Design selv for Louis Vuitton

Louis Vuitton er en moderne pioner, som gang på gang beviser, at det er muligt at kombinere tradition med innovation.

I 150 år har Louis Vuittons kendetegn på tasker, kufferter og punge været det ikoniske LV-logo, men nu er det blevet muligt at få special designet både kufferter, tasker og tegnebøger i lige de initialer man kunne ønske sig, udover de traditionelle initialer.

Se Angelina Jolie som model for Louis Vuitton …

Med alfabetets 28 bogstaver og 17 farvekombinationer giver det mere end 200 millioner kombinationer at designe inden for.
Louis Vuitton sætter en dyd i, at kunden kan sætte sit eget præg på de eksklusive varer, og det er netop hvad, du kan gøre nu. Konceptet hedder Mon Monogram, og på deres hjemmeside, Louisvuitton.com, kan du i ro og mag sammensætte dit eget drømme monogram.

Så det er bare med at lade fantasien få frit løb.

Louboutin er åbnet i København!

Nu er det ved at være et par måneder siden, at vi her på ELLE.dk kunne fortælle, at Louboutin ville komme til København!
Ja, heldigvis har man længe kunne købe de rødsålede vidundere i blandt andet yndlingsbutikken Holly Golightly, men der ér nu alligevel noget ved at være en by, som har sin helt egen vaskeægte Louboutin-butik!

Christian Louboutin hader behagelige sko …

Og i dag er den altså åbnet – Louboutin i Grønnegade 6 i København!
Juhuuuu!!
I butikken vil du fra starten kunne  finde Christian Louboutins signatur-klassikere så som Pigalle Court Shoe samt en masse sommer-lækkerier til både mænd og kvinder.
Der vil også være items fra den nye efterårskollektion.

Louboutin lægger sag an imod YSL …

Og selvom du måske ikke har budgettet til at sætte hele butikken på din ønskeseddel, så er den helt sikkert stadig et besøg værd – også bare for at lurre …

Angelina model for
Louis Vuitton
– uden makeup!
Jennifer Aniston
laver en ‘Medina’
Medina – nu med
langt, blond hår
Interview med
Gertrud Hegelund

ELLE Elsker alt det grove

Yeah, så er de her endelig, den grove (økologiske) af slagsen – og jeg elsker gryn og ville aldrig undvære at komme godt af sted fra morgenstunden med denne herlige version af ruggryn. Jeg er i hvert fald også helt sikker på at kunne holde sulten fra døren helt frem til Allers kantines overdådige frokostbuffet, som jeg går ombord i ved 12-tiden.

Pynt dine grov-ruggryn med alt, hvad du lyster. Jeg er selv fan af toppings som mandler, rosiner, nødder og lidt frisk banan.
Men det er kun fantasien der sætter stopper for de mange variationer.

På pakken kan du finde lækre opskrifter på forskellige boller og brød – helt sikkert også værd at kaste sig ud i til weekenden, når ungernes kammerater er på besøg.

Til alle mad-nørderne kan jeg fortælle at: Ruggryn er 100 % fuldkorn og indeholder hele 14 % kostfibre, hvilket giver en mæthedsfølelse, der varer i op til otte timer. Sådan!

Kornkammerets Økologiske Ruggryn forhandles i pakker á 1 kg. til vejledende udsalgspris á kr. 19,95,- og forhandles i supermarkeder landet over.


ELLEs kreative chef Stine Tidselbak Jacobsen

Kager på ringfingeren

Det fine mærke ABATABA har designet en håndfuld unikke og opmuntrende accessories.

De er originale, optimistiske og sjove accessories, som er beregnet til både vinter og sommer. De fine accessories er kreeret i højkvalitetsmaterialer og er håndlavede en for en.
Hvis du også bliver lækkersulten, og godt kunne tænke dig at have en muffin på fingeren, en isvaffel om halsen eller en cookie i håret, så kan de humoristiske accessories findes her.

 

ELLE elsker luksus-garderober

Er der noget bedre end at gå på opdagelse i en virkelig stilfuld (og rig!) venindes garderobe?

Desværre får jeg ikke chancen så tit, men på bloggen The Coveteur, kan jeg snage løs i garderober der tilhører stilfulde kvinder fra hele verden.

De to piger bag, er også rimelig stilfulde, og den ene af dem, Erin Kleinberg, har da også arbejdet på ELLEs amerikanske søstermagasin.

Du kan både få et kig ind i kendte kvinder som Nicky Hilton og Kim Kardashians garderober, men det jeg bedst kan lide ved The Coveteur, er at kigge i de mere ’ukendtes’ garderober. Med ukendt mener jeg fx en af designerne bag det cool denimmærke, Current Elliott, eller Jen Brill, der arbejder med PR i modebranchen og da også lige er officiel Chanel-ambassadør.

Der er masser af cool inspiration at hente (og en lille snas misundelse, måske?), så klik amok på www.thecoveteur.com.

 

ELLEs koordinator Josephine Aarkrogh

Udsalg hos Flying A

På fredag kl. 19.00 – 21.30 sparker Flying A som holder til i Kronprinsensgade 5, 1114 København K deres udsalg i gang med et såkaldt ‘pre sale’, og derefter går stirrekonkurrencen ellers i gang …

I dagene efter falder priserne nemlig fra 40% til helt ned til 70% rabat på de skønne varer i butikken – så spørgsmålet er, hvor længe du tør vente på lige netop DIN yndlingsvare, før du slår til.

Der vil være en masse lækkert tøj, sko og accessories fra brands som Partouf, Tabernackle Twins, Carin Wester, Vivienne Westwood, Patrizia Pepe, Cornelia Webb, Velour, Adidas, Eastpack, Uniforms for the Dedicated med flere …

Se prisnedgangen på flyeren her til højre – og god shoppelyst!
 

Køb Bottega Veneta-nøglering for Japan

Som en del af Bottega Venetas indsats for at hjælpe de berørte af katastrofen i Japan har de nu lanceret en speciel nøglering, hvor alt overskud vil gå til Japansk Røde Kors.

Nøgleringen er designet af Bottega Venetas kreative chef Tomas Maier af håndvævet læder og repræsenterer Japans flag.
Siden marts har Bottega Veneta doneret al overskud fra salg på www.bottegaveneta.jp til Japans ramte. Og nu vil de øge donationerne med deres nye lækre nøglering. Nøgleringen vil blive solgt i Bottega Veneta-butikker over hele verden og på www.bottegaveneta.com og koster 820 kr.

 

ELLE elsker Simone Bendix for Edition Poshette

Jeg er helt forelsket i Simone Bendix’ skønne lædersager for Edition Poshette – små tasker, lommebøger, nøglepunge og bælter.

For det første kan hun noget med farver. Alt er så douce og lækkert med en air af håndlavede blonder og gamle familie-sommerhuse over sig, kombineret med noget skævt og skørt og vidunderligt barnligt i printene, som spænder fra harlekin-tern og fine blomster og til dunede svaneunger og gamle spillekort.

For det andet er kvaliteten helt i top; læderet er printet helt igennem, så mønsteret ikke slides af ved brug, og derefter håndsyet på en traditionsbunden gammel fabrik i Italien.

Det eneste, man kunne savne, er sko – men mon ikke de er på vej? Edition Poshette er i hvert fald kommet for at blive. Spørgsmålet er bare, hvor man skal starte sin samling …

Du kan læse mere om Edition Poshette her.
Du kan købe mærket hos Lot #29, Gothersgade i København K, og online her.

 

ELLEs redaktionschef Malou Wedel Bruun 

ELLE interviewer Caroline Wozniacki

Den storvindende danske stolthed, Caroline Wozniacki, er på alles læber, TV-skærme og forsider i øjeblikket, og i sidste uge fik ELLE lov at låne 10 minutter af hendes tid, da hun besøgte den smukke forretning, Klarlund, i København for at se nærmere på deres flotte Rolex-ure, som hun er kampagneansigt for.
Caroline fik en rundvisning i butikkens værksted, hvor hun så på finmekanik igennem et mikroskop, og derefter satte vi os til rette ved et egetræsbord i den kølige forretning i ly for den bagende sol.

ELLE spurgte hende om …

Hvordan er det at blive kendt i så ung en alder og skulle lære sig selv at kende foran hele verden(spressen)?
Caroline: “Jeg har været foran kameraer, siden jeg var 9 år gammel, og det er blevet mere og mere, jo bedre jeg er blevet, så det har egentlig altid været en del af mit liv. Jeg har aldrig tænkt så meget over det, bare levet mit liv, som jeg ville, og så må de jo skrive det, de har lyst til.”

Vågner du aldrig og tænker “Aldrig mere tennis….”?
Caroline: “Nej, ikke direkte, men der er da nogle dage, der er hårdere end andre, men det er jo de dage, hvor man skal tænke ‘Okay, vi tager den i to timer’, og så er man færdig og kan lave noget andet bagefter”.

Hvad bliver ved at fascinere dig ved tennis?
Caroline:
“Man kan hele tiden blive bedre, sætte nye mål, og der er ting, man ikke har vundet endnu… Der er altid noget at kæmpe for”.

Enhver sport har en udløbstid. Hvad er din tanke i forhold til det?
Caroline: “Der kommer jo en tid, hvor jeg er færdig med tennis, og så vil jeg leve et lidt mere stille og roligt liv, end jeg gør nu, men hvis jeg kender mig selv ret, så kan jeg ikke holde mig i ro ret længe, så jeg skal nok finde på noget nyt”.

Hvordan er det for dig, at pressen tit sætter dig romantisk i forbindelse med mænd – især dine kolleger?
Caroline: “Der er jo ikke så meget andet at gøre end at grine af det. Det sjove er, at flere gange har jeg faktisk slet ikke kendt den person, de har skrevet om, det er lidt sjovt”.

Caroline Wozniacki

Vi har endnu ikke set dig med en officiel kæreste endnu – hvorfor?
Caroline:
“Jeg kan godt lide at holde mit privatliv privat – det er den måde, jeg gerne vil have det på. Men min karriere er det vigtigste i øjeblikket. Også fordi, den er så kort, og jeg vil gerne nå at opleve alt det, jeg gerne vil, før det er for sent. Men der ér plads, hvis det nu var… Man kan, hvad man vil”.

Dine forældre trak på et tidligt tidspunkt i dit liv et valg på dine vegne om, at du skulle spille tennis. Hvordan tænker du om det i forhold til eventuelle egne børn?
Caroline:
“Begge mine forældre er sportspersoner, og det er min bror også, og ham så jeg meget op til som barn og var allerede helt vild med sport dengang. Tennis, håbdbold, fodbold, det hele. Jeg ville bare gerne ud at røre mig og møde nye mennesker. Jeg var gladest for tennis, så det blev dét. Jeg er meget glad for, at mine forældre førte mig ind i den verden med sport og vil helt sikkert også gerne have, at mine børn skal dyrke en form for sport, for det er en god måde at røre sig og møde nye mennesker på”.

Hvad har været din karrieres største udfordring indtil nu?
Caroline:
“Det er nok at huske, at nogle gange skal man lige stoppe op og klappe sig selv på skulderen og sige ‘ Det er sgu godt gået, det her’, til sig selv. Det glemmer jeg nogle gange. Derfor er det rart at have nogle tæt på mig, som kan minde mig om det”.

Hvornår bliver du tilfreds?
Caroline:
“Det er svært at sige, for når jeg har nået noget, så vil jeg noget mere… Men jeg tror, at når jeg er færdig med min karriere, så kommer jeg til at se tilbage og være tilfreds med det, jeg har opnået. Jeg har gjort det, jeg kunne. Jeg har allerede nået at være nummer et, og det var et af mine top-mål”.

Hvad har du altid i makeup-tasken?
Caroline:
“Mascara, lipgloss og bronzing powder!”

Hvad skal du i sommerferien?
Caroline:
“Jeg skal til Sardinien, Saint Tropez og Korsika med mine veninder, regner jeg med”.

Hvordan slapper du af?
Caroline:
“Jeg kan godt bare lide at se en film, læse en bog eller høre noget musik”.

Hvad savner du ved Danmark, når du ikke er her?
Caroline:
“Om sommeren kan jeg godt savne at gå en tur i en park herhjemme. Det er ret fantastisk!”

Angelina model for
Louis Vuitton – uden makeup!
Design dit eget urMedina – nu med
langt, blond hår
Interview med
Gertrud Hegelund

Få Manolo om halsen

Mange af os husker designeren Manolo Blahniks fine sko fra TV-serien ‘Sex and the City’, som for alvor satte skoen på verdens(mode)kortet.

Nu har han i samarbejde med smykkemærket Tous gjort sin kultmodel ‘Campari‘ til et sofistikeret halssmykke.
Cute og meget Carrie-agtigt!

Det lille, fine SATC-agtige smykke fås i enten sølv eller guld, og priserne spænder fra 820 til 7.920 kr.

Design dit eget ur

Det italienske ur mærke O’Clock lancerer nu et nyt projekt, som de kalder ’Create Your Own Watch Project’.

Projektet går ud på at give dig mulighed for at designe dit eget ur ved brug af 21 forskellige farver urremme og 21 forskellige farver ur kasser, dvs. intet mindre end 441 forskellige kombinationer.
O’Clock er kendt for deres minimalistiske design og rene linjer og har kun været til at få fingrene i i Danmark siden julen 2010.

Men O’Clock er allerede blevet en kæmpe succes i Danmark med deres farverige urremme og hvide urskiver, som hedder ’O’Clock Watches Classic Collection’. Prisen for dit selvdesignede ur er 298 kr. for både rem og ur. Man kan derfor med andre ord købe ur og rem hver for sig og sammensætte efter eget ønske. Remmene findes i tre forskellige størrelser, og ’O’Clock Watches Classic Collection’ og ’Create Your Own Watch Project’ er begge allerede i butikkerne nu. De fine ure kan sammensættes og købes hos b.la. Louisiana Museum, Modern art og her.

Så go crazy – det er kun fantasien, der sætter grænser!

ELLE elsker Chanel

Siden 1909 har Chanel uden diskussion været dronningen af elegance og klasse, og lige siden jeg fandt ud af, at der var noget, som hed mode, har Chanel været mit altoverskyggende yndlingsmærke.
Det klassiske snit, de ikoniske spadseredragter og ikke mindst de funklende perler. Symbolet på velstand, stil og overskud. Hvem vil ikke gerne udstråle det?

Jeg vil i hvert fald gerne, og jeg må indrømme, at jeg ofte oplever at bære Chanel spadseredragter i mine drømme – uden nogen sammenhæng med drømmens handling. Så meget elsker jeg Chanel, og så meget drømmer jeg om en garderobe med milelange stænger fyldt med Chanels sofistikerede klæder.

Men erkendt; jeg har ikke råd. Endnu. Så indtil videre nøjes jeg med et par solbriller, en pung eller andre accessories, mens jeg drømmer mig hen på mit slot med min fremtidige overdådige garderobe. Til gengæld er rækken af Chanel læbestifter og neglelakker på mit sminkebord vokset sig meget lang de seneste år, og mit absolutte yndling sæt er læbestift Rouge Coco 31 Cambon og neglelak Rouge Fatale, for med knaldrøde læber og femme fatale-negl, føler jeg mig meget elegant og stilfuld.
Selv hvis spadseredragten indtil videre stadig er fra H&M.

Coco Rouge 31 Cambon og 487 Rouge Fatale kan begge kan købes i Matas.

 

ELLEs modepraktikant Maria Arcel