Topmodel 2011: Se billederne fra bikini-shootet

I aftenens afsnit af ‘Danmarks Næste Topmodel’ på Kanal 4 er modelaspiranterne ankommet til Barcelona.
Det går vildt for sig, da pigerne holder fest i lejligheden …

Men de får dog også tid til at lave et badetøjs-shoot på stranden i Barcelona sammen med en mandlig model.
Ingen af pigerne bliver i denne uge stemt ud, men nettet strammes, og dommerne vil se pigerne forbedre sig inden næste bedømmelse.

Nanna Liin tog ugens bedste billede.

Stjernernes lodne Louboutins

Christian Louboutin er en kreativ og farvelig mand, som ikke har noget imod at gøre sig bemærket – eller at hans sko bliver det!
Hans seneste hit er den nye ‘Lion Paw’-sko, der som navnet antyder ligner en løvepote – men på høj, rød hæl, naturligvis!

Blake Lively blev i går spottet på sin vej hjem fra en dags arbejde på ‘Gossip Girl’-sættet med de lodne tæer.
Hun er dog ikke den første. Hendes skuespiller-kollega, Sarah Jessica Parker, havde skoene på til sin premiere på filmen ‘Kvinde På Spring’ i Moskva for et par uger siden.

Hvad synes I om denne nye sko?
Er den cool – eller er han gået for vidt nu, ham Louboutin?

Grunge deluxe – på luksus og budget

I ELLEs november-udgave, kan du se den smukke grunge deluxe modeserie “Come as you are“, der er skudt i Londons gader. Der er tænkt over detaljerne, og materialerne er råt læder og lækkert strik.

Grunge dukkede for første gang op i slut 80’erne start 90’erne, i den amerikanske stat Washington. Stilen er inspireret af punk, heavy metal og indie rock. ELLE giver dig her deluxe-udgaven af grungestilen.

Looket skal bæres med en skødesløst frisure og et forførende blik.
Klik videre i galleriet og få inspiration til hvordan du kan skabe din helt egen grunge deluxe stil…

Få modellernes skønheds- og workout-tips

Kampagne-skydningen for Only er i fuld gang, men vi når lige at få en sludder med to af de smukke modeller, svenske Felicia og danske Ida, om hvordan de holder sig i form, hvor længe, de har været modeller, hvor de bedst kan lide at rejse hen og meget mere …

Se de to backstage-interviews i videoerne herunder samt de færdige og meget festlige kampagnebilleder i galleriet nederst!

Denne reklame er for fræk til England

Smukke Dakota Fanning, som lige om lidt er aktuel som scary vampyr i den seneste Twilight-film, er også model for Marc Jacobs seneste parfume, ‘Oh, Lola’.
Og fordi hun kun er 17 år gammel og ifølge englænderne poserer lidt for frækt, er reklamen blevet ulovlig at vise i England, da man mener, den seksualiserer børn.

Dakota Fanning er på billedet ikædt en sød, lys kjole med hvide prikker og holder fast om den overdimentionerede parfumeflaske, som hun har placeret imellem sine lår.

Måske er vi blevet vant til for meget herhjemme i Danmark, men vi har her på ELLE lidt svært ved at være helt enige i den skarpe holdning.

Hvad synes I?

Se stjernerne i Versace for H&M-kollektionen

I går var Uma Thurman, Blake Lively, Jessica Alba, Jennifer Hudson og Selma Blair blandt gæsterne, som sammen med Donatella Versace og H&M fejrede lanceringen af Versace for H&M i New York. I en bygning ved Hudson River, som var specielt indrettet til denne event, blev Versaces kollektion for H&M vist på catwalken sammen med nogle helt særlige, ikoniske design skabt udelukkende til dette eksklusive modeshow.

Mange af de celebre gæster mødte selvfølgelig op til festen iklædt Versace for H&M-kollektionen!
I galleriet kan du se, hvem der havde hvad på, hvad det koster og bedømme looket, før du selv shopper det i H&Ms butikker fra d. 17. november.

Se resten af kollektionen her.


Blandt gæsterne var også Eva Evangelista, Blake Lively og den svenske blogger Elin Kling …

4 kilo kokain formet som Manolo Blahnik-sko

Modebranchen har i mange år fået skudt i skoene (…), at den rummer folk med hang til narko …
Men nu skal vi love for, at narkotikabranchen pludselig lægger sig op ad modebranchen på en helt ny måde!

I torsdags blev en narkobande nemlig stoppet i det nordlige Spanien med fire kilo kokain, og hold nu fast: Formet som Manolo Blahnik-sko!

Det viser sig, at banden igennem to år har haft held med at smugle kokain ind i landet fra Colombia formet som dyre designer-sko.
Men det sluttede altså i sidste uge, da de blev opdaget og arresteret.

ELLE elsker iPhone Siri

Den nye iPhone 4S er landet. Gadgetfreaksene havde glædet sigt til en 5’er, vi andre dødelige kan glæde os over et S for superhurtig grafik, S for superskarpe billeder og ikke mindst S for Siri.

Siri er assistenternes assistent. Hende, der altid svarer, altid ved besked og altid har orden i sagerne. Hende, der ikke beder om andet end et klart spørgsmål, ja, en ordre, for så at udføre den prompte. Aaaah. We like.

Siri er, for de uindvidede, en indbygget assistent-app, som reagerer på tale. Lige nu mestrer hun kun engelsk (i versionerne britisk, amerikansk og australsk), fransk og tysk, men i løbet af 2012 udvider hun biksen til også at forstå og svare på spansk og italiensk. Det betyder, at du f.eks. kan spørge hende, om du skal medbringe paraply til Paris i morgen. Siri tjekker den lokale vejrudsigt og svarer. Ved du, at du med garanti glemmer at ringe og ønske venindens søn tillykke med fødselsdagen, når du går fra brunch med kæresten? Marker cafeen med gps-funktionen og bed Siri minde dig om at ringe til det lille pus, når du går videre. Eller orker du bare ikke at gå ind og stille dit vækkeur om hver aften? Bed Siri stille det for dig.

Og nej, Siri stryger ikke din skjorte eller varmer sovsen, men hold op, hvor kommer man da også en lang vej med kommunikationen. Og har man lige en dag, hvor man bare ikke får set nogen mennesker, eller omvendt: man ser for mange, og man bare ikke orker at skulle forklare alting (igen), så er det en velsignelse at have servile Siri i sit liv.

Og ja, kameraet er endnu bedre end før; du kan fokusere og redigere (er der røde øjne? Fiks dem med tryllestaven, etc. etc.) og knappen sidder nu på kanten af telefonen, så du ikke skal ind med kolde, livløse fingre og trykke forgæves, mens motivet når at ændre sig.

Så vil vi anbefale dig at købe den? Den er ikke strengt nødvendig, hvis du har 4’eren og er glad for den, men står du og skal købe ny smartphone, vil vi sige med Siri: Siri, would I make my life better with an iPhone4S? Yes, you would. Would you like me to order one for you?

Psst … Faktisk er der jo også en slags indbygget sprogskole i Siri; så når du orker, så indstil hende til et sprog, du ikke mestrer helt, og bliv ved, til I kan tale sammen. Parfait!

 

ELLEs redaktionschef Malou Wedel Bruun

Chloé Sevigny som Terry Richardson

Det amerikanske, transseksuelt orienterede magasin, Candy, har for vane at gøre noget særligt ud af deres forside – og den seneste er absolut ingen undtagelse.

Det er nemlig stilikonet Chloé Sevigny i drag … Sjældent har nogen personificeret en anden så godt, som den unge dame personiciferer fotografen Terry Richardson på dette billede! We love it!

Og hvem har taget billedet?
Det har selvfølgelig Terry Richardson himself …

 

Chloé Sevigny, som hun ser ud til daglig …

Nyt armbånd fra Marianne Dulong

Klassisk, råt og glamourøst, er de tre stemninger som det eksklusive smykkemærke, Marianne Dulong, står for. Anja Camilla Alajdi og Marianne Dulong har sammen stået bag mærket siden 2007.

Hvis du er til eksklusive smykker med et klassisk look, er det nye armbånd fra Kharisma-kollektionen helt sikkert noget for dig. De to, har sammen, netop introduceret et smukt og simpelt, nyt armbånd bestående af en håndfilet guldtråd viklet skødeløst omkring håndledet, som ender i en smuk diamantbesat lukning.

“De runde, blidt svungne former går igen igennem hele vores smykkeunivers”, fortæller Anja Camilla Alajdi. “Kharisma armbåndet er smukt i al sin enkelthed og yndefuldt og behageligt at have på, og vi er stolte af håndværket bag armbåndets pasform, den blide manipulering af guldet for at skabe et spænd i armbåndet og den elegante lukning”.

Dét som gør dette armbånd helt specielt er, at du kan sætte dit eget personlige præg på det. Ligesom de fleste andre Marianne Dulong-smukker, kan du frit vælge mellem materialerne guld, hvidguld og sølv. Og hvis man fx allerede holder af deres champignon ringe, så kan armbåndet også laves med en lukning i den organiske champignon-form.

Kharisma armbåndet koster kr. 20.400 kr. i 18 K guld med 0.15 ct. diamant.
I sølv koster armbåndet 9.800 kr.

ELLE shopper: 12 par vinterstøvler – budget + luksus

Tiden nærmer sig, hvor støvler er det mest fornuftige fodtøj, og uanset om du er til små og fine, store og chunky eller sjove og festlige, så er der noget i netbutikkerne til dig.

Og selvom vinteren kalder på funktionelt overtøj og fodtøj, kan det jo stadig godt være pænt at se på.
Vi fundet 12 flotte par vinterstøvler til alles budgetter, så du kan blive inspireret til dit næste køb.

Klik videre i galleriet, og find din nye vinterstøvle…

Vilde vipper til DMA

Det vrimlede med velklædte kendisser på den røde løber i Forum i weekenden, da Danish Music Awards årlige show tog sin begyndelse.
Men blandt alle de velkendte ansigter var også disse tre unge damer, som udgør pigegruppen Stilettoes.

Læg mærke til de vilde øjenvipper, som har små perler i en snor for enden.
Det ser man da ikke hver dag!

Bandet består af Josefine, Sapphire og Marie.
De udkom med deres første single d. 12. september som hedder ‘Click Click Click’ – De synger på engelsk og er inspirerede af internationale navne som Lady Gaga, Rihanna, Beyoncé etc. En inspiration, der ligeledes går igen i deres store interesse for mode.

Deres seneste video til debutsinglen ‘Click, Click, Click’ er ret fin og kan ses lige her:

Style Fight til DMA: Medina vs. Christiane … Klik her!