Nye øreringe fra ByBiehl

Den danske smykkedesigner Charlotte Biehl har netop lanceret sin allerførste øreringe-kollektion. Først kom de enkle og klassiske ørestikkere, men nu kan også Charlotte Biehls signature-øreringe fås i hele Danmark.

Øreringene er kreeret som et enkelt stilfuldt smykke med ByBiehls logo – nemlig ’For glem mig ej’-blomsten og en lille fin sten.
Øreringene fås både i sølv, sort rhodineret sølv og forgyldt sølv, og prisen er fra 499 kr.

Øreringene kan også fås på ByBiehl’s hjemmeside.

Ny modekage: Pop cakes!

Små kager på pind giver de populære cupcakes baghjul, når der skal serveres kage til barnedåb, bryllup og børnefødselsdage. De små runde kager kaldes pop cakes og minder lidt om romkugler på en pind og stammer fra USA.

– Pop cakes er allerede blevet rigtigt populært herhjemme, efter at bogen ”Pop cakes  – 25 opskrifter på  små lækre kager på en pind”  blev lanceret 10. maj. Cupcakes er stadig hotte, og vi sælger stadig masser af udstyr til at lave dem. Men nu er pop cakes altså også kommet på folks læber. En af grundene til, at de er så populære, tror jeg, er, at børnene kan være med til at trille kuglerne og dyppe dem. Kagerne egner sig også både til bryllupper og børnefødselsdage, og så er de i mere mundrette bidder end cupcakes, der især kan være for store for børn, siger Evy Mathiesen til alive.dk. Hun er medejer af Kagekompagniet i Rungsted.

Kagerne er lette og sjove at lave,  så folk selv kan selv kaste sig ud i det, fortæller Evy Mathiesen.

– Det er noget folk selv laver, og de er ikke bange for at gå i gang. De ser jo også festlige ud, når de sidder der på en pind og præsenterer sig godt, hvis man sætter dem i fx en tepotte med en oasis, siger Evy Mathiesen og fortæller, hvordan du kommer i gang:

– De er ikke spor besværlige at lave. Overordnet handler det om at lave en bradepandekage, som skal smuldres og røres sammen med smør/ostecreme, som vi også kender fra cupcakes. Derefter triller man til kugler, dypper i fx chokolade og pynter. Vi holder kurser i det, og det første kursus er allerede fuldt booket, siger hun.

Vi elsker kage på mode, for når det er fashion, så feder det jo ikke, vel…?

Her kan du se, hvordan du laver pop cakes …

ELLE elsker Brooklyn-stjerner

Fuglen er fløjet, Elvis has left the building, it’s over, dude …
CPH:LITT 2011 er slut, og litteraturfestivalens to absolutte stjerner, det amerikanske forfatter-stjernepar Paul Auster & Siri Hustvedt, er rejst videre på deres Bob Dylan-lignende Europa-tour, inden de kan puste ud hjemme i Brownstone-huset i Brooklyn.

Det skal ikke betyde, at de nu er gemt og glemt her i DK – tværtimod; nu har røgen lagt sig, og så er det tid at koncentrere sig om det væsentlige – deres bøger.

Du kan lige så godt investere i dem alle sammen, men vil du være helt up-to-date og med på beatet, kan du jo begynde med de to seneste, Paul Austers fremragende Sunset Park og Siri Hustvedts storsælgende Sommeren uden mænd. Glæd dig!

Køb dem her!

Pssst …: Gik du glip af det karismatiske par på CPH:LITT 2011?
Tjek disse dugfriske links, optaget lørdag den 14. maj på Kulturværftet i Helsingør:

Oplev Paul Auster læse op af fruens Sommeren uden mænd her.
Mens Siri Hustvedt læser op af hans Sunset Park her.

 

ELLEs redaktionschef Malou Wedel Bruun

Få baller som Heidi Klum

Det ville nok være vores alles drømmescenarie, at vores baller, ben og mave blev toptrænet blot ved, at vi gik ned for at købe ind eller stod og ventede på bussen.

Det er ikke længere blot en drøm, men en mulighed. Der findes nemlig en træningssko, som hedder MBT, som træner din krop også når du bare står eller går. Hollywoodstjernerne er jo altid først med det smarte, og MBT skoene er ingen undtagelse.

Både Paris Hilton, Madonna, Jeniffer Love Hewitt og Heidi Klum er blandt de veltrænede stjerner, som flittigt bruger de smarte drømme-sko.

MBT-skoene optimerer din træning med op til 40%, så det er bare med at få anskaffet dig et par og komme i gang.
Skoene forhandles i butikker i hele Danmark og koster 1.799 kr.

ELLE elsker bikini-venlig is

I weekenden var jeg forbi en is-butik, jeg ikke havde prøvet før, nemlig Is à Bella på Gl. Kongevej.

Her serverer de fedtfattig, gluten-, sukker- og mælke-fri is, så den især er velegnet til mælkeallergikere og veganere.
Jeg er ingen af delene, men isen faldt bestemt i min smag alligevel. Den næsten sorte 70% chokolade-is lavet på rismælk uden sukker er hermed min nye yndlingsis, og jeg ved, at vi kommer til at se rigtig meget til hinanden over sommeren.

Derudover kan sorbeterne også anbefales, særligt den utroligt lækre blodappelsin.
Juhuu – endelig en god grund til at spise is hele sommeren uden at skulle tænke (synderligt) over bikinifiguren.

Is à Bella har fem butikker i Danmark og en i Sverige – se hvor på isabellais.dk.

 

ELLEs koordinator Josephine Aarkrogh

Helena Rubinsteins rovdyr-øjne

Det var Helena Rubinstein, der opfandt både den første vandfaste mascara helt tilbage i 1939 og senere også den første automatiske mascara i 1958.

De seneste par år har vi desuden set den ene Helena Rubinstein efter den anden fint udsmykkede i leopardpletter, fjer og blonder. Faktisk vandt sidstnævnte prisen for Årets Makeupprodukt, dekorativ kosmetik til Danish Beauty Award 2011. Læs mere om blonde-mascaraen her.

Nu kommer der så endnu én til samlingen: inspireret af rovdyr og med en børste der er inspireret af en slanges bløde og bølgende bevægelser. Den hedder Lash Queen Fatal Black, og den helt nye ‘slangebørste’ sørger for at farve vipperne fra rod til spids – den fanger også de allermindste vippehår, og så giver den både længde og fylde.

Hvad mere kan man ønske sig?

‘Lash Queen Fatal Black’, mascara, Helena Rubinstein, 245 kr.

Garden Girl

Garden Girl-looket er romantisk, piget og perfekt til sommersæsonen. Brug lyse nuancer som hvid, creme og lyserød, gå efter blomsterdetaljer og sæt prikken over i’et med accessories i flet.

Se alle varerne fra looket i galleriet herunder + se, hvad de koster …

Er dette dit favorit-look, så stem på dette look ved at ‘synes godt om’ på facebook-linket nederst på siden.

Ønsker du at deltage i den gratis lodtrækning om Georg Jensen Daisy-smykker til en værdi af 5.000 kr., så klik her!

Klik her for at komme tilbage til oversigten over alle fire Daisy-looks …

Lady like

Det ladylike look er utroligt feminint og tidsløst. Gå efter klassiske investeringer som en sort kjole der kan bruges til alt og tilsæt få, men eksklusive accessories.

Se alle varerne fra looket i galleriet herunder + se, hvad de koster …

Er dette dit favorit-look, så stem på dette look ved at ‘synes godt om’ på facebook-linket nederst på siden.

Ønsker du at deltage i den gratis lodtrækning om Georg Jensen Daisy-smykker til en værdi af 5.000 kr., så klik her!

Klik her for at komme tilbage til oversigten over alle fire Daisy-looks …

Rock Chik

Det rockede look har længe været populært, og ikke uden grund! Hold farverne i sort, hvid, grå og blå, miks og match på kryds og tværs og husk masser af metalliske detaljer og lårkorte shorts og kjoler.

Se alle varerne fra looket i galleriet herunder + se, hvad de koster …

Er dette dit favorit-look, så stem på dette look ved at ‘synes godt om’ på facebook-linket nederst på siden.

Ønsker du at deltage i den gratis lodtrækning om Georg Jensen Daisy-smykker til en værdi af 5.000 kr., så klik her!

Klik her for at komme tilbage til oversigten over alle fire Daisy-looks …

Trés Chic

Det franske parisienne-look er lækkert og enkelt, men ser utrolig gennemført ud. Det vigtigste er de lækre detaljer som rød-lakerede negle, en lædertaske i god kvalitet, diskrete smykker og yndige ballerinaer.

Se alle varerne fra looket i galleriet herunder + se, hvad de koster …

Er dette dit favorit-look, så stem på dette look ved at ‘synes godt om’ på facebook-linket nederst på siden.

Ønsker du at deltage i den gratis lodtrækning om Georg Jensen Daisy-smykker til en værdi af 5.000 kr., så klik her!

Klik her for at komme tilbage til oversigten over alle fire Daisy-looks …

Nyt ELLE på gaden i dag

Juni betyder sommer, og det betyder festivaler!

I det nye nummer af ELLE sætter vi fokus på musik og mode og guider dig til verdens bedste festivaler, hvilke beautyprodukter du skal tage med og hvilke musikalske ikoner, du skal lade dig inspirere af.

Læs det eksklusive interview med filmaktuelle Charlotte Gainsbourg, mød vores yndling Mads Langer og cool P.J. Harvey, læs om Lady Gagas favoritundertøj og tag med Jade Jagger til crazy Goa! Sommer betyder også strand, derfor giver vi dig 50 sikre strandhits, fra bikinier og badedragter til solbriller og strandhatte – og glem ikke solcremen, vi viser dig de bedste nye, grønne, klassiske og prisvenlige!

Er du lykkelig? Red din seng, og bliv det!
Er du sulten, kan du i stedet læse om fastfoodkøkkenets konge, burgeren, som er gået gourmet, uhhm!

– Og fik vi sagt, at du i ELLE i denne måned kan vinde en ultracool Christian Louboutin-taske proppet med lækre Mac-produkter? Perfekt til strandturen, hvor du også kan tage bestsellerbogen ‘Voksentid‘ af Sophie Dahl med – den får du nemlig med, når du køber dit nye ELLE.

God læsning! På gaden 23. maj.

ELLE elsker Clemens + ‘Byen Sover’

Det dér med at have mødt en frækkert i byen og alligevel finde sig selv på vej alene hjem, mens byen sover og solen står op til en blandet følelse af forhåbning og fortvivlelse er nok noget af det, de fleste af os i én eller anden grad kender til …

Og det gør min danske yndlings-MC, Clemens, også, så han har budt Julie Maria op til morgendans på sin nyeste single ‘Byen Sover’, og ihh, hvor er det fint!
Tonerne i starten af nummeret får mig til at se solopgang over Dronning Louises Bro for mig, og jeg kan næsten mærke den fedtede McDonald’s-menu, som ligger i maven og blander sig med den følelse, de to beskriver i nummeret – at aftenen i byen har budt på mødet med én, man godt gad møde igen…

Julie Marias stemme virker bekendt, fordi det er hende, der har lavet det fiiiine nummer ‘Også om Dagen’…
Hun optrådte til Danish Beauty Awards i år, og hendes stemme er så blød og blid og samtidig meget kontrolleret, så man føler sig helt tryg, når hun synger.

Jeg er pjattet med Clemens‘ måde at rime på. Jeg aner ikke, hvordan man udtrykker det på fagsprog, men han rimer flere ord i en sætning med flere ord i den næste – i stedet for bare de klassiske ende-rim, som man kender så godt.
Hey, manden ér jo også lidt af en sprog-magiker! Han har blandt andet skrevet samtlige tekster til musical-udgaven af ‘Matador’ fra 2007 og ikke mindst vandt breakdance-versionen af ‘Nøddeknækkeren’, som han også skrev teksterne til, en Reumert-pris! (Jeg nåede trods mange forsøg aldrig at købe billetter til den forestilling, fordi den var så hamrende populær mange år i træk…)

Når Clemens laver musik, så lytter jeg efter!
Hans nye single ‘Byen Sover’ er lige udkommet – den kan hapses på iTunes lige her!

 

ELLEs digitalredaktør Mette Marie Lei