Skal Givenchy designe for H&M?

Der er knap gået to uger siden Martin Margielas længe ventede H&M-kollektion kom i butikkerne. Men allerede nu spekuleres der i, hvem den svenske highstreet-kædes næste samarbejdspartner bliver.

I dag har et meget spændende rygte floreret på nettet, og skal man tro rygtet, kan man vist godt begynde at glæde sig. Rygtet er nemlig, at H&M’s kommende partner er Givenchy!

Her på ELLE-redaktionen krydser vi både fingre og tæer. Men vi må væbne os med tålmodighed lidt endnu. H&M har endnu ikke hverken bekræftet eller afkræftet om rygtet taler sandt.

Følg med her på ELLE.dk, hvor vi holder dig opdateret!

I mellemtiden kan du se stjernernes gudesmukke Givenchy-kjoler i billedgalleriet nedenfor.

Dagens julegave: 30% på håndcreme fra Karmameju

Hver dag frem til d. 16. december tilbyder vi 30% rabat på et udvalgt produkt i ELLE-shoppen, som du kan juleshoppe til dig selv eller en anden …

Flere og flere vælger at ordne deres julegaveindkøb på nettet, så man slipper for stress og jag i butikkerne i weekenderne eller (skræk og gru!) d. 23. december!

Derfor har vi valgt 24 skønne og forskønnende gaver, som du kan købe direkte fra vores webshop og få sendt lige hjem under juletræet (næsten) og glæde din mor, søster, svigermor, veninde eller måske dig selv med. Og der er 30% rabat på alle julegaverne – men kun i én dag hver!

Dagens julegave er denne lækre håndcreme fra prisvindende Karmameju!
Hudplejeprodukterne fra Karmameju indeholder 100% æteriske olier. Produkterne er uden parabener og syntetisk parfume

Kun i dag koster cremen kun 140 kr.
Klik her for at komme til dagens julegave.

Dagens julegave: Super toning body cream fra Balance Me

Hver dag frem til d. 16. december tilbyder vi 30% rabat på et udvalgt produkt i ELLE-shoppen, som du kan juleshoppe til dig selv eller en anden …

Flere og flere vælger at ordne deres julegaveindkøb på nettet, så man slipper for stress og jag i butikkerne i weekenderne eller (skræk og gru!) d. 23. december!

Derfor har vi valgt 24 skønne og forskønnende gaver, som du kan købe direkte fra vores webshop og få sendt lige hjem under juletræet (næsten) og glæde din mor, søster, svigermor, veninde eller måske dig selv med. Og der er 30% rabat på alle julegaverne – men kun i én dag hver!

I dag er julegaven denne lækre bodylotion fra Balance Me!
Effektiv, udglattende og opstrammende bodylotion, som har gennemfugtende hylauronsyre og riskims olie. Super toning serien er gennemfugtende, og udgør en naturlig måde at behandle steder på kroppen, som har en tendens til at få appelsinhud og blive slap. Super toning body cream fra Balance me består af 99% naturlige ingredienser og er uden parabener, sulfater, kunstige dufte og farvestoffer.

Prisen er i dag kun 140 kr.
Klik her for at komme til dagens julegave.

Dagens julegave: 30% på blush fra Tromborg

Hver dag frem til d. 16. december tilbyder vi 30% rabat på et udvalgt produkt i ELLE-shoppen, som du kan juleshoppe til dig selv eller en anden …

Flere og flere vælger at ordne deres julegaveindkøb på nettet, så man slipper for stress og jag i butikkerne i weekenderne eller (skræk og gru!) d. 23. december!

Derfor har vi valgt 24 skønne og forskønnende gaver, som du kan købe direkte fra vores webshop og få sendt lige hjem under juletræet (næsten) og glæde din mor, søster, svigermor, veninde eller måske dig selv med.
Og der er 30% rabat på alle julegaverne – men kun i én dag hver!

Tromborg har lavet fire skønne udgaver af deres blush i forskellige farver. Farven Vintage er perfekte kindben på dåse. Vintage er en farve/ tone der passer alle hudtoner, og som giver en skygge effekt, som er magisk til at forme ansigtet med.

Klik her for at komme til dagens julegave.

Casual Friday – cool shoppingfund

Casual Friday er et koncept, vi kender fra udlandet. I England og USA har de sædvanligvis en streng dresscode på arbejdspladsen, og det er derfor almindeligt, at chefen som en goodwill-gestus engang imellem lader sine medarbejdere gå på arbejde i afslappet tøj.

I Danmark har vi en anden stilkultur på arbejdet. Medmindre man har en uniform, har man i Danmark mere frihed til selv at vælge sine arbejdsklæder. Alligevel er der ting, vi nok ikke ville tage på på arbejde. Det kunne være et par træningsbukser, sneakers og en sweatshirt – men hov, alle de items er jo på mode denne sæson. Den sporty trend har påvirket vores opfattelse af, hvad fritids og hverdagstøj er; grænselandet mellem de to verdener er simpelthen blevet mindre.

Derfor fejrer ELLE i dag den casual trend; en trend, der i øvrigt i høj grad har infiltreret redaktionen, hvor vi elsker sneakers.

Find inspiration til dit eget casual fredagstøj i shoppinggalleriet nedenfor.

Du ønskes god Casual Friday herfra!

Den russiske modeklike

En klike bestående af en supermodel, to designere og to moderedaktører. Det lyder umiddelbart ikke særlig unikt, men det unikke ved netop den klike, som denne artikel handler om er, at de alle er fra Rusland og tilsammen har startet en stilbølge, der uden varsel er væltet ind over den euro-amerikanske modebranche.

En af klikens mest indflydelsesrige medlemmer har fyldt meget i modemagasiners spalter det sidste års tid -selv den amerikanske avis The New York Times så sig ikke for fin til at skrive om hende. Hun hedder Ulyana Sergeenko, er 32 år og gift med en russisk milliardær. Som en af haute couture-husenes største kunder, fik hun plads til modeshows, når der var modeuger, og her dukkede hun hver gang op i en overdådig couture-kjole, der fik streetstyle-fotografer til at gå i ekstase. Siden er hun blevet et stilikon, både i Rusland og i den vestlige verden, og i vinters debuterede hun som designer under haute couture-modeugen i Paris.

Modeverdenen har døbt Sergeenko og hendes stilige landsfæller The Russian Fashion Pack. Og navnet er på flere måder passende. De fem klikemedlemmer dukker nemlig op til modeshows sammen og hjælper hinanden til omtale og succes.

De russiske ikoner – hvad kan de?
Foruden Sergeenko, hedder de Miroslava Duma, Natalia Vodianova, Anya Ziourova og Vika Gazinskaya. Succes har de fået, men hvad skyldes den noget pludselige begejstring for det russiske? Er det en særlig stil, eller har det at gøre med den måde, de optræder på, når de poserer for modesultne streetstylefotografer? Det er blevet sagt om dem, at ingen ‘skifter tøj oftere eller med mere ‘se mig’-begejstring end denne gruppe’. Blandt andre Sergeenko og Duma skifter tøj flere gange i løbet af en dag, når de er til modeuge i Paris.

Det lyder måske noget excentrisk, men ifølge Anya Ziourova, der til dagligt arbejder som modedirektør på Tatler Russia, er der en god forklaring på den lidt karikerede sceneoptræden.

“Vi var et lukket land i lang tid, så i noget tid var det ligesom et barn i en legetøjsforretning; vi ville have det hele på en gang. Det er først nu, i løbet af de sidste fem år, at vores smag har udviklet sig til noget mere sofistikeret, noget der kan tiltrække folk udenfor Rusland,” siger hun til The New York Times.

Fra kommunisme til couture
Den russiske modeverden er ved at udvikle sig og det har noget at gøre med en voksende økonomi og en nyetableret og velstående russisk elite. Det mener Miroslava Duma.

“Der var 70 år med ingenting overhovedet i det her land, og da folk så blev rige på olie, var der en kæmpe interesse i mode,” siger hun.“Selv hvis folk havde penge før i tiden, var de bange for at vise det.”

Med interessen fulgte en viden om mode og den russiske stilklike taler i dag et modesprog, resten af verden kan forstå, eller i hvert fald gerne vil lære at tale. Stilen er farverig, utæmmet. Hvem skal dog føre arven videre? Rusland mangler et stilikon, mener Ziourova.

“USA har Jackie O og verden har Audrey Hepburn, men Rusland har aldrig haft et nutidigt stilikon,” siger hun. “Måske er det dét, der er ved at ske: De moderne russiske ikoner er ved at blive født.”

Se billeder af de russiske stilikoner i billedgalleriet nedenfor.

Psst: Læs også om de nyeste stilikoner via dette link.

Dagens julegave: 30% på Rudolph Care cream soap

Hver dag frem til d. 16. december tilbyder vi 30% rabat på et udvalgt produkt i ELLE-shoppen, som du kan juleshoppe til dig selv eller en anden …

Flere og flere vælger at ordne deres julegaveindkøb på nettet, så man slipper for stress og jag i butikkerne i weekenderne eller (skræk og gru!) d. 23. december!

Derfor har vi valgt 24 skønne og forskønnende gaver, som du kan købe direkte fra vores webshop og få sendt lige hjem under juletræet (næsten) og glæde din mor, søster, svigermor, veninde eller måske dig selv med. Og der er 30% rabat på alle julegaverne – men kun i én dag hver!

Dagens julegave-tilbud er den allerede vildt populære, nye creme-sæbe fra Rudolph Care.

Acai Cream Soap fra Rudolph Care er en delikat sæbe med milde duftnoter, som renser og rengør uden at udtørre. Acai Cream Soap plejer og nærer huden og efterlader den ren og blød. Anvend sæben dagligt til at gøre dine håndvaske til en udsøgt fornøjelse eller tag den med i badet som en mild og nærende showergel.

Kun i dag kan du købe den lækre sæbe til bare 101,5 kr.!
Klik her for at finde sæben i ELLEs webshop.

Kom til lagersalg hos POPcph

Det danske brand POPcph er især kendt for gode og budgetvenlige basisvarer, og i næste weekend holder de lagersalg i POP studio.

Der er store rabatter på deres efterår og vinterkollektion og unikke kollektionsprøver til både kvinder, mænd, drenge og piger.

Det foregår både fredag den 30. november, lørdag den 1. december og søndag de 2. december. Fredag holder lagersalget åbent fra klokken 11 til klokken 19, mens det lørdag og søndag holder åbent fra klokken 11 til klokken 17.

Da der er er tale om rabatter på mellem 70 og 80 procent (!) er der virkelig mulighed for at gøre et kup, så kig forbi Gråbrødretorv 4 i indre by.

POP studio lagersalg, Gråbrødretorv 4, 1154 Copenhagen K.

Hårtørreren er død – naturligt fald længe leve

Det er jo ikke sådan, at opsætninger og styling er passé. Der er stadig masser af frisurer, der kræver håndelag, glattejern og et hav af stylingprodukter. Allermest iøjnefaldende er nok dreadlocks, der er tilbage igen i en mere glamourøs version.

I al fald hvis man skal tro Chanel, der viste dem til deres Pre-Fall 2012-show, og en række andre prominente modehuse fra nær og fjern, der lod modellerne betræde podierne med de berømte uglede totter, som har prydet alle lige fra Bob Marley til Denise Huxtable og Jennifer Aniston.
Men overordnet er det en helt anden, naturlig stemning, der præger hårbilledet lige nu. For lister du dig backstage under de store internationale modeuger, hvor det normalt er næsten umuligt at skære sig gennem skyer af hårspray og bunker af føntørrerledninger, så finder du i stedet pludselig en nærmest zen-agtig ro.

Modellerne får vasket håret i mild shampoo og bliver iført velgørende hovedbundsmassage fremfor stivende stylingprodukter. Der er sågar shows, hvor føntørringen er smidt på porten til fordel for lufttørring. Lyder det som noget for dig? Så er det blot at læse videre. Samme tendens ses nemlig på den røde løber.

Har du modelhår, Hollywood-hår eller diva-hår? Klik her og lær, hvad din frisure siger om dig.

Hollywood- stjerner, der ellers gerne spenderer timer på at få lokkerne til at fylde, lader sig nu fotografere med håret au naturel, uden opsætninger eller farve. Nicole Kidman var en af dem, der fik gevaldig spalteplads med sine naturlige, røde lokker, som alle pludselig kommenterede som langt mere glansfulde og smukke, når de ikke var blegede og farvede. Den smukke model og skuespiller Olivia Palermo er en anden, der hyldes for sin naturlige glans og sine bløde lokker.

Det er i det hele taget en omsiggribende trend at lade håret være og sundt. Rundt omkring dukker hårspaer op og lokker med velduftende olier og afslappende hovedbundsmassage.
For så snart folk har mærket, hvad en hårbehandling kan gøre, både for velbefindende og hår, er der ingen vej tilbage. Akkurat som en ansigtsbehandling inkluderes en håranalyse, en afrensning af hår og hovedbund, en maske og massage, der matcher dine behov. Har du ikke allerede prøvet en sådan, så kan vi varmt anbefale en tur hos Shu Uemura, der inkluderer japanske shiatsu-principper, eller Aveda, der er berømt for deres særlige olier.
Også på hjemmefronten kan du godt begynde at tænke på dit hår på samme måde, som du tænker på din hud. Gode plejerutiner kommer før styling, akkurat som gode cremer kommer før makeup, så spendér først og fremmest dine penge på en god shampoo og balsam. Tænk på din hovedbund som en sart hud, der skal plejes og passes, for er hovedbunden ikke i balance, så er dit hår det heller ikke. Og så handler det i høj grad om livsstil, for dit hår lever, ligesom resten af din krop, af proteiner, mineraler og vigtige vitaminer, og
lever du sundt, har dit hår det bedre. I den forbindelse kan nævnes, at førende hårdoktorer hævder, at dit hår har størst gavn af morgenmaden, så sørg for at spise masser af proteiner som laks, kylling, æg og skyr om morgenen, inden du iler ud ad døren.
Vi ender ved begyndelsen. For det er selvfølgelig stadig helt fint med mere avancerede frisurer og opsætninger, og skulle du være fristet af de famøse Chanel-dreads for en dag, så er der blot at sno håret i små totter, toupere godt og spraye med lak. Det kan sagtens redes ud igen, inden du går i seng, hvis dit
hår vel at mærke er, ja, velplejet og sundt.

Se det skødesløse, uglede look på nogle af tidens mest kendte stilikoner i galleriet.

Her er vinderen af efterårslook-konkurrencen

For tre uger siden lancerede ELLE i samarbejde med Groupon en Instagram-konkurrence her på ELLE.dk.

Konkurrencen gik ud på, at man skulle tage et billede af sig selv i sit bedste efterårs-outfit, lægge det op på Instagram og hashtagge det #groupon_dk.

Vinderen blev Marianne (@misscoy), som har valgt et billede af sig selv iklædt en sort nederdel med lag, en grå t-shirt, som er stoppet ned i nederdelen og en bouchlé-jakke i sæsonens hotteste farve, nemlig bordeaux.

Vi elsker hendes lækre hår og de smukke efterårsblade, som understreger stemningen i billedet.
Tillykke, Marianne!

Læs om selve konkurrencen her.

Pssst …: Følg ELLE på Instagram @elledanmark
Vi følger dem, der følger os!

Vibskov åbner ny butik

Der er godt nyt for alle danske fashionistaer. Henrik Vibskov åbner på fredag endnu en flagship store.

Det kun 32 kvadratmeter lille lokale, designeren er flyttet ind i, ligger på Læderstræde 14 i indre København – lige midt på cafégaden.

Planerne om at udvide butikskoncernen med endnu en butik har ikke ligefrem været længe undervejs. Tværtimod. For ifølge designeren selv var det først for tid dage siden, at designeren og vennen Mads Nørgaard gav ham ideen.

“For ti dage siden ringede Mads Nørgaard og spurgte om vi ville flytte ind i lokalet…tjo, hvornår? Nåa, med det samme… Jo da.. Så nu har vi arbejdet 24/7 i nogle dage og med hjælp fra gamle showinstallationer og andre projekt-objekter har vi sammensat et interiør som sgu er sit helt eget,” siger Vibskov.

Intet Henrik Vibskov-projekt uden humor. Den nye butik bliver kaldt The Matchbox, og det er der en ret enkel grund til.

“Butikken er jo lillebitte, det er nok verdens mindste flagship store. Derfor kalder vi den The Matchbox,” siger designeren selv.

Butikkens sortiment kommer ligesom butikken i Krystalgades til at være et miks af både Vibskovs design og mærker som Ally Capellino, Anntian og Comme des Garcons. Men kom selv og kig, når The Matchbox åbner på fredag den 23. november.

Henrik Vibskov Boutique, Læderstræde 14, 1201 København K.

Marc Jacobs hos Vuitton: En amerikaner i Paris

Louis Vuitton var rette mand på rette sted. I 1854 grundlagde han sit eget kuffert- og taskeværksted. Han, som selv var draget hjemmefra som blot 13-årig bondedreng for at ende som kuffertmager i Paris, forstod nemlig rejsens udfordringer og krav, og han forstod den rejsende. Bagagen skulle fylde mindst muligt, umme mest muligt og beskytte sit indhold bedst muligt, så det kunne pakkes ud i præcis samme stand, som det blev pakket ned.

Det løste han ved at bruge vandafvisende, harpiksbehandlet kanvas, så kufferterne ikke som hidtil behøvede at have en rundet top, for at vandet kunne løbe af, men kunne være flade og dermed både var nemmere at stable og optog mindre plads; aluminiums- og poppeltrækonstruktioner reducerede vægten betydeligt; og det indre blev optimeret som små garderobeskabe med skuffer, æsker og bøjlestænger med plads til alt fra sko og hatte til korsetter og kjoler. Det var intet under, at alle, inklusive Napoleon III’s hustru, kejserinde Eugenie, blev faste kunder.
Alt laves i hånden på egne værksteder af uddannede medarbejdere klædt i beige kitler med brunt logo på lommen samt navn og årstal for ansættelse. Informationer, som de bærer med tydelig stolthed, mens de med sikker hånd bearbejder alt lige fra skindet, der skæres og udnyttes til perfektion, til det printede kanvas, der syes sammen eller limes på trækonstruktionerne med millimeterpræcision, de indre lommer, der skæres op og foldes (knivskarpt) i hånden, messingsømmene med firmaets navn på hovederne, som bankes i et for et med håndkraft og falkeblik, eller de ydre kanter, der med pensel males op i præcis samme farve som tasken. Alt i alt løser værkstedet i Asniere i dag ca. 300 specialfremstillinger om året, alle unikke og under
størst mulig diskretion.

Sådan kunne det hæderkronede franske firma i og for sig godt være blevet ved i al ubemærkethed;
som leverandør af luksustasker og -løsninger til de kræsne få. Men huset Vuitton ville mere. Allerede i selve Monsieur Vuittons tid tog man patent på forskellige taskedesign, og da Claude Vuitton, fjerde generation af familien, i 1960’erne fandt ud af at skabe firmaets indtil da stort set ukendte monogramkanvas i en blødere, smidigere version, så det kunne bruges til håndtasker, og da stilikonet Audrey Hepburn straks forelskede sig i ‘Speedy‘-monogramtasken, fik rejsetaskefirmaet atter lagt den kræsne del af verden for sine fødder.

1997 – enter Marc Jacobs
Marc Jacobs var blevet notorisk berømt og berygtet i modekredse, fordi han som nyansat designer for det traditionelle amerikanske mærke Perry Ellis i 1992 valgte at gå væk fra firmaets preppy look og lancere en grungekollektion. Ansættelsen blev kort, men designeren blev kendt, og i 1997 blev han så lokket til Paris mod titlen chefdesigner og med den opgave at skabe en tøjkollektion i Louis Vuittons navn.
Efter nogle forsigtige første år med respekt for husets pæne, borgerlige side fandt Marc Jacobs ud af dels at skabe opmærksomhed med nogle provokerende og teatralske tøjkollektioner, dels at alliere sig med nytænkende kunstnere, som især peppede Vuittonkernen, taskerne, op. Dermed skabtes de i dag så ikoniske graffiti-versioner af LV-printet i samarbejde med Stephen Sprouse, mangaprint med Takashi Murakami og leopardprint med Richard Prince. Og det viste sig at være præcis det, der skulle til. Produktet, tasker af højeste kvalitet, var der allerede, men de nye looks dannede grundlag for dels at udvide de eksisterende kunders samling, dels at fortælle historien til en endnu bredere kreds – hvilket kun blev cementeret af det væld af kopier, verden blev oversvømmet med i de logoglade 00’ere. De seneste successamarbejder dækker
begge sider af Vuitton-identiteten, dels ultradiskrete rejsetasker af Marc Jacobs muse Sofia Coppola, dels mere larmende prikkede sager fra den 82-årige excentriske japanske kunstner Yayoi Kusama.

Eventyret var ellers ved at få en brat ende, da modehuset Dior pludselig stod uden chefdesigner sidste forår,
efter John Gallianos uheldige exit. Rygterne ville, at Bernard Arnaultville blande LVMH-kortene og lade Marc Jacobs gå til Dior.
Men troldmanden Marc Jacobs valgte at blive hos Louis Vuitton og cementere sin position og betydning der. På den måde minder han om en anden magiker, Karl Lagerfeld, som også har skabt sit navn ved at arbejde under en andens, nemlig Chanel. Og at Marc Jacobs skeler til sin tyske kollega i Paris, er der vist ingen tvivl om. I hvert fald citerer han Lagerfeld i bogen bag mastodontudstillingen Louis Vuitton Marc Jacobs, som blev vist på Les Arts Decoratifs i Paris indtil for nylig:
“Jeg tror, du er nødt til at have en sund respekt og en sund disrespekt for en institution. Du er nødt til at være respektfuld i forhold til at bevare, men du er også nødt til at være respektløs for at udvikle.”

Præcis som Monsieur Vuitton i sin tid, da han revolutionerede rejsekufferterne og dannede grunden for en af denne verdens største succeser, og præcis som Marc Jacobs selv, da han kom til Paris for 15 år siden og viste, at rejsen langtfra er slut.

I galleriet kan du se nogle af Louis Vuittons mest populære tasker.