchard i dommerpanelet.

Under den spæde forårssol gik pigerne catwalk på det 58 meter lange podie.

Klik her for at se ELLEs store Topmodel-galleri med billeder fra både backstageområdet og catwalken.
TopModel

Bæredygtigt badetøj

Om et par måneder er det tid til at finde badetøjet frem og når du alligevel skal ud og investere i en ny bikini, hvorfor så ikke købe en der støtter et godt formål?

H&M har designet et væld af bikinier i havets farver hvor 10% af salget går direkte til velgørenhedsorganisationen WaterAid. Siden 2002 har H&M rejst mere end en million pund til WaterAid, med særlig fokus på områder i Bangladesh, hvor en del af H&M’s tøj produceres.

“Det er svært at foresille sig et liv uden rent vand,” siger Caroline Whatley fra WaterAid, “men det er den virkelighed, mange af verdens fattigste lever i, og 4000 børn dør hver dag af vandrelaterede sygdomme. Hver gang et produkt fra H&M’s WaterAid kollektion bliver solgt, går en del af overskuddet fra salget til WaterAid, der redder liv ved at forsyne folk, der lever i fattigdom, med rent vand, sanitet og hygienelære.”

H&M’s WaterAid kollektion kommer i udvalgte butikker fra i næste uge.

I Marlene Juhl Jørgensens sko

Marlene Juhl Jørgensen er guldsmed, ejer af smykkebutikken Figaros Bryllup i København og kreativ direktør hos tøjmærket Noir. Med andre ord har Marlene Juhl Jørgensen i den grad sat sit præg på den danske modeverden. Hendes smukke øreringe, voldsomme armbånd og lange halskæder pryder mangen en fashionista, og hvem drømmer ikke om en kreation fra Noir?


Klik her for at se galleriet med Marlene Juhl Jørgensens sko

 

Andre relaterede links


I Cecilie Lassens sko


Galleri: Stilikonet
Victoria Beckham


Moderedaktørens
top 10 i april

 

ELLE elsker CPH:PIX

I morgen aften bliver Københavns helt egen filmfestival, CPH:PIX, skudt i gang for andet år i træk.
Cirka 200 film bliver vist i Københavns biografer, og der er noget for enhver smag.

Åbningsaftenen er dedikeret til den franske sanger, sangskriver, instruktør og skuespiller Serge Gainsbourg med premieren på den helt nye ‘Gainsbourg – Manden Musikken og Myten’ med blandt andre Eric Elmosnino i rollen som Serge Gainsbourg, Lucy Gordon i rollen som Jane Birkin og Laetitia Casta som Brigitte Bardot.

CPH:PIX hylder Serge Gainsbourg i en hel særlig serie af film med ham både foran og bag kameraet og som de fleste kender ham, som musiker.

Forvirret?
Som noget nyt, har CPH:PIX lavet en funktion på deres hjemmeside, der gør det muligt at søge blandt filmene efter hvor sjov, nervepirrende og velproduceret den skal være, så det er let at finde noget alt efter, hvilket humør du er i.

Læs mere og bestil billetter på www.cphpix.dk

ELLEs Josephine Aarkrogh

Kom med til Danish Beauty Award

Hvis du er hurtig kan du komme med til Danish Beauty Award.

Vær med til at fejre, når skønhedsbranchen sammen med cremen af de danske kendisser uddeler priserne i 26 kategorier dirigeret af værterne Ellen Hillingsø og Peter Frödin.

Danish Beauty Award er en pris, der uddeles i kosmetikbranchen til årets bedste skønhedsprodukter. Priserne uddeles til kosmetikprodukter på såvel det selektive marked som massemarkedet, bridge brands/life style brands, nicheprodukter og mærker i begrænset distribution samt produkter til professionel brug. Et dommerpanel bestående af bl.a. Søren Hedegaard, Pernille Aalund, Eva Kruse og Nicci Welsh har selvstændigt vurderet og derefter voteret i fællesskab på alle de tilmeldte produkter. Derudover finder en forbrugerafstemning af sted på nettet og via sms.

Aller Media giver extraordinært ELLE’s, Bazar’s, Femina’s, IN’s og Oestrogen’s læsere muligheden for at komme med til skønhedsbranchen prisuddeling d. 22. april. I billetprisen indgår entréen, mad, vin og drinks, lækre sprøde toner fra Mads Langer og NABIHA og sidst men ikke mindst: den lækre berømte goodiebag til en værdi af 3.500 kr. – derudover får du rabat på entré-billetten til efterfesten på JazzHouse

Du kan bestille din billet til årets skønhedsevent den 22. april ved at gå ind på www.danishbeautyaward.dk. Benyt password billet2010

Billetterne koster 795 kr. pr. person. Sidste frist for bestilling er fredag d. 16. april.

På ELLE glæder vi os til at se dig og feste med dig i skønhedens navn!

Se den cool video fra sidste års Danish Beauty Award her.

Lily Lolos seneste streg

Det engelske mineral makeupmærke Lily Lolo har ikke været på det danske marked i særlig lang tid, men er nu allerede klar med en ny, fantastisk lancering.

Og det sker ikke hver og hver anden dag at Lily Lolo sender nye produkter på gaden. Hvert nyt produkt undersøges og overvejes nemlig nøje før det lanceres.

En eyeliner slap dog igennem nåleøjet – Natural Eye Liner er navnet på Lily Lolos seneste udvidelse af sortimentet.

Pennene er bløde og nemme at tegne øjenlågene op med og eye lineren fås i fire forskellige farver – sort, brun, kaki og blå.

Lily Lolo eyelinere koster 174 kr. pr. stk.

Nærmeste forhandler oplyses på 70211070.

The new Elements

I anledning af, at den danske designer og keramiker Anne Black lancerer sin smykkelinje ‘Elements’, har hun i samarbejde med butikken Par Terre skabt en udstilling, hvor smykkerne vises i smuk forening med japansk, belgisk, italiensk og engelsk design af bl.a. Minä Perhonen, Sofie D’Hoore, Sara Lanzi og Oyuna.

Anne Blacks smykkekollektioner er opbygget omkring renhed og enkelhed, hvilket også er en del af filosofien bag Par Terres minimalistiske indretning. De rå vægge, fritliggende rør og lyse gulve vil danne en smuk ramme for elements og udvalgte skåle.

Med ‘Elements’ har Anne Black formgivet fingerringe og ørestikker med håndrullede porcelænskugler, farvelagt i ni nuancer: orange, rød, pink, lys lilla, mørk lilla, grå, lys grøn, lys blå og mørk blå.

Priser: Ørestik: 250 kr., ring med lille kugle 350 kr., ring med stor kugle 450 kr., og ring med blomst 350 kr.

Oplev udstilling hos hos Par Terre, Gammel Kongevej 103, 1850 Frederiksberg C, til og med d. 29 april.

www.anneblack.dk

Ny officiel SATC-trailer

Endleig skal vi til det igen – Sex and the City-mania!
Flere hotte gentlemen, flere cool single-ladies, flere dramaer, Manolo’er og Cosmo’er!

Her på ELLE-redaktionen glæder vi os som små ponyer glæder sig til at komme på græs efter en lang vinter!
Husk også at holde øje med ELLEs SATC-konkurrence i magasinet og her på sitet…

Husk også, at du kan vinde Carries solbriller med ELLE.dk her.

Indtil da – se den nye officielle trailer til SATC 2 lige her.

ELLE elsker te i pasteller

Selvom vinteren (endelig) synger på sidste vers, stiger hyggebarometeret nu alligevel stadig gevaldigt med varm kop aften-te.

Og da især hvis den serveres i en af forårets fine pasteller.
Spanske Helena Rohner står bag denne sart gule tekande i keramik med hank i oliventræ.

Fås hos stillebenshop.com til 1.750 kr.

ELLE
ELLEs Cecilie Christiansen

Modeprofil: Peter Ingwersen fra Noir

“NOIR var det første brand, der kombinerer bæredygtighed med mode, og jeg vil gerne tro, at vi var med til at definere et nyt luksusbegreb, inden det var født i hjerterne på forbrugerne. At vi var de første, der gjorde bæredygtighed sexet og relevant og sofistikeret. Der var ikke andre brands på verdensplan, da vi gjorde det, og der sad vi her i København og lavede en verdensbegivenhed. Det at være the original, det betyder noget for mig. Og jeg er superstolt,” siger Peter Ingwersen, manden bag NOIR og BLLACK NOIR, som han også designer, og ILLUMINATI II, der producerer bæredygtig bomuld de luxe.

Forståelsen af “The original” har han med sig fra Levi’s, hvor han som den første designer nogensinde blev direktør, evnen til at være stolt over sit værk har han måske fra sin familie, der igennem generationer har drevet landbrug. Men evnen til at sparke døre ind hos alverdens modemagasiner, high-end department stores som Harvey Nichols i London og Lane Crawford i Asien og i FN er nok nærmere summen af en avanceret måde at tænke på og en solid evne til at vælge det uvæsentlige fra.

Du får jo enormt meget presse, men alligevel forekommer du mig at være meget privat?
“Jeg har valgt den strategi, jeg har aldrig stillet op til Se og Hør eller Billed-Bladet, og jeg har takket nej til tre reality-programmer, for mine holdninger er ikke relevante for andet end den branche, jeg befinder mig i. Jeg takker nej til rigtig mange interviews, og mange spørgsmål nægter jeg at svare på, ikke mindst fra udenlandske medier, der er benhårde. Ja, jeg er ret privat, ekstremt privat faktisk, og går sjældent ud. Når jeg så netværker og er udadvendt, så er det et valg, og jeg vælger at netværke der, hvor det gør en forskel for mig.”

 

Noir S/S 2010

Det kan f.eks. være med dem, der betyder noget i modebranchen, som fransk Vogues Anastasia Barbieri og fotografen Mark Høm, der fra starten har været med til at åbne dørene. Eller det kan være som gæstetaler for 600 designstuderende på det ansete japanske modeuniversitet Bunka. Eller det kan være i UNCTAD, FN’s organsiation for handel og udvikling, hvor han netop har været tre dage i Geneve for sammen med designere som Diane von Fürstenberg, John Rocha og Sarah Ratty, designer af Ciel, at diskutere bæredygtighed inden for modebranchen:

“Der var også folk fra Gucci og fra LVMH, der bl.a. ejer modehusene Louis Vuitton, Céline, Givenchy og Marc Jacobs. UNCTAD sætter lige nu fokus på biodiversitet, og derigennem ønsker FN at opfordre modebranchen til at arbejde globalt med bæredygtighed. Den nordlige del af Europa er længere fremme, men der er mange, mange steder, hvor bæredygtigheden halter.”

Tilbage til moden
BLLACK NOIR viste under modeugen i Berlin, at flot, bæredygtigt design også kan være kommercielt:
“Vi havde superstærk hjælp hjemmefra, hvor Aura var på scenen som lædernonne og dj Kenneth Bager i latex, og så viste vi ellers efterår 2010. Anmelderne tog rigtig godt imod den og fremhævede, at det er en kommerciel linje, den er ung, og den er rock’n’roll. På budgetterne kan vi se, at vi kommer til at fordoble igen – så vi skal nok klare den.”
Mens mange designere nærmest er talblinde, har Peter Ingwersen aldrig hævdet, at han var Mother Theresa. Forretningen skal være i orden, lige så i orden som bæredygtigheden, lækkerheden og designet. Det tager tid at bygge en bæredygtig produktion op, ligesom det tager tid at modne tankerne hos både modeproducenter, trendsettere og publikum.

Kommer du aldrig i tvivl?
“Sjældent. Jeg tror, at når folk spørger ind til forretningskonceptet, er det, fordi de ikke kan se slutresultatet i det. Jeg laver jo bare den helt klassiske øvelse i at bygge brands op, et brand, der også kan gå ud over modens grænser, som i samarbejdet med Samsung eller i den møbelkollektion jeg har lavet for Raun. Det kunne også sagtens være at skrive en bog eller lave en film. Hele formidlingstanken. Der er noget der.”

Hvor er ILLUMINATI II, NOIR og BLACK NOIR på vej hen nu? Og hvor er du på vej hen?
“Vores bomuld kører på fuld knald, og vi arbejder med 16.000 kvinder i Afrika sammen med vores partner Bo Weevil. NOIR er på vej derhen, hvor NOIR altid har været på vej hen – bæredygtig luksus. BLLACK NOIR er ved at bevise at bæredygtighed og rock’n’roll kan være et kommercielt koncept. Og jeg selv er på vej i ILLUM for at se til vores første butik nogensinde, et fantastisk koncept, baseret på bæredygtighed og superstylish, vi kan ikke se, det er müesli. Og i overført betydning er jeg på vej hen til næste projekt.”

Andre relaterede links




Modeprofil: Rika
ELLE går bag om
Marc Jacobs

Moderedaktørens
top 10 i april