Vi er vild med is, som smager fedt, men ikke er det ...
I weekenden var jeg forbi en is-butik, jeg ikke havde prøvet før, nemlig Is à Bella på Gl. Kongevej.
Her serverer de fedtfattig, gluten-, sukker- og mælke-fri is, så den især er velegnet til mælkeallergikere og veganere.
Jeg er ingen af delene, men isen faldt bestemt i min smag alligevel. Den næsten sorte 70% chokolade-is lavet på rismælk uden sukker er hermed min nye yndlingsis, og jeg ved, at vi kommer til at se rigtig meget til hinanden over sommeren.
Derudover kan sorbeterne også anbefales, særligt den utroligt lækre blodappelsin.
Juhuu – endelig en god grund til at spise is hele sommeren uden at skulle tænke (synderligt) over bikinifiguren.
Is à Bella har fem butikker i Danmark og en i Sverige – se hvor på isabellais.dk.
ELLEs koordinator Josephine Aarkrogh