Overalt var der brusende skørter og højt opsat hår med krøller og fald, glitrende smykker på kvinderne og bløde hatte på herrerne. Rammerne er i dén grad lagt for et af årets fineste events, nemlig Heerings storslåede Mad Men-fest i New York – og ELLE var med!
Fra venstre: Charles Joly (Heering-finalist), Xavier Herit (Heering-finalist), Shelia Marikar (ABC News og Heering-dommer) Geoffrey Zakarian (Indehaver af The Lambs Club og Heering-dommer), Laura Lane (OK! Magazine og Heering-dommer), Stacy Nikkila (Heering-vinder) Jamie Stephenson (Heering-finalist) og Daniel Curtis (The Robb Report og Heering-dommer)Alkoholfirmaet Heering, som står bag den cool, lækre og old school kirsebærlikør af samme navn og har danske rødder helt tilbage i 1800-tallet, har kørt en kæmpe-konkurrence i USA, hvor bartendere og mixologer fra hele Guds eget land har meldt sig på banen med deres bud på dén bedste Heering-opskrift – baseret på én af disse 6 Heering/Mad Men-klassikere:
Betty Draper Breakfast – Bloody Mary The Three Martini Lunch – Classic Martini The Expense Account – Manhattan The Richard “Dick” Whitman – Side Car We got the Business! – Whiskey Sour Another New Secretary – Sloe Gin Fizz
Der var deltagere fra hele landet – og såmænd også én fra England – og til sidst har dommerne i konkurrencen truffet det svære valg og fundet frem til 4 finalister. Disse finalister var alle til stede denne aften i det smukt pyntede lokale i New York, hvor de havde hver deres område, hvorfra de serverede deres egen signaturdrink over bardisken, så alle de fremmødte kunne smage på varerne.
Der var en summende stemning af spænding, mens de inviterede gæster, som talte flere forskellige “socialites” fra det new york’ske natteliv, indbyrdes kom med deres bud på, hvem der mon ville løbe af med sejren og se deres Heering-cocktail blive kåret som den bedste af dem alle.
DJen spillede 50’er-klassikere med jazzede undertoner, lyset var rødt og dæmpet og stemningen var i top, da Heerings CEO, Adéle Robberstad, endelig trådte frem på scenen og afslørede aftenens vinder (som faktisk også var ELLEs favorit!), nemlig mixolog Stacey Nikkila fra New Yorks cool cocktailbar på toppen af The Standard Hotel, The Boom Boom Room.
Det var en meget bevæget og overrasket vinder, der modtog klapsalver og fik overrakt sin præmie.
ELLE tilbragte en fantastisk og utroligt gennemført aften i selskab med de charmerende mennesker fra Heerings svenske hovedkontor, og vi er nu endnu mere sikre på, at verden har brug for flere klassikere …
Fra venstre: Heerings CEO Adéle Robberstad, ELLEs Mette Marie Lei og Heerings kundeservice-manager Anna-Karin Olofsson …Pssst …: I næste uge kan du få alle opskrifterne på de cool Heering-klassikere (og de 4 finalister) lige her på ELLE.dk!
Laura Lane fra OK! Magazine, som var én af cocktail-dommerne (t.h.), sammen med to velklædte gæster, som lever op til aftenens Mad Men-tema i fin stil.
Heerings CEO, Adéle Robberstad, sammen med ejer af The Lambs Club i New York (Og cocktail-dommer) Geoffrey Zakarian.
Heerings James Monahan i godt selskab.
Stående: De fire finalister i Heerings cocktailkonkurrence sammen med Heerings CEO Adéle Robberstad.
Konkurrencens vinder, Stacey Nikkila, mixer sin vinder-cocktail...
(Se opskriften på alle fire finaledrinks i næste uge her på ELLE.dk...)
Aftenens Don Draper aka Heering-finalist Charles Joly mixer sin finale-cocktail ...
Heering-konkurrence-vinder Stacey Nikkila.
Stacey Nikkilas vindende Heering-cockial, som både smager og ser ud som en drøm!
Selv DJs'ene lignede på aftenen cool Mad Men-musikere.
Heering goes Mad (Men) ...
Ægte Mad Men-stemning ...
Cool og gennemført Mad Men-par ...
ELLE takker for en utroligt storslået og gennemført aften!
Vi er stolte af at stamme fra Heerings eget land, Danmark!
Her Heerings CEO, Adéle Robberstad, og ELLEs Mette Marie til Mad Men-party i New York.
I denne måned giver ELLE vores læsere modellen Sophie Dahls roman ‘Voksentid‘ med i købet! Derfor synes vi lige, vi vil bringe et uddrag fra vores interview med hende fra 2009 … Se masser af smukke billeder i galleriet nederst på siden!
HUN VAR EN ÅBENBARING AF EROTIK og uhæmmet lyst. Hvid som marmor og blød som marcipan lå hun og lyste i mørket med flammende rødt hår, som var det antændt af hendes egne drifter. Havde det ikke været for de gyldne stiletter, der ville kunne sparke enhver mand væk, ville hun ikke have fået lov at ligge der på sit sorte fløjl særlig længe.
Yves Saint Laurents annonce forduften ‘Opium’ skabte straks overskrifter. Det var i 2000 og midt i Kate Moss-æraen med androgyne drengekroppe og no-makeup-makeup som modreaktion på de krukkede supermodeller – og så: Bang! Ind på modescenen kom Sophie Dahl, som kvinden fra ‘Opium’-annoncen hed. En model i størrelse XL, som ikke var flov over sine former, men stod ved dem på alle måder. Ikke desto mindre fik man i England forbudt billboardsene, fordi ‘de var en hån mod kvinders seksualitet’. At det for unge kvinder forholdt sig stik modsat, nemlig at de blev bekræftet i, at man godt måtte have både former og seksualdrift, blev der ikke boret dybere i. Men effekten var dog indtruffet: Kate Moss-looket var ikke længere det eneste attraktive.
Og Sophie Dahl? Hun gik shows, fik kampagner for bl.a. Versace, Alexander McQueen, Patrick Cox, Burberry, DKNY, og H&M Lingeri, lavede Pirelli-kalender og kom på coveret af alle de store magasiner, med italiensk, engelsk og amerikansk Vogue, ELLE og Harper’s Bazaar i spidsen. Men hendes vægt gik op og ned, og den tynde udgave af hende var bare ikke lige så interessant som den polstrede, Kate Moss tog lidt på og blev stilikon, og Sophie Dahl-hypen forsvandt igen.
Fra model til forfatter For et par år siden besluttede hun så at stoppe som model for at hellige sig det forfatterliv, som hun syntes født til med en familie fuld af udøvende kunstnere og allerede havde indledt i 2003 med den lille fine illustrerede bog The Man With The Dancing Eyes. En bog, som hun beskriver som “at stikke en tå i vandet”; en prøve på, om hun kunne skrive. Skrive kunne hun, og i dag er hun aktuel med bog nummer to, Voksentid, der udkom 20. maj 2009 herhjemme, få uger efter at hendes bog nummer tre, en memoirebaseret kogebog, udkom i England. Den 31-årige Sophie Dahl er for nylig fl yttet tilbage til London efter mange år i New York, og ELLE møder hende på The Portobello Hotel i London, som er hendes foretrukne ‘home away from home’. Her står de polstrede møbler tæt under det høje stukloft i det hyggelige, gamle, typisk engelske hotel, centralt beliggende i et diskret velhaverkvarter kun to minutter fra Portobello Roads kulørte facader, turister, tingeltangelbutikker og økocafeer.
Voksenleg Var man freudiansk, ville man nok fi nde det symbolsk, at interviewet foregår i hotellets lille kælder. Men havde man dernede ventet at møde den fl ammende marcipankvinde fra den omstridte ‘Opium’-annonce, kan man godt tro om igen. Sophie Dahl anno 2009 er et helt andet sted i sit liv, fast besluttet på at ville være forfatter. Og som hun sidder der i den lille antikke sofa med de meterlange slanke ben nydeligt over kors, en kort sort småblomstret kjole og en sort cardigan lukket med en enkelt knap, udstråler hun da også præcis den koncentrerede energi, der kommer af at kunne sidde helt stille i sit eget selskab og fordybe sig i ord og tekst – og fortiden. Sophie Dahls roman, Voksentid, eller Playing With The Grown-ups, altså voksenleg, som den mere rammende originaltitel lyder, er nemlig en primært selvbiografisk skildring af en piges opvækst gennem skoletiden. En tid og nogle følelser, der beskrives så præcist, som var det i går, og hvordan gør man det? “Det er en periode i en piges liv, jeg er fascineret af, fordi man skifter ham i den tid fra pige til kvinde. Hele det hemmelige, indre liv, som især teenagepiger har. Så jeg huskede tilbage og talte med venner og iagttog venners teenagebørn. Jeg dykkede simpelthen bare ned i det – hørte musik og genfandt dufte fra den tid; alt, hvad der kunne fremkalde minder. Det var ret interessant, hvor klart det hele står; hvor tæt på overfladen, det er!” Excentrisk og egoistisk, men kærlig mor Sophie Dahls semi-selvbiografi beskriver en opvækst, som i sjældent set grad er domineret af moderen (i bogen kaldet Marina), som er både charmerende og kærlig, men også en excentrisk og egoistisk diva. Som bare 16-årig får hun datteren Kitty (Sophie Dahls alter ego) og et par år senere to børn mere, og så går det ellers derudad med Marinas mange selvrealiseringer, dels gennem en indisk sekt, dels gennem mænd og stoffer. Kitty følger lydigt med fra sted til sted; kostskole, New York, ashram (sektkollektivet), London, og inddrages i det hele som en blanding af søster og veninde – både til hverdag og fest. Ikke just barneleg. Men Sophie Dahl forklarer, at, ja, moderen er umoden og egoistisk som en evig teenager, men børnene forstår hende og bliver ved med at elske hende, for sådan er børn bare.
Børn er ganske enkelt født tilgivende og tilpasningsdygtige – og har i hvert fald ikke behov for at skabe uro derhjemme og “rokke båden”, som hun siger og tilføjer: “Det er en del af ironien, at Marina selv rokker båden i sit barndomshjem – på trods af søde forældre – og heller ikke kan indse den skade, hun gør ved sine egne børn. Det er en del af teenagerens narcissisme, og ses nok ofte hos teenagere, der får børn.”
Kærligheden overvinder alt Det lyder, som om det kræver modenhed at være børn af teenagere, fordi man ikke kan få rollen som barn for sig selv. Sophie Dahl, hvis mor var bare 20 år, da hun fik Sophie, svarer, at det nok er bedst at vente med at få børn, til man har et klart billede af sig selv, og tøver så, før hun fortsætter: “Hun er en skøn mor på sin egen måde. Men det er hårdt at få børn i den alder. Meget hårdere end at vente. I dag bliver de fleste gift og får børn meget senere i livet. I 1940’erne og ’50’erne fi k man også børn som 20-, 19-, 18-årige, men dengang stillede man ikke spørgsmål. De blev betragtet som voksne. Jeg ved ikke, om der findes hele generationer, der føler, at de blev opdraget af teenagere? Det er interessant.” Men dengang var skilsmisse jo heller ikke en løsning. “Nej, men det er også det interessante ved alle de redskaber, den terapi etc., vi har i dag; alt det, vi kan sætte navn på. Dengang levede man bare med det. Som min farmor, der var meget yngre end min farfar; hun opgav sin karriere og blev bare mor. Og hun var lykkelig og tryg. Måske var der også en glæde i bare at lade være med at stille spørgsmål til alt.”
Det ville ellers være let at blive bitter, hvis man som barn var blevet tromlet sådan over af sin mor. Er Sophie Dahl skabt af et særligt forstående stof? Hun benægter ydmygt og forklarer det med en gammeldags fornemmelse af anstændighed; at være et godt medmenneske i enhver henseende: “Jeg vil nødigt dømme nogen, selvom ingen af os kan sige sig fri for det. Men det er mere konstruktivt at prøve at forstå folks motiver. Og ja, moderen i bogen er egoistisk etc., men hun er også magisk og fuld af kærlighed, og børnene klarer sig godt, så noget er jo gået rigtigt.” “Ingen siger, at forholdet mellem Marina og hendes børn er ideelt, men jeg ville bare vise, at det ekstreme kan leve side om side med kærlighed. Det er banalt at sige det, men det er bare virkelig vigtigt ikke at fordømme andre. Og det er en vigtig del af det at blive voksen.”
Sophie Dahls mange former Det er tydeligt, at Miss Dahl elsker at udfordre sig selv og skifte ham. Hun kan slet ikke finde ud af at stille sig tilfreds og gå i stå. Så hvad bliver hendes næste træk? “Jeg har lige påbegyndt en ny roman, som forhåbentlig bliver uden relation til mit liv overhovedet,” griner hun, “og jeg vil heller ikke udelukke at skrive en illustreret bog igen, for det var virkelig en god oplevelse.” “Jeg elsker skriveprocessen. Jeg har ikke vendt ryggen til mode; jeg er stadig venner med folk; voksede op i miljøet og elsker tøj, men at være model er meget sjældent et job, der kan føres videre i voksenlivet. Og jeg ville bare hellere sidde hjemme ved min computer og skrive. Så jeg afsluttede mine kontrakter for et års tid siden, fordi jeg ikke orkede at give det den tid og opmærksomhed, det fortjente. Så: Farvel og tak.” Har du så fundet en balance mellem at være så eksponeret og så at beskæftige dig med dit indre? “Ja … Det er nok ikke tilfældigt, at jeg gik fra noget, der var så ydre betinget til noget, der var så indre. Ligesom det nok heller ikke var tilfældigt, at jeg med mine familieforhold kom direkte ind i dette vagabondliv (som model, red.), hvor man ikke har et fast holdepunkt. Det var bare en afstikker på den samme bane. – Jeg tror ikke, jeg skifter bane igen, for der ville ikke være nogen pointe i det …”
Hun sidder eftertænksom et øjeblik, og så kommer det med begejstring i stemmen: “Jeg ville dog elske at blive arkæolog, men det involverer for meget skolegang … Men jeg elsker, elsker, elsker det gamle Egypten! Har du set filmen The Royal Tenenbaums? (film af Wes Anderson om en mildt sagt excentrisk familie, red.) Det er min yndlingsfilm. Anjelica Huston, moderen, er arkæolog, og jeg ville elske at blive det eller skrive for The National Geographic eller sådan noget.”
Og ja, det lyder helt rigtigt med Egypten. For Sophie Dahl ligner faktisk en egyptisk kat påfaldende meget. Det hjerteformede ansigt, det krøllede smil … Pludselig giver det mere end mening, at hendes alter ego i Voksentid hedder Kitty og kaldes Kit-Kat. Ligesom en kat har ni liv, synes Sophie Dahl at have flere former end som så, og måske har hun alligevel ikke fundet sin endelige. Det kan være, man skal til at holde øje med National Geographic …
London Fashion Week
ELLE UK
Den berømte Opium-reklame fra 2000, der fik navnet Sophie Dahl på alles læber og blev forbudt i England, fordi den var »for seksuelt ladet« og »nedladende over for kvinder«.
Den smukke designer, Henriette Zobel, som står bag designerbrandet Pureheart, er ligesom resten af Danmark kommet i sommerstemning! Og hvad gør man så for at lette stemningen, når kalenderen nu pludselig byder på de sædvanlige og velkendte, danske gråvejrsdage?
I Purehearts tilfælde er løsningen enkelt: Man laver da et sommerudsalg!
Og de mener det alvorligt, må man sige, for Pureheart har sat MANGE af deres fine toppe, kjoler, bluser og andre sager ned med hele 40 %! Det er da noget, der kan mærkes!
Så hvis din garderobe også lige mangler lidt ekstra, så er der hjælp at hente til meget få penge på hjemmesiden lige her!
Adidas lancerer nu deres største globale kampagne nogensinde, og den hedder ‘All Adidas’. Alle de største stjerne inden for bl.a. sport, mode og musik folder sig i dette forår ud over hele verden som en del af den enorme kampagne.
I sportens verden er det navne som Lionel Messi, David Beckham og vores alle sammen yndlings-tennis-darling, Caroline Wozniacki, som vil repræsentere det kendte sportsmærke. Også navne som Justice, Jeryme Scott og Katy Perry (forsidemodel for vores søsterblad ELLE US i marts 2011) vil være at finde i den verdensomspændende kampagne.
Det gennemgående budskab i kampagnen er: ” When you love your game, whatever the game, you put your all into it”.
Det er nemlig lige præcis denne dedikation, som alle de støttende stjerner udtrykker gennem en to minutters dokumentarfilm, de hver især laver. Filmene vil være at se på facebook og vil blive opdateret løbende.
Et hav af kvinder i alle aldre mødte op til Pandora & ELLEs event i Pandoras butikker i henholdsvis Illum i København og Bryggen i Vejle for at hente inspiration til foråret og sommers tendenser inden for mode, skønhed og smykker og allervigtigst for at få chancen for at vinde Pandoras 14 karat guld ‘Moments’ armbånd ved at posere foran kameraet til deres egen ELLE forside.
Vinderen er fundet, og vi har valgt den heldige vinder, fordi hun, udover at se super-skøn ud, også havde en fantastisk energi, der skinner tydeligt igennem på billedet, og samtidig solgte hun varen på forsiden, Pandora-smykkerne, og det er også en vigtig del af det at være model! Så tillykke, Malene fra Give!
Vinderen af ELLEs forsidekonkurrence, Malene …
Vil du se andre af de fine Pandora og ELLE-forsider, så har vi udvalgt 15 af de bedste….
Troldekugler vil i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse kåre Årets Mand Danmark 2011. I forbindelse med den begivenhed har Troldekugler designer et armbånd specielt til mænd, hvor salget af armbånd vil støtte forskningen af mandlige kræftformer.
Armbåndet vil bestå af et læderarmbånd i sort, sølv eller blå, med sølvkuglen ‘sejr’. Kuglen er designet af den danske smykkedesigner Jytte Kløver og symboliserer fint, at hver dag, man overlever kræften, er en lille sejr.
Armbåndet vil komme til at koste 995 kr. hvoraf 200 kr. går til Kræftens Bekæmpelse. Alle har mulighed for at nominere den mand, de mener fortjener titlen som Årets Mand Danmark 2011, og kan gøre det i alle Troldekugle-forhandlere.
I august udvælges så 10 finalister og herefter vil det være muligt at stemme på sin favorit på hjemmesiden.
Jeg er super-heldig … Jeg skal nemlig af sted på en uges yoga-retreat til insabina.com med en masse skønne veninder og den skal stå på big time forkælelse, velvære, zen og motion. Ugen vil byde på masser af yoga, men også meditation, afslapning og sol ved poolen.
Jeg er vild med Karmamejus SLOW-WEAR-KOLLEKTION som er fuld af komfort og velvære. De forskellige styles kan bruges på kryds og tværs – til både sport og fritid hvilket passer perfekt til den ferie jeg er på vej på – (eller bare generelt til min livsstil).
Disse 4 lækre sager fra karmameju.dk ligger helt sikkert i min kuffert. Duftlys 299 kr. Dubai top 399 kr. Beirut pants 499 kr. Pantsuit Cph 849 kr.
Dette design, som dommerne har besluttet er én af de fem finalister, er skabt af Anna Cecilie Knudsen, og du kan give Anna Cecilias design din stemme ved at ‘like’ denne sko nederst på denne side.
Dette design, som dommerne har besluttet er én af de fem finalister, er skabt af Frederikke Antonie Schmidt, og du kan give Frederikkes design din stemme ved at ‘like’ denne sko nederst på denne side.
Dette design, som dommerne har besluttet er én af de fem finalister, er skabt af Julia Dalgaard, og du kan give Julias design din stemme ved at ‘like’ denne sko nederst på denne side.
Dette design, som dommerne har besluttet er én af de fem finalister, er skabt af Kirstine Marie Hansen, og du kan giveKirstine Maries design din stemme ved at ‘like’ denne sko nederst på denne side.
Dette design, som dommerne har besluttet er én af de fem finalister, er skabt af Marjam Idris, og du kan give Marjams design din stemme ved at ‘like’ denne sko nederst på denne side.