Jeg er vild med, at vinbaren er blevet et alternativ til fredagsøl/ drinks-konceptet! Så tag veninden, kæresten eller nogle gode kollegaer med en aften og nyd den afslappede stemning.
Det gjorde ELLE! I anledningen af ELLEs 2 års fødselsdag mødtes vi på vinbaren Ved Stranden 10!
Man behøver altså ikke at være noget vingeni for at tage på vinbar, man kan også bare nyde den skønne indretning med fine detaljer som feks. det franske glasloft, kunst fra Galarie Mikael Andersen og den lækre musik, mens man drikker et glas og måske snacker lidt tapas.
Ren råhygge og lækker sydlandsk stemning i hjertet af København. ELLE havde i hvert fald en fantastisk aften…
Gucci har snart fødselsdag. 90 års fødselsdag for at være mere præcis og det fejrer de selvfølgelig med lancere “Aquariva by Gucci” – en lækker, hurtig og specielbygget speedbåd der skriger af “FASHION” og som kan få selv de mest søsyge fashionista’er til at hoppe i sailertøjet.
Prisen behøver vi ikke at tale om – for man har vel lov til at drømme. Ikke?
Det er deres sidste dag i Milano, men programmet er fyldt godt op for moderedaktør Mie Juel og chefredaktør Cecilie Christiansen. Se deres billeder i galleriet.
Hvem sagde travel light … Kufferterne er pakkede inden vi tager hul på vores sidste modeugedag i Milano. Dagens agenda lyder på show hos Marni, Dolce & Gabanna og Missoni samt kollektionsfremvisning hos Bottega Veneta, Ralph Lauren og Burberry, inden vi i aften drager mod København.
Dagens første show er Marni, der lagde op til dykkerferie med neopren som det foretrukne materiale tilsat badehætter og store briller i farver, der leder tankerne hen imod eksotiske himmelstrøg.
En glad og farverig afslutning på Marnis show.
Kaffebreak i Milanos must-visit konceptbutik Corso Comos hyggelige gårdhave.
… Det blev også til en let lunch. Hvem kan sige nej til italienernes appetitlige Prosciutto é Melone. Mie kan ikke …
Et smukt smugkig på nogle af Bottega Venetas SS2011 farver.
Ralph Lauren fortsætter deres back to basics rejse med materialer som hør, læder og feminine blonder. Gadedrengens garderobe møder bondepigens …
Der er stil over det, når Dolce & Gabbana inviterer til modeshow.
Showstart – vanen tro var der sat videoskærme op.
Sort, hvid og et enkelt dryp af Dolce & Gabbanas signatur-print: leo-pletterne. Romantisk møder sexet med blonder som det altdominerende materiale.
Domenico Dolce & Stefano Gabbana takker af ovenpå et fantastisk show. Klart et af modeugens bedste oplevelser.
Smukke Lily Donaldson har ikke vist sig meget under denne modeuge – men til Dolce & Gabanna var hun atter på catwalken. Her er hun lige efter showet.
Modelsmukke Vlada ventende på sin scooterchauffør efter Dolce & Gabanna
I Burberrys showroom fik vi selv syn for sagn med den noget overraskende kollektion. Ovenpå to superelegante kollektioner er Burberry gået i London-rock mood med masser af lak, læder og pyton kombineret med store spikes og netmateriale.
Til Missino blev vi budt ’velkommen’ af let skræmmende maskeklædte piger.
Bagvæggen til Missonis catwalk var naturligvis beklædt med Missioni signatur: De farverige zigzag print.
Heftige farver og kombinationer samt modellernes hovedbeklædning a la de mexicanske sombreroer var nærmest som en hyldest til det mellemamerikanske land.
Cool fashionista til Missioni show iført labre Versace-sko
Jeg har boet på Nørrebro i on/off 5 år med et lille, misforstået svinke-ærinde på Frederiksberg, og hvis jeg helt selv kunne vælge, ville jeg grave kælderen ud under min lille stueetage-lejlighed, gøre plads til børneværelser og for evigt blive i mit smørhul lige bag Empire Bio!
Én af grundene til, at jeg er så pjattet med Nørrebro (udover grønthandlerne! Held og lykke med at finde en (u)ærlig grønthandler på Frederiksberg, som sælger müslibar og pinjekerner!) er teateroplevelserne! På Nørrebro er de bare lidt sjovere, lidt bedre, lidt mere real (som de unge siger).
Jeg har skrevet af grin til Junglebogen på Nørrebros Teater, og jeg har tuuuuudbrålet til Grob’s fantastiske teaterstykke Hjem Kære Hjem på det lille teater af samme navn på Nørrebrogade (sidstnævnte er meget muligt dén mest real teateroplevelse, jeg endnu har haft).
Teater Grob har netop haft premiere på et nyt stykke, som hedder Middag for 1, og jeg har hørt, at man skal frem i dine wedges, hvis man skal have en billet, så mit forslag er: A’sti’, a’sted!
Calvin Klein er og bliver ekspert i dufte. Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at den seneste, med navnet ‘Beauty’, dufter helt vidunderligt.
Hjertet i denne varme duft består af både lilje og jasmin, og den kan lugtes på lang afstand – hvilket bestemt ikke er dårligt (tænk blot på alle de medfølgende komplimenter …).
Hvis duften så også gør en bare halvt så skøn som kampagnemodellen Diane Kruger, er der absolut ingen klager herfra!
‘Calvin Klein Beauty’, eau de parfum spray, Calvin Klein, 50 ml, 530 kr.
Det var nærmest et chok, da Designers Remix besluttede sig for ikke at vise show under Københavns modeuge og i stedet valgte London som mode-location. Hendes show plejer at være af de mest hypede must sees under den danske modefest.
Men oven på chokket har ELLE heldigvis fået et lille plaster på såret i form af eksklusive backstage-godbidder. For sammen med Charlotte Eskildsen var det team MAC, der befandt sig backstage for at fuldende looket på modellerne.
ELLE fik muligheden for at stille MACs senior makeup artist Pablo Rodriquez, der stod for makeuppen på showet, et par spørgsmål:
Pablo Rodriquez
De tre vigtigste produkter til looket? Eyeshadow Saddle?Bronzing Powder in Matte Bronze (brugt til konturerne)?& Lipstick Viva Glam 2
Hvad var inspirationen? Ballerinaens måde at fremhæve deres træk med makeup på. Alt blev udført i en varm farve-palette. Brune farver i forskellige nuancer af terracotta og rust.
Hvor meget arbejdede du sammen med Charlotte Eskildsen? Hun fortalte mig, hvordan hun ville portrættere pigerne, og jeg udviklede looket. Det var et rigtig fint samarbejde!
Hvad er dit bedste makeup tip? Hvis du vil have et dramatisk look, så gå efter øjne og/eller læber. Men hold huden naturlig. Dramatisk hud virker aldrig.
Du går aldrig hjemmefra uden…? … et godt udvalg af falske øjevipper i min kit. MAC har så mange forskellige styles i vipper, så du kan skabe et hvilket som helst look med dem.
Looket – sådan helt backstage-agtigt! Foto: MAC Øverste foto: : Et såkaldt face chart med Pablos instrukser til de andre makeup artister på showet. Foto: MAC
Jeg har ofte fået spørgsmålet “Hvordan vil du kort beskrive din personlige stil”, og det har jeg altid haft enormt svært ved at svare på. Jeg føler nemlig ikke, at jeg har én bestemt stil.
Dét, jeg elsker allermest ved at klæde mig på, er muligheden for at “lege”. Jeg ville aldrig kunne vælge tøj aftenen før og føle mig tilpas i det dagen efter. Jeg vælger tøj udfra hvilket humør, jeg er i, hvem jeg har lyst til at være og hvad, jeg har lyst til at signalere i dag. Det lyder måske en smule skizofrent, men det er bestemt en af de ting, der tiltrækker mig allermest ved mode – muligheden for at udtrykke sig og udleve forskellige sider af sig selv igennem dét, man har på. Derfor vil man også den ene dag kunne se mig i jeans, læderjakke og støvler og den næste i kjole og stiletter.
Jeg kan godt lide at skille mig ud, og jeg synes, det er så lækkert, når folk tør se anderledes ud og ikke bare løbe i hælene på alle andre. Accessories betyder enormt meget for mig, og jeg elsker hatte, slips og sjove detaljer, og så kan jeg enormt godt lide at mixe stilarter og verdener – f.eks et par Converse eller store militærstøvler til et tylskørt. Jeg er også glad for tern og striber, sort og hvidt, røde læber og sort eller rød neglelak.
Et look, jeg er rigtig glad for i øjeblikket, er det maskulint-inspirerede: det drengede britpop-look a la Beatles eller The Strokes med stramme bukser, skjorte, slips, læderjakke, militærjakke eller blazer med et par Converse eller stiletter eller Diane Keaton-looket i Woody Allens film Annie Hall med herrebukser, slips, hat, vest eller blazer. Jeg synes selvfølgelig også, det er skønt, at mikse det maskuline med det feminine.
Et andet look, jeg er rigtig glad for, er det parisiske look a la Chanel. Jeg synes, det er vigtigt, at man føler sig tilpas i det man har på, og at man har sin personlighed med. Jeg ville aldrig kunne finde på at købe noget “bare fordi”, det er på mode. Det jeg køber, skal “tale” til mig, fortælle en historie og blive en del af mig.
Designere Der er så mange designere, jeg er vild med. De første, der lige falder mig til hovedet, er: Danske Peter Jensen Danske Camilla Stærk Danske Jens Laugesen Den nye danske designer Luise Hald, som jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med et par gange, og som også er nævnt i følgende blog på ELLE.dk Danske Stine Goya Danske Marlene Birger Danske Mads Nørgaard Karl Lagerfeld Marc Jacobs Afdøde Alexander McQueen Jean Paul Gaultier (Tag et kig på billederne fra Hérmes-showet under Paris Fashion Week i marts på ELLE.dk! Helt fantastisk!!!) Rei Kawakubo (Comme des Garçons)
Her shopper jeg Fra jeg var 18, til jeg var 23 arbejdede jeg i Nørgaard paa Strøget, og det har selvfølgelig haft en stor indflydelse på min garderobe. Jeg mixer gerne en blanding af nyt, gammelt, brugt, dyrt og billigt, og jeg handler meget i H&M, Top Shop og Urban Outfitters, hvor man kan finde fine ting til lave priser.
Jeg er faldet pladask for Marc By Marc Jacobs Store i Christian IX Gade i København og ville ønske, jeg kunne købe hele indholdet, kigger altid ind når jeg kommer forbi Max Mara på Strøget, jeg er vild med den fine lille butik Emmeline Othine i Nordre Frihavnsgade på Østerbro, og så kunne jeg enormt godt tænke mig at blive bedre til at shoppe genbrug.
Jeg kan ikke beskrive min stil med et ord, men jeg holder af det klassiske, elegante, også er det ikke altid vigtigt med prisen.
Jeg kan godt lide at være sexet uden at det bliver på den vulgære måde, men derimod på den klassiske. Jeg kan lide alt fra vintage, til H&M, Zara og dyre mærker.
Min tøjstil minder lidt om Sarah Jessica Parker, fordi hun ikke er bange for at prøve alt muligt forskelligt, og sidst men ikke mindst Victoria Beckham, fordi hun er mere klassisk.
I denne måned er det præcis 2 år siden, at det første danske ELLE-magasin udkom. Det fejrer vi med en lille fødselsdagskonkurrence, hvor du kan vinde den nye iPhone 4 med dertilhørende gratis abonnement hos 3!
Alt, du skal gøre, er at se galleriet igennem, vælge din favorit-forside og klikke hér for at give os dit svar!
Milanos modeuge nærmer sig enden, men shows’ne er stadigt både store og smukke, og Mie Juel og Cecilie Christiansen havde naturligvis kameraet med.
Se deres billed-dagbog her.
Modeugens fjerde dag er i gang (hvilket kan mærkes i fødderne …). Vi starter hos Emporium Armani (en af Armanis utallige linjer) . Her er fint ’dækket op’ på de cremehvide puder med lækre chokolader i posen. Rygterne lyder i øvrigt, at Giorgio Armarni himself efter en tur til København for nylig, blev så begejstret for vores hovedstad, at han overvejer at åbne en tre-etagers butik med netop Emporium-linjen.
ELLEs chefredaktør på sin plads i den store sal.
En chic ladylike kollektionen i ren Armanistyle i eksklusive materialer og med stærkt fokus på den kvindelige silhuet.
Will Smiths kone Jada Pinkett og datteren Willow er flittige gæster denne modeuge. Her sammen med Mr. Armani himself.
ELLEs moderedaktør til Armarni iført T by Alexander Wang bluse, Zara vest, Sandro bukser og Acne sko.
ELLEs chefredaktør – også i Armani Pallazzio’et, hvor showet altid holdes. Hun er iført buksedragt fra Noir, cardigan fra Heartmade og stiletter fra Christian Louboutin.
MaxMara satte også knald på de skarpe farver og kombinerede dem på kryds og tværs. Der var fokus på benene med ultrakorte shorts, slanke og smygende stumpebukser og lange vidde bukser med høj slids. Så det er ikke for tidligt at komme i gang med træningen …
Cool modelstil – her Fei Fei Sun efter MaxMara. Vi elsker hendes sko!
Næste show Bluemarine. Der var lagt op til en ren italiano fest med masser af leopard og store guldsmykker. Her showets åbning.
Modeugen er bestemt ikke kun fyldt af blonde skandinaviske modeller. Her blandt andre to af modeverdenens sværvægtere: Chanel Iman og Jourdan Dunn.
ELLEs udsendte frontrow til Jill Sander.
Også hos Jill Sander dominerede de skarpe klare farver – ja nærmest med en neon-tone. Faconerne var volumiøse – og især den gulvlange nederdel dominerede. Vi faldt især for de humoristiske (men anvendelige tasker), som havde form som plastikposer.
Mie goes sukkerkold – heldigt at der var en lækker isbod i nærheden. Mums!
Next step Pradas showroom. De feminine sko i flettet læder, er klart en af favoritterne.
Selvom Pradas ekslusive rævepelse i farver helt sikkert vil pifte ethvert outfit op, så er ELLEs chefredaktør nok alligevel mest til de sorte.
Hvis du godt kan lide at opdatere din lejlighed fra tid til anden, så har du det ligesom mig. Dog må jeg indrømme, at Naja Munthe’s nye “Casa De Luxe”-kollektion har givet mig lyst til at omdekorere det hele.
Kollektionen indeholder eksklusive sengetøjssæt, duge og puder i lækre materialer som hør og silke. Derudover kan du få fingrene i opbevaringsbokse, tekruse, skåle, lysestager osv. Alt sammen i støvede jordfarver med et strejf af guld eller sølv – selvfølgelig præget af et “etnisk univers”.
“Casa De Luxe” kan købes i butikkerne nu og priserne ligger fra 99.95 kr. Nærmeste forhandler oplyses på tlf: 98572755
I oktoberudgaven af ELLE kan du læse det eksklusive interview med Danmarks powerpar nr. 1: Caroline og Bendtner – om kærligheden, graviditeten, tatoveringerne, karrieren og topmodel.
Modebosserne Kim Grenaa og Uffe Buchard er gæsteredaktører, og har været i London og lave to überlækre modeserier til dig! Læs alt om den nye voksen-trend, mød designeren bag franske Balmain, Christophe Decarnin, eller find din nye vinterfrakke i ELLEs store overtøjsguide.
Går turen mod London, må du ikke gå glip af ELLEs London-eksperters cool tips til hvor du skal shoppe, spise, bo og sippe fashionable drinks. Fra catwalk til celeb; de bedste rulams-items, der skal holde dig varm til vinter.
Ta’ et kig ind i chefredaktør Cecilie Christiansens misundelsesværdige skoskab, vind en Alexander Wang-taske proppet med La Mer-produkter og har du en sød tand? Så kig med til en sukkersød fejring af ELLEs 2-års-fødselsdag!