ELLEs Rosemunde-favoritter

Danske Rosemunde blev lanceret i 2004 og er i dag især kendt for sine skønne basicvarer, som tanktops, toppe og bluser. Men Rosemunde har også en masse skønne jakker, bukser med print m.m., og nu har de åbnet en webshop, så du kan shoppe dine Rosemunde-favoritter hjemmefra.

I anledning af, at den nye webshop er åbnet, har vi valgt vores 10 Rosemunde-favoritter. Vi er blandt andet vilde med den enkle, men rå læderjakke, som giver kant til et feminint look. Vi elsker de behagelige og smukke silkebukser, som er perfekte til forår og som både kan bruges til hverdag og med et par stiletter til en sommerfest.

Find din favorit, og gå foråret og sommeren i møde med nye Rosemunde-fund. Tjek den nye webshop ud på www.rosemunde.dk.

Se alle ELLEs Rosemunde-favoritter i galleriet nedenfor.

Her er de nominerede til ELLE Style Awards

ELLE Style Awards, Danmarks officielle modeprisuddeling, afholdes den 15. maj i Skuespilhuset i København, hvor der inden for 15 kategorier skal uddeles priser til de dygtigste danske modefolk, bedste brands og de mest markante stilikoner. Blandt de nominerede er designer Malene Birger, modefotograf Signe Vilstrup og sangerinde Marie Key.

Den internationalt anerkendte ELLE Style Awards, der afholdes i 17 ud af i alt 43 ELLE-lande, løber for første gang af stablen i Danmark den 15. maj 2013. ELLE Style Awards er modebranchens største prisuddeling, hvor hele branchen sammen med modeentusiaster og toppen af den danske kendisscene samles for at hylde og fejre de allerbedste inden for deres fag – nemlig de personer og brands, der har gjort sig ekstraordinært bemærket i det forgangne år.

Modsat tidligere års modeprisuddelinger, vil der til ELLE Style Awards være et begrænset antal pladser, som er tilgængelige for publikum. Dertil bliver prisuddelingen også produceret til tv og vises på TV3 den 27. maj 2013.

13 priser til de allerbedste og 2 særpriser

Til ELLE Style Awards uddeles der priser inden for 15 kategorier – fra årets model og stylist til årets designer og modebrand. Dertil uddeles også en række mindre branchespecifikke priser til årets sangerinde, årets skuespillerinde, årets mand og cool kvinde, som udover deres primære metier også er yderst fashionable på den røde løber og stilikoner for de mange modeinteresserede danske mænd og kvinder. 13 af de 15 prisvindere udpeges af ELLE Style Awards’ dommerkomité, mens de to sidste særpriser – “ELLE-prisen” og “Læser-prisen” – udpeges af hhv. ELLE og ELLEs læsere.

“Mode er noget, som interesserer og inspirerer alle. Vi vil gerne give noget tilbage til branchen ved at hylde og fejre de allerbedste inden for deres felt. Det gør vi ved at afholde en overdådig og seværdig prisuddeling for den danske modebranche, hvor vi kombinerer awardshowets format med både underholdning og catwalk,” fortæller
Cecilie Christiansen, chefredaktør på dansk ELLE og fortsætter:

“Modebranchen er Danmarks fjerdestørste eksporterhverv, og det er en stor ære for os, at give de mange danske talenter den anerkendelse og opmærksomhed, de fortjener, så vi også i fremtiden har et højt dansk niveau. Vi er stolte af, at dansk og skandinavisk design er noget, man taler om i hele verdenen, og vi benytter enhver lejlighed, vi har, til at slå et slag for dansk mode overfor vores kollegaer i det internationale ELLE-netværk. Det er vigtigt, at udlandet får øjnene op for endnu flere danske talenter, hvad enten der er tale om designere, fotografer, stylister, makeupartister eller andre, der er med til at markedsføre dansk mode.”

ELLE Style Awards 2013 afholdes i samarbejde med L’Oreal Paris, der er hovedsponsor på prisuddelingen. Dertil har ELLE indgået et tæt samarbejde med Ole Lynggaard Copenhagen, som afholder et eksklusivt mode- og smykkeshow i løbet af aftenen og fejrer deres 50 års jubilæum for alle gæsterne ved den efterfølgende efterfest i Skuespilhuset. Charlotte Lynggaard har endvidere designet selve ELLE Style Awards-“statuetten”.

Se alle de nominerede her!

AFSLUTTET: Vind en billet til ELLE Style Awards og et outfit fra Designers Remix

Kom med til årets mode-event, ELLE Style Awards 2013, klædt på fra top til tå af Designers Remix.

ELLE Style Awards, modebranchens flotteste fest, afholdes onsdag den 15. maj i Skuespilhuset i København. Alt, hvad der kan krybe og gå af stilige og modebevidste navne, vil være til stede for at hylde modens dygtigste kræfter. Ved et storstilet prisshow markeres bl.a. Årets Designer, Årets Brand, Årets Sangerinde og Læsernes
Pris. Det er ELLEs redaktion, der indstiller de nominerede, og et dommerpanel bestående af danske modeeksperter, der afgør vinderne.

Du og dine veninder har mulighed for at komme med til den forrygende aften i modens tegn, og derfor udlodder vi ikke bare billetter, men også hele looks til de heldige vindere. I denne måned et komplet outfit fra cool Designers Remix, som du selv vælger i deres butik i Aarhus eller København.

VIND

En billet til ELLE Style Awards 2013 til en værdi af 300 kr. samt et gavekort på 5.000 kr. til tøj og accessories fra Designers Remix’ butikker i Pilestræde 8D, København K, og Store Torv 6, Aarhus. Samlet værdi i alt 5.300 kr.

Svar på spørgsmålet:

Hvem afholder årets største danske modefest?

Sms ELK ESA3 A for ELLE eller ELK ESA3 B for Vi med vovse til 1266.

Pris 7 kr. + alm. sms-takst.

Pris: X kr. + alm. trafiktakst. 14 dages fortrydelsesret. Tjenesten udbydes af Aller Media, Havneholmen 33, 1561 København V, 70 20 75 92 (support alle hverdage 13-16). For at deltage skal man være minimum 18 år.

NB: Konkurrencen er afsluttet, og vinderen er kontaktet.

Se de nominerede: Årets brand

ELLE-redaktionen har været på en hård opgave med at vælge mellem alle de dygtige danske modefolk, men her de så – de 39 personer og brands, man (foruden ELLEs hemmelige pris og Læsernes Pris*) ikke kunne komme udenom i 2012, og som hver og en har fortjent at vinde en ELLE Style Award den 15. maj i Skuespilhuset. Men der er kun 15 vindere … stay tuned!

Årets Brand

Kategorien fokuserer på et (mode-)brand, der har kommerciel succes og plus på bundlinjen, hvilket viser, at køberne ønsker at sikre brandets fortsatte eksistens, har et genkendeligt univers qua kampagner, ambassadører eller lignende, har et kontinuerligt godt udvalg af produkter, som tydeligt udspringer af brandets univers, er tilgængeligt – det skal være nemt at købe noget fra brandet, enten via webshop eller detailhandlen, samt har minimum én butik i Danmark.

By Malene Birger, brand
Hvorfor: Universet er så formfuldendt og hæver barren for danske brands; fra socialt engagement til homeware og kunstprojekter.

InWear, brand
Hvorfor: InWear har gjort tidens cooleste it-piger til deres – i 2012 blogger Hanneli og musiker Freja Loeb.

Designers Remix, brand
Hvorfor: Fejrede 10-års-jubilæum i 2012 med bravour – Danmarks popdronning Medina som ambassadør og kontinuerlige stærke kollektioner gør brandet uundgåeligt.

Se de nominerede: Årets danske hårartist 2013

ELLE-redaktionen har været på en hård opgave med at vælge mellem alle de dygtige danske modefolk, men her de så – de 39 personer og brands, man (foruden ELLEs hemmelige pris og Læsernes Pris*) ikke kunne komme udenom i 2012, og som hver og en har fortjent at vinde en ELLE Style Award den 15. maj i Skuespilhuset. Men der er kun 15 vindere … stay tuned!

Årets danske hårartist

Kategorien fokuserer på en dansk hårartist, der udviser stor ekspertise inden for fagets håndværk og samtidig tør eksperimentere og udfordre det kunstneriske udtryk. De nominerede har udmærket sig i 2012 ved styling af editorials, kampagner og lignende.

Mette Thorsgaard, hårartist
Hvorfor: Hun har kun været tre år i branchen, men er allerede chef-hårartist til shows som Stine Goya og By Malene Birger

Henrik Haue, hårartist
Hvorfor: Står bl.a. bag smukke Helena Christensens hår i Ole Lynggaards kampagner.

Cim Mahony, hårartist
Hvorfor: Med kunder som YSL og Kenzo er han vores største internationale hårartist.

Se de nominerede: Årets danske makeup-artist 2013

ELLE-redaktionen har været på en hård opgave med at vælge mellem alle de dygtige danske modefolk, men her de så – de 39 personer og brands, man (foruden ELLEs hemmelige pris og Læsernes Pris*) ikke kunne komme udenom i 2012, og som hver og en har fortjent at vinde en ELLE Style Award den 15. maj i Skuespilhuset. Men der er kun 15 vindere … stay tuned!

Årets danske makeupartist

Kategorien fokuserer på en dansk makeupartist, der udviser stor ekspertise inden for fagets håndværk og samtidig tør eksperimentere og udfordre det kunstneriske udtryk. De nominerede har udmærket sig i 2012 ved styling af editorials, kampagner og lignende.

Zenia Jæger, makeupartist
Hvorfor: Hun skrev kontrakt med YSL i 2012 og er nu deres chefmakeupartist i Skandinavien

Sine Ginsborg, makeupartist
Hvorfor: Har åbnet sin egen makeupskole og uddanner nu morgendagens makeupartister.

Anne Staunsager, makeupartist
Hvorfor: Hun er danske celebs’ first choice, men laver også kampagner som Designers Remix og By Malene Birger.

Se de nominerede: Årets danske model 2013

ELLE-redaktionen har været på en hård opgave med at vælge mellem alle de dygtige danske modefolk, men her de så – de 39 personer og brands, man (foruden ELLEs hemmelige pris og Læsernes Pris*) ikke kunne komme udenom i 2012, og som hver og en har fortjent at vinde en ELLE Style Award den 15. maj i Skuespilhuset. Men der er kun 15 vindere … stay tuned!

Årets danske model

Kategorien fokuserer på en dansk damemodel, der har haft gennembrud både nationalt og internationalt med shows, editorials og kampagner i modeåret 2012.

Lin, model (2pm)
Hvorfor: Hun havde ikke været model i mange timer, før hun gik eftertragtede shows som Chanel og Céline.

Marikka, model (Scoop)
Hvorfor: Hun prydede By Malene Birgers efterårskampagne og gik et utal af shows.

Nadja Bender, model (Gossip)
Hvorfor: Skød karrieren i gang med at åbne Alexander Wangs show i februar 2012 og er H&M’s kampagneansigt S/S 2013.

Se de nominerede: Årets danske stylist 2013

ELLE-redaktionen har været på en hård opgave med at vælge mellem alle de dygtige danske modefolk, men her de så – de 39 personer og brands, man (foruden ELLEs hemmelige pris og Læsernes Pris*) ikke kunne komme udenom i 2012, og som hver og en har fortjent at vinde en ELLE Style Award den 15. maj i Skuespilhuset. Men der er kun 15 vindere … stay tuned!

Årets danske stylist

Kategorien fokuserer på en dansk stylist, der forstår at formidle sæsonens nyeste trends på en brugbar og tilgængelig måde og samtidig
udviser en stor forståelse for modens historie. De nominerede har udmærket sig i 2012 ved styling af editorials, kampagner og lignende.

Alexandra Carl, stylist
Hvorfor: Kan trods sin unge alder skrive kampagner som Only og Part Two på CV’et. Stylingen er ung, hip og frem for alt rock’n’roll.

Sassie Baré, stylist
Hvorfor: Har en yderst legende tilgang til at fortolke mode og har evnen til at forvandle klude til kostumer med sin kreative tankegang, der gang på gang rykker grænser

Dorothea Gundtoft, stylist
Hvorfor: Hendes cool og inspirerende stil pryder ikke bare danske og internationale magasiner, men har også resulteret i 2013- bogen Fashion Scandinavia.

Se de nominerede: Årets designer

ELLE-redaktionen har været på en hård opgave med at vælge mellem alle de dygtige danske modefolk, men her de så – de 39 personer og brands, man (foruden ELLEs hemmelige pris og Læsernes Pris*) ikke kunne komme udenom i 2012, og som hver og en har fortjent at vinde en ELLE Style Award den 15. maj i Skuespilhuset. Men der er kun 15 vindere … stay tuned!

Årets Designer

Kategorien fokuserer på en designer med et tydeligt design-dna, som følger designeren uanset modehus, eller en designer, som har en unik evne til at sætte sig ind i og løfte et modehus’ dna, en designer, som både har forståelse for den modeinteresserede del af befolkningen og til de produkter, han/hun har designet, og en designer med mod på at integrere deres egne designværdier i den kommercielle side af design. Endeligt skal designeren have minimum seks sæsoner bag sig (ikke nødvendigvis for samme brand).

Malene Birger, By Malene Birger
Hvorfor: I 2012 beviste hun endnu en gang, at hun kan skære alt overflødigt fra og give os præcis det, vi har brug for. Som nu den lille leopardjakke …

Lene Borggaard, InWear frem til februar 2013
Hvorfor: Lene har løftet InWear og formået at give brandet et personligt design med sin cool stil og udstråling.

Charlotte Eskildsen, Designers Remix
Hvorfor: Hun er ikke bange for at eksperimentere med nye former og proportioner, og hun ramte plet med sine slikpasteller, som hun introducerede i foråret 2012.

Se de nominerede: Årets internationale designer

ELLE-redaktionen har været på en hård opgave med at vælge mellem alle de dygtige danske modefolk, men her de så – de 39 personer og brands, man (foruden ELLEs hemmelige pris og Læsernes Pris*) ikke kunne komme udenom i 2012, og som hver og en har fortjent at vinde en ELLE Style Award den 15. maj i Skuespilhuset. Men der er kun 15 vindere … stay tuned!

Årets internationale designer

Kategorien fokuserer på en toneangivende designer, der har g jort sig særligt bemærket internationalt i 2012, og som er repræsenteret i Danmark.

Phoebe Philo for Céline, designer
Hvorfor: Phoebe Philo er konstant på forkant og sætter trenden en sæson før de andre designere, i 2012 med sin smukke origaminimalisme.

Carol Lim og Humberto Leon for Kenzo, designere
Hvorfor: De har pustet nyt liv i det gamle brand og gjort Kenzo både streetcool og tilgængeligt. Sweatshirten med tigerlogoet har ikke været til at komme udenom i 2012.

Maria Grazia Chiuri og Pierpaolo Piccioli for Valentino, designere
Hvorfor: Deres ‘rockstud’-accessories har været helt uundgåelige under modeugerne og har udvidet kundekredsen med et yngre publikum.

Se de nominerede: Årets mand

ELLE-redaktionen har været på en hård opgave med at vælge mellem alle de dygtige danske modefolk, men her de så – de 39 personer og brands, man (foruden ELLEs hemmelige pris og Læsernes Pris*) ikke kunne komme udenom i 2012, og som hver og en har fortjent at vinde en ELLE Style Award den 15. maj i Skuespilhuset. Men der er kun 15 vindere … stay tuned!

Årets mand

Kategorien fokuserer på en dansk mand, der er karismatisk, stilig, dygtig til sit fag, velrenommeret inden for sit felt samt har markeret sig i 2012.

Mads Mikkelsen, skuespiller
Hvorfor: Hans 2012-film, Jagten og En kongelig affære, er begge blevet prisnominerede. Selv vandt han Best Actor for sin rolle i Jagten i Cannes.

Mikkel Hansen, håndboldspiller
Hvorfor: Har gjort håndbold til nationalsport nummer ét! Vandt EM med landsholdet. Kom til franske PSG efter danske AG. Nomineret til Verdens Bedste Håndboldspiller 2012 – en titel han vandt for 2011.

Nikolaj Lie Kaas, skuespiller
Hvorfor: Var ganske enkelt suveræn i Forbrydelsen 3. Modtog desuden i 2012 et hav af priser for rollen i Dirch: Lauritzen, Årets Svend, Zulu, Bodil og Robert.

Se de nominerede: Årets modefotograf

ELLE-redaktionen har været på en hård opgave med at vælge mellem alle de dygtige danske modefolk, men her de så – de 39 personer og brands, man (foruden ELLEs hemmelige pris og Læsernes Pris*) ikke kunne komme udenom i 2012, og som hver og en har fortjent at vinde en ELLE Style Award den 15. maj i Skuespilhuset. Men der er kun 15 vindere … stay tuned!

Årets modefotograf

Kategorien fokuserer på en dansk modefotograf, der udviser en forståelse for modens historie og de nyeste trends i en fin balance mellem det kunstneriske og kommercielle. De nominerede har udmærket sig i 2012 ved skydning af editorials, kampagner og lignende.

Signe Vilstrup, fotograf
Hvorfor: Skaber udanske, ekstraordinært poetiske universer og derigennem ikoniske billeder. Er især fænomenal til at portrættere kvinder, så de fremstår femmes fatales.

Olivia Frølich, fotograf
Hvorfor: Stor alsidighed med universer fra den ene yderlighed til den anden, altid ledsaget af en rå kant og masser af sexappeal!

Oliver Stalmans, fotograf
Hvorfor: Har sin unge alder til trods et stærkt dna med en både eksperimenterende og samtidig helt ren og ubesværet billedstil.