Maria Rubinke er ikke fyldt 25 endnu, men kan allerede sætte hak ved mange af sine kunstnerdrømme. I 2010 udstiller den søde pige fra Odense med de vrede porcelænsfigurer i Kina, England, Norge og på museer og gallerier herhjemme.

Denne måned får Kødbyens Hans Alf Gallery besøg af Marias skæve porcelænsunivers befolket af blodige børn med guns og andre herligheder fra Rubinkes rædselskabinet.

ELLE har talt med Maria om …

Hendes værker som selvportrætter
Jeg fortæller det hele, men jeg pakker det ind! Mine værker har deres grundlag i min egen personlige udvikling. Det er mest naturligt for mig at bruge mig selv, da udtrykket i værkerne bliver langt mere ægte og dybt.

Samtidig er de følelser, jeg har, jo følelser, vi alle har oplevet eller oplever: Det at være menneske, den udvikling, man gennem hele livet er i – ulykkelig kærlighed, vrede, forelskelse, det at blive voksen osv.

Hvor andre måske går i terapi, slår deres hoved ned i en pude eller drikker sig stive, er min måde at udtrykke mig på gennem min kunst.

At bruge det barnligt uskyldige og det voldeligt morbide, og hvad de to ting har til fælles
For mig handler det ikke om, hvad de har til fælles, men nok nærmere om, at de er så langt fra hinanden! Det er lidt ligesom: ‘For at man kan se lys, skal der være mørke!’, ‘Sandheden skal man høre fra børn og fulde mennesker’, og jo mere ‘voksen’ man bliver, jo flere filtre får man.

Ved at bruge et barnligt univers, giver jeg mig selv lov til at slette de filtre, både hos mig selv og hos min beskuer. april.10

Det fede ved at arbejde med porcelæn
Mit foretrukne sprog er porcelænet af flere årsager. Symbolikken, der ligger i det traditionelle porcelæn, såsom det rene og uskyldige, som styrker mit barnlige, naive univers.

Det tredimensionelle figurative gør, at man som beskuer bliver nødt til at forholde sig til værket hele vejen rundt.

F.eks. bruger jeg ofte dét, at man ser uskyldigheden fra den ene vinkel, men fra den anden er der en helt ny historie. Også skrøbeligheden og eksklusiviteten i porcelænet – ‘Det hvide guld’ er skøn at twiste.

Min største styrke ligger i mit formsprog – og i den perfektionisme, porcelænet kræver. Jeg har absolut ingen tålmodighed i køen, når jeg køber ind, men når jeg sidder med mit ler, elsker jeg hvert et sekund.

Udstillingen i Hans Alf Gallery
Udstillingen kommer til at tage udgangspunkt i udtrykket “Under huden”. Bogstavelig talt, i form af Hans Alf Gallerys adresse i Kødbyen. Jeg vil forsøge at inddrage elementer fra location såsom kød, blod, organer, knogler og meget mere som kødelige virkemidler i min fortælling. “Under huden” vil også blive brugt symbolsk, som i personligt: “Min historie”.

Maria Rubinke, Hans Alf Gallery, 16. apr. til 21. maj

Andre relevante links

Maria Rubinke
udstiller på Hans AlfKunstprofil: fotograf
Sif MeinckeKunstprofil: HuskMitNavn