ELLE fylder i denne måned 5 år, og derfor bringer vi i magasinet en række interviews med nogle af de kvinder, der har været umulige at komme uden om de sidste fem år, for at høre, hvad deres fem år er gået med.
Siden Medinas single ‘Kun for mig’ udkom den 22. september 2008 – samme dag som det første danske ELLE kom på gaden – har det ene hit fulgt det næste. Hun har udgivet tre danske album og to engelske. Hun er helt uundgåelig i mediebilledet – på godt og ondt – og så vandt hun en ELLE Style Award for Årets Stilikon 2013.
I september 2008 kom ‘Kun for mig’ ud, og fra da af begyndte det at gå stærkt. Det er meget sjovt, at den har haft så lang levetid, og faktisk er den stadig ny for mange rundt omkring i verden. Jeg har det sådan, at jeg ikke kan se, hvorfor jeg ikke skulle have fået så meget succes. Selvfølgelig er jeg bare et menneske, der kan tvivle på mig selv og tænke: ‘Hvordan skal det her gå?’ Jeg kan gå med en masse bange tanker, for jeg har aldrig haft en plan B, så jeg har ikke vidst, hvad jeg ellers skulle lave.
Er du tilfreds med din udvikling?
Ja, det er jeg bestemt, og set i bakspejlet er jeg rigtig glad for, at det ikke er gået så hurtigt, som jeg ville have haft, at det gjorde. Jeg er født uden tålmodighed, men fordi det ikke er gået stærkere, har jeg kunnet nå at suge det hele ind, nå at mærke mig selv og lære at sige fra. Det har jeg ikke altid været så god til, så hvis det var gået stærkere, ved jeg ikke, hvordan det ville være endt.
Har der været nogen lavpunkter de seneste fem år?
Ja, selvfølgelig har der det, og det er kun, fordi jeg er sindssygt sensitiv, så der skal ikke så meget til for at
knække mig. Jeg er et lille fint blad på en tyk stamme, og vinden tager let fat i mig, men jeg har nogle rigtigt
gode, sunde og ægte mennesker omkring mig, og det gør, at jeg hænger fast.
Har du måttet opgive noget?
Ja. Jeg prøver at kontrollere min craziness. Det er ikke, fordi jeg har ofret den, for det er jo mig, og jeg er som jeg er, men man er jo nødt til at tænke over nogle ting, når alle i rummet ved, hvem man er. Jeg synes, det er irriterende, men sådan er det jo. Jeg er bare et vildt barn. Hvis jeg opfører mig underligt, når jeg træder ind et sted med en masse mennesker, der ikke kender mig privat, så opfatter de det, som om jeg ter mig. Folk har så travlt med at snakke, så jeg prøver at lade være med at give dem noget at snakke om … men de gør det jo alligevel.
Hvad ønsker du for din karriere?
Jeg kommer nok til at lave musik altid, men det kan da godt være, der kommer til at være nogle lidt længere
mellemrum, for jeg har trods alt udgivet en plade om året de sidste mange år, og med en international
karriere ved siden af har der været lidt meget…. Så lige nu er jeg ved at få lidt mere ro på. Jeg vil altid være
sangerinde, men jeg kunne også sagtens finde på at lave noget for andre.
Hvor er du om fem år?
Det vil helt sikkert være de samme ting, vi taler om, jeg er bare blevet fem år ældre. Og så er der måske
nogle børn og et hus … der er jo bare sket fem år flere ting, og selvfølgelig har jeg udviklet mig, ligesom I
gør, ligesom alle gør.
