Mode

Sofia, Marc & Louis

- 13/08/2010

Så er der godt nyt til danske Louis Vuitton fans

De tre kendte navne klinger smukt tilsammen. Det samme kan også siges om deres samarbejde.

I 2009 stak Louis Vuittons chefdesigner, Marc Jacobs, og instruktøren Sofia Coppola hovederne sammen, og lavede en limited edition-kollektion bestående af lækre tasker og sko.

Siden hen er interessen for de fine items kun vokset, og den overraskende store succes har følgende fået modehuset Louis Vuitton til at gøre kollektionen til en fast del af deres sortiment.

Og nu kan vi danskere endelig juble med på succesen. Kollektionen kommer nemlig til at kunne erhverves i Louis Vuitton butikken i Østergade i København fra efteråret.