Hvor meget er nok, og er der mon skyggesider? Du tror måske, at du allerede ved ALT om solcreme og anden sommer-beskyttelse. Men vent alligevel med at bladre videre, til du har fået de eksperttips, der kom ud af snakken mellem ELLEs skønhedsekspert Anette Kristine Poulsen og hudlæge Janne Touborg.

Tekst: Anette Kristine Poulsen
 

Det kræver omtanke og selvbeherskelse. Altså at træde ud under solens gyldne stråler, som både kan kigge om hjørner og få huden til at huske som en anden elefant. Men kan det ikke også blive for hysterisk? For kontrolleret? Og vil vi virkelig ende farveløse og indendørsagtige i bestræbelserne på at undgå koks i pigmenterne og andre afslørende (alders)spor, som netop solen er mester i at efterlade? Selvfølgelig ikke. Men det kræver sin solcreme – og lige et par andre tips – at holde huden frisk. Og hvad angår solcreme, så velkommen i klubben af forvirrede restriktioner og retningslinjer. For rækker faktor 15? Er den virkelig nødvendig året rundt, når vi taler et gråkoldt og ofte vådt Danmark? Hvor fedtet er det nødvendigt at være? Og findes der overhovedet nogen, der kan leve med at hvidte ansigtet til som Pjerrot? Det er ikke let, og derfor har vi allieret os med hudlæge Janne Touborg, der driver hudklinikken Cutanea i Aarhus og er tæt tilknyttet Kræftens Bekæmpelses solkampagne. Og det helt rigtige faktortal er desværre hverken noget, der kan sættes i en entydig boks eller slås to streger under.

Læs også: Her er 7 hurra-løsninger der virker

“Du er nødt til at tage det personligt med to vigtige pejlemærker in mente: livsstil og hudtype. Hvis du er et moderne menneske, der cykler på job, måske løber og nyder frokosten på en fortorvsrestaurant OG har en helt lys hudtype, der let bliver rød, så er det en god idé at være beskyttet – også herhjemme med faktor 15 – året rundt,” lyder det fra Janne Touborg. Den vigtigste regel i solen er ifølge hudlægen ALDRIG at blive rød. For rødme er lig risiko – i den lette ende pigmentforandringer, tørhed og rynker – og i den alvorlige – hudkræft. “Hvis du derimod er typen, der holder til i sofaen og kun går tur i regnvejr, så kan du skippe solcremen,” siger hun. Desuden glemmer mange, at det beskyttelsesfaktortal, der står på tuben, kun gælder, hvis man smører den anbefalede dosis på, for kroppen 40 ml smurt på hver anden-tredje time, hvis man opholder sig i direkte sol (og det gør du forhåbentlig ikke så længe). “Der er endnu ingen undersøgelser, der præcist viser, hvor længe en solbeskyttelsescreme kan holde. Hvis du eksempelvis smører en solcreme på om morgenen, er det uvist, hvor meget der er tilbage kl. 12,” siger hun og anbefaler, at man smører sig ind umiddelbart før ophold i solen. I øvrigt viser undersøgelser, at danskere kun bruger cirka en fjerdedel af den anbefalede mængde solcreme. Lad os bare sige, at hvis man med en faktor 15 kun bruger halvdelen af den nødvendige mængde, så betyder det ifølge Kræftens Bekæmpelse, at man er nede på en beskyttelse på cirka faktor 4.

Et andet tip fra hudlægen er at ‘gå op’ i faktor. Det er sådan, at hvis du bruger en faktor 15, svarer det til, at cirka 6 procent af solens stråler trænger igennem til huden. Bruger du en faktor 50, er der tale om 2 procent. “Selv om der ikke er tale om en lineært stigende beskyttelse, hvor faktor 50 giver dobbelt op i forhold til faktor 25, så er en højere faktor trods alt en ekstra sikkerhed,” siger Janne Touborg. Hvordan vi bedst navigerer i junglen af solcreme, har hudlægen også et afsluttende bud på: Gå efter så få ingredienser som muligt. Står du med to valg, og det ene byder på en alenlang indholdsliste og den anden en kort, så vil den sidste sandsynligvis være mindst irriterende for huden.

Læs også: 5 sommersnacks der slanker

DU VIL VIDE DET HER

Når du opholder dig i solen, tæller taxameteret. Hver tur koster på hud-kontoen, men ingen kender deres præcise startkapital, og dermed kan regningen både lyde på utidig hudældning og kræft. Sikkert er det, at hudcellerne husker hvert eneste stykke med brændt bart.

Før troede vi, at den solbrune farve var sundhedens friske glød. Det er den ikke. Det er hud, der er gået i forsvarsposition og skriger om hjælp. Derfor: Find den beskyttelse, der passer bedst til din livsstil og pengepung.

Regn den ud. På Cutanea.dk (under Hudlidelser – test dit behov for solcreme) finder du et gratisprogram, der beregner dit behov for solbeskyttelse til sommerferien.

At booste cellernes modstandskraft med beskyttelse både fra antioxidanter og SPF er ikke bare en god idé, men også en form for selvforsikring.

Læs også: Sandheden om kosttilskud

Forskellen på UVA- og UVB-stråler kan huskes på A for aging og B for burning. UVA-strålerne er altså de stråler, der giver rynker, mens UVB forbrænder huden. Og da faktortal som regel er opgivet i UVB, er det vigtigt at sigte højt, fordi UVA-beskyttelsen ifølge lovgivningens henstilling blot skal være en tredjedel af UVB-beskyttelsen.

Uv-stråler kan kravle om hjørner. De kan bøjes mere end synligt lys og derved nå dig – også under parasollen. På samme måde virker ingen creme som en 100 procent tæt regnfrakke.

Solfiltre kan være fysiske, kemiske eller en blanding og er de aktive ingredienser, som forhindrer ultraviolet lys (UV) i at trænge igennem tilhuden. Fysisk filter reflekterer, og kemisk filter absorberer. Der findes en positivliste over tilladte uv-filtre, hvoraf kun ét er et fysisk filter – nemlig titaniumdioxid. Zinkoxid er også et fysisk filter, men må ikke bruges i solcreme herhjemme i større doser (zinkoxid vurderes som skadeligt for vandmiljøet og bruges derfor kun i små mængder). Se mere på Spt.dk

Solcreme er ikke skurken i forhold til D-vitaminmangel. Der skal overraskende lidt til for at opnå den anbefalede dosis D-vitamin, og solen er den bedste kilde til det livsvigtige vitamin. For at få sit behov dækket lyder anbefalingen at lade solen skinne på arme og ansigt – uden solcreme – 5-10 minutter to-tre gange om ugen.

Solcreme i øjnene? Mange får irritation af solfiltre, hvis de kommer for tæt på øjnene. Ifølge hudlæge Janne Touborg er det visse beskyttelsesfiltre, der kan kradse. Hun anbefaler solbriller og så i øvrigt at prøve sig frem med hensyn til at finde eget toleranceniveau.

Vil du hverken hvidte eller beskytte dig med kemiske filtre, er tøj, hat og skygge stadig den bedste og mest lavpraktiske løsning

Læs også: Her er 7 juice-ingredienser der booster din hud

Læbeformede clutches med tilhørende læbestiftøreringe. Lipgloss med applikator formet som små læber. Læbeprint med mellemrum mellem tænderne som en hyldest til en af tidens største stylister. ELLEs faste skønhedsklummeskribent Charlotte Torpegaard kigger nærmere på tidens hotteste aftryk.

Af Charlotte Torpegaard. Foto: Frederik Heeberg, ImaxTree og PR.

Vidste du, at læbestiften er det produkt, der oftest bliver stjålet i butikkerne? Intet kan holde en kvinde fra sin læbestift, og i gennemsnit konsumerer vi mellem to og fem kilo af den gennem et liv. Under depressionen i 1930’erne, hvor mad og andre daglige fornødenheder var sparsomme, fandt kvinder stadig penge til dét ene skønhedsprodukt, der kunne styrke deres moral. Alle statistikker viser, at når der er nedgangstider, så stiger salget af læbestift – også kaldet læbestift-indekset.

Læs også: 7 hurra-løsninger der virker!

Sådan var det i al fald. Men ind kom pludselig en ny generation af neglelakker, og vi lod os forføre af alskens farver og strukturer, af fjer, glimmer og sågar tørrede blomster, som er forårets nyeste påfund (ja, find du blot poesibogen frem og lad små fine blomster tørre mellem siderne, akkurat som da du var barn. På med en god topcoat og voila!). Og med ét skrev alle om neglelak-indekset, og læbestiften blev skubbet af pinden.

Der er ELLERS blevet gjort flere forsøg med at forny den med mere ell er mindre held . Som i 1990’erne, hvor Helena Rubinsteins fyrige, spanske makeupartist Carlos lancerede avantgarde-læbestift i irgrøn (behøver jeg sige, at det aldrig blev et hit til nordisk teint), ligesom vi på podierne de seneste år er blevet præsenteret for påklistrede laklæber, glitterlæber (sat med glidecreme – ja, du læste rigtigt) og pink rhinstene limet på læberne. Men det matcher sjældent et hektisk hverdagsliv. Lidt ligesom dengang Yves Saint Laurent bød på læbestift-duo i sort-hvid – sort på overlæben, hvid på underlæben – der måske nok så flot ud på papiret, men i praksis gjorde det fuldstændig umuligt at gøre andet end at holde læberne let adskilt og endelig ikke trykke dem sammen. Endelig ikke!

Læs også: Danish Beauty Awrds 2014 – her er alle vinderne

Men nu gør læbestiften et stærkt comeback, og 2014 står igen i læbestiftens tegn. Overalt på catwalken havde den sat sit aftryk – lige fra Peter Jensens fotorealistiske læber på kjoler og toppe til Jean-Charles de Castelbajacs solbriller formet som smukke læber. Der er også Giles Deacons lilla læbeprint med et lille mellemrum mellem tænderne, der, hvis rygtet taler sandt, er en hyldest til den berømte stylist Katie Grands smil. Og designeren Yaz Bukeys eftertragtede clutch formet som en kirsebærmund, med tilhørende læbestift-øreringe.

Historien bevidner, at læbestiften altid finder vej tilbage til os. Selv i 1970’erne, hvor den, sammen med bh’en, blev udskældt som et billede på kvindeundertrykkelse, fandt læbefarven vej til kvinders læber. Her blev den lettere glossversion opfundet, så kvinder på barrikaderne alligevel kunne have lidt på læberne uden at svigte deres medsøstre. Periodens discokvinder brugte den blot oven på læbestiften for at give ekstra power.

Læs også: Her er 5 sommersnacks der slanker

Det er dét, læbestiften kan. Være smuk og allestedsnærværende og give det hele et chikt twist. Og med et nik til 1971, hvor Yves Saint Laurent skabte sit berømte lip print, som blev bragt tilbage på Saint Laurents podier af husets nye designer Hedi Slimane, har det franske modehus skabt sæsonens skønheds-musthave: læbeglossen ‘Gloss Volupté’ med en applikator formet som små læber. Den har oven i købet tilhørende læbe-topcoats med guld-, glans- eller smokey-effekt, akkurat som vi kender topcoats fra neglene. De kalder det for bouche à bouche, eller mund til mund. Så sig det endelig videre

Glossy Volupté fra Yves Saint Laurent

Læs også: 5 fødevarer der hjælper din træning på vej