Her er sandheden om solcreme

Hvor meget er nok, og er der mon skyggesider? Du tror måske, at du allerede ved ALT om solcreme og anden sommer-beskyttelse. Men vent alligevel med at bladre videre, til du har fået de eksperttips, der kom ud af snakken mellem ELLEs skønhedsekspert Anette Kristine Poulsen og hudlæge Janne Touborg.

Tekst: Anette Kristine Poulsen
 

Det kræver omtanke og selvbeherskelse. Altså at træde ud under solens gyldne stråler, som både kan kigge om hjørner og få huden til at huske som en anden elefant. Men kan det ikke også blive for hysterisk? For kontrolleret? Og vil vi virkelig ende farveløse og indendørsagtige i bestræbelserne på at undgå koks i pigmenterne og andre afslørende (alders)spor, som netop solen er mester i at efterlade? Selvfølgelig ikke. Men det kræver sin solcreme – og lige et par andre tips – at holde huden frisk. Og hvad angår solcreme, så velkommen i klubben af forvirrede restriktioner og retningslinjer. For rækker faktor 15? Er den virkelig nødvendig året rundt, når vi taler et gråkoldt og ofte vådt Danmark? Hvor fedtet er det nødvendigt at være? Og findes der overhovedet nogen, der kan leve med at hvidte ansigtet til som Pjerrot? Det er ikke let, og derfor har vi allieret os med hudlæge Janne Touborg, der driver hudklinikken Cutanea i Aarhus og er tæt tilknyttet Kræftens Bekæmpelses solkampagne. Og det helt rigtige faktortal er desværre hverken noget, der kan sættes i en entydig boks eller slås to streger under.

Læs også: Her er 7 hurra-løsninger der virker

 

“Du er nødt til at tage det personligt med to vigtige pejlemærker in mente: livsstil og hudtype. Hvis du er et moderne menneske, der cykler på job, måske løber og nyder frokosten på en fortorvsrestaurant OG har en helt lys hudtype, der let bliver rød, så er det en god idé at være beskyttet – også herhjemme med faktor 15 – året rundt,” lyder det fra Janne Touborg. Den vigtigste regel i solen er ifølge hudlægen ALDRIG at blive rød. For rødme er lig risiko – i den lette ende pigmentforandringer, tørhed og rynker – og i den alvorlige – hudkræft. “Hvis du derimod er typen, der holder til i sofaen og kun går tur i regnvejr, så kan du skippe solcremen,” siger hun. Desuden glemmer mange, at det beskyttelsesfaktortal, der står på tuben, kun gælder, hvis man smører den anbefalede dosis på, for kroppen 40 ml smurt på hver anden-tredje time, hvis man opholder sig i direkte sol (og det gør du forhåbentlig ikke så længe). “Der er endnu ingen undersøgelser, der præcist viser, hvor længe en solbeskyttelsescreme kan holde. Hvis du eksempelvis smører en solcreme på om morgenen, er det uvist, hvor meget der er tilbage kl. 12,” siger hun og anbefaler, at man smører sig ind umiddelbart før ophold i solen. I øvrigt viser undersøgelser, at danskere kun bruger cirka en fjerdedel af den anbefalede mængde solcreme. Lad os bare sige, at hvis man med en faktor 15 kun bruger halvdelen af den nødvendige mængde, så betyder det ifølge Kræftens Bekæmpelse, at man er nede på en beskyttelse på cirka faktor 4.

 

Et andet tip fra hudlægen er at ‘gå op’ i faktor. Det er sådan, at hvis du bruger en faktor 15, svarer det til, at cirka 6 procent af solens stråler trænger igennem til huden. Bruger du en faktor 50, er der tale om 2 procent. “Selv om der ikke er tale om en lineært stigende beskyttelse, hvor faktor 50 giver dobbelt op i forhold til faktor 25, så er en højere faktor trods alt en ekstra sikkerhed,” siger Janne Touborg. Hvordan vi bedst navigerer i junglen af solcreme, har hudlægen også et afsluttende bud på: Gå efter så få ingredienser som muligt. Står du med to valg, og det ene byder på en alenlang indholdsliste og den anden en kort, så vil den sidste sandsynligvis være mindst irriterende for huden.

Læs også: 5 sommersnacks der slanker

DU VIL VIDE DET HER

Når du opholder dig i solen, tæller taxameteret. Hver tur koster på hud-kontoen, men ingen kender deres præcise startkapital, og dermed kan regningen både lyde på utidig hudældning og kræft. Sikkert er det, at hudcellerne husker hvert eneste stykke med brændt bart.

Før troede vi, at den solbrune farve var sundhedens friske glød. Det er den ikke. Det er hud, der er gået i forsvarsposition og skriger om hjælp. Derfor: Find den beskyttelse, der passer bedst til din livsstil og pengepung.

Regn den ud. På Cutanea.dk (under Hudlidelser – test dit behov for solcreme) finder du et gratisprogram, der beregner dit behov for solbeskyttelse til sommerferien.

At booste cellernes modstandskraft med beskyttelse både fra antioxidanter og SPF er ikke bare en god idé, men også en form for selvforsikring.

Læs også: Sandheden om kosttilskud

Forskellen på UVA- og UVB-stråler kan huskes på A for aging og B for burning. UVA-strålerne er altså de stråler, der giver rynker, mens UVB forbrænder huden. Og da faktortal som regel er opgivet i UVB, er det vigtigt at sigte højt, fordi UVA-beskyttelsen ifølge lovgivningens henstilling blot skal være en tredjedel af UVB-beskyttelsen.

Uv-stråler kan kravle om hjørner. De kan bøjes mere end synligt lys og derved nå dig – også under parasollen. På samme måde virker ingen creme som en 100 procent tæt regnfrakke.

Solfiltre kan være fysiske, kemiske eller en blanding og er de aktive ingredienser, som forhindrer ultraviolet lys (UV) i at trænge igennem tilhuden. Fysisk filter reflekterer, og kemisk filter absorberer. Der findes en positivliste over tilladte uv-filtre, hvoraf kun ét er et fysisk filter – nemlig titaniumdioxid. Zinkoxid er også et fysisk filter, men må ikke bruges i solcreme herhjemme i større doser (zinkoxid vurderes som skadeligt for vandmiljøet og bruges derfor kun i små mængder). Se mere på Spt.dk

Solcreme er ikke skurken i forhold til D-vitaminmangel. Der skal overraskende lidt til for at opnå den anbefalede dosis D-vitamin, og solen er den bedste kilde til det livsvigtige vitamin. For at få sit behov dækket lyder anbefalingen at lade solen skinne på arme og ansigt – uden solcreme – 5-10 minutter to-tre gange om ugen.

Solcreme i øjnene? Mange får irritation af solfiltre, hvis de kommer for tæt på øjnene. Ifølge hudlæge Janne Touborg er det visse beskyttelsesfiltre, der kan kradse. Hun anbefaler solbriller og så i øvrigt at prøve sig frem med hensyn til at finde eget toleranceniveau.

 

Vil du hverken hvidte eller beskytte dig med kemiske filtre, er tøj, hat og skygge stadig den bedste og mest lavpraktiske løsning

Læs også: Her er 7 juice-ingredienser der booster din hud

Holly Golightly starter udsalg!

Holly Golightly starter UDSALG i morgen onsdag d. 11. juni med 50% på en stor del af deres sortiment.

 

Udsalget starter kl. 8.00 i butikkerne i St. Regnegade 2 og Gl. Mønt 2, København. På webshoppen starter udsalget allerede i nat ved midnatstid (tirsdag d. 10 kl. 24.00.)

 

Der vil være udsalg på udvalgte varer – enkelte brands og styles vil dog ikke være en del af udsalget(herunder ikke PF14, carry overs mm.)

 

På ELLE har vi netop fået lidt indsider infornmation omkring udvalgte items der med sikkerhed kommer på halv pris – se galleriet herunder med priser og links til webshoppen.

…og hold øje med www.hollygolightly.dk fra kl 24 i nat!

Brug pilene i galleriet for at se udsalgsvarer med før/efter priser og links til shoppen

SHOPPEGUIDE: 10 smukke stroptoppe

De lette stroptoppe er sommerens uundværlige item. De kan være ensfarvede eller blomstrede, bare de er løse og silketynde. De fine stroptoppe giver dit sommeroutfit lækker elegance. Brug dem til shorts eller nederdel, eller til et par jeans og nogle tårnhøje hæle når solen går ned …

Se også: Stjæl det seje citychikke look – på budget!

ELLEs modeafdeling har fundet ti af sommerens fineste stroptoppe, se dem i galleriet herunder:

Dagens drømmekøb… Balenciaga

Ifølge ELLEs moderedaktør Mie Juel skal tasken lige nu være lille, kantet og sidde skråt over skulderen placeret på hoften og Balenciagas nye flettede design er intet mindre end perfekt…

Læs også: Vind en rejsekuffert fra Balenciaga

“Jeg har et eller andet med små cross body bags og er faldet for Balenciagas nye skud på stammen, en mini-udgave af Papier tasken i en sommer version med flet – den må da gerne være min nye følgesvend” siger Mie Juel om drømmetasken fra Balenciaga

Balenciaga Weaving Papier Mini A4 Black til 8920 kr. – find den online her

Læs også: Holly Golightly starter udsalg nu

CASH & ROCKET: Lauras dagbog – part 1

ELLE var som det eneste danske medie med under hele turen fra Venedig til London, hvor 70 kvinder i 35 røde biler tog på road trip sammen, for at skabe opmærksomhed omkring deres tre charities og indsamle penge til velgørenhed.

Læs også: Cash & Rocket – her er alle kjolerne

Det var ikke nogle helt uinteressante damer der mødtes med ELLE-teamet i Venedig for at turnere Europa – kvinder som Valentinos chefdesigner Maria Grazia, chefredaktør for italiensk Vogue Franca Sozzani, modellerne Selita Ebanks og Jodie Kidd, danske Sherrett, milliard-arvingerne Chloé Green (Topshop) og Kate Ryan (Ryan Air) og smukke Daisy Lowe og veninden Portia Freeman, tog på tour med Cash & Rocket gennem Europa.

Læs også: Her er Cash & Rockets danske team

Og turen gik fra Venedig til Genève til Paris og så til London hvor det hele endte med et stort charity ball på National History Museum. I alt blev der indsamlet mere end £700.000 (ca. 6.5 millioner kroner) til The Marwyn Trust, som støtter tre charities i Afrika (Shine on Sierra Leone, Shumbandila og Orphan Aid Africa).

Læs også: Valentino lancerer limited Cash & Rocket kollektion

På turen blev der klikket en masse billeder og de af jer der følger ELLE på Instagram, har nok også allerede set en hel del. Men der er nu en samlet dagbog fra turen (i to dele), og i kan finde første del i galleriet nedenfor.

Enjoy…

Brug pilene i galleriet for at se mere

ELLE interviewer… Kim Dolva fra Københavns Møbelsnedkeri

De er kendt for smukke, skræddersyede køkkener, garderobeskabe og borde, der kan slå bunden ud af ethvert budget, men som omvendt holder – både hele vejen og i generationer. Vi taler selvfølgelig om Københavns Møbelsnedkeri. Manden bag, Kim Dolva, har en næsten ydmyg, lidt oldschool og enormt usnobbet tilgang til sit fag, der handler om kvalitet og håndværk frem for om flygtige modeluner og det næste musthave. Vi har stillet ham fem hurtige.

Hvor stammer din passion for træ fra?

Som 22-årig kom jeg i lære som guitarbygger og fik lov at arbejde med nogle af verdens smukkeste og mest kostbare træsorter. Siden voksede min interesse for møbelkunst, og jeg gik i lære som møbelsnedker, hvor jeg mødte min partner Søren. Vi deler den samme passion for godt og smukt håndværk.

Hvad er det, træ kan som materiale?

Der findes jo ikke to stykker træ, der er ens. Det betyder, at vi aldrig laver det samme møbel to gange. Den præmis forklarer vi altid vores kunder, så de ved, at vi ikke 100 procent kan garantere, hvordan det endelige resultat bliver. Træ er, i modsætning til mange andre materialer, fuldt af historier, som lever videre i møblerne. Og så er det, i mine øjne, et virkelig smukt materiale. Helt enkelt.

Prøv at beskrive Københavns Møbelsnedkeri?

Vi er et møbelsnedkeri i klassisk forstand, og derfor bruger vi også de traditionelle discipliner i vores designs. Vi viser f.eks. altid samlingerne i stedet for at skjule dem – som man gør i industrien. Håndværket, og ikke mindst vores passion for det, er kernen i vores møbler, og så er vi ret kompromisløse. Flere og flere kunder vælger os på netop den baggrund – og fordi vi udfordrer det gængse.

Hvordan ser dit eget køkken ud?

Det er lavet i lysrøget eg og hvid corian og har hånddrejede greb. Jeg bor i en mindre lejlighed på Frederiksberg med min kone og to børn, og vi bruger vores køkken rigtig meget. Derfor skulle køkkenet være æstetisk smukt, men også have praktiske løsninger.

Hvad er god stil i din optik?

God stil inden for møbeldesign er for mig sammensmeltningen af gode materialer, æstetisk sans og en bevidsthed om den sammenhæng, møblet skal fungere i.

Besøg Københavns Møbelsnedkeris univers her

Se billeder i galleriet nedenfor…

MANDAGSMUSE: Miroslava Duma

Hvem:
Miroslava Mikheeva Duma. Født i Rusland. Datter af Senator Vasilay Duma.

Freelance tekstforfatter, den kreative hjerne bag www.buro247.ru, samt web direktør for TSUM.ru (online modebutik, red.) og tidligere redaktør for det russiske Harper’s Bazaar.

Derfor skal du kende hende: Den yndige russer har stjålet alles blikke og især streetstyle-fotografernes, som elsker hende. Hun er blevet et internationalt modeikon. Hun har været redaktør for sociale events på Harper’s Bazaar Rusland tidligere, og er nu freelance tekstforfatter og har jobs på f.eks. OK Magazine og Glamour. Miroslava har også startet en velgørenhedsfond, som hedder Peace Planet, der hjælper folk i nød. Hun er en skønhed ud over det sædvanlige og vi bliver draget af hendes fine kjoler, vilde accessories og store brune øjne.

Højdepunkter:

Miroslava bliver gift med forretningsmanden Alexei Mikheyev da hun er 20 år gammel.

2008: Miroslava Duma bliver færdig med sin uddannelse International Business And Business Administration. Hun dimitterer fra Moscow State Institute of International Relations.

2010: Miroslava føder en smuk dreng, George, i oktober.

Duma laver sit eget nyhedswebsite Buro247 – hvor folk 24/7 kan gå ind og læse om det nyeste mode, kunst, velgørenhed og andre spændende debatter, se flotte billeder osv. (www.buro247.ru )

Bonusinfo:

Hendes favorit (og vigtigste) påklædning er en statement-necklace.

Hun bliver kaldt Mira af alle sine venner.

Duma elsker klassisk russisk litteratur over alt på jorden.

Mira (vi er vel også venner) besluttede sig for at blive tekstforfatter da hun mener at web-journalistik bliver fremtiden.

Miroslavas bedste skønheds tip er at drikke vandflaske efter vandflaske hver evigt eneste dag.

Miras yndlingsdesignere: Vika Gazinskaya (som også er en del af den russiske modemafia), Marni, Chanel, Phoebe Philo, Raf Simons, Ostwald Helgason og Proenza Schouler.

Hvis Mira skal slappe af spiser hun Toffifee.

Følg Miroslava på Instagram @miraduma og følg med flotte modeshows, hendes (kendis) venner, daglig inspiration og meget mere lækkert, og på hendes site Buro247.ru.

Charlotte Torpegaard: Mund til mund metoden

Læbeformede clutches med tilhørende læbestiftøreringe. Lipgloss med applikator formet som små læber. Læbeprint med mellemrum mellem tænderne som en hyldest til en af tidens største stylister. ELLEs faste skønhedsklummeskribent Charlotte Torpegaard kigger nærmere på tidens hotteste aftryk.

Af Charlotte Torpegaard. Foto: Frederik Heeberg, ImaxTree og PR.

Vidste du, at læbestiften er det produkt, der oftest bliver stjålet i butikkerne? Intet kan holde en kvinde fra sin læbestift, og i gennemsnit konsumerer vi mellem to og fem kilo af den gennem et liv. Under depressionen i 1930’erne, hvor mad og andre daglige fornødenheder var sparsomme, fandt kvinder stadig penge til dét ene skønhedsprodukt, der kunne styrke deres moral. Alle statistikker viser, at når der er nedgangstider, så stiger salget af læbestift – også kaldet læbestift-indekset.

Læs også: 7 hurra-løsninger der virker!

Sådan var det i al fald. Men ind kom pludselig en ny generation af neglelakker, og vi lod os forføre af alskens farver og strukturer, af fjer, glimmer og sågar tørrede blomster, som er forårets nyeste påfund (ja, find du blot poesibogen frem og lad små fine blomster tørre mellem siderne, akkurat som da du var barn. På med en god topcoat og voila!). Og med ét skrev alle om neglelak-indekset, og læbestiften blev skubbet af pinden.

Der er ELLERS blevet gjort flere forsøg med at forny den med mere ell er mindre held . Som i 1990’erne, hvor Helena Rubinsteins fyrige, spanske makeupartist Carlos lancerede avantgarde-læbestift i irgrøn (behøver jeg sige, at det aldrig blev et hit til nordisk teint), ligesom vi på podierne de seneste år er blevet præsenteret for påklistrede laklæber, glitterlæber (sat med glidecreme – ja, du læste rigtigt) og pink rhinstene limet på læberne. Men det matcher sjældent et hektisk hverdagsliv. Lidt ligesom dengang Yves Saint Laurent bød på læbestift-duo i sort-hvid – sort på overlæben, hvid på underlæben – der måske nok så flot ud på papiret, men i praksis gjorde det fuldstændig umuligt at gøre andet end at holde læberne let adskilt og endelig ikke trykke dem sammen. Endelig ikke!

Læs også: Danish Beauty Awrds 2014 – her er alle vinderne

Men nu gør læbestiften et stærkt comeback, og 2014 står igen i læbestiftens tegn. Overalt på catwalken havde den sat sit aftryk – lige fra Peter Jensens fotorealistiske læber på kjoler og toppe til Jean-Charles de Castelbajacs solbriller formet som smukke læber. Der er også Giles Deacons lilla læbeprint med et lille mellemrum mellem tænderne, der, hvis rygtet taler sandt, er en hyldest til den berømte stylist Katie Grands smil. Og designeren Yaz Bukeys eftertragtede clutch formet som en kirsebærmund, med tilhørende læbestift-øreringe.

Historien bevidner, at læbestiften altid finder vej tilbage til os. Selv i 1970’erne, hvor den, sammen med bh’en, blev udskældt som et billede på kvindeundertrykkelse, fandt læbefarven vej til kvinders læber. Her blev den lettere glossversion opfundet, så kvinder på barrikaderne alligevel kunne have lidt på læberne uden at svigte deres medsøstre. Periodens discokvinder brugte den blot oven på læbestiften for at give ekstra power.

Læs også: Her er 5 sommersnacks der slanker

Det er dét, læbestiften kan. Være smuk og allestedsnærværende og give det hele et chikt twist. Og med et nik til 1971, hvor Yves Saint Laurent skabte sit berømte lip print, som blev bragt tilbage på Saint Laurents podier af husets nye designer Hedi Slimane, har det franske modehus skabt sæsonens skønheds-musthave: læbeglossen ‘Gloss Volupté’ med en applikator formet som små læber. Den har oven i købet tilhørende læbe-topcoats med guld-, glans- eller smokey-effekt, akkurat som vi kender topcoats fra neglene. De kalder det for bouche à bouche, eller mund til mund. Så sig det endelig videre

Glossy Volupté fra Yves Saint Laurent

Læs også: 5 fødevarer der hjælper din træning på vej

CHEAP’N’CHIC – Få looket på budget

Glød i kinderne, kaffe to-go og store solbriller – vi er for alvor ved at nærme os sommeren! Og vi ser frem til at byde den velkommen iført et sejt, men feminint look …

Se også: Moderedaktørens juni-favoritter

ELLE drømmer om at springe ud i et cool, sporty look tilsat lækre hæle og en feminin clutch.
Vi guider dig til hvordan – på budget! I galleriet herunder …

Særkollektion med ‘nye’ klassikere // IKEA ÅRGANG

Danske designere som Erik Wørts, Preben Fabricius og Arne Wahl Iversen designede i 50’erne og begyndelsen af 60’erne et udvalg af smukke kvalitetsmøbler til IKEA. Sammen med den svenske møbeldesigner Bengt Ruda optræder de tre herrer i IKEA kataloget fra 1956, hvor de stod bag flere af møblerne i kataloget det år.

Se også: 7 stole med kig til ryggen

En del af disse designs har IKEA fundet frem igen og samlet i en særkollektion, der med navnet ÅRGÅNG, vil være i varehusene i en begrænset periode. I kollektionen finder du 24 produkter, heriblandt alt fra møbler og lamper til tekstiler og tallerkener.

ÅRGÅNG kan fås i alle IKEAs varehuse i hele landet i en begrænset l periode fra den 11. juni.

Se en del af kollektionen i galleriet herunder …

ELLE Decoration juli 2014: Nyt magasin ude nu!

Så er der et nyt ELLE Decoration på gaden

Glæd dig til at dyrke din passion for interiør med det nyeste nummer af ELLE Decoration, der netop er på hylden i din kiosk. Det er fyldt med design af fineste karakter: De bedste nyheder fra designugen i Milano og stribevis af interiørfund, du med garanti får lyst til at eje.

Læs også: På besøg hos… Maria Høgh Heilmann fra Aiayu

Få cool inspiration til din indretning fra arkitekten, stylisten og fotografen, der alle ved, hvad stærkt design kan gøre for din bolig.

Se, hvordan smykkedesigner Charlotte Lynggaard henter stemninger med hjem fra Japan, og hvordan Julie Sascha Lee Dann fra Beau Marché lader det franske gennemsyre hver eneste detalje i hendes hjem.

På artikelsiden kan du møde designer Cecilie Manz, der er lidt af en samler og for evigt vil være fan af det farveløse. Og som desuden ikke mener, at hun nødvendigvis fik et fortrin, da hun fik design og keramik med ind med modermælken.

Læs også: På besøg hos Sarah Fyllgraf

Er du klar til at pakke kufferten? Vi giver dig desuden den perfekte guide til de lækreste hoteller – til de steder i verden, hvor du vil elske at bo. Uanset om du er til pulserende byliv eller vil finde fred i en rolig oase.

Fik vi nævnt de 216 sommerfavoritter? Solflyderne? Og det sprøde sengetøj? Det og meget mere til får du i ELLE Decoration lige nu.

God læselyst!

Valentino og Cash & Rocket lancerer limited edition kollektion

Når kvinde-turen Cash & Rocket skydes igang torsdag d. 5. juni 2014, lander 12 nye Valentino produkter i Net-a-Porters webshop. Men ikke hvilke som helst Valentino produkter; en mini-kollektion designet eksklusivt for Cash & Rocket, hvor 20% af omsætningen gives direkte til velgørenhed.

Læs også: Her er ELLEs team til Cash & Rocket 2014

Kollektionen er inspireret af road-trip stemningen og byder på alt fra røde lædershorts og røde læderstøvler til matchende læderarmbånd og en knaldrød læderjakke.

Se ELLEs favoritter fra kollektionen i galleriet nedenfor og hold øje med Net-a-Porter torsdag d. 5. juni, hvor den limiterede Valentino x Cash & Rocket kollektion rammer de virtuelle butikshylder.

Psst… pengene gives til The Marwyn Trust, der støtter kvinder og børn i Afrika.

Brug pilene i galleriet for se mere