Nørgaards T-shirt redesignet af Ingrid fra Anywho

I 1971 blev T-shirt no 201 designet af Jørgen Nørgaard og har siden da været en sand klassiker indenfor dansk mode.

T-shirten har længe været en del af den permanente samling på Designmuseum Danmark, og er i alt blevet solgt i mere end to millioner eksemplarer. Nu er den traditionsprægede T-shirt for første gang blevet gæstedesignet, og denne ære gik til Ingrid Munch fra Danmarks største modeblog Anywho.dk.

Modebloggen blev lanceret af pigerne Ingrid Munch, Stephanie Gundelach og Elise Born i 2008.

Ingrid Munch

Mads Nørgaard fortæller:
”Jeg mødte Ingrid på Roskilde Festival sidste år, hvor hun var iklædt en gammel Nørgaard Paa Strøget gamache. Hun bar den på en ny og sej måde. Derfor lå det lige til højrebenet at spørge hende, om hun ville have lyst til at gæstedesigne vores T-shirt, da ideen kom op”.

Ingrid Munch uddyber:
”Det var en sjov udfordring at få lov til at nytænke den ikoniske no. 101 trøje. Ideen var at trøjerne skulle adskille sig markant fra de ensfarvede trøjer vi kender til, og resultatet er to farverige styles- den ene inspireret af kunstneren Mondarian og den anden af 80’ernes sport og pangfarver”.

ELLE elsker ægte mande-mad

Da min kæreste på vores sommerferie begejstret fortalte mig at herremagasinet Esquire for nyligt har udgivet en kogebog, måtte jeg smile sødt og lade som ingenting.

Da han, dagen efter vi kom hjem fra ferie, pakkede den op i fødselsdagsgave, fik han store øjne og først lidt efter gik det op for ham, at jeg selvfølgelig havde bestilt den til ham længe inden, vi tog på ferie.

For selvom ’Eat Like A Man – The Only Cookbook a Man Will Ever Need’ er fyldt med usund, fed og slet ikke pigevenlig mad, er jeg vild med layoutet og humoren (som selvfølgelig kommer fra magasinet selv), og at den lærer din mand, om hvordan han er den bedste vært, alt man SKAL vide om ost, hvilke redskaber man skal have i sit køkken og bare generel (moderne) takt og tone i et køkken.
 

Min kæreste blev MEGET glad, har stolt vist den frem til sine venner (som gav ham misundelige blikke) og endda proklameret, at han vil lave mad i HELE næste uge.

Vil du også overraske din kæreste?
Eller er du også bare glad for mande-mad – Køb bogen her!

 

ELLEs koordinator Josephine Aarkrogh

50-60% rabat på beauty-produkter

Designer-outlettet So Last Season har de sidste to år flittigt forsynet danskerne med designervarer med store rabatter.

Nu er butikken på Bragesgade 10 C på Nørrebro gået skridtet videre og har udvidet sortimentet til også at indeholde skønhedsprodukter så som ekssempelvis CLEANs eteriske dufte, duftlys fra DEMETER og og rumsprays i mange varianter fra The Library Of Fragrance, og udvalget vokser hele tiden.

Se de nye varer lige her i butikkens webshop.

Kom til åbnings-reception

På torsdag d. 18. august åbner den cool tøjbutik ‘7 for all mankind’ på Strøget i København, og du er inviteret!

7 for all mankind findes i mange andre lande, hvor de sælger jeans og lækkerier i massevis.
Bliv klogere på kollektionerne her.

I den anledning åbnes dørene til en reception fra kl. 18-20, hvor alle er velkomne.
Butikken byder på gratis Agnes Cupcakes, EVE til de tørstige, 20% rabat på alt i butikken samt ekstra overraskelser …

Receptionen finder sted i butikken på Østergade 1 (Strøget), alle er velkomne!
Det eneste, det kræves, er, at du melder din ankomst HER.

Fairytopia i København

  Siden hun var 23 år har belgiske Liesje Reyskens haft succes som mode- og kunstfotograf – ikke mindst med flere forsider for ELLE. Nu udstiller hun for første gang sine farveeksplosive, glossy og fortryllende værker i Danmark.
“Liesje Reyskens udforsker det eventyrlige, mytiske og en smule naive teenagepige-univers. Hun levendegør dette clash mellem fornuft og vanvid, mellem leg og alvor,” siger Sara Lysgaard, som ejer Galleri Jules Julian i Palægade. Hun faldt over Liesje Reyskens værker og blev helt fortabt i hendes univers.

Sara fik lov af Liesje til at bruge nogle værker på galleriets kunstblog, og en masse mails senere blev de enige om at realisere en udstilling i København.
“Liesje Reyskens har en unik evne til at komme ind under huden på den akavede teenageverden af drømme, usikkerhed og identitetsforvirring. Hendes kunst mikser realisme og fantasi på en måde, som fascinerer og tiltrækker samtidigt med at det chokerer,” siger Sara Lysgaard.

Udstillingen Fairytopia kan opleves på Galleri Jules Julian, Palægade 7, København frem til 4. september.
Liesje Reyskens kan også opleves som del af programmet for kunstweekenden Kopenhagen Contemporary 1-4 september.

Dansk Fashion Outlet – spar en formue

Julie Sandlau, Margit Brandt og Benedikte Utzon er blandt nogle af Danmarks største modemærker. Men det er ikke det eneste de har til fælles. De vil alle være repræsenteret på Danmarks største og mest fashionable outlet i København.

Dansk Fashion Outlet afholder endnu engang et af de bedste mærkevare outlets i Danmark i weekenden d. 10-11 september, i Øksnehallen i det fashionable kødbys kvarter i København.
Med Dansk Fashion Outlets mange års erfaring, er kvaliteten høj og derfor vil det, som altid, være muligt at købe designs fra nogle af Danmarks bedste designere og modebrands. Blandt udstillerne er bl.a. Forrest & Bob, Munthe plus Simonsen, Custommade, Samsøe & Samsøe, NN07 og Björn Borg.

Udover de to store shoppingdage, lørdag og søndag, afholder Dansk Fashion Outlet en speciel VIP-aften fredag d. 9. september fra kl. 17.00 -20.00. Med en billet til denne aften, er det muligt, før alle andre, at få specielle tilbud med besparelser op til -90%. 
Der vil kun blive sat 1000 stk billetter til salg til denne aften, så det er med at skynde sig, hvis man vil have fingrene i de eksklusive billetter. 

– Åbningstider:
Fredag 9. september: VIP-aften kl.17.00-20.00 Lørdag d. 10. september: kl. 10.00-17.00  Søndag d. 11. september: kl. 10.00 – 17.00 
 
–  Billetpriser:
VIP-aften, fredag: 150,00 kr.
Lørdag og søndag: 60,00 kr.
 
Billetterne til VIP-aften købes hos billetnet.dk. Adgang lørdag og søndag købes på både billetnet.dk og i døren.

ELLE elsker Graff

På Amagertorv ligger verdens fineste lille smykkebutik Graff – og har du endnu ikke været på besøg i butikken, så skynd dig forbi.
Bag en fin lyserød facade finder du enhver piges drømmested – en butik fyldt med smykker.

Sarah, som ejer butikken, har skabt et fantastisk univers i den lille butik med smykker fra bl.a. Bjørg, JewlsCPH, RebekkaRebekka og min personlige yndlings-smykke-designer Sabina Dehoff.

Hvis du ikke har mlighed for at smutte forbi Amagertorv, så fortvivl ikke. Graff har nemlig lige åbnet en fin ny webshop, så nu kan du sidde derhjemme og shoppe løs af Graff’s fantastiske smykker.

Så skynd dig at kigge forbi hjemmesiden eller Graff, Amagertorv 11, 1160 København K

 

ELLEs art director Louise (Lois) Lyngbo

Rudolph Care tilbyder ansigts-behandlinger

Rudolph Care er stødt og sikkert siden sin “fødsel” blevet et uundgåeligt mærke i den kvalitetselskende forbrugers toiletskab, og det bæredygtige brand har modtaget flere priser for meget andet end dét, at det er bæredygtigt.

Og nu er de også leveringsdygtige i ansigtsbehanlinger! Både en særlig behandling til vordende mødre og én til alle os andre.

Begge behandlinger er udviklet af en kosmetolog i tæt samarbejde med Andrea Elisabeth Rudolph.
“Det har været en skøn udviklingsproces, da jeg selv har været én af forsøgskaninerne på begge behandlinger. Alt det jeg ønsker af en behandling, er i fokus: nærvær, sanselighed og velvære, som kan mærkes og ses på både krop og sind”.

ACAI ORGANIC MAMA CARE er endvidere udviklet i samarbejde med en fysioterapeut og en jordemoder fra Fødeklinikken Maia.
“Det er utrolig vigtigt, at man afdækker og imødekommer, de særlige behov kroppen har under en graviditet, så man ikke skader den gravide under en behandling. Derfor har jeg allieret mig med professionelle inden for området”, siger Andrea Elisabeth Rudolph.

Rudolph Cares signaturbehandlinger tilbydes indtil videre i København, Århus og Randers.
Læs mere om, hvor du kan få behandlingerne, her.

Om behandlingerne …
Om ACAI ORGANIC MAMA CARE
En sanselig og nærværende 90 minutters gravid- og efterfødselsbehandling, hvor kroppen og sindet stimuleres. Vi arbejder med lymfedrænage, reflexologi og skønne massageteknikker, som afspænder og afstresser kroppen. Blide og milde strygninger sætter gang i kærlighedshormonet, Oxytocin, som styrker båndet mellem mor og barn og øger evnen til at kunne give omsorg og nærvær.
Pris 995 kr.

Om ACAI ORGANIC FACIAL CARE
En holistisk 90 minutters ansigtsbehandling som sætter omsorg, velvære og sanselighed i fokus. Vi mikser bl.a. zoneterapi, akupressur, kraniosakralterapi og bindevævsmassage og arbejder i dybden med at fjerne spændinger og stress i ansigtsmuskulaturen, mens at  blodtilførslen bliver styrket og ophobede affaldsstoffer udskilles.
Pris 995 kr.

G-star RAW på Mercedes-Benz Fashion Week

D. 7 juli udstillede G-star RAW sin AW11 kollektion på Mercedes- Benz Fashion Week i Berlin.

Det traditionsrige denim mærke viste et kompromisløst show, som afspejler det internationale denim brands inderste kerne.
Det lækre denim dannede grundlag for en bred farvepalet i showet, som bød på alt fra mørk indigo og lyseblå til chambray blå og ørken farver.

Showet bød også på en række håndlavede styles, som er kreeret i G-Stars atelier, som er mere dramatiske og ekstreme silhuetter og som også vil danne inspiration for G-stars forår/sommer kollektion 2012.

Fine sko i Stockholm …

På trods af en våd regnvejrsdag i Stockholm, bød 2. dagens shows på masser af farver og optimisme for næste sæson SS12 …

ELLE ELSKER ferie på havet

På en dansk sommerdag som i dag = regnvejr, drømmer jeg mig langt væk til min sommerferie på Kroatien med sol fra en skyfri himmel og azur-blåt vand. For første gang i mit liv prøvede jeg at tilbringe en sommerferie på en sejlbåd (og i Kroatien for den sags skyld) og det var lykken, på nær fra et par søsyge-anfald!
Gennem firmaet The Yacht Week, som jeg havde fået anbefalet af en veninde, havde min kæreste og jeg plus nogle venner booket en sejlbåd i en uge.

Udover os var der folk af ca. 17 andre nationaliteter, fra blandt andet Canada og Australien, der også var kommet til Kroatien for en uge med sol, afslapning, snorkling og ikke mindst masser af fest og farver, som også er en stor del af konceptet.

Konceptet er ideelt til alle, der elsker at sejle, og som genre vil have en festlig ferie! Jeg er i hvert fald blevet total hooked på at sejle, og det er ikke sidste gang jeg vil opleve et land set fra havet.

… Men næste gang vil jeg dog overveje, om mængden af alkohol kan have noget med den voldsomme søsyge at gøre!

 

ELLEs moderedaktør Mie Juel

Kærlighed mod hjertesygdomme

Hjerteforeningen og JEWLSCPH fortsætter ufortrødent det gode samarbejde og lancerer endnu en gang en smykkeserie til kampagnen ”Elsk Hjertet”.

Smykkeserien har det navnet ”Elsk smykket” og består af både armbånd og halskæder. Formålet med kollektionen er at sætte større fokus på kvinder og hjertekarsygdomme. Bag på hvert smykke er indgraveret ordet ELSK, så ingen kan være i tvivl: ELSK livet, ELSK hjertet. Det holder livet i gang.

For hvert solgte smykke doneres 70 kr. direkte til ”ELSK hjertet”-kampagnen, som hidtil har indsamlet godt 150.000 kr., som er gået direkte til forskning i kvinder og hjertekarsygdomme.

Halskæden er hjerteformet, men hvis topas ædelsten og koster fra 949 kr. til 999 kr. Armbåndet er lavet i naturlæder og vikles om håndledet tre gange og har et fint hjerteformet vedhæng og koster omkring 499 kr.