Modeugen startede med JewlsCph

ELLEs web-team har atter været på catwalken, backstage og inde i krogene med kameraet under modeugen for at kunne invitere vores brugere på ELLE.dk med dér, hvor det sker!

Modeugen startede på Skt. Nikolaj Plads, hvor JewlsCph holdt modeshow for den seneste smykkekollektion.

Vi interviewede designeren, så de kendte og fashionable gæster ankomme i Audier direkte til pressevæggen og fulgte selvfølgelig showet på catwalken.

You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.

Det har ELLEs moderedaktion på i modeugen dag 2

Modeugen i København er i fuld gang, og ELLEs moderedaktion kører fra det ene show til det andet i den fineste Audi.
Men hvad har de egentlig selv på, når de sidder på første række og tjekker den kommende sæsons fashion ud?

Find ud af det, og bliv måske inspireret til din egen stil!
Bladr videre i galleriet og se også, hvad pigerne havde på i går.

Desuden spurgte vi dem om …
Hvad var onsdagens modeuge-højdepunkt?

Josephine Aarkrogh:
“Onsdagens højdepunkt var helt klart Sand-showet, der var stylet enormt lækkert med et aviator-touch. Og Freya Dalsjö, der levede op til alle de (høje) forventninger!”

Cecilie Christiansen:
“Det var klart Benedikte Utzons hele to shows for hhv. Est. 1995 og Great Greenland. Sidstnævnt med sælpelse så smukke, at man havde lyst til at hoppe i hver og en – og førstnævnte med en klart mere stram og rå attitude, end vi tidligere har set fra hendes hånd!”

Johanne Brostrøm:
“Jeg har dækket Stockholm Fashion Week fra mandag til onsdag, så jeg oplevede desværre ikke den første dag i København. Onsdag så jeg til gengæld to virkelig stærke kollektioner fra Altewaisaome og Tiger of Sweden, som jeg klart kan anbefale at kigge nærmere på!”

Mie Juel:
“Onsdagens højdepunkt for mig var uden tvivl Sands show, hvor den internationelle topmodel Kinga Rajzak åbnede showet efterfulgt af samtlige af Danmarks største modeller, heriblandt Caroline Brasch Nielsen, Nadja Bender, Juliane Grüner – og Julier Bugge, en af ELLEs tre forside piger (hende der pryder den blå baggrund) af februar nummeret der er på gaden nu. Et show oplevelse i særklasse med toplækre modeller at kigge på!”

Hvad er der i din taske i dag?

Josephine Aarkrogh:
“I min taske har jeg en læbepomade, visitkort og (desværre) halspastiller. Det er efterhånden en tradition for mig, at modeuge er lig med ondt i halsen. Hvis det så bare var fordi, jeg havde været enormt festlig og ikke en forkølelse!”

Cecilie Christiansen:
Clutch: Balenciaga
Børste: Mason Pearson
Lipbalm: Rudolph Care
Strepsils med citron mod hoste
(Se galleriet)

Johanne Brostrøm:
“Med mig i min taske har jeg telefon, tyggegummi, samt håndcreme og læbepomade fra Rudolph Care til at stå imod vinterkulden.”

Mie Juel:
“I min taske i dag gemmer der sig bl.a. Tromborgs mineralpudder, tilsvarende børste til og min helt uundværlige creme-øjenskygge misty brown.”

Se Sands flotte show + interview med Nadja Bender

Sand er et af modeugens mest prestigefulde shows, og igen i år imponerede de ved at sende nogle af Danmarks og udlandets største modeller på catwalken.

Backstage fik ELLE en snak med modellen Nadja Bender, som lige var kommet hjem efter at have gået Chanels couture-show i Paris.

You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.

 

Fordi god stil staves ‘E-L-L-E’

I modeugen er der endnu mere god stil i de københavnske gader, end der plejer, og ELLEs modeassistenter har været på gaden med et kamera for at få noget af det med hjem!

Lad dig inspirere af fashionistaer fra ind- og udland!

Nye jeans strammer din hud op

Denim til den skønhedsdovne, det er hvad denim-producenten Wrangler har skabt.

Det kan være svært at få skønhedsrutiner og kolde morgener til at gå op, men det vil Wrangler nu gøre noget
ved. De nye ‘Denim Spa’-jeans er fyldt med blødgørende ingredienser indhyllet i mikrokapsler, der frigives, når du har dem på.

Så vil du have flotte ben à la 28-årige Elizabeth Jagger (på billedet), er det da et forsøg værd. Hurra for bløde (og opstrammede) ben uden besvær!

De nye ‘Denim Spa’-jeans fås i tre farver. 800 kr.

Det har ELLEs moderedaktion på i modeugen

Modeugen i København er skudt i gang, ELLEs moderedaktion kører fra det ene show til det andet i den fineste Audi.
Men hvad har man på, når det på den ene side regner, og man på den anden side elsker mode – og det ér modeuge?

Klik igennem galleriet og se, hvad ELLEs moderedaktion har valgt fra klædeskabene.

Desuden har vi spurgt mode-pigerne om følgende:
Hvad glæder du dig MEST til ved modeugen?

Cecilie Christiansen:
“For en gang skyld glæder jeg mig til at feste lidt også (jeg plejer altid at være for træt, men i år VIL jeg holde mig på toppen). Malene Birger fejrer sit brands 10 års jubilæum i Stærekassen i morgen efter sit show, og Dansk holder en lille intim middag i Orangeriet fredag aften – den glæder jeg mig også til.”

Mie Juel:
“Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, men det, jeg glæder mig mest til de kommende dage, er By Malene Birgers 10 års jubilæums-show med efterfølgende fest. Det bliver uden tvivl modeugens højdepunkt!”

Josephine Aarkrogh:
“Som altid glæder jeg mig til de flotte shows, at møde en masse mennesker og måske en fest og generelt bare nogle sjove dage med ELLE-pigerne!”

Hvad er det værste ved modeugen …?

Cecilie Christiansen:
“I år tror jeg det må være regnvejret. ØV det er svært at se chik ud, når alt er lidt småfugtigt.”

Mie Juel:
“Det værste ved Københavns modeuge denne gang er, at det bliver en våd fornøjelse da vejrguderne har lovet regn en masse – og det kommer til at gå ud over frisuren! Heldigvis har jeg Kevin Murphys tørshampoo og min ELLEskede Mason Pearson børste med mig i tasken – de kan til sammen (forhåbentlig) redde mig fra at ligne en hængt kat!”

Josephine Aarkrogh:
“Modeugen er både sjov og inspirerende men det er altså sjovest når vejret er godt!”

ELLE til Stockholm Fashion Week: Se billederne

Mens Københavns modeuge er skudt i gang her til formiddag, synger Stockholms modeuge på sidste vers.

ELLEs assisterende moderedaktør, Johanna Brostrøm, blogger fra Stockholm Fashion Week, som har budt på på masser af fine shows, god musik – en vigtig del af Stockholm Fashion Week – og køligt vintervejr! Og så var Johanne så heldig at møde den skønne svenske skuespillerinde, Alicia Vikander, som sad på første række til de hotteste shows.

Se billeder fra modemiddage, events og shows fra Stockholms modeuge i galleriet nedenfor.
 

Baum und Pferdgarten laver kunstmode

Dette forår har Baum und Pferdgarten ladet sig inspirere af kunstneren Mark Rothko, kendt for sine farverige ‘Color Field’-malerier, en slags color blocking på lærred. Ligheden er ikke til at tage fejl af, og vi er vilde med det!

Den amerikanske abstrakt ekspressionismemaler, Mark Rothko, blev efter anden verdenskrig en af tidens mest indflydelsesrige malere, og derfor er det ikke så mærkeligt, at den danske designduo, Baum und Pferdgarten, hylder ham i deres forårkollektion.

Kjole, 2.199 kr. Plakat, Allposters.dk.

Se moderedaktørens Muuse-favoritter

I forbindele med modeugen, har shoppen muuse.com åbnet en pop-up store i Magasin. Her kan du blandt andet få fingre i den eksklusive kollektion fra vinder af Muuse x Vogue Talents Young Vision Award 2013, Heidi Paula.

Butikken har åbent til og med den 3. februar, og den 31. februar kan du oven i købet møde Heidi Paula og få signeret en skitse eller et stykke tøj.

ELLEs moderedaktør Mie Juel har udvalgt sine seks Muuse-favoritter, så bliv inspireret til lidt ekstravagant modeuge-shopping i galleriet nedenfor.

Psst: Læs mere om Muuse-vinder Heidi Paula

Få Taylor Tomasi Hills stil

Med et job som accessory-ansvarlig, har stilikonet med det ildrøde hår, Taylor Tomasi Hill, øje for detaljer. Det kan være alt fra et par fede sko til en vild farve eller en anderledes silhuet, men uanset outfit er der altid noget skævt og modigt over det.

Taylor Tomasi Hill har været accessoryredaktør for Teen Vogue i USA og stil- og accessoryredaktør for amerikanske Marie Claire, og ligesom moderedaktøren og stilikonet, Miroslava Duma, er Taylor blevet en af street style-fotografernes muser.

I dag arbejder Taylor Tomasi Hill som kreativ direktør for Moda Operandi, og nu kan hun også bryste sig af at have været ugens stilikon på ELLE.dk.

Få hendes stil i galleriet nedenfor!

Rudolph Care fejrer modeugen – og du er inviteret!

Rudolph Care fejrer modeugen – og du er inviteret!

Onsdag d. 30. januar kl. 15-17 i Sephora i Illum står Rudoph Care-teamet – inklusive Andrea Elisabeth Rudolph – klar med et lille glas til de forbipasserende, og samtidig vil der være gode priser og masser af kyndig vejledning at hente på de superlækre produkter.

Kig forbi og få lavet et lækkert billede af dig og dit Rudolph Care-citat og deltag i konkurrencen om Rudolph Care produkter til en værdi af 5.000 kr.

Rudolph Care elsker mennesker med holdninger, og de efterlyser nu sådan nogle i forbindelse med lanceringen af seriens næste produkt.
Hvert Rudolph Care produkt har et unikt citat knyttet til sig, og måske bliver det dit?

Her er vinderen af H&M Design Award 2013

Så blev vinderen af H&M design Award 2013 fundet blandt de 8 finalister, som var udvalgt fra i alt 19 europæiske designskoler.

En international jury bestående af blandt andre modedesigner Jonathan Saunders, redaktør af style.com Tim Blanks, blogger/model Hanneli Mustaparta og selvfølgelig H&Ms designchef Ann- Sofie Johansson faldt for den 26 årige Minju Kim fra Sydkorea som imponerede dommerne med en super gennemført og fantasifuld kollektion inspireret af Manga.

Ud over en præmie på 50.000 euro, fik Minju Kim æren af at vise sin første kollektion og senere hen udvikle et par styles, som vil være at finde i udvalgte H&M-butikker til efteråret.

Godt gået, og tillykke herfra!!

ELLE var til stede, da vinderen af H&M Design Award 2013 blev kåret. Se billederne i galleriet nedenfor.