Stilikon: Olivia Palermo

ELLE har talt med Olivia Palermo om …

Om Olivia Palermo

(f. 28. februar 1986) er en amerikansk model, skuespillerinde og socialite. Hun er bedst kendt for sin rolle i realityshowet The City, som kører på MTV, hvor hun arbejdede sammen med Whitney Port hos Diane Von Furstenberg og senere i PR-afdelingen hos amerikansk ELLE. Privat dater hun modellen Johannes Huebl. I februar 2010 blev Olivia Palermo talsmand for Matches Fashions eget mærke, Freda. Olivia er kendt for sin klassiske, farverige stil, høje hæle og markante smykker.

Hvor bor du i New York?
Jeg bor i DUMBO, Brooklyn. Livsstilen der er meget anderledes end i byen. Nabolaget har et langsommere tempo og en mere nede-på-jorden-følelse. Jeg går ud ad min dør, og der er et bageri, der sælger fantastisk, nybagt brød, og der er en park. Men jeg har stadig New Yorks skyline, som er ren luksus. Jeg ser endda også solnedgange, og hvis du bor i New York, ved du, at det er et sjældent syn.

Hvor hænger du ud?
Johannes (Huebl, Olivias modelkæreste, red.) og jeg forsøger at bruge så meget af vores fritid sammen som muligt. Hvis vi skal ud at spise, elsker jeg Le Bilboquet og Paris Match Bistro, som laver amerikansk, fransk og japansk mad. Når jeg er downtown, som jeg oftest er, kan jeg anbefale Café Gitane.

Du er tit i London. Hvor kan du godt lide at tage hen, når du er der?
Jeg har holdt mine sidste par fødselsdage i London, fordi jeg har så mange venner der. Jeg har en tendens til at shoppe meget, når jeg rejser. Matches og Browns er favoritter, sammen med Topshop, Reiss og All Saints. Jeg kan godt lide at spise på caféen hos Nicole Farhi, og jeg bor på The Sanderson eller St. Martins Lane Hotel.

 

Olivia Palermo i den
sorte og uundværlige
Diane von Furstenberg
-kjole

Hvad er dit yndlingslook?
Et outfit, jeg elsker lige nu, er min sorte Diane von Furstenberg-kjole med markante skuldre. Det er en kjole, der er tidløs og hjælper mig gennem enhver begivenhed.

Hvilke designere beundrer du?
Valentino er fantastisk. Jeg savner virkelig at se hans kollektioner på catwalken hver sæson (Valentino selv er stoppet som designer, men har givet roret videre til mærkets tidligere accessory-designere Maria Grazia Chiuri og Pier Paolo Piccioli, red.). Der er så mange utrolige unge designere lige nu. Min favorit i New York er Susan Woo, som er sindssygt talentfuld og en nær veninde. Hun bruger rene linjer og en smuk farvepalet, og så er hun øko-bevidst.

Hvilke stilreferencer havde du, da du voksede op?
Når du bor i New York, er du omringet af mode hele tiden. Min mor og tante er begge to stilfulde kvinder. Min tante arbejdede i couture-afdelingen hos Doyle Auction House i New York i mange år, hvor hun vurderede kjoler. Jeg lærte også en masse om eksklusive smykker som barn, fordi min familie havde en stor samling.

Tasker eller sko?
Jeg kunne aldrig vælge imellem tasker eller sko! Jeg elsker dog sko. Jeg er en pige, der elsker høje sko – jo højere, jo bedre.

Bliver du nogensinde starstruck?
Ikke normalt, men jeg så Rev Run fra Run-DMC for nylig på en ferie i St. Barts, og jeg blev ellevild. Jeg kunne ikke få mig selv til rent faktisk at tale med ham, men jeg smilte til ham og tænkte: ‘Rev Run, du er sej!’

Hvad er dit næste skridt?
Lige for tiden tager jeg det roligt. Jeg vil ikke kaste mig hovedkulds ud i noget eller begå fejl. Jeg vil rigtig gerne designe, men det tager tid. Jeg samarbejder med designeren Roberta Freymann om en smykkekollektion, som bliver lanceret til foråret. Det har givet mig en forsmag på det. Jeg vil gerne starte småt og tage det derfra.

Andre relaterede links:


ELLE stilprofil:
Erin Wasson

Amanda Seyfriends
10 bud på god stil

Overdådig tendens:
Velour

ELLE-TV er backstage med Jesper Høvring

Fredag morgen i modeugen var modeller, L’Oréals makeupartister og ELLE-TV meget tidligt oppe. Der var nemlig Jesper Høvring-show på Nimb i Købehavn – og den slags bliver ikke til på 5 minutter.

Læs også: Jesper Høvring: “Man kan se det i øjnene på en brud”

Jesper Høvrings show bar præg af fordums tids podiepræsentationer med lange poseringer, fed silke, cupcakes og overdågig makeup.
Se hér, hvordan det blev til.
 

https://youtu.be/64ZhAxpvgkU

ELLE-TV går backstage hos Noir

Peter Ingwersen er manden bag det danske, bæredygtige designermærke Noir, og han er kendt for sine smukke shows under modeugen i København. Og torsdag aften på Nimb var absolut ingen undtagelse!
Backstage havde makeupartist Anne Staunsager fra L’Oréal Paris travlt med at få modellerne til at blive endnu smukkere.

ELLE-TV fik en snak med Anne om, hvordan man lægger den lækre makeup, og vi fik også lusket nogle ord ud af Peter Ingwersen efter et vellykket show.

Se med hér.

Borcher og Rubinkes show i modeugen vakte opsigt

Kunstneren Maria Rubinke havde slået pjalterne sammen med designeren Borcher under modeugen i sidste uge.
På det lille Hans Alf Gallery i Kødbyen viste de Borchers kreationer frem – strøet med Rubinkes finurlige univers…

Først gik en model rundt blandt de fremmødte med en porchelæns-maske, som lignede et grisehoved. Hun kunne ikke se ud, hvilket gjorde det ret interessant at se på.
Ydermere sad en model, som så ud som om, hun havde fået syet læberne sammen, på en stol og børstede sit hår i tyve minutter.

Kornen på værket var finalen af showt, hvor tre dominatrix-agtige kvinder (hvoraf den ene var den relativt presseomtalte Maria Erwolter) gjorde deres entré. I sorte corsager og med masker på formede de en trekant imellem sig, som blev fremhævet af en elastik, de alle tre havde om maven, som forbandt dem.

Midt i denne trekant stod Laust Sonne – trommeslager i DAD og DEAR.

Opsigtsvækkende!

Se billederne i galleriet.

Tony Ward og Louise P for SELECTED

“Der skal bruges store personligheder for kunne præsentere en kollektion designet specielt til dig” siger SELECTED.

Derfor har de valgt at promovere deres A/W 2010 kollektion med den amerikanske model/skuespiller Tony Ward – der bl.a. har en fortid som kæreste med Madonna – og den skønne danske supermodel Louise P i spidsen.

Sammen giver de kollektionen en sensuel, flirtende og rå attitude som absolut ikke kan overses.
Check den ud her og bliv inspireret.

ELLE elsker Vinnie Who

Lige nu kører Vinnie Who‘s single ‘Remedy’ på repeat på min phone – elsker dette lækre disco-pop nummer og glæder mig rigtig meget til den 30. august, når Vinnie Who’s debut album udkommer.

Indtil da kan du her se den sprit ye video til singlen ‘Remedy’. iLove!

Du kan preorder albummet på iTunes lige her.

ELLE

ELLE-TV går backstage hos Noir

Peter Ingwersen er manden bag det danske, bæredygtige designermærke Noir, og han er kendt for sine smukke shows under modeugen i København. Og torsdag aften på Nimb var absolut ingen undtagelse!
Backstage havde makeupartist Anne Staunsager fra L’Oréal Paris travlt med at få modellerne til at blive endnu smukkere.

ELLE-TV fik en snak med Anne om, hvordan man lægger den lækre makeup, og vi fik også lusket nogle ord ud af Peter Ingwersen efter et vellykket show.

Se med hér.

Sofia, Marc & Louis

De tre kendte navne klinger smukt tilsammen. Det samme kan også siges om deres samarbejde.

I 2009 stak Louis Vuittons chefdesigner, Marc Jacobs, og instruktøren Sofia Coppola hovederne sammen, og lavede en limited edition-kollektion bestående af lækre tasker og sko.

Siden hen er interessen for de fine items kun vokset, og den overraskende store succes har følgende fået modehuset Louis Vuitton til at gøre kollektionen til en fast del af deres sortiment.

Og nu kan vi danskere endelig juble med på succesen. Kollektionen kommer nemlig til at kunne erhverves i Louis Vuitton butikken i Østergade i København fra efteråret.

ELLE elsker Clipper Tea

August burde vel egentlig byde på masser af sol og varme, men når dette ikke helt er tilfældet, må man jo sørge for at få det bedste ud af det.

I dette tilfælde staves det bedste C-l-i-p-p-e-r, og er navnet på en engelsk teproducent.

Clipper tea er økologisk, flere er fairtrade og så er emballagen noget af det fineste. Teen fås i mange varianter og kan blandt andet købes hos helsekostbutikker eller på naturesource.dk.

En pakke koster omkring 26 kr.

Se også clipper-teas.com

maria
ELLEs Maria Frederikke Munch

Perfekt hud – som Demi Moore – inden for rækkevidde

Buddene om den perfekte foundation er mange, og Helena Rubinstein fraviger ikke at give sit bud på vejen til den perfekte hud.

Color Clone Hydra-24H er en ultralet foundation, som matcher hudens egne nuancer og desuden indeholder superfugtgivende ingredienser, der holder huden fugtmættet i op til 24 timer og får den til at stråle af naturlig sundhed. Så er man da et skridt tættere på den lækre, fejlfri hud a la Demi Moore.

Color Clone Hydra-24H fra Helena Rubinstein lanceres i seks nuancer til 335 kr.

hr