Mode

Læs om det nye ELLE, om er på gaden i dag

- 28/10/2013

Nyt ELLE på gaden i dag! Køb det før din nabo

Verdens største modemagasin er som altid fyldt med alt det bedste inden for mode, skønhed, kultur og livsstil.

Også denne måned har vi fundet alt det bedste til din garderobe: Strik, lædernederdele, ankelstøvler og selvfølgelig også masser af sæsonens cool herreinspirerede sager (tænk flade sko, hat og herrefrakker).

Tjek vores store guide til chik kontorstil og læs vores interview med Hollywoods androgyne stjerne Tilda Swinton, der ikke bare funkler på lærredet, men også er muse for Chanel og Viktor & Rolf.
Vi glæder os også til at dele vores eksklusive Isabel Marant for H&M-modeserie med dig – vi kan godt røbe, at det er en fin, fin kollektion, der er i vente!

Vi har også mødt manden bag kultmakeup-mærket Nars, der fortæller om produkternes historie og deler ud af sine bedste tips. Det samme gør model Arizona Muse, der lige nu er kampagne-aktuel for en duft, der bærer hendes efternavn. Ret sejt!

Tjek også stylist Pernille Teisbæks yndlingssko og glæd dig til at møde fem seje damer, der står klar til at tage magten i din by, når der er kommunalvalg den 19. november 2013.