ELLE coverstar: Daria

ELLE har talt med månedens forsidemodel Daria om ferie, sjove modeoplevelser og beautytips…

HVORDAN STARTEDE DIN MODELKARRIERE?
En fotograf spottede mig i et lille modeshow i min hjemby og spurgte, om jeg havde lyst til at få taget nogle prøvefotos. Et par uger senere ringede et bureau til mig, fordi de havde set mig på hans hjemmeside.

HVAD VAR DIT FØRSTE MODELJOB?
Det var Amica i Tyskland.

HVAD ER DEN SJOVESTE MODEOPLEVELSE DU HAR HAFT?
Jeg kan ikke komme i tanker om den sjoveste oplevelse lige nu, men en masse sjove mennesker. Alle fotoskydninger er sjove, hvis du arbejder med et godt team.

ER DER EN FOTOGRAF, DU DRØMMER OM AT KOMME TIL AT ARBEJDE MED?
Der er mange gode fotografer, jeg gerne vil arbejde med. Min alltime-yndlingsfotograf er Helmut Newton (topfotografen var især kendt for sine billeder af nøgne powerkvinder. Levede 1920-2004, red.) .

HVAD ER DIT YNDLINGS-HIGHSTREETMÆRKE?
Jeg kan faktisk rigtig godt lide Cos lige for tiden. De har nogle rigtig gode ting til overkommelige priser.

HVOR PÅ NETTET FINDER DU DE GODE BUDGETFUND?
Jeg er ikke stor fan af online-shopping; jeg vil helst se tingene rigtigt først. Og så er der alt for meget at vælge imellem – det bliver jeg helt skør af.

HVAD ER DEN BEDSTE FERIEOPLEVELSE, DU HAR HAFT?
Det lyder måske sært, men det var en ferie på Malta med min første kæreste, hvor vi fik vores ting stjålet, så vi hverken havde penge eller telefoner og blev nødt til at få lavet nye pas. Men vi havde den hyggeligste tur, og øen er så smuk; der er så meget at se. Og det er faktisk overraskende afslappende at være telefonfri.

HVAD GØR DU FOR AT SE SOMMERLÆKKER UD?
Jeg forsøger at drikke rigeligt med vand og undgår solen så vidt muligt. Men hvis man svømmer i havet, får man automatisk virkelig lækker hud.

HVOR DRØMMER DU OM AT TAGE PÅ FERIE HENNE?
Jeg vil rigtig gerne til Jamaica, hvor min bedstefar er fra, og se min familie der

Balmain med 85% rabat

I morgen kan du gøre dit livs shoppingkup, når theOutnet.com holder deres Balmain Pop-Up sale!

Med rabatter på op til 85% er det en fantastisk mulighed for at få fingre i Christophe Decarnins smukke design uden at gå helt fallit.

Siden Christophe Decarnin kom til som kreativ direktør hos Balmain, er nye højder nået, når det kommer til ekstravagant, sexet og luksuriøst ready-to-wear.

Balmain-kollektionerne er efterhånden kendt for sine skarpe silhouetter og store skulderpuder, og ethvert stilikon har efterhånden en Balmain-blazer i klædeskabet – fra Kate Moss til Rihanna.

Balmain til overkommelige priser lyder næsten for godt til at være sandt… Men nogle gange går drømme jo i opfyldelse!

Tjek theoutnet.com i morgen!

Nyt ELLE på gaden

Kalenderen siger højsommer, og ELLE dikterer highstreet. Dit ELLE i juli giver dig sommerens 407 bedste highstreet-fund, alle under 1000 kr.

Kom tæt på to-die-for-lækre Demi Moore, der fortæller om Ashton, Bruce og plastikkirurgi, bliv bikiniklar med Lotte Arndals 7 bedste tips, og tag et kig i Medinas misundelsesværdige skoskab.

Du har selvfølgelig en bærbar og mobil og en mp3 og en iPod og en iPad og … eller hvad? Med andre ord: Er du en electronista or not? Vi giver dig i hvert fald vores top 10 af tjekkede og tøsede gadgets.

ELLE var til Dansk Fashion Awards, hev fat i kendisserne og spurgte dem om alt fra stiltips og til, hvem der så bedst ud, se de 8 siders lækre billeder!

Shop bikinier, flade sandaler og sommerkjoler – og står den på sund sommer, så få sundhedsekspert Louise Mengs bud på, hvordan du powershopper hos grønthandleren.

Anne P. giver dig de 10 bedste budget-beauty-bargains, og modellerne giver dig deres yndlingsprodukter – fordi skønhed ikke behøver at være dyrt. Tag med til casual-cool Williamsburg og shop vintage eller sip drinks sammen med de kendte & kreative.

Og nu vi er over there, så læs om NY’s nyeste singletrend: cuddleparties, fordi berøring er livsnødvendig!

Så giv dit nye ELLE et kæmpe kram, I vil begge sætte pris på det! På gaden i dag!

ELLE elsker girly produkter fra BeneFit

Jeg elsker BeneFits girly produkter, hvis indpakning og duft er utrolig appetitlig og lige til at spise.

‘Bathina Body So Fine’ er blandt mine yndlingsprodukter fra BeneFit, der er en body balm til kroppen, som jævner huden og få den til at skinne og se usædvanlig blød ud. Helt som velour!

Bodybalmen kommer i den fineste pink dåse, der er så yndig og gennemført, at man har lyst til at have den liggende fremme. Indeni er der en blød svamp med et rosa bånd om til at påføre balmen på kroppen.

Jeg er blevet så afhængig af den, at jeg ikke tager i byen med bare ben uden at have påført mig ‘ a bit of velvet’ først!

Klik ind på BeneFits hjemmeside og oplev deres tøsede univers og girly produkter, jeg kan ikke anbefale dem nok – Benefit er fantastisk: benefitcosmetics.co.uk

 

ELLEs Mie Juel

The Outnet – It’s Chic-onomics

The net-a-porter group har endnu en gang udviklet et mirakel. Denne gang er det webshoppen theOutnet.com, som har fået et face lift med deres nye Dress Me sektion.

Dress Me fungerer som en inspirationskilde med trendbilleder og modeikoner, hvor selve websiten ellers specialiserer sig i discount designervarer (med helt op til 70% på jakker, sko og kjoler!!).

Så nu kan du få gode tips og vejledning samtidig med, at du sparer penge på shopping – du kan blandt andet tjekke deres Destination Beach op til sommerferien eller Denim Diva, hvis du overvejer et par nye jeans.

Psst… Skulle du ikke have hørt det, skal vidunderet The net-a-porter group lancere en ny herre webshop. Læs mere her.

ELLE elsker iChoc

Vi elsker faktisk al slags chokolade her på ELLE redaktionen – men denne nye fine chokolade er altså min favorit.

iChoc er de fineste økologiske chokolade i en fantastisk Apple indpakning.

Den bedste er klart Chillout Caramel med en crispy chokolade med karamel smag.

Tjek ichoc.orgeller køb din helt egen iChoc i Føtex for kun 9,50 kr.

ELLE
ELLEs Louise Lyngbo

ELLE stilprofil: Erin Wasson

Du stylede Alexander Wangs show i to sæsoner. Har han været din mentor?
Alex er en rigtig god ven, og hans sjæl er inspirerende. Han smiler altid og elsker virkelig det, han laver. Han skaber sådan et skønt miljø, hvilket er vigtigt. Hvis skibets kaptajn er rolig, glad og samlet, vil alle andre også være det.

Bliver du nogensinde starstruck?
Ja, helt sikkert. Jeg mødte engang Dolly Parton og flippede helt ud. Jeg var til premieren på 9 to 5 The Musical i L.A. Jeg havde min Dolly Parton-LP med, og hun gik lige forbi mig. Hun stoppede og signerede min LP. Hun er sej og ser let på livet.

ERIN WASSON

Erin Wasson (f. 1982) er født og opvokset i Texas, og begyndte sin karriere da hun vandt en modelkonkurrence i Dallas som 16-årig. Siden da har Wasson prydet forsider som Vogue, Allure, Esquire, Tush, Flair og senest fransk ELLE under den parisiske modeuge.

Hun har i den grad styr på god stil, og har siden 2008 designet sin egen smykkelinje, LOWLUV by Erin Wasson, og siden 2009 samarbejdet med det californiske skating- og livsstils-mærke RVCA om en linje med bl.a. rå jeans og casual T-shirts i ægte surferstil, der går under navnet Erin Wasson x RVCA. Læs mere om Erin Wasson på hendes hjemmeside

Hvor går du i byen?
Jeg nyder at holde en god gammeldags barbeque på min tagterrasse, lave nogle spareribs, lytte til god musik og drikke noget vin. Jeg kan godt lide min lokale pool-bar og restauranter, der er nede på jorden. Et af mine yndlingssteder er Roberta’s i Brooklyn, som er smukt om sommeren. De har en have, så jeg kan tage min hund, Cream, med mig.

Hvilket råd ville du give til dit 20-årige jeg?
Læs flere bøger. I den alder var jeg ikke så meget for at læse, men når du ikke går i skole mere, indser du, at der stadig er så mange ting, du skal lære. Bogen En kort historie om næsten alt af Bill Bryson er fantastisk. Den svarer på alle de spørgsmål om verden, som du er bange for at stille.

Hvad var dine stil-referencer, da du voksede op i Texas?
Der var ikke noget med at foregive eller at læse modeblade. Det største for mig var at få et job i en barbeque-restaurant, da jeg var 15, så jeg kunne købe nogle sort-hvide Dr. Martens-herresko. Det var helligt for mig, og det var der, min sans for mode blev vakt.

Hvad er dit hverdagslook?
Det er så kedeligt: jeans og en T-shirt. Det handler ikke så meget om, hvad du har på, det kommer an på, hvilken attitude du har det på med. Jeg har lært meget af casting-processen til shows. Der er så mange smukke piger derude, men det kræver en bestemt karisma, før man har stil. Jeg prøver bare at have en god attitude og håber, det overføres gennem, hvad jeg har på. Ligegyldigt om det er på den røde løber, eller når jeg kører rundt på min cykel i New York.

Hvornår var dit sidste rød-løber øjeblik?
Sidste år til The Met Ball. Jeg vidste, at de fleste ville have lange balkjoler på, så jeg valgte at gøre det stik modsatte. Andreas Melbostad, den kreative direktør hos Phi, klædte mig på. Jeg ville føle mig fuld af power, så jeg havde læderbukser og en figursyet herreblazer på. Jeg følte mig så magtfuld, at jeg var et skridt fra at ville bære en pistol også. Jeg kan godt lide den form for størrelsesorden. Jeg er ikke den yndige type, og jeg har bestemt ikke en lillepige-personlighed.

Hvis garderobe ville du gerne ribbe?
Jeg ville elske at rode gennem hvert et kostume, Jimi Hendrix nogensinde har haft på. Han havde virkelig sin egen stil. Han ville gå ud iført en Sergeant Pepper-jakke og en fjerboa, og det var ikke kunstigt. Han var en fri sjæl, der udtrykte sig via sin påklædning.

Er du fan af hans musik også?
Jeg elsker det. Jeg sørger altid for at have musik med mig. Når jeg designer, kommer det meste af min inspiration fra musik. Min anden kollektion var stærkt inspireret af Stevie Ray Vaughan. Musik indhyller dig i øjeblikket. I dag gør jeg rent i min lejlighed og hører Bob Dylan, så jeg er glad!

Du viste din tredje kollektion for Rvca til New York Fashion Week i september sidste år. Har du nydt skiftet fra model til designer?
Jeg har stadig begge kasketter på. Det har givet mig en nyfunden respekt for designere. Det var nemt at møde op alle de år, og ikke forstå noget som helst om processen, men nu har jeg lært, hvor hårdt arbejde det egentlig er.

Dansk ELLE nåede da også lige at
fange supermodellen, efter hun gik
Karl Lagerfelds A/W 2010- show i
Paris. Du kan roligt kopiere hendes
rulamspels til efteråret!

 

Erin har et nært venskab med vores
alles yndling, Alexander Wang, og
har hjulpet med at style to af hans
shows.

 

Erin Wasson har selvfølgelig også
prydet ELLEs forside

Andre relevante artikler:


ELLE modeprofil:
Benedikte Utzon

ELLE søger
ambassadører

Avatar-stjernen Zoe
Saldana

Lubarol er gået online

Sidste fredag kunne den eksklusive Københavnerbutik, Lubarol, endelig byde velkommen til deres nye online butik.

Christiane Wilton Branner og Louise Marie Christensen har siden 2005 styret roret ved Lubarol på Gothergade i indre by, hvor den stilbevidste kvinde kan finde designere såsom Isée by Fleur Tang, Paul Smith, Tsumori Chisato, Eluise, mv.

I forbindelse med lanceringen af webshoppen kan man i denne uge få en gratis Ficus Folium ginger lemon lip balm med ved køb online.

lubarol.com

ELLE elsker Elements

Når nu sommeren ikke er over os, skal den da på bordet – og i forrygende farver.

Louise Campbells Elements-serie for Royal Copenhagen bliver ved med at sende uundværligheder over disken, og jeg vil elske bruge disse superfine bordskånere/brikse som fås i 3 lækre farver.

Og til hvad, spørger du måske? Jo, de skal bruges morgen middag og aften til alt fra ost til tapenade.

Sommeren er her – jeg insisterer! – det er blot et spørgsmål om de rette elementer …

Se mere på royalcopenhagen.com

ELLE
ELLEs Stine Tidselbak Jacobsen

Bowling-karma

Nogle gange skal man vist lige tænke sig om en ekstra gang, før man banker løs på nogen, der er mindre end én selv.