Big is beautiful

VA-VA-WOOM! De svungne kurver er atter in! Og det er vist ikke sket, siden Marilyn Monroe parkerede stiletterne for et halvt århundrede siden, eller efter Twiggy tog en minikjole på i 1965 og ændrede kvindernes modeliv for (næsten) evigt. Så farvel til virkelighedsfremmede, drengede starutter og go’ dag til sexkillinger med Tits, Hips & Arse! I Milano og Paris vistes de mest toneangivende efterårskollektioner som Prada og Louis Vuitton på modeller, der mest er kendt for at lave undertøjsshows for Victoria’s Secrets eller kælent poserer på forsiden af Sports Illustrated. Den verden har sine stjerner i form af ypperlige kvinder som Alessandra Ambrosio, Bar Rafaeli, Doutzen Kroes og den absolut kommercielle darling Laetitia Casta.

DE SVULMER OG STRUTTER ALLE VEGNE og hører til i den kategori af modeller, som designerne nu lovsynger som ‘real women’. (Hmmm, det er nu en voldsom overdrivelse, for med forlov, så er de hver især noget kønnere og temmelig meget mere veltrænede end gennemsnitskvinden ude i den faktuelle verden). Det her er kvinder, som samtlige mænd forstår. Mænd, ikke homoer! Og det er nyt, for hvornår har almindelige mænd sidst forstået en fashionmodel?

EMPATISK ER DET OGSÅ
, at designerne langt om længe har afsluttet deres evindelige fl irt og konstante dyrkelse af uskyld og ungdom. Modellerne skal ha’ alder! Er det plat at proklamere, at alder er den nye sort …? spurgte den midaldrende herre håbefuldt. Kurvede kvinder over hele verden har reageret prompte på den nye tendens, der i øvrigt på globalt plan også tilskyndes af veldrejede stjerner som Rihanna, Beyonce og Lady Gaga, der ofte optræder i undertøjslignende kostumer med indkig til kvindelighed. Og så ikke mindst den amerikanske gigant tvsucces Mad Men, der foregår i 1950’ernes New York, hvor skuespillerindernes kurver bliver fremelsket på fornemste vis formedelst såkaldt ‘shapewear’ – elastisk undertøj, der kontrollerer dellerne, former kroppen og gør den smooooth!

I DEN SIDSTE TID HAR FORUNDREDE shapewear-firmaer som Spanx, Flexees, Body Wrap, Sassybax, Slimpressions m.m.fl . (læg lige mærke til de deskriptive navne!) oplevet et kolossalt boom i ordrebogen. Omklamrende spandex-undertøj, der er konstrueret efter alle kunstens regler for at forme, løfte og optimere de kvindelige staturer er således tidens hotteste modeaccessory og falder naturligt ind i rækken af unaturligheder, som kvinder henfalder til, når der skal imponeres. Men hvad betyder en kropsskulpterende underkjole, når både negle, dele af håret og øjenvipperne er falske? Fakers are shakers i modens fortryllende verden, og det første indtryk tæller!

VIL DU VISE TALJEN FREM, er der nu andre mere gammeldags metoder, der kan tages i brug. Må jeg foreslå et bælte? Og det behøver ikke være traurigt. I Prince Street i New Yorks SoHo-kvarter er en slags bælternes slikbutik netop åbnet. Badichi, som bælternes mekka hedder, tilbyder customizede bælter af enhver slags til alverdens smag og pengepung. Her kan du vælge i hundredvis af farver, lædertyper og spænder til dit originale bælte, der gør det usandsynligt at møde en anden med samme kombination – ever!

I DET HELE TAGET SKER DER NOGET I NYC lige nu. Noget, enhver fattig fashionista vil elske. Den hotteste adresse i The Big Apple er Cooper Square, hvor verdens største private samling af designerkluns – kan du sige 15.000 kjoler, 10.000 aftenrober og mere end 7.000 par sko – domicilerer. Altså et slags paradisisk designer walk-in-closet, der ville få Carrie Bradshaws til at ligne en ydmyg og pinlig samling ligegyldigheder. And guess what?

HER KAN DU LEJE ET OUTFIT FOR EN AFTEN. Stedet hedder Albright og er en mor/datter-drevet supereksklusiv udlejningsgeschæft med alle de sygeste kreationer – vintage og det nyeste direkte fra catwalken – fra Chanel, Prada, Dior … bla-bla-bla … you name it! Her kan de tjekkede piger, der ikke lige orker at smide 10.000 dollar ud på en aftenkjole til en enkelt gangs brug, få stillet behovet … og lidt til.

DET SKAL DU VIDE
• Sports Illustrated, Beyonce og Mad Men længe leve – nu skal
kvinderne atter have former, vipper, negle, livserfaring og
dyre designerkjoler (bare rolig, det meste kan du købe dig
til – fake it, till you make it!).

• Du er nødt til at tage til N.Y. igen; du får nemlig den mest fashion talje
med et customized bælte + du skal besøge verdens største walkin-
closet, så indstil gps’en på Prince Street og Cooper Square.

Mere end bare et mærke

Webshoppen Notjustalabel.com har siden sin start støttet nye designtalenter. Over 4.000 upcoming designere sælger her deres nyeste kollektioner, og der er rig mulighed for at finde sin nye favoritdesigner blandt de mange talenter.

Denne sommer har Not Just A Label indgået et samarbejde med designerne Patrick Mohr, Aoi Kotsuhiroi og Spon Diogo. Resultatet af det unikke samarbejde er en sommerkollektion bestående af en række t-shirts i økologisk materiale. Hver af de tre designere har sat dit præg på en t-shirt, og de fås på notjustalabel.com fra i dag af.

Smid 500 kr for en af de fine øko-t-shirts, så støtter du både miljøet og nye designtalenter!

Hop ind på notjustalabel.com

ELLE elsker ROSKILDE FESTIVAL især deres RADIO!

Der er meget, man skal høre på Roskilde. Men det er HELT SIKKERT, at vi skal høre Roskilde Festivalradio.

For 11. år i træk har Roskilde Festival deres helt egen radio, så du både før og under festivallen kan lytte til på 92,3 MHz (de har også deres eget studie, som er at finde på Angora G).

Roskilde Festivalradio sender live fra søndag den 27. juni til og med søndag den 4. juli 24 timer i døgnet!

Har man været så uheldig ikke at få fingre i en billet, kan man dog stadig høre festivalradio. Programmerne bliver nemlig streamet live, og linket vil man kunne finde på roskilde-festival.dk

ELLE tager selvfølgelig på festival, og du vil også kunne høre ELLEs egne udsendte i nogle af Roskilde Fesival Radios programmer.

Så lyt med…

Psst…læs mere om radioen på festivalradio.dk eller bliv fan af Roskilde Festival radio på Facebook.

Roskilde-aktuelle Florence + The Machine

Roskilde-aktuelle Florence + The Machine begejstrede sidste år med albummet Lungs, der blander indierock, soul i ordets bedste forstand og arrangementer fulde af strygere, harpe og dramatiske trommer og intense tekster.

Med sin imponerende stemme er Florence Welch bannerfører for bølgen af engelske sangerinder.

ELLE HAR TALT MED FLORENCE OM …

DET BEDSTE FESTIVALMINDE At spille på John Peel-scenen på Glastonbury var en drøm, der gik i opfyldelse – jeg kunne næsten ikke tro, at det skete, og da jeg kom ned fra scenen, løb jeg i armene på mine venner og ud på festivalen, hvor vi fejrede og festede og så solen stå op sammen.

LUNGER Mit album hedder Lungs, fordi som sanger er de dit instrument, din kilde til kraft og kernen af alt, hvad jeg gør. Jeg kan også godt lide dem som organ, de har en interessant form. Og jeg kan godt lide, at de ikke er smukke – der er noget ulækkert og medicinsk over dem. Jeg har fået lavet en halskæde med et sæt lunger i guld, og jeg vil også gerne have tatoveret et sæt lunger. Og et fuglebur.

DEN STORE GATSBY Litteratur har haft en ret stor indfl ydelse på mit album, fordi små bidder af ord kan sende fantasien af sted. Titlen på nummeret Between Two Lines er f.eks. fra en samling af horrorhistorier fra 1800-tallet. Lige nu genlæser jeg F. Scott Fitzgeralds Den store Gatsby. Jeg havde faktisk glemt, hvor smuk den er – fuld af sætninger, der siger så uendeligt meget, og små historier inden i historier, der aldrig bliver forklaret. Jeg skulle have lyttet bedre efter i skolen.

AT HAVE EN RING PÅ HVER FINGER
De fortæller hver deres historie. Jeg har bl.a. en fra Vivienne Westwood med en tåre, som jeg fi k til jul af min kæreste, en indisk-inspireret guldring, som en af danserne havde på i videoen til Dog Days, en Dominick Jones, en vintage, en fra min kusine og fl ere fra mine venner. Andet godt på Roskilde er The National, Prince, Robyn, Patti Smith og Gorillaz, tjek Roskilde-festival.dk

Sisley forbinder mode og kunst

Det italienske mærke Sisley har i forbindelse med denne måneds modeuge i Firenze valgt at bringe fokus på malerkunsten i et nyt koncept.

Med konceptet “Art in Store” vil Sisley forbinde fænomenerne mode og kunst på en utraditionel facon.

I butikken på Via Roma har Sisley opsat en live kunstinstallation, hvor de to illustratorer Julio Dolbeth og Rui Vitorino Santos skaber kunst direkte på butikkens vinduer.

Vinduerne skal tiltrække forbipasserende og handlende, og mon ikke det vil lykkes?

Inspirationen til “Art in Store” vil også være synlig i Sisleys AW10-kampagne, hvor stjernefotografen Terry Richardson er tilbage foran kameraet for at tilføre sit karakteristiske skæve twist.

For at markere kunstprojektet og Richardsons tilbagekomst har Julio og Rui designet en serie af t-shirts, som kommer til efteråret. Disse vil være tilgængelige i udvalgte Sisley-butikker verden over.

Se Medinas smukke sko

Den storhittende danske sangerinde er meget mere end en pop-døgnflue og har i den grad bidt sig fa st som en del af musikbranchen.

Men ud over at levere ørehængere som Kun for mig og Er du ensom har hun også vist sig at have en forbilledlig cool stil, med alt hvad det indebærer af eBay-køb og Louboutin-stiletter.

ELLE elsker dyriske malerier

Jeg elsker Gitte Brandts finurlige pensel, der står bag disse yndige malerier.

Blandingen af franske sætninger, fine farver, eksotiske dyr og humor gør, at jeg vil elske at friske min stue op med et af dem.

Gitte Brandt voksede op i Jylland tæt på en Zoo, og barndommens løvebrøl og eksotiske dyr har haft stor indflydelse på hendes malerier. Inspirationen kommer fra børnebøger, gammel kunst, børn med candyfloss eller en pige med et bælte fra gadebilledet, som kan ses på negermanden, der står på hænder.

Det hele startede med hendes 4-årige datter, der ville have en negermand at lege med, men da Gittes tegning i A4 ikke var god nok, lavede hun den i realistisk størrelse.

Børnene var vilde med det – og det var de voksne også. De fine malerier bliver skabt på ‘verdens mindste atelier’ over hendes lejlighed ved Søerne i København K, ‘hvor verdens største dyr kommer ud’ som Gitte siger.

Hver sommer tager Gitte til Frankrig og maler sin nye ‘kollektion’ af malerier. Gitte sælger sine malerier i Europa, Kina og Japan og alle malerier er lavet på bestilling.

Jeg vil bestille et med den lyserøde elefant, eller måske leoparden, eller …

Fås i forskellige størrelser fra ca. 2.000 kr. Se mere på www.gittebrandt.dk.

 

 

ELLEs Josephine Aarkrogh

Sophie Calle udstiller på Louisiana

Konceptkunstneren Sophie Calle er en af Frankrigs mest anerkendte nulevende kunstnere, og hun er helt sin egen. Med udgangspunkt i sit eget liv skaber hun fiktion ud af hverdagen og værker, man kan relatere til.

Denne måned vises et af hendes mest populære værker til dato, Take Care of Yourself, på LOUISIANA. Det handler om kvinder, der bliver dumpet af kæresten over mailen …

ELLE FANGEDE SOPHIE CALLE TIL EN SNAK OM …

IDEEN MED TAKE CARE OF YOURSELF
Jeg havde fået et brev, hvor min kæreste slog op med mig, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle svare på det, så jeg bad kvinder om at fortolke det med deres respektive professioners sprog. En kemiker skulle fortolke det med en kemikers sprog osv. Tanken var at skabe et kunstværk, som jeg håbede ville have en visuel eller poetisk effekt. Det var ikke for at fortælle en særlig historie.

HVORFOR HUN KUN SPURGTE KVINDER OM AT VÆRE MED
Da jeg fik brevet, tænkte jeg, at det var et typisk ‘mandebrev’. Jeg tror ikke, en kvinde kunne finde på at skrive på den måde. Jeg vidste heller ikke, hvordan jeg skulle besvare det, men jeg ville besvare det på ‘min måde’. Bagefter var jeg fristet til at spørge mænd, om de ville deltage, men jeg var bange for, at det så ville blive til et sociologisk projekt og skifte fokus til at handle om forskellen mellem mænd og kvinder.

BALANCEN MELLEM FAKTA OG FIKTION I HENDES KUNST
Ved at vælge en vinkel og ved at redigere værket bliver det fiktion. Jeg kan godt lide at sige: ‘Det er ikke sandt, men det skete.’ Når jeg f.eks. skriver, vælger jeg en stilart. Og det samme med billeder, jeg vælger et billede ud af mange, så det er blot én side af historien. Jeg forsøger ikke at fortælle sandheden, jeg forsøger at lave kunst.

DER ER NOGET, DER ER FOR PRIVAT?
Det kommer an på idéen, på projektet. Jeg spørger mig selv: Er det det værd? Har det potentiale? Hvad bliver det til på væggen? Er det interessant nok til at blotte noget, selv om det er for privat? Så overvejer jeg balancen mellem, hvad jeg føler, at projektet kan bliver til, i forhold det problem, det evt. kan skabe.

Sophie Calle: Take Care of Yourself, Louisiana Contemporary, 23. jun. – 26. sept., Lousiana.dk

3 x bonusinfo: 1. Take Care of Yourself blev et af de helt store hit på Venedig Biennalen i 2007. 2. Sophie Calle er foreviget ved at optræde i Paul Austers roman Leviathan (1992). 3. Senere har de to lavet kunst/bogprojektet Double Game sammen (1999).

Drik Martini med Dolce&Gabbana

I et nyt samarbejde mellem Dolce&Gabbana og Martini går italiensk mode og italienske drinks hånd i hånd.

Resultatet af samarbejdet bliver et produkt, som først afsløres under Menswear Fashion Week i Milano i denne måned, men du kan allerede nu drikke Martini med Dolce&Gabbana

Co-branding projektet begyndte så småt for 10 år og har nu ført til åbningen af Martini-barer i udvalgte Dolce&Gabbana butikker og et Martini-inspireret jakkesæt og skjortesnit. Skal du et smut til Milano denne sommer, kan du stadig være heldig at få fingre i et af de unikke jakkesæt til din kæreste eller mand.

Om ikke andet kan I nyde en drink i Martini-baren i Dolce&Gabbanas butik på Corso Venezia 15.

Læs mere på dolcegabbana.dk

Sommerens ti favoritkøb

Få inspiration til sommerens shopping, når Sille Henning deler ud af sine budgetvenlige favoritkøb.

Psst… dette er Sille Hennings sidste Top 10, da hun overdrager moderedaktørposten til ELLEs Mie Juel.

top ti

ELLE elsker OPI

Jeg kan lige så godt indrømme det – jeg har et problem.

Jeg er neglelak-afhængig! Jeg tror måske jeg har omkring 50 forskellige farver.

Jeg har i lang tid været stor fan af Uslu Airlines, men har lige fundet en ny yndling – OPI!

OPI kan fåes i alverdens farver og så kan de købes i min favorit butik Naked.

Så jeg kan kun anbefale lige at smutte forbi Naked i Klostergade 10 og købe en masse forskellige OPI neglelak i sommerfarver.

De koster kun 125 kr.

nakedshop.dk

opi
ELLEs Louise Lyngbo