Sommer-tendens: Storbysafari

Gå efter casual-cool skjorter a la Chloés, silkefrakker i stil med MaxMaras og draperede nederdele a la Burberry Prorsums. Der er kun én hovedregel: Hold farvepaletten i kaki og beige.

 


Rützou

 

Andre relaterede artikler:

Blumarine
Batik, tak!
Model fra Kenzo iført maxikjole
Maxikjoler
Mie Juel
Sidst i maj

 

 

 

ELLE elsker distortion

Igen indtager Distortion København og forvandler byen til en fantastisk gadefestival. Fra på onsdag kan du nyde gade-fester og block-parties overalt i byen.

Onsdag x City – Torsdag x Nørrebro – Fredag x Vesterbro – Lørdag x Final Party – Søndag x Hygge.

Køb din billet lige HÉR.
Enjoy – det bliver smukt!

Lur her, hvad der venter dig i næste uge …

ELLEs Louise Lyngbo

Bog om SATC af Iben Albinus

Iben Albinus
(f. 1972) er flittig filmanmelder ved Berlingske Tidende og Alt for Damerne, uddannet kulturanalytiker og tidligere ansat ved modemagasiner som Costume og ELLE, så det var fuldstændig oplagt, at hun i anledning af SATC 2-filmen skulle skrive en (selvfølgelig fabulous) bog dedikeret til alle fashionistaers yndlingsserie. Iben Albinus ser på de fire veninder som rollemodeller inden for alt fra sko & sex til økonomi & venindepleje.

ELLE har talt med Iben om …

Sex and the Citys gyldne regler
Sex and the Citys mantra er: “Be fabulous!”, og det handler om, at vi skal nyde at være kvinder, og at vi godt må tro, at vi er noget, også når vi ikke føler os som supermodeller. Serien opfordrer os også til at værne om vores venskaber og nyde vores sko.

Sex and the City som kulturel milepæl
Populærkulturen har i årevis skildret kvinder, der lever alene, enten som visne pebermøer eller stærke amazoner, der skal tæmmes. Eller som sindssyge mandejægere á la Glenn Close i Farligt begær. Singlebølgen omkring 2000 har ændret det, men ingen har i så overbevisende grad solgt budskabet om girlpower for voksne som Sex and the City.

Bedste minde med serien
Da jeg lige havde fået dvd-boksen af min søster i fødselsdagsgave, skulle jeg dække European Film Awards i Berlin for Berlingske Tidende, og vi blev fløjet ind allerede om morgenen dagen før showet. Jeg nød en usædvanligt afslappet stund uden småbørn og næsten en hel gråvejrsdag i sengen med sæson fire og roomservice.

Iben Albinus: Da Sex and the City ændrede verden udkommer på Sabroe&Sabroe den 28. maj.

Andre relaterede links:

“Sex and the City 2”
on location
Månedens bog:
One Fifth Avenue
Se den officielle
SATC 2 trailer
ELLE Anmelder

Iben Albinus: Da Sex and the City ændrede verden (Sabroe&Sabroe)
EEEE
Anmeldt af Marie Louise Wedel Bruun

I New York har man altid skullet skille sig ud fra mængden for at blive set. Det blev denne verdens kvinder inspireret af i mere end én forstand, da Sex and the City (eller bare SATC blandt veninder) blev en af de mest sete og citerede tv-serier i verden.

Siden starten i 1998 har seriens fire veninder nemlig gjort en dyd ud af ikke bare at skille sig ud med tøj, sko, tasker, hatte og navnehalskæder, men også ved deres samtaleemner, som har rundet alt fra sex, mænd, mad og fester og til økonomi og botox. Emner, der har sat dagsordenen længe efter, at aviserne har hidset sig op i forargelse over dyre sko og har inspireret til en ny måde at være kvinde på uden at lugte af sure rødstrømper.

Det ultimative bevis på dette må være, at en af rødstrømpernes døtre, Iben Albinus, nu har skrevet en herlig bog om netop SATC og deres indflydelse på verden. Iben Albinus har dels en fortid på universitetet, dels på diverse modemagasiner, ligesom hun er filmanmelder for Berlingeren og Alt for Damerne.

Så hvem kunne være et bedre valg til at definere vores alle sammen fire bedste veninder og grundene til, at vi elsker dem for andet (og meget mere) end deres indflydelse på moden? Iben Albinus definerer således Carrie, Charlotte, Miranda og Samantha som både tabunedbrydere, trendsættere, sprogfornyere og bannerførere for singlelivet og venskabets betydning samt ikke mindst budskabet om, at humor er livets salt.

Køb bogen i dag – og diskuter den med veninderne over brunchen i morgen.

Gadefest i Pilestræde

Hvad end vejret vil det eller ej, så er det altså sommer nu!
Og det understreges af, at gadefesterne begynder at poppe op hist og her i København (Juhu!).

På lørdag er der gadefest i Pilestræde i Indre By, hvor Replay-butikken kaster nogle fatboys-stole ud i gaden, så man kan sidde med en kold øl og lytte til DJ’en, inden man for eksempel shopper amok i butikken, som giver 20 % rabat på alt den pågældende dag!

De butikker, der deltager i gadefesten er: Samsøe & Samsøe, Adidas, Day og Designer’s Remix.

Vel mødt!

ELLE søger ambassadører

Taler din veninde konstant om ‘musthaves’, har din søster en misundelsesværdig stil, eller er du selv en ægte MademoisELLE?
Så er det jer, ELLE søger!

Til alle, der har en indre ELLE-pige i maven – we want you!

ELLE vil gerne vide, hvad der rører sig rundt omkring i landet, og derfor søger vi lige nu en masse cool chicks, der kan rapportere til os cirka en gang hver anden måned. Vi har brug for insider-information fra dit område – hvor drikker du og dine veninder jeres cocktails/Corona/champagne, hvilken butik har de lækreste sager, hvad er need-to-know-info om din by?

Med andre ord leder vi efter landets sande MademoisELLEs!
Vi går op i stil; ikke i din alder, job eller hårfarve. På ELLE lægger vi nemlig vægt på personlig og individuelt udtryk!
Så om dine favoritsko er ballerinaer, sneakers eller stilletter betyder ikke noget.

ELLE ser alle ansøgningerne igennem og udvælger cirka 25 cool ELLE-girls, som udnævnes som officielle ELLE-ambassadører og selvfølgelig får et gratis årsabonnement på yndlingsmagasinet!

Så ansøg selv – eller anbefal en veninde.
Svar følgende fem spørgsmål, send os et snapshot (Det skal ikke være et model-foto, vi vil hellere se, hvordan du ser ud til daglig) og skriv en kort beskrivelse af, hvorfor netop du eller hun skal være ELLE-ambassadør.

Desuden skal du svare på følgende spørgsmål:
– Hvor sipper du sjusser på en lørdag aften med veninderne?
– Hvad hedder yndlingsbutikken i din by, og hvad har den, som gør den særlig?
– Hvad ville du købe, hvis du vandt en million?
– Hvad laver du til daglig?
– Hvad skal du fordrive sommeren med?

Send ansøgningen til ELLEs digitaleredaktør Mette Marie Lei – mette.marie.lei@elle.dk
Vi GLÆDER os til at lære dig at kende!

Kærlig hilsen ELLE.

Vi glæder os til at læse alle ansøgninger igennem, og I hører fra os efter d. 1. juli.

Fest med Weekday og Anywho

Har du ingen planer i aften, kunne det måske være en idé at tage forbi Weekday-butikken på Vestergade, hvor Weekday sammen med bloggerne fra Anywho inviterer til VIP shopping og sommerøl.
Mellem kl. 18.00 og 19.00 gives der 50% rabat på alle styles i Weekday-butikken og efterfølgende står den på øl, chill og musik i butikkens baggård frem til kl. 23.00.

Kig forbi og gør et kup, mærk den gode stemning og dans til lyden af DJ Christian Dór.
MTWTFSS Weekday, Vestergade 23-25, København K
27. maj kl. 18.00 – 23.00
Tilmelding skal ske på HÉR.

I Line Kongeskovs sko

Line Kongeskov er langt fra den traditionelle WAG (wives and girlfriends, red.). Med en udsøgt smag og selvstændig personlighed giver hun Danmark noget at være stolt af, når VM skydes i gang i Sydafrika.

 


 

Andre relevante links:

Alexander Wang, Sportmax og Proenza Schouler Jo Riis-Hansen Strømpe fra Sneaky Fox
Skoguide:
Sommerstøvler
I Jo Riis-Hansens
sko
Sommer-musthave:
Fine strømper

 

ELLE elsker solprodukter til håret

De fleste beskytter efterhånden deres hud mod solens varme stråler, men det er måske de færreste, der tænker over, at der også er en rigtig god ide at beskytte håret. I hvert fald hvis man vil undgå at håret bliver tørt og mister farven.

Derfor er jeg vild med SPs solprodukter til håret. Serien indeholder shampoo, balsam, en spray, der er virkelig smart til strandturen, et koncentrat man kan tilsætte sin egen balsam og sågar også en aftersun.

Priserne ligger på 179-189 kr.

maria
ELLEs Maria Frederikke Munch

Krisen er so last season

Modeverdenen vejrer morgenluft ved at forny sig med utraditionelle samarbejder og shoppeautomater.

Hvem siger, det går dårligt i modebranchen? Er det kun de danske modevirksomheder, der stadig mukker? For det er ikke længere, hvad jeg hører i det store udland. Hos LVMH – verdens største og mest legendariske luksuskonglomerat med tillokkende potpourri af brands som Louis Vuitton, Marc Jacobs og Givenchy – har regnskaberne for første kvartal af 2010 vist yderst tilfredsstillende resultater med en stigning på hele 11 procent i omsætningen. Hvem sagde krise …? Det er åbenbart so last season …

Hos den engelske internetmodegigant net-aporter.com ser tallene heller ikke just bedrøvelige ud. Her afhændes over 300 luksuriøse kollektioner til 170 lande, og hen imod to millioner ekstatiske kvinder med shoppehjertet på rette sted og dertilhørende gloende kreditkort benytter hjemmesiden hver måned. Hele svineriet er netop blevet solgt for 35 milliarder kroner! Stifter og tidligere ejer af foretagendet, den engang så beskedne og fattige modeskribent Natalie Massenet, skraber dermed efter sigende hele 500 millioner kroner ned i egen lomme for strabadsen. Godt, at store lommer er på mode!

Meget tyder på, at samarbejder på kryds og tværs i branchen har vist sig økonomisk givtige i en krisetid, og de nye samspil har skabt ny nødvendig hype. Der er efterhånden ikke en modevirksomhed med respekt for sig selv – og blot en lille smule ambition på chefgangen – der ikke har fattet, at kollaborationer i modeverdenen er et sikkert hit. Se bare på det ellers så støvede franske stormagasin Etam. Da firmaet investerede i at få den russiske stjernemodel Natalia Vodianova til at designe en undertøjskollektion, kan det nok være, at de opvakte og bemidlede damer kom ind i butikken og gik shop-amok. Succesen har været så overvældende, at Etam nu gentager den med endnu en satsning i makkerskabets ånd. Den 38-årige tjekkiske supermodel og mor Eva Herzigova har netop lanceret en fuld damekollektion for Etams 1.2.3-varehuse.

Businessmedierne er fyldt med bekræftende artikler om denne bølge af tidssvarende samarbejder over hele kloden. Den aldrende engelske model Twiggy, kendt for at sætte London på den anden ende i 1960’erne, skal eksempelvis til at designe en tøj-, sko- og accessory-kollektion for HSN. Ja, selv den engang så feterede sangerinde Amy Winehouse er, for hvem ved hvilken gang, hentet ud af rehab for at designe for übermærket Fred Perry …! Og Dolce & Gabbana har (selvfølgelig) overtalt Madonna til at designe en lille solbrillekollektion til fælles gavn. MDG hedder kollektionen, der nemt kan kendes på det ualmindeligt rædderlige M-logo med stjerner på brillestangen. Men lige bortset fra det fejler brillerne skam ikke noget. Kun i Danmark synes både varehuse og modevirksomheder af enhver art at ligge på den så absolut lade og ganske ideforladte side. Måske det var en ide, at de danske modevirksomheder kom i gang med overraskende og inspirerende designsamarbejder, mens det stadig er lidt moderne …!!!

Eller hvad med elitære mode- og skønhedsprodukter, der sælges i automater? … Altså sådan nogle nymodens nogen med touchscreen og det hele. Det San Francisco-baserede firma ZoomSystems mener i hvert fald, det er på tide at få salgsautomaterne tilbage i shoppebilledet. Jeg kunne ikke være mere enig. For nylig blev jeg betjent af en mobilsnakkende, tyk gymnasieelev i en københavnsk butik, der ikke satte sin personlige samtale på hold en eneste gang under ekspeditionen – til trods for at jeg faktisk erhvervede mig en meget dyr creme. Med den historie i baghovedet kan jeg kun tilslutte mig automatdillen. For min skyld kan ALT fra uldsokker til guldure ligge i automater! Welcome to retail heaven! Topbrands som The Body Shop, iPod og Macy’s har allerede bidt på og fås nu helt per automatik, som var det Mars-barer eller M&M’s på en togstation.

Apropos mad, så kan man nu få sig en ‘Karl Lagerfeld- salat’ hos den nye fancy restaurant La Gioia i Paris. Når Karl spiser her, bestiller han konsekvent kongekrabbesalat fra Alaska, der nu – med kejser Karls velsignelse – hedder ‘Insalata Karl Lagerfeld’ på menukortet. Meeen, det er jo gammel vin på nye flasker, for i årevis har man på den parisiske Café de Flore kunne bestille en ‘Le Club Rykiel’ opkaldt efter den legendariske rødhårede designer Sonia Rykiel. Det er såmænd en clubsandwich uden brød. Altså … ikke rigtig nogen sandwich overhovedet, men velegnet her lige før badesæsonen.

Andre relaterede artikler:

 

Maxikjoler

Taskeguide:
Klassisk clutch

Skoguide:
Sommerstøvler

Kvinder blogger om fodbold

Om lidt starter VM i fodbold, og din kæreste og resten af landet sumper hen i sofaliga og fadøl. Men frygt ikke. I dag lancerer Ga-Jol Kun for Tøser – et digitalt pusterum fra VM’s storskærme, jubelbrøl og klaphatte. Her kan du brokke dig, vinde præmier for bedste billede af fodbold-sumpens indtog hjemme hos dig og læse blogindlæg fra personligheder som Maise Njor, Christiane Schaumburg-Müller og Annika Aakjær.

Sommerromance, hånd i hånd med din udkårne, cykeltur og sushi i solskin. Tro om igen, piger. Til juni indledes fire lange uger med fodboldbrøl, klaphatte, dåsebajere og nedrullede gardiner. VM fløjtes i gang, og din kæreste mister al forstand. Han forsumper i sofaliga, væddemål og utallige aftner med gutterne. Og selv Ga-Jol æskerne er trukket i landsholdstrøjen for at hylde fodbold.

Men fortvivl ikke. Der er hjælp forude, og hjælpen har Gitte Korsholm Kristoffersen fra Toms. “Jeg er faktisk selv ret vild med fodbold, men det er ikke gået min næse forbi, at mange kvinder bare ikke tænder på fodbold. Og da slet ikke fire uger i streg på alle tider af døgnet og i så uanede mængder som under et VM,” fortæller Gitte Kristoffersen. Derfor lancerer hun sitet www.vmgajol.dk/kun-for-toeser, hvor du fra i dag vinde Julie Sandlau smykker, hummel bikinier, billetter til Sex and the City 2 og meget mere. Blandt andet ved at uploade billeder af din forsumpede kæreste begravet i pizzabakker og tipsblade og stemme om f.eks. den optimale længde på et par fodboldshorts.

Hvad tænker Maise Njor og Christiane Schaumburg-Müller om fodbold?
På Kun for Tøser kan du også få indspark til, hvordan du bedst håndterer VM. En række markante kvindelige personligheder skriver nemlig om deres forhold til fodbold. Hver uge får sitet besøg af en ny gæsteblogger, der skriver om sine oplevelser med VM og det eviggyldige tema: kvinder og fodbold. Blandt gæstebloggerne er forfatter Maise Njor, skuespiller og model Christiane Schaumburg-Müller, komiker Vicki Berlin, radiovært Iben Maria Zeuthen, DJ Le Gammeltoft, forfatter Julia Lahme, og musiker og medlem af Mads og Monopolet, Annika Aakjær.

Sitet går i luften d. 26. maj. Det første blog indlæg er skrevet af Maise Njor og kan læses i sin fulde længe HÉR.

Denim boutique hos net-a-porter

En af verdens bedste netbutikker,www.net-a-porter.com, har nu påbegyndt deres denim boutique, hvor du kan få tips og vejledning om dine for- og bagdele. Jeans er efterhånden allemandseje men at finde den rigtige style, passe ordentligt på dem og finde den perfekte størrelse er et større mysterium.

Nu kan du få styr på din figur og dermed finde de jeans, som er flatterende på netop din krop – for er du drengeformet, langbenet, petite, timeglas eller kurvet?

Dernæst er der vejledning til, hvorledes du passer bedst på dine elskede jeans, så de ikke mister farven eller kryber for meget.
Afslutningsvis kan du få hjælp til at finde dine mål, så du ikke bestiller den forkerte størrelse online. Det er noget vi vel alle kender til og hader, når man endelig har fået købt noget på nettet og med smil på læben åbner silkepapiret og trækker bukserne på, men de sidder bare ikke godt nok.
Gå derfor ind på sitet INDEN du køber dine næste sommerjeans og få insidertips og inspiration.

MademoisELLE

Markedsfør din side