Bryllupsfeber – 12 fund til bryllupsfesten

Det er højsæson for bryllupper, og er du blandt de mange, der skal med som gæst til et af sommerens adskillige bryllupper, guider ELLE dig her til nogle fine bryllupsting, du kan anskaffe dig, hvis du står og mangler lidt inspiration eller bare har lyst til at pynte dig lidt ekstra.

Sats på statementsmykker og kjoler med smukke detaljer – det er nu du har chancen for at leve prinsessedrømmen ud! Uanset dit budget er der fine kjoler, som er perfekt til både middag og efterfølgende dans.Tilsæt blot lidt bling, et par smukke stiletter (eller flade sko) og husk en fin festtaske, så er du klar til bryllupssæsonen.

Se 12 skønne bryllupsfund i galleriet nedenfor.

10 netbutikker, du skal kende

Vi elsker at shoppe på nettet! Her er der ingen åbningstider, man skal forholde sig til, ingen kø, ingen fare for at tabe ting på gulvet… På nettet kan man frit klikke sig rundt og finde det, man skal bruge (eller bare vil have) i ro og mag.

Se også Medinas nye, korte, lyse frisure!

Men det digitale univers kan også være lidt uoverskueligt, hvis man ikke ved, hvor man skal shoppe henne. Der er uendeligt mange muligheder, men hvor får man den bedste onlineservice? Fra hvilken shop modtager man sine varer i den smukkeste indpakning? En shoppeoplevelse på nettet skal også være noget helt særligt, og der er bare nogle butikker, som altid formår at overraske, forkæle og byde velkommen i deres univers på smukkeste vis.

Derfor har vi samlet nogle af vores favorit-destinationer på nettet. Dit nye drømmekøb, den perfekte gave eller bare lidt inspiration er kun et klik væk – se 10 onlinebutikker, du skal kende i galleriet nedenfor!

Få 20% rabat på solcreme i ELLEs shop

Det er for alvor blevet tid til at finde solcremen frem. Man kan mærke, at temperaturen stiger – det er blevet sommer! Det betyder dog også, at vi skal huske at beskytte huden mod solens skadelige stråler.

Derfor får du i denne uge 20% rabat på solcremer i ELLEs shop. Her finder du blandt andet solcremer fra Tromborg og Karmameju, som laver luksuriøse og rene produkter.

Det eneste, du skal gøre, for at få rabatten, er at indtaste rabatkoden ‘ELLESOL’.

Tilbuddet gælder fra mandag den 3. juni til og med søndag den 9. juni.

Køb din solcreme her!

Se billederne: Sephora fejrer 1-år fødselsdag

Tillykke Sephora

ELLE var med til 1-års fødselsdagsfejring af Sephora i Illum

Sephora i Illum fejrer i disse dage 1-års fødselsdag. Og hvilken fejring! Kult-mærket Nars er netop landet på hylderne med alt fra hudpleje, øjenskygger, foundations, lakker og naturligvis deres bestsellers: blushes og highlightere. Denne sommer har Nars desuden lavet et designsamarbejde med Pierre Hardy, der blandt andet tæller lakker i lækre farver – du skal dog skynde dig, hvis du vil have fat i et sæt, der er nemlig kun 50 stk! (Et sæt, der består af to lakker koster 190 kr.)

Noget andet nyt hos Sephora er Benefits populære ‘brow bar’, hvor du kan få fikset og farvet dine bryn. På verdensplan findes der mere end 800 Benefit Brow Bars, men det er først nu, at vi også får glæde af det herhjemme. Frem til på lørdag får du 30 % rabat på behandlingerne, som kan bestilles online eller ved at kigge forbi, de har nemlig også walk-in-tider – altså tider hvor du bare kommer ind fra gaden og får behandlingen med det samme.

Hip hip hurra for Sephora!

Webt-TV: Se hele ELLE Style Awards-showet!

Har du ikke set ELLE Style Awards-showet, eller vil du gerne se det igen – og måske igen, igen? Ja, så kan du nu se hele showet lige her på ELLE.dk.

Oplev værterne, Pernille Rosendahl og Adam Duvå Hall, i charmerende pingpong-dialog, se Private optræde med deres nye hit ‘Hell ain’t a bad place to be’, se om Nikolaj Lie Kaas takker for den rigtige pris, se drengene fra P3s radioprogram, Monte Carlo, uddele prisen for årets model og selvfølgelig, hvordan vinderne reagerer, når de modtager en pris.

Se hele showet her:

You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.

 

Se også ELLEs video fra den røde løber!

Det skal du opleve i juni

Vil du have inspiration til oplevelser i juni? Her får du fire kunstoplevelser, du ikke må gå glip af.

Henrik Vibskov, Danmarks eklektiske superstar-designer, folder sin kreativitet ud i fuldt flor over to etager i den velestimerede smukke kunsthal Gl Strand i hjertet af København. Vibskov arbejder i et unikt tværæstetisk krydsfelt, og Neck Plus Ultra er en vild, men skarp installation, der søger at skabe mening i komplicerede strukturer via tunneler og telte, fugleben og strikkede skulpturer. Farverigt, humoristisk og lækkert.
Gl Strand, København K, 25.05.-08.09.13.

Så’ der afgang Danmark har tre kunstakademier: det jyske, det fynske og Københavns. Netop nu klækkes et nyt hold studerende inkl. superspændende afgangsudstillinger, så tag pulsen på den danske kunstscene og spot måske den næste Olafur Eliasson eller Eckersberg.
København: Kunsthal Charlottenborg, til 11.08.13. Aarhus: Kunsthal Aarhus, til 02.06.13. Odense: Brandts Klædefabrik, 31.05.-04.08.13.

Yoko Ono Lennons enke fylder 80 år, og det fejrer Louisiana med en stor retrospektiv udstilling, Half-A-Wind Show, der skal ses! Glæd dig til et udvalg af den avantgardistiske kunstners mest karakteristiske værker fra især 1960-70’erne, som havde en afgørende indflydelse på Fluxus-bevægelsen og koncept og performancekunsten. Derudover vises flere større installationer og helt nye værker samt indblik i Yoko Onos store engagement for fred og menneskerettigheder.
Louisiana, Humlebæk, 07.06.-29.09.13.

Kultmodemagasin Stockholm New udkom bare 12 gange fra 1992 til ’02, men billederne (af bl.a. Mikael Jansson, Mario Testino og Julia Hetta) er så tidløse og cool, at de nu udstilles side om side med inspirationen; klassiske malerier af bl.a. Carl Larsson og Hammershøi. Så absolut en rejse værd!
Thielska Galleriet, Stockholm, 01.06.-01.08.13.

Her er månedens bog

Mon dieu! Hun var fortryllende fransk, Alice ‘Kiki’ Prin, som uden konkurrence blev kåret til dronningen af Montparnasse dengang i mellemkrigstiden, hvor pariserkvarteret var verdens kunstcentrum. Smukke Kiki var kunstnernes muse, elskerinde og veninde; fascinerende, hvad end hun sad model uden en trevl, dansede på bordene eller sang chansons.

Igennem 1920’erne var hun den amerikanske surrealismekunstner Man Rays kæreste, og hun har lagt krop og sjæl til nogle af hans vigtigste værker, bl.a. Le Violon d’Ingres med Kiki set bagfra med celloens nøgler malet på kroppen. Hun kunne dog ikke holde sig til en enkelt mand; besat af at leve i nuet, som hun var. Med en evig optimisme kom hun igennem sit ofte temmelig barske liv med et smil på læben og forstod at skabe fest, hvor end hun kom. Men Kiki var også en stakkel; et uønsket barn, der voksede op hos sin bedstemor, tidligt fløj fra reden og hutlede sig igennem dagen og vejen – de sidste mange år af hendes korte liv (1901-53) som kokainmisbruger.

Da hun døde, mente mange, at Montparnasses æra for alvor var slut. Om du er ny eller garvet inden for graphic novel-genren (tegneserier i romanform) vil du ganske enkelt elske bogen om Kiki – den er charmerende og økonomisk tegnet og fortalt, og Kiki går lige i hjertet, præcis som da hun nedlagde mænd (og et par kvinder) på stribe i Paris og omegn. Une vraie parisienne.

‘Kiki fra Montparnasse’, originaltekst skrevet af José-Louis Bocquet og tegnet af Catel. Oversat af Dorthe Frei Christensen, og udgivet af Forlaget Fahrenheit.

ELLEs anmeldelse: EEEEEE

Psst … Danmarks store tegneseriepris, Ping-prisen, uddeles den 1. juni i Lille Vega. Hold øje med vinderne på tegneseriesitet www.Nummer9.dk.

Se BOSS’ modeshow i Shanghai

Så er det nu: BOSS’ modeshow i Shanghai løber af stablen, og omkring 1.000 fashionistaer fra hele verden indtager deres pladser på showvenue: Power Station of Art, Kinas første offentlige museum for moderne kunst.

Showet, som i øvrigt har to danske topmodeller på catwalken, Nadja Bender og Mathias Lauridsen, bliver streamet direkte i dag fra kl. 15.15, dansk tid, og du kan se det hele live på din computerskærm. Der vises ligeledes interviews fra den røde løber, samt backstage rapportering.

Nadja og Mathias er ikke det eneste danske islæt i Shanghai. I forbindelse med BOSS-showet lanceres en kampagne- og teaserfilm med titlen “Shanghai Affairs”, der er produceret af to danske talenter: fotograf og producer Noam Griegst og musikproducer Anders Trentemøller.

Showet præsenterer BOSS herre- og damekollektionen for vinteren 2013 under overskriften “Conceptual Luxury”. Kollektionen viser bløde linjer, voluminøse former og feminin elegance på damesiden, mens herrekollektionen præsenterer klassiske snit og dobbeltradet jakker med eksklusive detaljer, som læder- og pelsrevers i en farveskala af mørke nuancer som aubergine, dueblå og dyb grøn.

Se showet her!

Sådan får du forsidelooket

Se med her, hvis du ønsker at være pariser-chik og smuk som skønne Nadja Bender, der lige så fint pynter forsiden på dette nummer af ELLE. Temaet er fransk, for hvem elsker ikke de charmerende franske gader, de store modehuse, Paris og alt det, som landet ellers byder på?

Sommeren er trådt ind og det skal fejres med bare ben og friske fersken farver. Det skal være feminint, råt og (selvfølgelig) med et touch af Chanel.

ELLE har samlet 10 fund, som giver dig stilen. Shop dem i galleriet nedenfor.

Opskrift på syndige Snickers macarons

Er du vild med Snickers, vil denne macarons opskrift få dit hjerte til at banke dobbeltslag. Denne macarons opskrift består af en chokolade-makronbund, et tyndt lag peanutbutter, mørk chokolade ganache, karamel, lidt peanut praline og endelig en chokolade-makronbund mere.

Macarons – det skal du bruge i din Snickers macarons opskrift

12 små macarons

Makronbunde

43 g mandler (eller mandelmel)
75 g flormelis
1 stor æggehvide
25 g sukker
6 g kakao

Chokolade ganache

50 g fløde
100 g mørk chokolade

Peanutbutter
Karamel (købt eller hjemmelavet f.eks. på kondenseret mælk).

Peanutpraline
20 g peanuts (gerne saltede)
40 g sukker

Macarons – sådan laver du Snickers macarons

Makronbunde


Smut mandlerne, og blend dem til fint mandelmel. Hæld flormelis og kakao ned til mandelmelet, og blend videre. Si blandingen. Hæld æggehvide og sukker i en skål, og pisk ved laveste hastighed i cirka et minut. Pisk derefter ved højeste hastighed i et par minutter – indtil marengsen danner bløde toppe.Vend mandelblandingen i hviderne. (Pres dejen mod siderne af skålen med en dejskraber – cirka 35 gange.)

Hæld blandingen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt små runde cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir.Lad de ubagte bunde tørre ved stuetemperatur i cirka en halv time. Drys lidt peanutpraline på hver bund. Bag dem ved 160 grader i cirka 12 min.

Chokolade ganache
Hak chokoladen fint, og kom den i en skål. Bring piskefløde i kog. Hæld langsomt fløden over chokoladen og rør rundt, indtil chokoladen er smeltet. Afkøl ganachen – indtil den har den ønskede konsistens.

Peanutpraline
Varm peanuts og sukker på en pande. Rør rundt – til sukkeret er smeltet og har fået en fin lysebrun farve. Hæld massen ud på bagepapir, og lad den køle af. Blend peanutpralinen, og sæt den til side.

Macaron-opbygning
Tag en makronbund, læg et tyndt lag peanutbutter, så et lag chokoladeganache, så lidt karamel, så lidt peanutpraline og endelig en bund mere som top. Opbevar dem i lufttæt beholder i køleskabet indtil servering.

De syndige Snickers macarons kan sagtens holde sig i et par uger i køleskabet. Hvis de ikke bliver spist inden.

Få Beate Billes skønhedstips

Nogle af Danmarks mest stilfulde kvinder, Pernille Rosendahl, Laura Christensen, Christiane Schaumburg-Müller og Beate Bille, fik forud for Elle Style Awards fixet lokkerne og lagt makeuppen i L’Oréal Paris’ lounge.
Her delte de deres allerbedste skønhedstips – og her får du Beate Billes!

Hvad er dit bedste skønhedstip?

Lev sundt, så får du en flot og lækker hud – og plej den med produkter, der giver glød.

Hvad er dit yndlingsprodukt?
Jeg er meget til en god serum til huden, så den får rigeligt med fugt.

Foretrækker du hverdagslook eller fest-make-up?
Jeg nyder hverdagens spejlbillede, hvor jeg kan kende mig selv, men i den rigtige sammenhæng elsker jeg da den store fest make-up.

Hvad er glamour for dig?
Når kvinder har en udstråling der er eksklusiv og ‘striking’. Det er glamourøst, når man kan se at, en kvinde hviler i sig selv, og også ville være smuk uden make-up og lang kjole.

Bruger du make-up hver dag?
Nej, aldrig på øjnene til daglig

Er der noget du ikke forlader dit hjem uden?
Jeg har altid lip gloss og concealer på.

Få fingrene i Caroline Flemings designertøj til spotpris

Topmodel-værtinden, Caroline Fleming, blev af ELLEs læsere nomineret overfor Medina og Christiane Schaumburg-Müller, til at kunne modtage ELLEs læserpris, Årets Stilikon, ved ELLE Style Awards d. 16. maj.

Og nu har du chancen for at få fingrene i Caroline Flemings dyre designertøj, idet hun sælger ud af sit velasorterede klædeskab.

Caroline Fleming vil være til stede til eventet, hvor hun vil signere sin strømpebuksekollektion “BEAUTIFUL LEGS BY CAROLINE FLEMING”

Der vil være tøj, sko og tasker fra Chanel, Louboutin, Chloé, Heartmade, Pureheart, By Melene Birger og mange flere.
En del af overskuddet fra slaget donerer Caroline Fleming til velgørenhed.

Du kan nå at shoppe i Caroline Flemings garderobe

Tirsdag d. 28. maj kl. 16 – 19
Onsdag d. 29. kl. 12 – 17

Fashionistas Luksus Outlet
Gothersgade 101, parterre
1123 København K.

Smugkig på Caroline Flemings stil i galleriet nedenfor.