ELLE elsker Escentric Molecules 03

Jeg er vild med duft, hvilket min støt voksende samling af parfumer vidner om. Og når en duft kan være magisk, mens den samtidig er anderledes, så bliver mine duftsanser ekstra tændte. Som med de to nyeste fra dufte fra Escentric Molecules, der som tredje par i rækken har fået det passende navn ’03’. Begge er baseret på det syntetiske duftmolekyle vetiveryle acetate, og traditionen tro er Molecule 03 det rene duftmolekye i en koncentration på 60%, og Escentric 03 er vetiver-duftnoten sammen med andre duftnoter – her blandt andet ingefær, grøn peber og lime.

Ligesom med Escentric Molecules 01 og 02 er her tale om dufte, der bare er anderledes og dufter helt vildt godt – både på mænd og kvinder. Spørgsmålet er bare om du vil have det rene duftmolekyle eller en mere komponeret duft. Jeg har i hvert fald svært ved at vælge…

100 ml eau de toilette enten som Molecule 03 eller Escentric 03 koster 950 kroner og fås indtil videre hos Illum.
Du kan læse mere om Escentric molecules her.

 

ELLEs skønhedsredaktør Mikkel Hyldebrandt

Smukt hår til få penge

Wella. De fleste kender godt – og har formentlig også prøvet – deres hårprodukter. Og det er slet ikke så mærkeligt. Wella har nemlig eksisteret i 130 år.

Nu lancerer good old Wella så en ny hårplejeserie med navnet ‘Wella Pro Series’. Men bare rolig. Selv om der er tale om professionelle produkter, så er priserne, og som altid, mere end fair.

Samtidig har Wella også sørget for at der er produkter til ethvert behov – farvet hår, slidt hår og hår der mangler shine eller fylde.

Wella Pro Series fås som shampoo og balsam i varianterne Repair, Volume, Color og Shine og koster 59 kr. for 500 ml.

Skuespiller Birgitte Hjort Sørensen

Birgitte Hjort Sørensen, som blev færdig på Statens Teaterskole som skuespiller i 2007, hostede meget ros for sin rolle i musicallen Chicago på Det Ny Teater, men hun er for alvor blevet kendt for sin rolle i DRs søndags-seri Borgen, som holder os allesammen fanget i de sidste timer af weekenden hver uge.

Birgitte Hjort Sørensen spiller den hardcore karrierekvinde journalisten Katrine Fønsmark, som lever og ånder for sit arbejde.

Læs ELLEs interview med Birgitte Hjort Sørensen, dengang hun havde premiere overfor Nikolaj Lie Kaas i filmen Ved Verdens Ende her.

Køb online hos Friis og Company

Friis & Companys onlinebutik har fået en make- over som betyder nyt lækkert design og indhold.

Ud over at du selvfølgelig kan shoppe, har Friis og Company som noget helt nyt gjort det muligt at kommentere på de forskellige styles og shoppe efter trends med stylingtips tilknyttet hvert produkt.

Gå for eksempel ind på Shop By Trend og få looket til Ladylike og Boho Chic.

Georg Jensen og venner støtter Røde Kors

ELLE var med, da Georg Jensen offentliggjorde de fine moneyfanter, som skal hjælpe med at samle penge ind til Røde Kors i juletiden.
Det var en hyggelig eftermiddag med pindemadder og champagne i butikken på Amagertorv i København.

For at skabe interesse og øge beløbet til Røde Kors har 11 kendte personer skabt deres helt egen unikke Moneyphant.
De kendte er Mette Blomsterberg, Signe Lindkvist, Peter Frödin, Jarl Friis Mikkelsen, Alfredo Häberli, Susanne Rützou, Hella Joof, Lars Nørgård og Birgitte Hjort samt Huxi Back og Karen Thisted, der sammen har kreeret en elefant i fællesskab.

De ti meget forskellige kunstværker siger hver især meget om den person, der står bag unika elefanten. Uden at røbe for meget kan man som eksempel nævne, at Jarl Friis’ elefant udtrykker hans genkendelige underfundige humor, at maleren Lars Nørgårds elefant måske er en håndtaske og at Moneyphanten lavet af Mette Blomsterberg fra programmet “Det søde liv” er skabt til at være sød.

Fra venstre: Susanne Rützou, Birgitte Hjort og Peter Frödin

Med julekampagnen Joy of Giving opfordrer Georg Jensen igen i år danskerne til at kombinere deres julegavekøb med støtte til Dansk Røde Kors. Opfordringen bliver hjulpet på vej af 11 kendte danskere og 10 helt specielle elefanter. Georg Jensen fordobler alle bidrag.

Georg Jensens julekampagne Joy of Giving handler om gaver, om at give og om julehygge og traditioner. Men i år handler det også om elefanter. Eller rettere Moneyphanter. I anledning af julekampagnen har Georg Jensen designet en speciel Røde Kors Moneyphant, som sælges i Georg Jensens flagskibsbutikker i København, Århus og i lufthavnen samt på Georg Jensens online butik GeorgJensen.com.

Elefanten kan selvfølgelig også købes i Røde Kors’ medlemsbutik samt i Bahnes butikker. Den lakerede hvide elefant koster 649 kroner. 50 kroner går direkte til Røde Kors.

En anden mulighed for kunderne at støtte Røde Kors er at runde op, når man køber julegaver hos Georg Jensen. Man kan runde op uanset, hvad man køber – og man bestemmer selv beløbet.
Alle, der støtter med køb af Røde Kors Moneyphanten eller ved at runde op, får som tak et specielt til-og-fra-kort, som fortæller modtageren, at den glade giver har støttet Røde Kors.

Traditionen tro fordobler Georg Jensen kundernes bidrag.

De 10 unikke kunst-Moneyphanter udstilles i Georg Jensens flagskibsbutik på Amagertorv fra lørdag d. 13. november og bliver auktioneret bort på Lauritz.com. Alle indtægter fra auktionen går ubeskåret til Dansk Røde Kors.

Den lille sorte kjole

ELLEs søde erhvervspraktikanter, Caroline (som også er med i TV-programmet Danmarks næste topmodel) og Ida har ladet sig inspirere af stjernerne på de internationale røde løbere for at finde den perfekte ‘little black dress’, og dernæst har vi bedt dem finde fine alternativer, som rent faktisk kan shoppes i Danmark.
For der ér altså ikke noget værre, end at forelske sig i en kjole, man har set i et magasin, som man ikke kan finde herhjemme!

 

Caroline & Ida

Nytårsfesten, julefrokosterne og festerne venter de næste måneder, og hvis du gerne vil slippe for at skulle ud og bruge mange penge på en ny kjole til hver fest, så find din favorit blandt ELLEs udvalgte ‘little black dress’es.
Fordelen ved en lille sort sag er nemlig, at den kan styles forskelligt alt efter humør – det drejer sig bare om sko, makeup, hår og accessories!

ELLE elsker tilbagelænet julehygge…

Julen nærmer sig – omend ikke hastigt, så da i hvert fald i horisonten…
Jeg var i Berlin i september, og allerede da havde de mere julepynt og chokolade i deres dagligvarerbutikker, end vi herhjemme kan nå at finde i Field’s i december sammenlagt!

Jeg er egentlig ikke kendt for at pynte specielt meget op til jul, og jeg har aldrig gjort det før d. 1. december.
Men i år tager jeg mig selv i at tænke, at hele vinteren er såååå lang… Når vi når februar, og et par af tæerne er froset af, er det så svært at acceptere, at vi stadig er milevidt fra sommer, sol, mojitoer på stranden og soleksem på baglårene.

Derfor handler det vel om at få det, der er hyggeligt ved vinteren, til at være så længe som muligt!
Derfor har jeg tyvstartet lidt – men på en tilbagelænet måde.

Jeg har ikke hevet de tunge skyts med kravlenisser og vat-skilandskab frem – jeg har derimod tonet lidt op for mængden af stearinlys, investeret i et par lilla engle fra butikken Notre Dame til 38 kr.og en fin hyacint, som jeg faktisk charmede mig til gratis hos en blomsterhandler.
Blomsten tjener også det formål at minde mig om, at efter vinter og kulde kommer altså foråret – også selvom vi ikke kan se det…

Opfordringen er hermed givet videre:
Sku op for hyggen, de farvede stearinlys, tulipaner, glimmer-engle og alskens semi-julepynt! Om halvanden måned er det hele alligevel overstået, så lad os da fyre den lidt af, mens vi kan.

 

ELLEs digitalredaktør Mette Marie Lei

Den lille sorte kjole

ELLEs søde erhvervspraktikanter, Caroline (som også er med i TV-programmet Danmarks næste topmodel) og Ida har ladet sig inspirere af stjernerne på de internationale røde løbere for at finde den perfekte ‘little black dress’, og dernæst har vi bedt dem finde fine alternativer, som rent faktisk kan shoppes i Danmark.
For der ér altså ikke noget værre, end at forelske sig i en kjole, man har set i et magasin, som man ikke kan finde herhjemme!

 

Caroline & Ida

Nytårsfesten, julefrokosterne og festerne venter de næste måneder, og hvis du gerne vil slippe for at skulle ud og bruge mange penge på en ny kjole til hver fest, så find din favorit blandt ELLEs udvalgte ‘little black dress’es.
Fordelen ved en lille sort sag er nemlig, at den kan styles forskelligt alt efter humør – det drejer sig bare om sko, makeup, hår og accessories!

Holdet bag Soulland åbner cool shop på Vesterbro

I de samme lokaler som en tidligere pornobutik (stadig med samme skilt over butikken) åbner teamet bag mærket Soulland lørdag d.13. november dørene for en ny cool butik ved navn U.S. Ímport på Gl. Kongevej 37, København V

I butikken finder du både dame- og herretøj og spandevis af ELLEs favoritter fra bl.a. Ann Sofie Back, Stine Goya, Libertine- Libertine og House of Billiam. Selvfølgelig også masser af Soulland -både fra mainline kollektionen og unikke pieces, som er lavet specielt til butikken.

ELLE elsker Fest med Tommy Hilfiger i aften

Den celebre amerikanske designer Tommy Hilfiger indtager København i aften med et brag af en fest. Det er konceptet Hilfiger Denim LOUD, der siden april 2009 har touret Europa rundt med et mix af internationale navne og nye talenter. Grundstenen er rock n’ roll og på scenen i aften kan blandt andet Darwin Deez, Lauren Flax og danske The Asteroids Galaxy Tour opleves. Så kom og fest med.

Hilfiger Denim Loud
Vega
Enghavevej 40
København V

Billetter koster 125 kr. og kan købes på Billetlugen.dk og i Tommy Hilfiger Store, Østergade 26
Dørene åbner klokken 20.00

 

ELLEs stylingredaktør Cindie Hiort

Populær klassiker i limited edition-version

I år kan Elizabeth Arden fjere 100 års jubilæum, og i den anledning lanceres en helt særlig version af favoritten – den populære Eight Hour Cream.

Indpakningen og den lille krukke med den nærmest magiske balm er fint dekoreret med en tegning inspireret af Elizabeth Ardens flagship butik, der ligger på 5th Avenue i New York (i øvrigt et besøg værd, hvis man skulle være på de kanter).

Hvad indholdet angår så er intet ændret – og heldigvis for det – for Eight Hour, der blev skabt i 1930, har alle dage været kendt for sine helt særlige og mange egenskaber. Den kan nemlig bruges fra alt til læber, kinder, neglebånd…

Så har man ikke allerede stiftet bekendskab med denne klassiker, er der kun ét at sige: KØB!

Limited Edition 100th Anniversary Eight Hour Cream, 30 ml., 185 kr.

Elizabeth Ardens 100 års jubilæum

Elizabeth Ardens runde dag oprandt i onsdags, og brandet kunne stolt fejre 100 års jubilæum, og selvom fru Arden derved må siges at være en aldrende dame, var det absolut ikke noget, der lod sig mærke ved festen, som var én af de smukkeste og mest ekstravagante, ELLEs udsendte nogenside har set!

Moltkes Palæ i København lagde rammerne om de mange universer og duft, smags og sanseoplevelser, som Elizabeth Arden inviterede deres gæster ind til.
Den store sal med de overvældende krystallysekroner rummede i alt tre barer, som hver bød gæsterne på en særlig oplevelse. Mariah Carey-baren bugnede at lollypops, kulørte tyggegummibobler, Jelly Beans og farvelade.
Britney Spears var dybere i farverne, lidt mere mystik og muskus, dybblå og dragende, mens Juicy Couture var sommerfugle, sæbebobler, turkiser og vandfald!

Stemningen var storslået, drinks og cocktals flød i stride strømme, mens smukke piger tilbød duftprøver og det ene live-act efter det andet gik på scene!

Elizabeth Arden – Tillykke med de 100 år! ÅH, hvor er vi kede af, at der er så længe til din næste hundredeårs fødselsdag…