Pimp din iPad 3 med en taske

Yes! Den nye iPad 3 er landet, og lad os bare sige med det samme: Den er fantastisk! Bedre kamera og skarpere billeder gør den til et instant must. Og du kan lige så godt shoppe en taske til den med det samme.

Du bruger den til at læse, se film, høre musik, tegne, spille spil, gå på facebook, skrive, scype, søge info, finde opskrifter, spille efter noder, komponere … Du bruger den til alt, og du gør det, når og hvor du har lyst. Ikke noget med at finde et stabilt underlag, ikke noget med at være afhængig af længden på ledningen, ikke noget med at føle, du har ti tommelfingre, fordi skærmen ikke er stor nok. iPad‘en er simpelthen svaret på alle dine bønner. Det ved Apple, og det ved verden; alene i sidste kvartal solgte de svimlende 15,4 millioner iPads – det er flere end det samlede antal solgte pc’er i samme periode! I alt er der langet 55 millioner iPads over disken igennem de to år, den har eksisteret, og vi tør godt love, at det fortsætter med 3’eren.

Den er nemlig vitterligt en opdatering og en forbedring. For kamerafunktionen var jo bare ikke god nok før … Ikke god nok til vores kollektive trang til at gemme hvert sekund som en visuel oplevelse, vi kan dele med resten af verden. Så ligesom i den nye iPhone 4S er kameraet optimeret betydeligt, og iPhoto har fået et fotoalbumsystem, som giver dig perfekt overblik over dine billeder; du kan redigere lys og skygger, sammenligne ens fotos og slette de dårligste, lave scrapbøger og dele dem over iClouds, komplet med gimmicks som kort over, hvor billedet er taget, hvordan vejret var, visitkort fra cafeen, eller hvad der nu skal til for at gøre stemningen komplet.

Apropos stemning kan du også lave (måske en anelse cheesy og amerikansk, men ikke desto mindre) korte film komplet med underlægningsmusik og tekstkommentarer i iMovie, der er kommet et strygerorkester til GarageBand-app’en og meget, meget mere …
Der er jo som bekendt over 200.000 apps, så mon ikke en eller to eller ti er lige dem, du mangler? Bedst af alt er dog, at skærmen nu står knivskarpt, helt uden pixellering og med forrygende dybde i farverne. Det er ganske enkelt en fornøjelse, især at læse længere tekster som aviser og bøger og at se billeder.

Har du allerede en iPad 2, behøver du selvfølgelig ikke skifte den ud lige her og nu, men skal du have en ny, eller skal du bare med på bølgen, så er det af sted efter en 3’er. Når så du har den skønne tavlecomputer i hus, skal du passe godt på den, og ud over skærmbeskytteren fra Apple med indbygget sleepmode-funktion er det ideelt med en decideret taske. ELLE har fundet et par stykker.

Psst … : Selvfølgelig kan de også bruges til din gamle iPad; Apple har regnet ud, at vi ikke gider skifte hele baduljen hvert år, så formatet er det samme.

Pieces lancerer budgetvenlige ballerinaer

Pieces er efterhånden blevet kendt som et godt og billigt alternativ, når man som fashionista er på jagt efter sæsonens trends og tendenser, som tit kan være dyre.
Vi kender bedst Pieces for deres fine accessories, men fremover vil de også lancere sko – og det endda hele 22 gange om året!
De forskellige kollektioner vil have fokus på forskellige slags sko – eksempelvis vil en kollektion have fokus på ballerinaer og en anden på sneakers og så videre – afhængigt af årstiden og tidens trend.

Pieces shoes lover være blandt de hurtigste til at følge de nyeste trends uden at gå på kompromis med kvalitet eller design.

Allerede i juni og juli vil du kunne finde de første to kollektioner af Pieces Shoes, og dette er nemlig lige præcis én med ballerinaer og én med sneakers.

Se de to kommende kollektioner her.

Værtinden til DANSK Fashion Awards bliver Lene Nystrøm

Hun blev kendt som hele verdens Barbie Girl tilbage i ’90’erne i musikgruppen Aqua, der erobrede verdenen. Senest er det rollen som dommer i Voice – Danmarks Største Stemme, der har vist hende som en stilsikker og cool kvinde.
Og nu får nogle udvalgte få fra modebranchens indercirkel fornøjelsen af at se hende fra en ny side, når hun skal være værtinde til DANSK Fashion Awards 2012.

Det er selvfølgelig Lene Nystrøm, der her er tale om, som bliver flankeret af Uffe Buchard og Kim Grenaa.

Og selvom du ikke er inviteret til den fancy fest, kan du sagtens glæde dig alligevel!
ELLE er naturligvis med på den røde løber, hvor vi filmer løs og interviewer stjernerne.

De tre værter har lavet en fin video for at præsentere Lene Nystrøm som årets værtinde, og vi er helt vilde med Lenes smukke Charleston-inspirerede flapper-kjole.
Se videoen her.

I dag starter også afstemningen blandt de mange indstillede i de 15 kategorier. Udover at kunne stemme på sine yndlings brands, butikker, og designere, kan alle ved at stemme være med i konkurrencen om at vinde LG PRADA-telefoner og Goodiebags fra L’Orèal.

De tre indstillede i hver kategori med flest stemmer bliver efterfølgende de nominerede til DANSK Fashion Awards 2012, så hver en stemme tæller. Afstemningen løber frem til den 9. april.
Klik her for at stemme.

ELLE interviewer Alicia Vikander

Den bedårende svenske skuespillerinde spiller over for Mads Mikkelsen i rollen som dronning Caroline Mathilde i det nye, storslåede kostumedrama En kongelig affære. ELLE spurgte den yndige svenske stjerne om …

Hvordan gik du ind i rollen som Caroline Mathilde?
Alicia: Først og fremmest forstod jeg slet ikke dansk, da jeg fik rollen, så jeg tog til København i to måneder og fik et intenst talekursus og læste historiebøger. Nikolaj (Arcel, filmens instruktør, red.) sendte mig også alle Carolines breve, som hun skrev til familien, fra hun var 15 til 22. Så at læse dem, skrevet med hendes egne ord, fik mig til at forstå lidt om 1700-tallet.

Hvad har du tilført rollen? Hvad i 1700-tallets Caroline Mathilde er 2100-tallets Alicia?
Alicia: Lige fra starten bestemte vi os for at “tage tøjet af” vores kostumedrama, jeg fokuserede ikke så meget på at gestalte en dronning fra 1700-tallet, hun var et menneske ligesom mig, en ung pige, som havde fået denne her store opgave som dronning. Man behøvede faktisk ikke tænke på det, alt skete ligesom af sig selv, det var så oplagt, det hele var i kostumerne og rummene (filmen blev bl.a. optaget på et slot i Polen, red.), jeg var simpelthen nødt til at bevæge mig, sidde og opføre mig på en bestemt måde. Og med hensyn til hendes person: Det er dybt private breve, hun har sendt. Hun er ung og naiv i begyndelsen, ønsker sig en prince charming, og forlader sit land, sin mor, sin familie, men får en mand, hun ikke kan tale med, ikke kan udtrykke sine tanker overfor. Hun bliver indskrænket … Hun foretager et valg og lukker sig inde i sig selv. Men hun er bevidst om først og fremmest at være dronning og modnes og vokser hurtigt. Alt det fandt jeg i brevene. En 15-årig, der skal blive dronning; det er ungt … men hun er imponerende; skriver på fire forskellige sprog, taler om kunst, litteratur, sine drømme, ønsker at ride ned gennem Europa som sin onkel, men kan jo ikke komme til det som kvinde og som dronning …

 

Alicia Vikander og Mads Mikkelsen …

Hvad husker du bedst fra optagelserne?
Alicia:
Alt! Det var mit første kostumedrama, og at træde ind i den verden var … fantastisk. Nicolaj er så helt utroligt dygtig, han er både emotionelt intelligent og har styr på det hele. Og der var det fantastiske manus etc. Mads Mikkelsen vidste jeg, hvem var, men han var så down to earth og enkel; nem at arbejde med. Vi var så godt et team, så sammentømrede. Det var lidt som at være på sommerkoloni, for vi arbejdede sammen hele dagen. Jeg fik vældigt gode venner der. Vi var også på Roskilde i sommer!

Bevæger du dig anderledes nu, efter at have båret de store kostumer?
Alicia:
Nej, det tror jeg ikke, jeg er allerede danser, så jeg ved, hvordan jeg skal bevæge min krop. Jeg er faktisk hele tiden bevidst om det. Men man kunne ikke sidde ned i kjolerne – jeg besvimede for første gang i mit liv; jeg kunne ikke trække vejret!

Hvad har du lært af rollen?
Alicia:
Man arbejder med sine egne følelser, det er mit værktøj. Det er en form for terapi, man tvinger sig selv til at komme til visse følelsestilstande, vrede, sorg, ondskab … Som kommer let, som findes derinde i en – overraskende nok. I sit virkelige liv har man bare et filter, så det ikke kommer ud. Med Caroline var der altid noget nyt. Jeg lærte hende at kende ind og ud. Til slut er det jo ren intuition. Og om jeg er forandret? Jeg modnes hver dag uanset hvad, men i filmen forlader jeg to børn … og så det at “føde” … det er specielt… Man bliver mere bevidst af sådanne oplevelser. Modnes følelsesmæssigt.

Du blev udråbt til shooting star 2011, hvordan føles det?
Alicia:
Det var en stor ære, da der var mange andre store navne. Jeg fik prisen for min første film, Till det som är vackert, som kom ud i Sverige i 2010. Jeg var selvfølgelig rigtig glad for det. Men jeg tror nu ikke, prisen har åbnet flere døre som sådan, min karriere var allerede i gang, dels med den danske film her, dels med en Hollywoodfilm (The Seventh Son, red.). At få en Guldbagge i Sverige (Sveriges svar på Bodil, red.) var den vigtigste pris for mig. Jeg har set pris-showet på tv, siden jeg var fem år, så det var det, jeg så op til og syntes, var stort. Og det gør mig ikke mere rolig at have fået det skulderklap … Jeg er altid nervøs før min næste film; jeg føler det på samme hver gang. Også efter fem år.

En kongelig affære har premiere 29. marts over hele landet.

 

Mads Mikkelsen, Alicia Vikander og Mikkel Bo Følsgaard …

Læs ELLEs anmeldelse her:

EEEEEE

Af Louise Kidde Sauntved, ELLE
Konge, dame, knægt. Nikolaj Arcel tackler et af danmarkshistoriens helt store romantiske dramaer: forholdet mellem den smukke, videbegærlige og dybt ensomme dronning Caroline Mathilde, gift med Christian VII, og den tyske livlæge Struensee. Men det er nok så meget historien om oplysningsmanden Struensee og hans lyse ideer, der gjorde ham til en trussel mod ikke mindst adelen, der er i fokus i filmen. Arcel har skabt et overbevisende tidsbillede som baggrund for de mange intriger – man kan næsten lugte de beskidte gader og pudrede royale saloner gennem lærredet i en meget sanselig film, der er en rigtig god blanding af rørende romantik, tragiske skæbner, politiske rævekager og fabelagtige kostumer.

Se trailer her!

Spar op til 75% til Designer Bazaar

Fyn har siden 2005 haft deres eget unikke modearrangement, som år for år bliver en større og større succes.

Når dørene slås op til forårets udgave af DESIGNER BAZAAR, vil der igen være masser af de mest populære danske og udenlandske mærkevarer – samt kendte forretninger fra hele landet. Der sælges ud af de udstillede varer, som både består af nye varer, restpartier og unikke kollektionsprøver, og det er muligt at spare helt op til 75 %.

Oplev et gigantisk udvalg af tøj, sko, smykker og accessories og find masser af inspiration blandt de over 120 stande. Mens du shopper, er der live DJ der leverer den gode stemning.

Det er 15. gang, DESIGNER BAZAAR afholdes i Odense Congress Center.
DESIGNER BAZAAR giver dig en helt fantastisk mulighed for at spare mange penge på alle dine yndlingsmærker.
Følg med på www.designerbazaar.dk, som løbende opdateres med nyheder, som løbende opdateres. Her kan du se hvilke brands, du kan forvente at shoppe amok i denne weekend!

DESIGNER BAZAAR finder sted i denne weekend:
Lørdag d. 31. marts kl. 10 – 17 og
søndag d. 1. april 2012 kl. 10-16.

Nu skal du ligne Betty Draper

Snart er det tid til en ny sæson af den yderst trendskabende TV-serie Mad Men.

I den møder vi blandt andre kvinderne den frodige Joan Holloway samt den slanke og iskolde Betty Draper, som især har haft indflydelse på modebilledet siden seriens debut.

ELLE var med til Mad Men-fest i New York …

I et interview med DR fortæller ELLEs chefredaktør, hvordan hun oplever, at trenden er ved at bevæge sig væk fra Joan (alias skuespilleren Christina Henricks) og mere i retning af Betty – også kendt som skuespilleren January Jones.

January Jones som Betty Draper og Jon Hamm som hendes mand, Don Draper …

Cecilie Christiansen:Hvis jeg kigger på modebilledet anno foråret 2012, så har vi bevæget os fra varme Joans frodige former til den mere kølige og tynde Betty Draper, der er modeikonet for denne sæson. Moden er mere dydig, lille-pige-agtig og det, som vi her på ELLE kalder for country club-looket med cardigansæt i slikpasteller, perlekæder og plisserede nederdele. Og det er præcis sådan Betty går klædt”.

Læs resten af interviewet med ELLEs chefredaktrice her.

 

Nyt ELLE på gaden i dag

I det nye ELLE sætter vi fokus på nye danske talenter og præsenterer de 10, vi tror på – fra sangerinden og radioværten til politikeren og instruktøren.

Vi har næsten alle sammen denim som et uundværligt indslag i garderoben, derfor får du også en stor guide med sæsonens bedste snit, farver og redaktionens egne hverdagsfavoritter.

Glæd dig også til at læse ELLE-interviewet med Bar Refaeli (som er meget mere end den typiske topmodel), få sat ord på din generation; fra de oprørske 68’ere til de ekstreme Z’ere, få sprudlende glade Ole Henriksens private tips til, hvordan han får al den energi, og bliv inspireret til, hvilke romantiske kjoler, flade sandaler og cool solbriller, du skal shoppe dette forår.

Sidst men ikke mindst kan du drømme dig væk til de smukke Vaniljeøer i Det Indiske Ocean eller vinde en smuk taske fra Balenciaga.

God læselyst!


You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.

Ralph Lauren og The Great Gatsby

Med genindspilningen af F. Scott Fitzgeralds kultroman, Den store Gatsby, er der pustet nyt liv i 1920’ernes lavtaljede flapperkjoler, bedstemorperlekæder og klokkehatte. Med Leonardo DiCaprio og Carey Mulligan i rollerne som hovedrige Jay Gatsby og hans udkårne Daisy Buchanan er det heller ikke så underligt, at designerne har fået jazz i stængerne.

Om Leo og Carey kan leve sig lige så godt ind i rollerne og det brølende årti som deres forgængere fra 1974-versionen, Robert Redford og Mia Farrow, er spørgsmålet. Vi må vente i spænding til premieren i slutningen af året.

Men heldigvis behøver vi ikke vente på stilen fra den store film!
Ralph Laurens main line-kollektion for denne sæson er stærkt inspireret af Den Store Gatsby, og man får en uafværgerlig lyst til at lege lady med de smukke sæt, som indbyder til cocktail hour og dans til langt ud på sommernatten!

 

Bare fordi vi kan

ONLY BECAUSE WE CAN” er en cool, ny kampagne, som ONLY lancerer d. 29. marts.
Kampagnen er en video med interaktive scener, hvor du er i stand til at stoppe handlingen og fokuserer på de forskellige styles, der er præsenteret og måske være heldig at få fingrene i et par af de fine jeans – gratis. Tøjet, som pigerne har på, kan også købes her.

ONLY ønsker at sprede budskabet til de danske kvinder: Der er ingen regler – vi piger kan gøre hvad vi vil (BECAUSE WE CAN).
Det er da en dejlig tanke, ikke?

Se traileren til filmen her!

Hvem bliver værtinde til DANSK Fashion Awards 2012?

Det er altid lidt spændende, hvem der skal flankeres af d’herrer Uffe Buchard og Kim Grenaa, når de meget prestigefulde DANSK Fashion Awards uddeles ved det store show på Glyptoteket hvert år.
Sidste år var Medina den stolte værtinde, og forrige år var det Christiane Schaumburg-Müller. Og året før hende havde Lina Rafn det ærefulde hverv.

På onsdag den 28. marts løftes sløret for, hvem der bliver årets værtinde til DANSK Fashion Awards 2012. Det er samtidig her afstemningen til DANSK Fashion Awards går i luften. Det vil være muligt for alle mode- og livsstilsinteresserede at stemme i de 15 kategorier frem til og med mandag den 9. april på DANSK Fashion Awards hjemmeside her.

Se ELLEs video fra den røde løber til DANSK Fashion Award 2010 hér.

De tre indstillede i hver kategori med flest stemmer bliver efterfølgende de nominerede til DANSK Fashion Awards, så hver en stemme tæller.

Det er dog ikke den eneste nyhed. I år lanceres nemlig to nye kategorier; Årets Modebegivenhed i DK og Årets Danske High Street Brand.

Kriterierne for de to nye kategorier er:
Årets danske modebegivenhed i DK
Kategorien fokuserer på et modeshow eller event afholdt i det forgangne år, som har udmærket sig i særlig karakter i forhold til idé, koncept og visuelt udtryk.

Se stjernernes kjoler fra DANSK Fashion Awards 2011 hér.

Årets danske high street brand
Kategorien fokuserer på danske high street brands, der er i tidens ånd og er populært med et prisniveau i det lavere segment. Brandet er tilgængeligt med mange salgssteder både nationalt og internationalt.

Vi glæder os allerede!

You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.

Medina forelsket i veninde i ny video

Medinas nyeste video har netop haft premiere i dag, fredag d. 23. marts, og de første tre dage kan man kun se den på Schweppes danske facebookside.
Det skyldes et lækkert, nyt samarbejde imellem Medina og sodavandsfabrikanten, da hun er kampagnemodel for deres nyeste drik, Schweppes Lemon Zero.

Den nye video er optaget i Los Angeles, og i videoen ser man Medina i nærkontakt med den smukke model Malene Christensen, som for nylig er flyttet fra Danmark til Los Angeles sammen med sin kæreste, Nima K, som er manager for DJ’en Morten Breum, som også er én af Medina venner.

Schweppes kalder videoen om de to veninder, som forelsker sig i hinanden, for ‘Unexpected Addiction’.
Vi synes, den er superfin – hvad synes I?

Se filmen på Schweppes facebookside ved at klikke herunder.

Eks-fanger laver stole for Marni

Marni har sat sig for at hjælp tidligere fængslede mennesker i Columbia med at komme tilbage til arbejdslivet, og nu lancerer de altså en kollektion af 100 stole, som er lavet af colombianske eks-fanger.

Normalt kender vi bedst Marni for deres smukke designs i tøj – senest i samarbejde med H&M, men nu laver de altså stole.
Stolene er fremstillet af medtal og farvede PVC-trøde i ryggen og på armlænene.

Stolene er en del af et større kunstprojekt, som også inkluderer fotografier af Marni-ansatte fra forskellige afdelinger afbilledet foran stolene.
Alle billederne kan ses på Marnis hjemmeside.