Victoria Beckham: Jeg vil skabe en børnekollektion

Når man er en stilfuld mor til fire og et internationalt modeikon, så giver det kun god mening også at ville stå bag en børnekollektion.

Læs også: Victoria Beckham er kommet til Aarhus

Det er i hvert fald tilfældet for den 39-årige designer Victoria Beckham, der for nyligt har afsløret til Vogue, at hun har planer om netop dette.
På et tidspunkt ville jeg gerne gøre det, men når man har børn, er der så meget at se til, siger Victoria Beckham til magasinet.

Det skal dog på ingen måde forstås som en klagesang fra designeren, for hun mener, at det hele er et spørgsmål om planlægning.

“At arbejde og have fire børn er hårdt, men jeg vil nå dertil. Der er mange ting at nå, men hvis du organiserer dig på den rigtige måde, kan du nå det hele”, siger hun til Vogue.

Læs også: Victoria Beckham mener ikke, at det ville klæde hende at smile hele tiden

Taget Victoria Beckhams vedholdenhed med hensyn til at slå igennem i den internationale modebranche i betragtning, så skal den plan nok også lykkes på et tidspunkt.
Lige nu har designeren en tøjkollektion i eget navn, der kun vinder mere og mere popularitet for hver sæson.
Det er da heller ikke så underligt, hvis Victoria Beckham bliver inspireret af sine fire smukke børn til at skabe en kollektion med børnetøj.
Lille Harper Beckham er for eksempel altid klædt i bedårende kjoler og sad fornyligt på forreste række ved sin mors seneste modeshow i New York med håret sat i en sød, lille hårknold.

Læs også: Victoria Beckham skal medvirke i et nyt realityshow

Det samme gælder den lille piges storebrødre, hvor blandt andre 11-årige Romeo Beckham har udmærket sig ved at være frontfigur for de seneste Burberry-kampagner.

Fra H&M til Balenciaga: Street cool

Med ungdomskulturen i højsædet, ser vi, at ‘street-bølgen’ tager over for det mere klassiske – bl.a. med sneakers, T-shirts med diverse print og farver og generelt en garderobe med et sporty, praktisk og ikke mindst behageligt twist. Miks materialer, brug forskellige print lag på lag og kollidér dine farver.

ELLE har samlet i alt 12 styles, som med sikkerhed vil praje din garderobe i urban-retningen.

Uffes klumme: Det skal du vide om moden 2014

Forbered dig på, at 2014 står i de britiske designtalenters og skoenes tegn, hvis det ellers står til Frankrigs mægtigste investorer (og Sarah Jessica Parker).
Hvis du spørger brugerne af moden, der i forvejen skal holde tungen lige i mundtøjet for at navigere rundt i musthave-mekkaet, vil de fleste ubetvivleligt proklamere, at verden absolut ikke har brug for endnu et modehus.

Endnu mere luksuskram, man ville ønske, man kunne gafle sig. Endnu flere eventyrlige produkter, der lokker kreditkortet ud af Balanciaga-pungen.
Men udfritter du verdens største modekonglomerater, der åbenbart har lovet sig selv yderligere millardvækst inden for de nærmeste to år, så er der helt andre boller på tofu-suppen.

Uffe Buchard fortæller, hvorfor han er ærlig omkring sit brug af botox

Modebosser vil bygge luksus-imperium
De to største, LVMH (det er dem, der bl.a. styrer Dior og Louis Vuitton) og Kering (brands som Gucci og Saint Laurent) har på det nærmeste startet vækstkapløb, der handler om at investere anseeligt i de eksisterende luksushuse samt ikke mindst – og det er det nye sort – at finde nye glohede talenter, de kan sætte op på modens marmorobelisk med behørig finansiel sikkerhed i agterpartiet.

Naturligvis kun fordi det kan betale sig! Kerings Modeboss, Francois-Henri Pinault, købte i år således hovedmajoriteten i det unge britiske talent Christopher Kane, der pludselig nu skal åbne flagskibsbutik på Londons allerdyreste adresse, den i forvejen luksusspækkede Mount Street i Mayfair.

Uffe Buchard og Kim Grenaa står i spidsen for Danmarks nye designpris

Og så skal det gå slag i slag med opbygningen af luksusmærket på resten af kloden derfra. Mon ikke Mr. Kane gå og niver sig selv lidt i armen eller giver sig selv en syngende lussing nu og da for at tjekke, om han stadig drømmer?

Medina i ny Kranz og Ziegler -video

Smukke Medina er ikke bare en eftertragtet sangerinde. Hun er også et stilikon for mange, ambassadør for diverse mærkesager og model for flere firmaer – her iblandt smykkefirmaet Kranz og Ziegler.

Derfor har Kranz og Ziegler i anledningen af deres seneste kollektion ‘STORY’ lavet en fin video med sangerinden.

Filmen er optaget på spillestedet Vega og i baggrunden hører man hendes engelske version af hittet ‘For Altid’ – en strofe, Medina også har tatoveret på halsen.

Se filmen fra Kranz og Ziegler her!

Samadhi Spa har fået nye herskabelige gemakker

En smuk herskabslejlighed på 375 m2 i Rådhusstræde danner rammen for de nye lokaler, hvor mange københavnere har for vane at få deres spa-, wellness- og massage-fix. De professionelle behandlere og den magiske atmosfære fra Nørregade, der kendetegner Samadhi Spa, er heldigvis flyttet med.

De nye lokaler og faciliteter betyder også, at et endnu bredere sortiment af velværeoplevelser
og kvalitetsbehandlinger.
Fremover vil Samadhi Spa også kunne tilbyde nye oplevelser som infrarød sauna, nye boblebade, detoxbehandlinger og som noget helt nyt er man ved at gøre klar til en overnatnings-suite med private fasciliteter.

De nye og større lokaler, der omgiver Samadhi Spa, er allerede åbne og kan besøges på den nye adresse: Rådhusstræde 1, København K.

Læs mere på Samadhi Spas hjemmeside her.

Kom med til shoppeaften hos H&M Home

I anledning af julens komme inviteres du til en eksklusiv shoppeaften hos H&M Home i København.
DJ Maria Barfod aka Fedty leverer musikken, ELLE Decorations boligredaktør Mette Skjødt byder velkommen, og aftenen igennem får du masser af tips til din boligindretning og ikke mindst 20 % rabat på hele H&Ms Home-kollektion, der indeholder alt fra yndige puder og lækkert sengetøj til krukker, duftlys og fine bakker. Pift din egen bolig op, eller få købt julegaver til dem, du holder af.

Til arrangementet uddeles lækre goodiebags til alle, og der vil være lidt julesødt til ganen.

Den eksklusive shoppeaften vil foregå i H&M Home, Læderstræde 28, København K
tirsdag d. 10. december kl. 19.00 og kl. 20.30.
Der er plads til 100 gæster, der hver må tage en ledsager med.

Tilmelding er nødvendig og sker på mail: events.denmark@hm.com.
Pladserne gives efter først til mølle-princippet, og du får direkte besked.

 

Vi glæder os til at se dig – plus one!

 

 

Fordi vi ELLEsker vinter

Bliv inspireret af ELLEs forsidelook og ifør dig lyse nuancer, hvad end du skal til fest eller på arbejde.

Brug en langærmet blondekjole, der viser hud uden at afsløre for meget til fest, og sæt en enkel herrebuks sammen med en chunky rullekravestrik for et elegant hverdagslook.

Hold dit beautylook enkelt og få et gennemført winter wonderland look.

College din bolig

Det er ikke kun i modens verden, at den cool collegestil inspirerer os, også din bolig kan få den skolede stil. Det skal være preppy og effektivt, for pæne piger holder orden i deres hjem.
Vi rækker gerne fingeren i vejret og stemmer for sarte farver, klare linjer og ting, der skinner fint.

Lady Gaga er nyt ansigt for Versace

Den 27-årige sangerinde Lady Gaga er nu valgt som nyt ansigt for modehuset Versaces forår/sommer-kampagne for 2014.

Det italienske modehus bekræfter nyheden i en opdatering på Twitter:
“Versace er stolte af at bekræfte @LadyGaga som ansigt for FS14-kampagnen fotograferet af Mert Alas & Marcus Piggott #VersaceLovesGaga”, lyder det i offentliggørelsen.

Første Gaga-billede offentliggjort
Reklamer med stjernen vil komme frem i diverse modemagasiner til januar. Ud over at bekræfte samarbejdet, så er det første billede af Lady Gaga fra kampagnen også blevet offentliggjort.
På billedet bærer hun en kjole i lys lilla og hendes lange blonde hår hænger løst ned, mens hun slænger sig på en sofa.

´”Jeg er så lykkelig for at arbejde med w/ @Versace med den nye kampagne! Hvad vil du have på til foråret? # Donatella #famiglia”, skriver Lady Gaga på Twitter.

Hertil har designeren Donatella Versace svaret på det sociale medie:
“Til en ægte ikonisk, nulevende Versace-kvinde: Tak. -Donatella”.

Lady Gaga trak overskrifter, da hun søndag optrådte ved årets American Music Awards, mens en hvid hest var iblandt publikum.
Hun sad også på hesten, mens hun poserede for fotograferne på den røde løber inden begivenheden.

Lady Gaga optrådte som Marilyn Monroe
Popstjernen gav den senere som Marilyn Monroe, mens hun optrådte med singlen Do What U Want sammen med R. Kelly, der spillede John F. Kennedy.

“Lady Gaga og R. Kelly styrer #AMAs lige nu”, skrev basketballspilleren LeBron James om deres optræden på Twitter.
Do What U Want udkom den 21. oktober som anden single fra det Lady Gagas nye album ARTPOP.

Nyt ELLE på gaden + gratis ELLE Decoration

Verdens største modemagasin er som altid fyldt med alt det bedste inden for mode, skønhed, kultur og livsstil, og vi har samlet alt det bedste, vinteren har at tilbyde.

Læs f.eks. vores guide til alt det, der får dig gennem de kolde måneder (tænk drinks i baren, der har pejs, de lækreste striksager og gode tv-serier), mød seks kvinder, der lever af og med vinteren, fra hende, der vinterbader, til hende, der designer pelsen, eller dyk ned i vores artikel om skilsmisser og blive klogere på, hvorfor kvinden anno 2013 vælger manden fra!

På et mindre alvorligt plan har vi har desuden sørget for at gøre to af månedens ellers helt store udfordringer legende lette for dig, vi har nemlig ikke bare samlet alle de bedste julegaveidéer – 121 stk. – lige fra sko og bøger til fine boligsager og forskønnende produkter, vi har også fundet de smukkeste kjoler, så kjolekrisen kan afblæses. Faktisk har vi fundet så mange, at det bliver helt svært blot at vælge én!

Har du allerede styr på kjolen, er der heldigvis også andre ting, du kan kaste din kærlighed på i bladet; de fineste øreringe, det yndigste lingeri og overdådige halskæder.
Snup også stilen fra Célines snehvide catwalklook (og det er til og med budgetvenlige sager, så du ikke skal røve en bank for at få looket), glæd dig til at møde dronningen af The Russian Fashion Pack, Ulyana Sergeenkoo – streetstyle­fashionista gone designer, der er meget mere end god stil. Og apropos dronning, så kan du også få et kig i pop-dronningen Medinas skoskab – hun ejer ingen diskrete sko, kan vi godt afsløre!

Sidst, men ikke mindst følger der også et ELLE Decoration, ELLEs eget interiørmagasin, med.
Rigtig god læselyst.

 

ELLE Decoration, december 2013.

Selected Femmes fest-forslag

Kjolerne fra Selected Femme afspejler vinterens mange festlige anledninger og mørke aftener. Skønne kvaliteter og detaljer som silke stretch, åbne rygge, sporty jersey i en skarp og feminin pasform, brede skuldre og vintage-inspireret kjole fra 80’ernes Hollywood.

Inspirationen til Joanna-dress er hentet på en af designerens vintage-ture til L.A. Mange flotte vintage-butikker og markeder har disse flotte kjoler fra film og teater-verdenen fra alle årtier.
Vi faldt pladask for denne flotte sorte kjole med guld belagte perler og rør palietter.

Vi har lavet lavet den om til en nutidig kjole i pasform og kvalitet, men samtidig beholdt udtryk og dekoration som originalen.
Find din favorit i galleriet.

Du kan også deltage i konkurrencen om et helt fest-outfit fra Selected Femme lige her!

20% på gaveæsker

I denne uge kan du få ordnet julegaverne til dine veninder, din søster, din mor, eller måske bare forkæle dig selv, for der er 20 % på gaveæsker i ELLEs shop. Du kan både få Anti aging fra Neo Stem, gaveæsker fra Rudolph Care, make up fra Tromborg, en julekalender fyldt med neglelak fra Ciate og meget andet.

Rabatkoden i denne uge hedder: “ELLEGAVE” og giver 20% ugen ud (Til og med d. 1. december)

Se hele udvalget HER.
Og se fem af vores favoritter i galleriet nedenfor: