Chanel til din taske

Den mest legendariske af alle Chanel-dufte – Chanel no. 5, kan man nu få i perfekt håndtaske-størrelse.

Det har du måske hørt før, for faktisk eau de toilette-versionen af Chanel no. 5 været i butikkerne et godt stykke tid. Men nu kan man også få de to andre nemlig eau de toilette og eau première som purse spray.

Se billederne fra Chanels sommerfest i St. Tropez.

Hver æske indeholder 3×20 ml., og selv om der derfor burde være nok til de næste par måneder, skal der måske alligevel hamstres lidt – eau de parfum og eau première fås nemlig kun i en begrænset periode.

Blake Lively er den nye kampagnemodel for Chanel.

Purse Sprays, Chanel, alle 3×20 ml., 720 kr.

Godt nyt på MyTheresa.com

Webshoppen Mytheresa.com præsenterer Jil Sanders nye kollektion “The Jil Sander Navy Collection” som oser af laid back luksus.

Nu kan du på Webshoppen Mytheresa.com få fingre i den nye kollektion fra den tyske designer Jil Sander; “The Jil Sander navy collection”.
“The Jil Sander navy collection” vil i den grad hjælpe dig med at få et cool og ubesværet forårs look, med bl.a. tanktops, trenchcoats, skjortekjoler og shorts. Den er holdt minimalistisk, men enkelte farver og print tilfører kollektionen et sjovt og sporty twist. Det hele er selvfølgelig lavet “the Jil Sander way”.

Skynd dig ind og tjek den lækre kollektion her!

ELLE elsker lækkert lingerie

Jeg er helt klart en sommerpige!
Jeg synes, det LYDER hamrende hyggeligt og også lidt sejt, når mine veninder og venner drøner til Valåsen for at stå på ski (helst snow board…) i en weekend, og jeg er også enig med Ellen Hillingsøe, som under modeugen i februar 2010 sagde til ELLE TV, at vintermoden er sjovere end sommermoden, fordi der bare ér mere mode – mere tøj!

MEN!
Jeg hader at fryse, jeg er en frossenpind, og jeg hader, at mine arme ben og stakkels arme kun får frisk luft på vej i eller ud af sengen!
Derfor kan jeg bedst lide sommer, sol, strand, palmer, Bryggen, terrasser, kjoler og sandaler.

Et er jo dog sikkert: Så længe, vi bor i Danmark, bliver vi ej fri for hr. Vinter!
Og jeg kan godt lide at spede den lidt op og skabe min egen, lille summer feeling ved, at jeg under de uldne sweatre og tunge jakker helt for min egen skyld er iklædt smukt, farverigt og lækkert undertøj!
Vi går alligevel allesammen med undertøj det meste af tiden – hvorfor så ikke købe noget ordentligt?

Hunkemöller har lavet det smukkeste undertøj, som jeg vil glæde mig til at berige mig selv med! Hvorfor går vi i øvrigt ikke med hofteholdere mere (de fleste af os)? Let’s! (Måske bare med undtagelse af under meget stramme bukser…)

Jeg er ret sikker på, at dagen ville blive lidt bedre, hvis jeg under min islandske sweater har iklædt noget så tøset, burlesque og dullefint som dette sæt!
Jeg har en ting for blonde body’er i øjeblikket! Det ser så fint ud, når de lige titter ud under en undertrøje eller en t-shirt.

 

ELLEs digitalredaktør, Mette Marie Lei.

Nyt ELLE på gaden

Det nye ELLE er på gaden med sæsonens STORE TRENDBIBEL!

Læs alt om sæsonens største TRENDS (du skal finde de stærke farver og blomstrede kjoler frem!), de allervigtigste tendenser, de 10 stærkeste kollektioner, modeugernes FROW’ers (front-rowers, of course!), de nye topmodeller (og de gamle) og alle sæsonens smukke farver!

Christian Loubou-hvad-for-noget?
Nogle navne flyder lettere på tungen end andre, ELLEs fonetiske ordbog hjælper dit fashionable sprog lidt på vej. Mød Black Swan-darlingen NATALIE PORTMAN, som med garanti også danser sig vej ind i dit hjerte, shop skønne (flatterende) SILKEBUKSER og klassiske TRENCHCOATS, kom tæt på modemesteren YVES SAINT LAURENT (vi har talt med hans samlever, muse og veninde + besøgt hans hjem i Marrakesh) og så kan du vinde en cool STAM BAG fra Marc Jacobs + få vores (nye) bedste tips til byernes by, PARIS!

Køb det fra mandag d. 24. januar.




Natalie Portman for Dior
Mirandas søn
Cool tvillingemødre

ELLE elsker PIXIE MARKET

Min favorite shop lige for tiden er Pixie Market. Jeg har engang købt en lækker paillet-jogging-jakke og nogle lækre leopard wedges. Lige nu er jeg forelsket i deres biker jakke og leopardvesten. Jeg smutter snart til NYC og skal så meget besøge butikken på Stanton Street. Hvis man ikke er så heldig at turen går til New York, så kan man stadig shoppe løs på deres fantastiske webshop.

Enjoy!


ELLEs art director Louise Lyngbo

Fransk anti-age rens

Det franske, budgetvenlige mærke Yves Rocher lancerer nu en anti-age renseserie, der består af seks forskellige produkter. En peelende rensemousse, en skintonic, en rensevand, rensemælk, rensecreme og renseservietter.

Produkterne sørger ikke kun for mildt at fjerne makeup og rense huden. De detoxer også og sørger for en glattere og mere ensartet hud.

Så man kan godt beynde at vinke farvel til træt og ældet hud.

Yves Rocher ‘Demaquillants aux 3 thes’-produkterne koster fra 49 kr til 59 kr.

Bliv designer for StyleTrek

StyleTrek leder efter nye designtalenter fra hele verden til at designe accessories og “ready to wear”-kollektioner.

Lige nu kan man finde StyleTrek’s nuværende designere spredt ud over 15 lande og fordelt på 4 kontinenter.
De nye modedesignere vil få en enestående mulighed for at få feedback i design og produktionsprocessen, og derudover vil udvalgte få adgang til Style Trek’s e-handel og masser af gode kontakter til bl.a. produktionsfaciliteter og erfarne rådgivere.

StyleTrek er en god chance for at få kickstartet en designkarriere.
Lyder det som noget for dig? Så klik her!

Mode-redaktørens favoritter

Mie Juel gør sig klar til et nyt år og giver dig sin top ti, som er fuld af glam og glitter!

Mode og interiør i skøn forening

Designeren Louise Roe har en forkærlighed for enkelt og harmonisk design i høj kvalitet og kombinerer i sin kollektion fashion styles med boliginteriør.

Louise Roe har designet disse rå og sjove puder med fotoprint. Kollektionen er inspireret af naturen, hvilket både viser sig i farver, print og materiale valg.
Er du vild med pudernes print, kommer de også som kanvas tasker og net med læderremme.
Priserne på puderne ligger fra 599 kr. til 699 kr.

Klik ind på www.louiseroe.dk og se hele kollektionen.

ELLE elsker hurtig highstreet …

Der var engang, hvor man skulle vente en evighed for at få den nye sæsons farver, snit og længder til en overkommelig pris.
– Men sådan er det heldigvis ikke længere.

Highstreetbutikkerne har sat farten op og når nærmest at have deres bud på sæsonens musthaves i butikkerne, før de store designere når at fylde hylderne op.
Man skal selvfølgelig kigge sig lidt for, så man ikke ender i en pinlig kopi af et catwalklook, men på bl.a. Topshop.com bliver de nye looks præsenteret som i et magasin – og med mærkets egne vinkler på stilarterne, så det er nemt at finde ud af, hvilke tendenser man gerne vil hoppe – og shoppe – med på.


ELLEs stylingredaktør Cindie Hiort

Digital-redaktørens stil

Lækker workwear, C-vitaminer og et splash af farve. ELLEs digitalredaktør, Mette Marie Lei, har fundet sine budgetfavoritter til årets koldeste måned …
Hver måned finder en fra ELLE-redaktionen budgetkøb i netop sin stil, og i denne måned er turen kommet til ELLEs digitalredaktør.

Pssst…: Når hun ikke er digitalredaktør for ELLE, driver Mette Marie det sociale netværk LADY-LOGEN. Se mere her!

Kate Moss: Afhængig af Dior

Det er en historie, der tager sin begyndelse i London, hvor John Galliano – en talentfuld ung engelsk designer – opdager rocksilden og det strålende ansigt på en kommende topmodel, Kate Moss.

“Hun var 14 år gammel og havde allerede dengang en vild side, en fantastisk krop og en stor forståelse for stil og mix af trends”, sigerJohn Galliano, som valgte hende til sit show i London i 1989 og igen i Louvre Square Courtyard i oktober 1992 til deres første modeuge i Paris.
Kollektionen, som var inspireret af den russike storhertuginde Anastasia, var en gal og kreativ eksplosion. Kate Moss blev sat i rollen som en lolita iført en støvet, blåstribet krinoline og fik kun én eneste instruktion fra designeren: “Du bliver jaget af ulve.”

Det var en unik oplevelse som John Galliano husker med glæde:
“Alle stod op, det var et magisk øjeblik. Ingen havde nogensinde set en krinoline flyve sådan afsted, Kate var totalt rebelsk og uforudsigelig.”
Dette platoniske kærlighed-ved-første-blik-forhold gik sin naturlige gang, da John Galliano blev udnævnt til Artistic Director for Dior i 1996.
Kate Moss, som på daværende tidspunkt var en rebel og ukontroversiel catwalkstjerne, elskede at gå shows for sin ekstravagante britiske landsmand.

“Åh Galliano’s show er vidunderlige”, siger hun. “Lige inden du går på, bliver der sagt til dig ‘du er den her karakter’, og du lever dig ind i det, fordi der
er så meget energi omkring dig og du skynder dig ned af catwalken.”

Som da Kate Moss var ansigtet på Dior Accesories i 2005, låner hun endnu engang sit legendariske ansigt til Dior Addict læbestift, et ønsket objekt gennemført med modens ånd.
Set igennem David Sims’ linse, er Kate Moss strålende som en levende legende og som en stærk forførrer, et barn af popkulturen.
Dior Addict er den sidste nye sexede episode af den unikke historie, som forener Kate Moss og Dior.