Kenzo, Givenchy og Stella McCartney imponerer i Paris

Sidste modeuge stop (for denne gang) Paris! Hvor ELLEs chefredaktør Cecilie Christiansen og moderedaktør Mie Juel er taget til for, at spotte de nyeste tendenser direkte fra catwalken.

Søndagen og mandagen bød på nyttige lektioner… f.eks. at man godt kan bringe jungle-stemningen til byen (fra Kenzo), at flæser kan være rå (fra Givenchy), og at tøj ikke behøver at være sort for at være brugbart (fra Stella McCartney).

Pssst …: husk også at følge os på Instagram, hvor vi poster dagligt fra modeugen. #elledanmark
Vi følger dig, hvis du følger os!

Se dagens omtalte shows + ugens øvrige favoritter i galleriet.

Poppy Delevingne erstatter Alexa Chung

Det ene stilikon erstatter det andet i Vero Modas nye kampagne.
Senest har vi nydt Alexa Chung som ansigt for det danske highstreet-brand, og nu får vi altså fornøjelsen af modellen og stilikonet Poppy Delevingne, der ligesom Aexa Chung er englænder.

Den 26-årige model er lige så meget kendt for sin plads på første række til modeshows, som for sin karriere som model, da hun er meget beundret for sin stil.
Denne plads deler hun i øvrigt med sin mindst lige så kendte lillesøster Cara, som flere gange allerede har været kampagnemodel for blandt andre Burberry.

Se Cara Delevingnes cool stil her.

“Vero Moda har en lang tradition for at arbejde med stilikoner, og det er vigtigt for os, at vi arbejder med kvinder, der bringer deres eget synspunkt på mode med sig.
Poppy Delevigne var et naturligt valg, ikke kun for hendes friske og smukke udseende, men også fordi hun er en kilde til inspiration for os og for mange kvinder rundt om i verden”,
udtaler Katja Hundrup fra Vero Moda i en pressemeddelelse.Vi glæder os til at se kampagnen med Poppy!
Se flere billeder af den smukke britte og hendes fine stil i galleriet.

Marant, Gaultier og Viktor & Rolf i Paris

ELLEs chefredaktør Cecilie Christiansen og moderedaktør Mie Juel er nået til sidste modeuge-stop i denne omgang; byernes by: PARIS!

Fredag og lørdag bød på stærke temaer fra Marants Hawaii-stemning til Jean Paul Gaultiers 80’er-hyldest – og Viktor & Rolfs moderne eventyr-prinsesse.

Pssst …: husk også at følge os på Instagram, hvor vi poster dagligt fra modeugen. #elledanmark
Vi følger dig, hvis du følger os!

Det siger dit horoskop om oktober

Er du Vægt? Så finder du balance og harmoni i livet ved at have en partner. Eller i hvert fald ved andre mennesker omkring dig. For med dine evner for formidling, rådgivning og social forståelse er det her, du finder din rette plads. Med Venus som dit tegns herskerinde elsker du også at omgive dig med skønhed – smukke omgivelser, fine detaljer og skøn musik. Vægten er også fredens tegn; I Vægte kan simpelthen sige tingene på en pæn måde, der baner vejen for samarbejde. Kendte modevægte er Ralph Lauren og Donna Karan.

Vægt 24/9 – 23/10
Med Merkur og Saturn tæt ved hinanden i dit stjernetegn lægges der op til alvor, struktur og ansvar. I oktober enten fralægger du dig et ansvar eller påtager dig et nyt. Dit forhold til mænd, chefer eller andre autoriteter bliver også sat på en hård prøve. Det er nu, det vil vise sig, om du tager din skæbne i egne hænder, eller om du er styret af andre.

Jomfru 24/8 – 23/9
Du bruger mange penge … Om det er på impulskøb eller på uventede regninger, er ikke til at se. Det får dig
i hvert fald til at gennemgå din økonomi mere grundigt og til at lægge nyt budget for fremtiden. Du vil også hjælpe, eller blive hjulpet af, en nabo eller søskende med et praktisk projekt, og i den sidste del af oktober er der romantiske toner i luften.

Løve 23/7 – 23/8
Der ligger masser af uafklarede projekter i luften her i oktober, og du bør ikke vente på andres accept. Du får mulighed for at påtage dig et større ansvar, som du er særdeles egnet til, og får en chance for at skabe vækst i din økonomi. Der er også masser af overraskelser i luften; vær ikke forbavset, hvis du får et meget uventet tilbud. Du er også selv impulsiv.

Krebs 22/6 – 22/7
Der vil være mure, du ikke kan komme over, og gærder, som hindrer din vej. Der ligger ganske enkelt mange opgaver til dig i denne måned, så kryb ikke ind i din skal og rug over tingene. Nej, nu skal du vise, hvem du er, og hvad du vil. Dine daglige eller arbejdsmæssige pligter står til forandring i den sidste del af oktober. Ansvar er altafgørende.

Tvilling 22/5 – 21/6
Du stråler som en sol i hele oktober. Der er mange ting, som vil lykkes for dig. Du føler, at der en skytsengel omkring dig. Du er i dit sædvanlige charmerende og optimistiske humør, og den store planet Jupiter får dig til at tro, at du kan alt. Her skal du dog lige huske at klappe hesten … Men: Supergode betingelser for al slags samarbejde og i dit kærlighedsliv.

Tyr 21/4 – 21/5
Der er uafklarede konflikter i luften, som kommer til at påvirke de første fjorten dage af oktober. Når det så er overstået, så kan du rent faktisk se frem til en dejlig tid, hvor du har en stor lyst til forandringer. Også de forandringer, som du normalit ikke ville give dig i kast med. Du er mere åben for, at der måske også er tryghed i de ændringer, som sker.

Vædder 21/3 – 20/4
Du kan se frem til en meget følelsesfuld måned, hvor du vil svinge fra den ene yderlighed til den anden. Der er særlig fokus på hjemlige og familiemæssige anliggender. Hvad enten du flytter eller måske bare møblerer om, dekorerer eller andet, så bliver det en travl tid. I den sidste del af oktober får du en behagelig overraskelse i dine pengesager.

Fisk 19/2 – 20/3
Der er en tåge og uklarhed i forhold til nogle skridt, som du gerne vil tage. Derfor er det en god idé at vente med nye tiltag indtil sidste halvdel af oktober; her får du superfine aspekter til at igangsætte nye handlinger. Der er romantik i luften, og du bliver udfordret i dit følelsesliv – også hvad angår pengesager kan du se frem til en positiv fremgang og vækst.

Vandmand 21/1 – 18/2
I den første uge i oktober er der særlig fokus på dit kærlighedsliv eller (måske) mangel på samme. Det er en superfin måned til at skabe bedre betingelser for dig selv og til fremskridtsvenlige tiltag inden for dit arbejdsliv. Du er i dit rette element, når du går utraditionelt til værks, og det får du brug for – vent og se de resultater, som det vil give dig.

Stenbuk 22/12 – 20/1
Jo mere du gør dig klar til de store forandringer, du kan mærke foran dig, jo bedre. Du er god til at tage vare på dig selv og din familie. Du mærker, at din væremåde giver pote, og der er særlig gode betingelser for al slags samarbejde. Det er også en superfin tid til at søge nyt job, få ny kæreste eller andet, som kan forsøde din tilværelse i fremtiden.

Skytte 23/11 – 21/12
Oktober er en rimelig rolig måned for dig. Men du er ikke rolig indeni. Her har du det som stilhed før en storm. Du går og overvejer mange forskellige ting, og der ligger mange muligheder forude. Derfor er det også ekstra vigtigt, at du gennemtænker hele din situation. Så længe du er det mindste i tvivl, afholder du dig fra at handle. Godt for dig!

Skorpion 24/10 – 22/11
I første halvdel af oktober har du stadig krudt og energi fra Mars, og det er godt at påbegynde nye projekter eller at stoppe gamle, som ikke mere er til gavn for dig. Dit kærlighedsliv er i fokus, og det er nu, du kan møde den eneste ene. Det er også nu, at et brud eller en skilsmisse kan forekomme. Du får trukket sløret fra dine øjne i den sidste del af måneden …

Anna Dello Russos H&M-kollektion fejres i Paris

I mange år har vi hørt på talemåden “Less is more”, og Coco Chanel er citeret for at have sagt, at man altid bør tage det sidste accessorie, man har taget på, af igen, før man går ud af døren.

Meget tyder på, at Chanel og Anna Dello Russo ville kunne få lidt af en diskussion i gang, hvis det var muligt at sætte de to personager overfor hinanden.

I går blev Anna Dello Russos accessories-kollektion for H&M nemlig lanceret ved et kæmpemæssig overflødighedshorn af en fest under modeugen i Paris. Og Anna Dello Russo lægger ikke vægt på, at hun sværger mere til ‘More is more’ …

Festen som blev holdt i den berømte parisiske kabaretnatklub Paradis Latin. Den glamourøse aften bød på mode, scenekunst og live-optræden. Venner, fashionistaer, modeller og kendisser som Sky Ferreira, Karlie Kloss, Arizona Muse, Christian Louboutin og Leigh Lezark var mødt op for at fejre modebegivenheden.

Den excentriske fest var helt i tråd med AdR’s holdning til mode som noget, der får folk til at drømme, og var den perfekte ramme omkring præsentationen af den meget glamourøse og muntre kollektion af smykker, sko og tilbehør, som Anna Dello Russo har designet for H&M. Kollektionen vil blive solgt fra den 4. oktober 2012 i 140 butikker over hele verden og online.

“Vi ville gerne give gæsterne en uforglemmelig oplevelse – et overflødighedshorn af en aften, der startede på den røde løber og endte på dansegulvet. Vi havde til lejligheden skabt et underholdende kabaretshow, der både var typisk parisisk underholdning og samtidig kunne tolkes som en metafor for modens karrusel. Aftenen bød også på et danseshow med voguing, og jeg var omringet af en lille hær af mini-AdR’er iført kollektionen, bare for overraskelsens skyld. For mig er overflod ensbetydende med succes”, siger Anna Dello Russo.

Accessories-kollektionen er guld, tyrkis og overflod i lange baner!
Se en video fra den vilde fest her.

Til fest hos envii

envii er åbnet i København på hjørnet af Kronprinsensgade og Pilestræde, og det blev torsdag aften fejret med champagne, kolde øl, DJs, live-musik, lækker chokoladekager i butikken og efterfølgende afterparty med endnu flere kolde drikkevarer samt musik fra DJ Mike Sheridan og sangeren Mads Langer.

Efter endnu en gang at være gået igennem bøjlestængerne i envii-butikken, er vi ganske visse på, at det nye mærke bliver en kærkommen darling på shopperuten, og vi ønsker envii hjerteligt velkommen i København – OG i vores klædeskabe.

Hvis du er omkring Strøget i København i dag, så er der al mulig grund til at slå et smut omkring enviis butik ved 15-tiden, hvor der bydes på forfriskninger, lyserødt slik og 100 goodiebags til de første gæster.
Læs mere her.

Victoria’s Secret fjerner reklame efter racismeanklager

Undertøjsgiganten Victoria’s Secret har mødt massiv kritik for at hænge asiatiske kvinder ud på grund af en reklame for et geisha-inspireret undertøjssæt.

Lingerigiganten Victoria’s Secret er kommet i et sandt stormvejr med en reklame, som efter manges mening er politisk ukorrekt. Brandet har nemlig reklameret for et outfit, som de kalder ‘Sexy Little Geisha’ bodysuit i deres nye ‘Go East’ kollektion.

Outfittet, som i reklamen bliver båret af den populære Victoria’s Secret-model Candice Swanepoel, bliver desuden lovprist som ‘din billet til et eksotisk eventyr: en sexet, sammenvævet teddy med flirtende mønstre og østerlandsk-inspirerede blomster.

Det er faldet en del kritikere for brystet. De mener, at Victoria’s Secret er ude på stereotypernes overdrev. Som et resultat af den megen kritik har lingerigiganten nu trukket reklamen fra dens hjemmeside uden yderligere forklaring, men de negative røster er ikke forstummet af den grund.

Kritiseret på blog
En af de første til at pointere det forkerte i reklamen var bloggeren bag ‘Racialicious’, der skriver om mødet mellem race og popkultur. Her blev den østerlandsk-inspirerede kampagne kommenteret i hårde vendinger under et blogindlæg med titlen ‘Victoria’s Secret gør det igen: Når racisme møder moden’, hvor undertøjsfirmaet blev beskyldt for ‘en form for racisme maskeret bag at være modeinspirerende’.

Bloggeren bag Racialicious, Nina Jacinte, mente, at brugen af ordet ‘geisha’ ‘bragte ved til en fortælling om, at en kultur fuldstændigt kan blive blottet for sin realitet i forsøget på at opfylde sine fantasier om et sikkert og ikke-truende, mystisk Østen’.

“Der er en langvarig tradition for at repræsentere asiatiske kvinder som hyperseksuelle fantasiobjekter, så reklamen fortæller, at en af de modeller, som bærer ‘Go East’ kollektionen, ser ud til at være asiatisk. Måske er det firmaets måde at distancere sig selv fra beskyldninger om racisme”, skriver hun.

Hos Thefrisky.com, som er en hjemmeside for kvinder, der er interesserede i populærkultur, blev reklamen også bemærket negativt. Her lød anklagen, at geisha-looket ‘i bund og grund var et sexkostume, som er designet til at gøre dit lingeri ‘eksotisk’ og betegne den seksuelle underkastelse og udnyttelse af asiatiske kvinder’.

Victoria’s Secret åbner to butikker i Danmark!

Til trods for, at reklamen nu er fjernet fra hjemmesiden, så har man hos Victoria’s Secret nægtet at kommentere kritikken.

Få hår som på Pradas catwalk

Lige i øjeblikket er de internationale modeuger i fuld gang, så verden over går modeller catwalks’ne tynde iført lækre looks, flot makeup og cool frisurer.

Selvom tøjet på Pradas catwalk måske desværre ikke er kompatibelt med alles pengepung, behøver man til gengæld langt fra være millionær for at få looket.
Du kan nemlig selv få frisuren, som Redkens frisører hav modellerne til Pradas shows, hvis du følger de enkelte guidelines beskrevet herunder.

1. Påfør Thickening lotion 06 i fugtigt hår og føntør for et rodet look.
2. Frisér håret med en børste.
3. Spray med Quick Tease 15, koncentreret ved hårrødderne for at give håret tekstur og fasthed
4. Saml håret i nakken og sno håret rundt som en “banan”.
5. I stedet for at putte længderne ind for enden af snoningen, lad dem da falde hen over hovedet og blive til pandehår. Sæt snoningen fast med hårnåle.
6. Style “pandehåret” og spray hele håret med Forcefull 23 for at bevare formen og looket.

Og vupti – så har du en catwalk-værdig frisure, som ser godt ud både på jobbet, i fritiden eller som et suplement til et festligt outfit.

Klik her for at få frisuren, som den så ud på Marc Jacobs’ catwalk.

Se kjolen til 34,6 mio. kr.

Det er ikke en kjole, man hiver frem til hvilken som helst fest.

Glem alt om kjoler fra Gucci, Dior og Valentino. De kan nemlig slet ikke følge med den britiske designer Debbie Winghams dyre kreation – nemlig en kjole til 34,6 mio. kr.

Kjolen består bl.a. af 50 to-karat sorte diamanter, og den vejer faktisk hele 13 kilo.

Den sorte kjole har en slids foran og et lille skørt ved taljen, som også er dekoreret med diamanterne. Kjolen har naturligvis et smukt slæb. Se kjolen på denne YouTube-video (2,20 min. inde i indslaget)

Nogle stjerner vælger de helt billige løsninger. Her kan du se Michelle Williams i H&M-kjole til en prisuddeling

Debbie Wingham beskriver selv designet som ‘en kjole til en smuk kvinde, der elsker livet’.

Det er dog ikke den dyreste kjole, som vi endnu har set. Der har eksempelvis været designet en kjole til 86 millioner kroner med 85 diamanter.

Den malaysiske designer Faisol Abdullah kreerede for nogle år siden kjolen med navnet ‘Kuala Lumpurs nattergal’ til en værdi på 172 mio.kr. Kjolen var også massivt pyntet med diamanter.

11 musthaves til din workwear-garderobe

Det hele behøver bestemt ikke at være kedeligt, når man går på arbejde – og det bliver endnu sjovere, hvis man gør lidt ekstra ud af sin garderobe.

ELLE elsker vi workwear og kan godt lide arbejds-outfits, som er stilede og stadig feminine.

Her er vores 11 foretrukne workwear-items!

Gratis fragt på Rudolph Care

Vi elsker Rudolph Cares rene, naturlige, velduftende, forkælende og plejende produkter!
Og fordi, vi synes, det er lidt synd for os allesammen, at solen er forsvundet og har efterladt os alene med efteråret, synes vi, at I skal forkæles!

Derfor tilbyder vi i denne uge, at du kan få tilsendt varerne helt gratis, når du shopper Rudolph Care-produkter i ELLEs webshop!
Fragten koster intet – den betaler vi.

Se hele Rudolph Cares sortiment i ELLEs webshop og shop løs her.

Få Salma Hayeks skønheds-tips

Skuespilleren Salma Hayek råder kvinder til ikke at vaske deres ansigt om morgenen for at bevare et ungt udseende.

Det er nok de færreste kvinder, der ikke misunder skuespilleren Salma Hayeks perfekte udseende og fejlfrie hud. Den 46-årige stjerne afslører nu, hvordan det lykkes hende at bevare et ungt udseende.

“OK, et tip – vask altid dit ansigt om aftenen. Rens det. Du behøver ikke at vaske det, men du skal rense det meget, meget grundigt om aftenen. Et mærkeligt tip: Lad være med at vaske det om morgenen overhovedet, aldrig. For om aftenen genopbygger din hud nogle af de olier, du har brug for, for at holde din hud ung, og det balancerer din PH-værdi”, siger hun i et interview med journalisten Kate Garraway på tv-kanalen ITV 1.

En morgenvask vil altså fjerne de olier, som din hud har brug for, ifølge Salma Hayek, og derfor er det vigtigt ikke at gøre andet end at stænke huden med lidt vand. Hvis huden har behov for mere, betyder det nemlig, at du ikke har været grundig nok med din rutine om aftenen. Under alle omstændigheder må man sige, at det har givet pote for stjernen, der ser langt yngre ud end tallene på hendes dåbsattest.

“Jeg er ikke særlig trimmet, men jeg har ikke så mange rynker, som jeg sikkert burde have”, siger hun ærligt.