Shopping

ELLE elsker Chanel

- 14/06/2011

Alt fra spadseredragter til røde negle ...

Siden 1909 har Chanel uden diskussion været dronningen af elegance og klasse, og lige siden jeg fandt ud af, at der var noget, som hed mode, har Chanel været mit altoverskyggende yndlingsmærke.
Det klassiske snit, de ikoniske spadseredragter og ikke mindst de funklende perler. Symbolet på velstand, stil og overskud. Hvem vil ikke gerne udstråle det?

Jeg vil i hvert fald gerne, og jeg må indrømme, at jeg ofte oplever at bære Chanel spadseredragter i mine drømme – uden nogen sammenhæng med drømmens handling. Så meget elsker jeg Chanel, og så meget drømmer jeg om en garderobe med milelange stænger fyldt med Chanels sofistikerede klæder.

Men erkendt; jeg har ikke råd. Endnu. Så indtil videre nøjes jeg med et par solbriller, en pung eller andre accessories, mens jeg drømmer mig hen på mit slot med min fremtidige overdådige garderobe. Til gengæld er rækken af Chanel læbestifter og neglelakker på mit sminkebord vokset sig meget lang de seneste år, og mit absolutte yndling sæt er læbestift Rouge Coco 31 Cambon og neglelak Rouge Fatale, for med knaldrøde læber og femme fatale-negl, føler jeg mig meget elegant og stilfuld.
Selv hvis spadseredragten indtil videre stadig er fra H&M.

Coco Rouge 31 Cambon og 487 Rouge Fatale kan begge kan købes i Matas.

 

ELLEs modepraktikant Maria Arcel