Se billeder fra Secret Boudoir

Forretningskvinden bag Secret Boudoir, Tine Willumsen, havde i går ladet Odd Fellow Palæet omdanne til ét kæmpe overflødighedshorn af luksus for de inviterede kvindelige gæster til Secret Boudoir.

Luksus en masse

De eksklusive partnere illustrerede aftenens tema “All the Secret Facets of Women”. Green Square sørgede for antikviteter i perfekt samspil med blomsterkunst fra Erik Buch, og Trash Couture fuldendte billedet med modeller i couturekjoler, der bevægede sig rundt i det smukke rokokopalæ. Skodsborg Kurhotel & Spa nord for København viste deres mange muligheder for sport og velvære på det nyrenoverede hotel, og Wolford viste lækkert og kropsnært strik og spændende accessories, mens Valisère viste pikant og eksklusivt fransk lingeri. Max Factor stod for det sofistikerede look på modellerne mens den kendte boutique, Kassandra, stod for de prominente sko og tasker fra Valentino og Saint Laurent. Jimmy Choo præsterede deres nye duft “Flash” og buntmager Sten Bergström viste et udvalg af pelse og veste til forårets kolde aftener.

Gæsterne kunne samtidigt nyde lækre kanapeer fra kokken Louisa Lorang, drinks fra Baileys og Tanqueray Ten og chokolader fra Anthon Berg, mens de hyggede sig i Sensory Boudoir, hvor der kunne røres, høres, duftes og smages på alle de lækre produkter.

En af de mange gæster var sangerinden Medina, som sædvanen tro så skøn ud med brune ben og et stort smil. Til gengæld var lokkerne vist blevet lysere, og Medina havde ladet sin vintergarderobe blive hjemme og havde i stedet valgt et skønt hvidt og pudderfarvet look, som passede perfekt til gårdagens forårsvejr.

Se Medinas forårslook og billeder fra Secret Boudoir i galleriet nedenfor.

Afstemning: Hvem er Årets Stilikon?

D. 15. maj overrækkes årets læserpris ril landets største stilikon ved ELLE Style Awards i Skuespilhuset i København. Hvem skal have prisen? Du bestemmer!

Dommerkommitéen siger om prisen for Årets Stilikon:
“Kategorien fokuserer på et stilikon, som har sat modedagsordenen i 2012. Hun/han har været dygtig til at tage tidens trends og tendenser til sig uden at gå på kompromis med sin personlige stil. Han/hun har således med sin personlige stil skabt et genkendeligt univers, som beundres af ELLEs læsere”.

Vi bad jer, vores læsere, om at maile bud på, hvilke tre danske kvinder, der fortjente at blive nomineret til Læserprisen, og disse tre stilfulde kvinder, Medina, Christiane Schaumburg-Müller og Caroline Fleming, var dem, der fik flest nomineringer.

Hvem skal vinde Læser-prisen?
 

Læs mere om Caroline Flemings stil og stem på hende som Årets Stilikon her.

Læs mere om Christiane Schaumburg-Müllers stil og stem på hende som Årets Stilikon her.

Læs mere om Medinas stil og stem på hende som Årets Stilikon her.

Caroline Fleming

Smukke Caroline Fleming gjorde for alvor indtog i Danmarks modeglade hjerter, da hun optrådte som vært i Danmarks næste topmodel.

Siden har hun inspireret med sin luksuriøse storbystil, der altid emmer af kvalitet og selvsikkerhed. ‘

Hun ses gerne i Londons gader iført skinny jeans og solbriller, med en Birkin Bag over den ene arm, et (lækkert) barn på den anden, og med den obligatoriske Star Bucks kop i to go.

Caroline Flemming er Danmarks internationale stilikon.

Læs også: Caroline Fleming: Tiden med Bendtner var et eventyr…

Christiane Schaumburg-Müller

Altid smilende Christiane er en darling på dansk tv og en rigtig fashionista.

Læs ELLEs stil-interview med Christiane her

Når ikke hun er iført underskønne gallakjoler på TV, agerer hun stilikon for massevis af modeinteresserede kvinder, som inspireres af Christianes stil, som er både cool, klassisk og eksklusiv.

På shopping med Christiane – klik her

Hun ses gerne i jeans, skjorte og høje hæle eller i et cool sort outfit med flade støvler og en moderigtig leopardtaske over armen. Med sin kærlighed til danske brands er Christiane desuden en forbilledlig repræsentant for dansk mode.

Klik her for at stemme på Christiane Chaumburg-Müller som Årets Stilikon!

Medina

Danmarks ukronede popdronning inspirerer med sin glamourøse stil på scenen såvel som off duty.

Læs ELLEs stilinterview med Medina her

Medina tager sæsonens trends til sig og fortolker dem i sin personlige divastil ved at tilsætte pels, lakerede negle og (tårn)høje hæle.

På shopping med Medina – klik her

Medina har rigtig mange Louboutin-stiletter, som hun bruger til at gøre sine lange ben endnu længere, og hun matcher de glamourøse hæle med feminine kjoler eller et par cool leggings samt de obligatoriske sexede, røde læber.

Klik her for at stemme på Medina som Årets Stilikon!

Nyheder i Louboutins danske butik

Sommer er lig med stiletter, nederdele og (forhåbentlig solbrune) ben.
Og disse ben må meget gerne være iklædt stiletter. Og disse stiletter må meget gerne være fra Louboutin.

Louboutin-butikken i Grønnegade 6 i København har netop fået nye varer på hylderne!
Klik igennem galleriet og se de smukke sko og find måske det par, som passer perfekt til din sommerfest!

Fashion Safari: 10 fund med dyreprint

Sko, tøj, tasker, vi vil have det hele og helst med dyreprint. Butikkerne bugner med tigerprint, leoprint og slangeskind, og derfor er ELLE taget på Fashion Safari og har fundet 10 uundværlige forårsitems til din garderobe.

Pep et enkelt hverdagslook op med et par loafers med spidse snuder, som dem fra 3.1 Phillip Lim, eller bliv klar til festivalsæsonen med et par gummistøvler fra Dolce & Gabbana, kongerne af dyreprint. Du kan også nøjes med at pynte din iPad med et fint leo sleeve eller gå sommeren i møde iført et par solbriller fra Illesteva + Zac Posen med leopardpletter.

Find din indre katteelsker frem og kom med på safari i galleriet nedenfor.

Her er de: Modeværterne til ELLE Style Awards 2013

Modeværterne til årets største modebegivenhed er fundet

Det bliver Pernille Rosendahl og Adam Duvå Hall, der skal styre uddelingen af modepriserne ved ELLE Style Awards, der afholdes for første gang i Danmark den 15. maj. ELLE Style Awards er Danmarks officielle modeprisoverrækkelse, hvor der skal uddeles 15 prestigefulde priser til de bedste inden for danske mode.

Hun er sangerinde, stilikon og skuespiller. Han er tv-vært, radiovært og komiker. Den 15. maj 2013 skal Pernille Rosendahl (41) og Adam Duvå Hall (37) styre slagets gang, når hele den danske modebranche sammen med stilige fashionistaer og toppen af den danske kendisscene samles i Skuespilhuset i København for at hylde og fejre de allerbedste inden for deres fag – nemlig de personer og brands, der har gjort sig ekstraordinært bemærket i det forgangne år.

Pernille Rosendahl, der debuterede som skuespiller i teaterkoncerten Hey Jude i december 2012, ser frem til også at kunne skrive modevært på CV’et.

“Det er med en stor portion ærefrygt, at jeg har sagt ja. Jeg ser ikke mig selv som en del af modebranchen, men er mere sådan en, der får lov at svæve over vandene og se på branchen med barneglade øjne. Derfor glæder jeg mig til at være vært, hylde branchen og fortælle om de succeser, der er inden for dansk mode,” fortæller Pernille Rosendahl.

Pernille Rosendahl, der selv har inspireret mange danske kvinder med sin cool stil, siden hun brød igennem med Swan Lee i 2001, er stor fan af dansk mode.

“Vi er heldige her i Danmark, fordi vi har så mange danske designere, vi kan plukke ned fra hylderne. Der er meget mod i dansk mode, det er vellavet og innovativt, og der er virkelig sket meget i den danske modebranche de seneste 10 år. Det har været interessant at stå på sidelinjen og se alle de små brands bygge sig op og blive store og flotte,” fortæller Pernille Rosendahl.

I alt 39 personer og brands er indstillet til ELLE Style Awards, bl.a. Årets danske designer, Årets brand og Årets cool kvinde. 13 af de 15 prisvindere udpeges af ELLE Style Awards’ dommerkomité, mens de to sidste særpriser – “ELLE-prisen” og “Læser-prisen” – udpeges af hhv. ELLE og ELLEs læsere.

ELLE Style Awards kombinerer awardshowets format med både modeshow og underholdning – dertil vil en række kendte danskere optræde som presenters og prisuddelere i løbet af aftenen. Modsat tidligere års modeprisuddelinger, vil der til ELLE Style Awards være et begrænset antal pladser tilgængelige for publikum, og prisuddelingen bliver optaget til tv og vises på TV3 den 27. maj 2013.

Se de nominerede til ELLE Style Awards 2013

Køb billet til ELLE Style Awards 2013

Bliv skøn med forførende lingeri

Bliv forførende lækker med et skønt lingerisæt, og gå foråret i møde med oprejst pande, klar til sommerens transparente toppe og florlette kjoler.

Selvom man ikke kan se det, vil man gerne have noget pænt og lækkert undertøj, man føler sig godt tilpas i. Derfor har ELLE fundet 9 skønne lingeri-sæt til dig, hvad enten du er til fine blonder, som hos Elle MacPherson, eller den lidt mere sjove og farverige udgave, som hos Underprotection.

Find dit favoritsæt i galleriet nedenfor.

Stella McCartney: Det er ikke min stil at prædike

Stella McCartney har været i Danmark. Fredag den 12. april mødte ELLE Stella McCartney til reception i Stella McCartney-butikken på Ny Østergade i København. Her fik vi en snak om trends og selvfølgelig designetik og bæredygtighed, som er temaet i denne måneds ELLE.

Stella McCartney: Jeg er ikke fan af trends

“Ordet trend skræmmer mig altid, for jeg forsøger at designe tøj, som er tidløst”, siger Stella McCartney til ELLE, da vi spørger hende, hvilke trends, hun mener denne sæsons kollektion har været med til at skabe.

Den smukke Beatles-arving taler venligt, tager sig tid og svarer eftertænksomt på hvert spørgsmål – også selvom hun har skullet svare på nogle af de samme spørgsmål flere gange i træk. Men hun er i godt humør, for hun elsker København, som hun har besøgt flere gange, og hun har glædet sig til at se sin butik for første gang.

I butikken hænger den nye forårskollektion, som også butikspersonalet er klædt i. Det glæder McCartney at se tøjet ‘i virkeligheden’, og hun er især stolt af denne kollektion, som hun mener er meget direkte i sit udtryk, med stærke farver, modige print og moderne snit.

“Kollektionen er næsten barnligt ligetil og ren i sit udtryk,” siger hun.

Etisk design

Stella McCartney er som modehus kendt for ikke at bruge pels eller skind, for chefen er vegetar og værner om miljøet. Alligevel har mærkets tasker og sko kunnet konkurrere med de italienske og franske modehuses skindvarer.

“Det er meget anderledes, når man griber en designproces an på en ukonventionel måde. Vi er nødt til at udfordre os selv og alt det, vi gør, og det er spændende,” siger Stella til ELLE og tilføjer: “Jeg synes, at hele modebranchen bør overveje, hvilke materialer de bruger, hvordan de bliver skabt og hvordan de kan bruges.”

Trods det billede, medierne til tider har tegnet af Stella, som en designer, der går mere op i etik end i tøjet, er etikken sekundær, hvis man spørger Stella. Det vigtigste er at skabe en luksuriøs kollektion, som forbrugerne rent faktisk ønsker at gå med.

“Vi vil først og fremmest skabe smukke, luksuriøse klæder, som alle vil have, og forhåbentlig hjælper det det andet på vej – så hvis et dyr ikke dør, så er det skønt,” siger Stella.

“Jeg er omringet af designere, som arbejder på en relativt konventionel måde, hvor de bruger læder og pels – mht. produkt – men jeg håber, at flere designere er ved at blive mere opmærksomme på problemet. Men jeg vil ikke prædike. Det er ikke min stil,” siger hun afslutningsvis med et venligt smil.

Stella McCartney, Ny Østergade 7, København K

Scarlett johanssons billige (og ildelugtende!) skønhedstip

Scarlett Johansson ligner en, der bruger rigtig mange penge på plejeprodukter til sin hud.
Men det passer ikke helt – hun bruger faktisk også noget, som de flestes pengepunge kan holde til.

I den britiske februar-udgave af ELLE afslørede den smukke skuespillerinde, at hun bruger æblecidereddike til at rense huden med, og dét er et produkt, man kan anskaffe sig for ganske få penge i de fleste supermarkeder.

“For noget tid siden begyndte jeg at researche lidt på naturlig hudpleje. Det er nemlig en god måde at behandle sin hud på, fordi du undgår alle de hårde kemikalier, som en dermatolog vil anbefale”, udtalte Scarlett Johansson til ELLE.

Scarlett Johansson mener selv, hun er ekspert i hudsygdomme.

Det kan den også hjælpe på

Æblecidereddiken hjælper på at balancere kroppens naturlige ph-værdi og give mere glød. Den har altså lidt samme funktion som en toner, man ofte kan risikere at betale dyrt for.

“Hvis din hud er lidt problematisk, og du f.eks. får en del urenheder, kan den virkelig virke healende. Det lugter lidt, men hvis du ikke skal sove sammen med en kæreste, så brug det og mærk effekten”, lyder rådet fra den populære stjerne.

Du kan faktisk bruge æblecidereddike til rigtig mange skønhedsting. Den kan virke rensende for håret og give shine. Den kan også virke mod neglesvamp og lindre solskoldninger.

Se billeder af den smukke Scarlett Johansson klædt ud som mand. Kan du kende hende?

Se de nominerede: Årets cool kvinde

ELLE-redaktionen har været på en hård opgave med at vælge mellem alle de dygtige danske modefolk, men her de så – de 39 personer og brands, man (foruden ELLEs hemmelige pris og Læsernes Pris*) ikke kunne komme udenom i 2012, og som hver og en har fortjent at vinde en ELLE Style Award den 15. maj i Skuespilhuset. Men der er kun 15 vindere … stay tuned!

Årets cool kvinde

Kategorien fokuserer på en dansk kvinde, der har (lange) ben i næsen, er stilfuld, har gjort en forskel i 2012
og er én, vi ser op til og lader os inspirere af.

Susanne Bier, filminstruktør
Hvorfor: 2011’s Oscar blev i 2012 fulgt op af megahittet Den skaldede frisør.

Lise Nørgaard, journalist og forfatter
Hvorfor: Matador lagde gaderne øde igen, igen i 2012, og så er Lise Nørgaard et lysende eksempel på, at coolness er uden alder.

Marise Østergaard, butiksejer og entreprenør
Hvorfor: Trodsede finanskrisen og åbnede i 2012 butikkerne Marc Jacobs og Stella McCartney i København samt Line & Jo og Marc by Marc Jacobs i Stockholm.