ELLE elsker solcremer fra Dior

Hvis du kender den geniale og meget velduftende Monoï-gelé fra Dior, så vil du elske de nye solcremer, der har taget duften til sig. Og så er produkterne superlækre og har en konsistens, der forsvinder ind i huden på ingen tid samtidig med, at de giver dig den bedste beskyttelse.

Hvis du synes, at det er lige lovlig tidligt at begynde at tale om solcreme, så tro om igen. For selv om vinteren ikke helt vil slippe taget, så er det nu, hvor solen gradvist tager til i styrke – og det betyder, at du skal til at passe på huden i solstrålerne. For når det gælder din hud, så gælder mottoet:

Hellere sikker end solskoldet!

Dior Protection Solaire Suncare SPF 30 (på tube) koster 260 kr. og
Dior Protection Solaire Suncare SPF 15 (på spray) koster 310 kr.

 

ELLEs skønhedsredaktør Mikkel Hyldebrandt

Modeugen i Milano – Day One

ELLEs moderedaktør, Mie Juel, og assisterende moderedaktør, Johanne Brostrøm, er draget til Milano i anledning af modeugen!
Der er +10 grader, hvilket i forhold til det danske vejr, føles som forår, og de bliver transporteret fra show til show af chaufføren Fabrizio…

Se deres billeddagbog og læs om deres oplevelser her!

ELLE elsker krukkede krukker

Man kan være Royalist på mange måder, og jeg dyrker klart royalisme på Royal Copenhagen-måden. Jeg bliver aldrig træt af deres nye kollektioner eller nyfortolkninger af tidligere.

Et super eksempel på deres gode og funktionelle design er disse krukker!
De slutter tæt så mueslien ikke bliver kedelig, småkagerne bløde eller kaffen mister aromaen. De kan stables i skabet eller blot pynte på køkkenbordet.

Fås i 3 størrelser og de farvede gummikanter får du med i fire farveversioner så du kan skifte dem alt efter humør eller årstid.
Priser: lille 279, mellem 329, stor 399 kr.

Ser mere på www.royalcopenhagen.com

 

ELLEs kreative chef Stine Tidselbak Jacobsen

 

ELLE elsker fine illustrationer

Didde Kallshoej er designer og laver blandt andet accessories.
Men nu har hun vovet sig lidt ud af sit element og har lavet et lille udvalg af i alt 7 forskellige, unikke illustrationer!

Jeg er helt pjattet med de fine billeder, som på én gang er underlige og særprægede, men samtidig er enormt smukke og næsten sanselige i deres udtryk!
Det er sådan, jeg forestiller mig, det ser ud inde i hovedet, hvis intelligente mennesker tager syre! En masse virkeligedsindtryk, som blandes sammen og giver ny mening.

Lige så snart, jeg så Kallshoejs illustrationer for første gang her til morgen, strøg jeg ind på Kallshoejs hjemmeside og udvalgte to, og nu er planen at lade lørdag eftermiddag henslænge i Ikea, så jeg kan få nogle fine, sorte rammer (til ingen penge!), så de kan blive hængt op!

RIBBA-ramme fra Ikea til 79 kr. pr. styk.


ELLEs digitalredaktør Mette Marie Lei

NY I love U – DKNY Women

Den har stået på hylderne og har lignet en slank skyskraber siden 1999 – Donna Karans DKNY-duft. Nu er det tid til fornyelse! Heldigvis bliver der ikke pillet ved flakonens ikoniske form, for den er og bliver indgrebet af New York med dens slanke højhuslinjer, som sog har fået en klar ‘glasfacade’ i stedet.

Indholdet kommer nu i en ny og reformuleret version, der dog stadig kredser om at indfange duften af byen, der aldrig der sover. Duften er blevet mere sexet samtidig med, at den har fået en mere krystalklar kant. Og apropos sexet, så er modellerne til kampagnen Anja Rubik og Sacha Knezevic, og de danner endda par i virkeligheden. Så det er ægte energi man kan spore i reklamen, når de to kysser på taget af en NY cab…

DKNY Women Energizing eau de toilette, 50 ml 340 kr.

 

Bæredygtig mode

Nowmii.com er en ny second-hand shop på nettet. Nowmii blev opfundet og ført ud i livet af to vidt forskellige kvinder, Sara Lind og Gitte Tindbæk, som begge har mange forskellige erfaringer på bagen, bla. andet inden for markedsføring, ledelse og ikke mindst inden for mode.

Kvindernes vision med den nye online-shop er, at blive secondhand-svaret på det succesfulde net-a-porter.com.

Nowmiis sælgere er velhavende kvinder der ikke om nødvendigt bærer deres tøj i mere end én sæson, og online-shoppen vil så sørge for at det kommer alle os andre til gode. Ikke dårligt!

Skaberne af Nowmii prioriterer bæredygtighed højt, og ved at genbruge det lækre tøj og recycle garderoben, bliver vi ikke kun miljøvenlige, men også velklædte.

Stem på ‘World’s Greatest Catwalk’

Så er det tid til at steppe op på stilletten og helt frem i pressebussen!
For første gang nogensinde er en modebegivenhed nomineret i kategorien ‘Årets Begivenhed’ til I Byen-prisen!

Her på ELLE synes vi, det er fantastisk, at modeugerne er blevet til mere folkefest og mindre lukket fest, og derfor vil vi gerne bakke op om store, sociale modearrangementer som sommerens ‘World’s Greatest Catwalk’, som fandt sted på Strøget i København!

Juryens begrundelse lyder således:
“I anledningen af modeugen i København viste mere end 220 modeller tøj på en 1,6 kilometer lang catwalk, der strakte sig fra Rådhuspladsen til Kgs. Nytorv. Og alle var inviterede til at kigge med, mens pink balloner steg til vejrs og en perlerække af hits fra D.A.D., The Sods, Medina, Otto Brandenburg ledsagede modellernes skridten iført sølvglitrende rober, stramme bukser i leopardprint, matrostøj og sylespidse sko. Et show med format”

Vær med til at kåre ‘World’s Greatest Catwalk’ til årets sejeste begivenhed! Afgiv gratis din stemme her!

Wall Art for Weekday

Den inspirerende, skandinaviske samtidskunstner kunstner er kendt for at kombinere kunst og grafisk modedesign i sit arbejde. Nu har Weekday nydt godt af kunstnerens talent.

Helle Mardahl har nemlig for nylig skabt to store, unikke, håndlavede vægmalerier til Weekdays butik i henholdsvis Århus og i København.

Hendes vision med sine to nylavede kunstværker er, at weekdays kunder, når de besøger butikkerne, skal føle sig velkommne, samtidig med at de føler sig overvældet over værkets og figurene på dets størrelse, og at de finder de mange små detaljer dragende.

Mardahl fascineres af flere elementer, blandt andet af det menneskelige individ, den overfladiske kultur i det moderne samfund, selviscenesættelsen af os selv, og på den måde distancerer hun sig dermed også fra modeverdenens klichéer.

Kunstværkerne kaldes “The face orgy” og de vil kunne ses af alle der vil overvældes, drages eller bare er nysgerrige, fra d. 22. februar i Aarhus og fra d. 3. marts i København.

ELLE mand: Pilou Asbæk

PILOU ASBÆK ER FØRST OG FREMMEST TRE TING:
1. En af Danmarks bedste unge skuespiller, ja, ligefrem erklæret Shooting Star i Berlin.
2. En utroligt høflig og velopdraget herre.
3. Rimeligt træt af at tale om sig selv, efter den massive medieopmærksomhed i kølvandet på Borgen.
Meeen, det kommer han nu til alligevel; vel uundgåeligt, når man netop nu er aktuel i en film, der netop bærer titlen En familie?

Her spiller han kunstneren Peter, der er kæreste med galleristen Gitte (Lene Maria Christensen). Sammen planlægger de at rykke liv og karrierer til New York, men planerne vakler, da de først finder ud af, at Ditte er gravid, og dernæst, at hendes kræftsyge fars sidste ønske er, at Ditte skal føre det berømmede familiebageri videre.
“Jeg synes, det er en fantastisk smuk og rørende film, som har en masse lag af sandhed i sig. Jeg tror, alle kan tage noget med sig. Den handler om en families styrke, og vi kommer jo alle sammen et sted fra, som har påvirket os. Nogen tager det med sig, andre gør ikke, men vores familie er VORES. I det sekund jeg siger ‘en familie’, så begynder din hjerne at få tusind billeder, der bygger på din erfaring med din familie. Der er jo også nogen, der kalder deres venner for familie – venner er den familie, du selv vælger.”

Lene Marie Christensen og Pilou Asbæk i ‘En Familie’.

PILOU KOMMER SELV FRA EN FAMILIE MED BÅDE ET NAVN OG EN TRADITION AT VÆRNE OM.
Han er søn af galleriejerne Patricia og Jakob Asbæk, der har haft stor indflydelse på Københavns kunstscene og også begået sig internationalt.

“Jeg har altid syntes, at man skal være stolt over, hvor man kommer fra. Og jeg er stolt af min familie! Jeg er også stolt af filmen En familie. Og
forhåbentlig bliver jeg også stolt af den familie, jeg engang kommer til at stifte,”
siger han, der i de seneste tre år har levet i et fast forhold med dramatikeren Anna Bro. Det er nærliggende at tænke, at han har draget på egne erfaringer fra kunstverdenen i sit portræt af kunstneren Peter, men nej:
“Der er nogle paralleller. Jeg kommer selv fra en stærk familie, der kommer fra kunstens verden, men alle kan relatere til, at de kommer
et sted fra, der har stor betydning for dem selv som individ. Derfor var det meget vigtigt for mig, at jeg distancerede mig og ikke begyndte
at drage på egne erfaringer. Det her er mit arbejde, og hver gang jeg får et nyt manuskript, visker jeg tavlen ren.”

PILOU ASBÆK SPILLER I EN FAMILIE ENDNU ENGANG KÆRESTEN; en rolle han tidligere har spillet i så forskellige film som To
verdener
og Dig og mig. Og han har ikke spor imod at stå lidt i skyggen – så længe det er i skyggen af en stærk kvinde. Hverken på film eller i den virkelige verden.
“Jeg elsker stærke kvinder. De inspirerer mig. De er bare sejere. Det svage køn er ikke jer, det svage køn er ved at blive os,”
siger han og holder
en kort pause. “Ej, det får jeg hug for at sige, men jeg synes, vi snart må sætte foden ned og sige: ‘Nu er det altså på tide, I bliver forført og taget … et eller andet sted hen’!”

I takt med at Ditte i En familie trækker sig mere og mere ind i sig selv, bliver afstanden mellem hende og Peter større og større; de skændes og går fejl af hinanden. Men Pilou Asbæk er klar til at forsvare Peter og hans reaktioner til det sidste.

“Nogle gange gør man noget ekstremt i en retning, for at få noget i en anden retning. Han reagerer sådan, fordi han bliver presset. Hvis vi mennesker bare bliver involveret, er vi meget generøse over for vores omgivelser, men i det øjeblik vi bliver kanøflet, og der bliver truffet valg hen over hovedet, så siger vi STOP! Det er meget menneskeligt. Og han bliver sgu hos hende. Han står der hele vejen. Men så bliver spørgsmålet: ‘Kan vi få både barnet og New York?’.” “Og det er jo sådan, det er for vores generation. Jeg vil da også have både karriere og barn og kernefamilie. Men en ting er at ville have noget. Noget andet er, om det kan lade sig gøre. Nogen gange går vores generation måske mere efter drømmen end efter virkeligheden. Den er blevet et eller andet fatamorgana, og når du ikke kan leve op til din drøm, så bliver du ulykkelig og ser ikke det, der er foran dig. Og det, synes jeg, er synd,” siger Pilou Asbæk og holder en lille pause, før han fortsætter med smil i stemmen:
“Men som Dan Turell sagde: ‘Der er intet der er så slemt, at det ikke kan blive lidt værre’.”

Pssst….: Pilou betyder lille Philip på fransk.

BAFTA Awards 2011Ny Louboutin-butik
i København
Backstage på ELLE-
skydning med Medina
ELLE elsker Apartment

Moderedaktørens favoritter

ELLEs moderedaktør, Mie Juel, har taget hul på den nye sæson.
Se her, hvad hun ønsker sig allermest …

ELLE elsker sund choko-mousse

Efter min veninde, Ida, for et par uger siden fortalte mig om (nu yndlings-) bloggen GreenKitchenStories.com, er mit køkken bestemt blevet lidt grønnere!

Jeg elsker at lave mad, specielt sund mad. Bloggen viser sunde, lækre vegetar- og raw-retter og ikke mindst desserter! Den ‘Magiske Mousse’ er virkelig magisk, da den kun består af mandelsmør (psst … det er bare maste mandler, og ikke smør, og kan købes i helsebutikker), bananer og kakaopulver. Den er fantastisk nem at lave og smager virkelig som chokolade, og tilfredsstiller enhver sød tand!

Det næste, jeg skal afprøve, er banan- og blåbærpandekagerne (uden mel og sukker!), og når det bliver lidt varmere den raw chokolade-shake!

Pssst … Deres vegetarlasagne og ‘Involtini di Melanzane’ er bestemt også et forsøg værd!

 

ELLEs koordinator Josephine Aarkrogh

Kom til Burberry-show på første række

Mandag d. 21. februar dansk tid kan du som en anden VIP se Burberrys Prorsum Womenswear Autumn Winter 2011-show live og direkte i det øjeblik, modellerne rammer catwalken i London – nærmere bestemt London’s Royal Park of Kensington Gardens!

ELLE streamer nemlig showet live lige her på siden, så du kan sidde i din egen sofa og alligevel være dér, hvor det hele ske!

Se også: Prins Nikolai springer ud som model for Burberry

Så husk: Tune ind mandag d. 21. februar kl. 17.00