ELLEs smukke forsidemodel om highstreetkøb, svømmeture i havet, sommerferie og yndlingsfotografer
ELLE har talt med månedens forsidemodel Daria om ferie, sjove modeoplevelser og beautytips…
HVORDAN STARTEDE DIN MODELKARRIERE?
En fotograf spottede mig i et lille modeshow i min hjemby og spurgte, om jeg havde lyst til at få taget nogle prøvefotos. Et par uger senere ringede et bureau til mig, fordi de havde set mig på hans hjemmeside.
HVAD VAR DIT FØRSTE MODELJOB?
Det var Amica i Tyskland.
HVAD ER DEN SJOVESTE MODEOPLEVELSE DU HAR HAFT?
Jeg kan ikke komme i tanker om den sjoveste oplevelse lige nu, men en masse sjove mennesker. Alle fotoskydninger er sjove, hvis du arbejder med et godt team.
ER DER EN FOTOGRAF, DU DRØMMER OM AT KOMME TIL AT ARBEJDE MED?
Der er mange gode fotografer, jeg gerne vil arbejde med. Min alltime-yndlingsfotograf er Helmut Newton (topfotografen var især kendt for sine billeder af nøgne powerkvinder. Levede 1920-2004, red.) .
HVAD ER DIT YNDLINGS-HIGHSTREETMÆRKE?
Jeg kan faktisk rigtig godt lide Cos lige for tiden. De har nogle rigtig gode ting til overkommelige priser.
HVOR PÅ NETTET FINDER DU DE GODE BUDGETFUND?
Jeg er ikke stor fan af online-shopping; jeg vil helst se tingene rigtigt først. Og så er der alt for meget at vælge imellem – det bliver jeg helt skør af.
HVAD ER DEN BEDSTE FERIEOPLEVELSE, DU HAR HAFT?
Det lyder måske sært, men det var en ferie på Malta med min første kæreste, hvor vi fik vores ting stjålet, så vi hverken havde penge eller telefoner og blev nødt til at få lavet nye pas. Men vi havde den hyggeligste tur, og øen er så smuk; der er så meget at se. Og det er faktisk overraskende afslappende at være telefonfri.
HVAD GØR DU FOR AT SE SOMMERLÆKKER UD?
Jeg forsøger at drikke rigeligt med vand og undgår solen så vidt muligt. Men hvis man svømmer i havet, får man automatisk virkelig lækker hud.
HVOR DRØMMER DU OM AT TAGE PÅ FERIE HENNE?
Jeg vil rigtig gerne til Jamaica, hvor min bedstefar er fra, og se min familie der