Årets vildeste outfit!

Hun er kendt for at overraske big time hver gang, hun viser sine lyse lokker og crazy outfits på den røde løber. Senest overraskede hun hele verden, da hun til MTV Video Music Award 2012 bar en kjole lavet af 100% råt kød. En kjole der gik verden rundt og senere er blevet kendt som ‘the meat dress’.

Se også: Cara og Pharrell i ny Chanel-film

Efter en kort pause fra rampelyset er Lady Gaga nu tilbage i sit rette element. I forbindelse med afslutningen på hendes ‘Artpop’ turné i Paris troppede den 28-årige popdronning nemlig op i en kjole, der først fik hende til at ligne en glimtende palme med sølvblade.

…. Men efter at hun havde poseret for de første 10 paparazzi-fotografer, kom der pludselig liv i kjolen og efter cirka 30 sekunder havde Lady Gagas kjole forvandlet sig til en sølvkjole med en masse oppustelige arme. Ja, du læste rigtig…

Se selv den gakkede entré i videoen her:

… Selvom kjolen klarede sig nogenlunde i en stilstående position et par minutter, kunne den desværre ikke holde Lady Gaga oppe hele aftenen. Derfor endte Lady Gaga da også sin aften på gulvet omringet af kjolen og dens oppustelige arme. Frk. Gaga selv lagde dette billede op på Twitter og skrev:

“Nogle fik for meget at drikke til efterfesten… Mine føletråde fik for meget whiskey!”

 

Foto: @ladygaga

Pharrell Williams og Adidas lancerer cool ‘Polka Dot’ kollektion

Pharrell Williams er en af de personer, der bare bliver ved og ved og ved med at dukke på alverdens scener. Happy-kunstneren udfolder for tiden sine talenter i et utal af projekter, og selvom musikscenen er hans foretrukne (vi behøver kun at nævne, at Pharrell i 2013 havde en finger med i hele tre af de største hits på verdensplan; Blurred Lines, Happy og Get Lucky!), har den 41-årige multikunstner også sat sit tydelige præg på modebranchen.

Se også: 100 Great Danes – en hyldest til kvinder og velgørenhed!

Det er nemlig ikke mange måneder siden, at Pharrell Williams og Adidas lancerede den første kollektion af deres designsamarbejde, hvor det var de klassiske Stan Smidt sneakers, der fik helt nyt liv.

Allerede dengang lovede Adidas og Pharrell at dette samarbejde kun var starten, og heldigvis har de holdt, hvad de lovede.

Den 28. november lancerer Adidas og Pharrell nemlig to forskellige kollektioner under navnet “Polka Dot Pack”.

Se også: Cara og Pharrell i ny Chanel-film

Kollektionen indeholder en ny fortolkning af to af Adidas’ klassikere: ‘Stan Smidt’ skoen og ‘Superstar Track’ jakken. De to kollektioner hedder ‘Polka Dot Big’ og ‘Polka Dot Small’, hvor de to klassikere, som navnet antyder, er udsmykket med henholdsvis store og små polkaprikker.

Priserne ligger fra mellem 900-1100 kr. og kan købes købes i Adidas’ butikkerne over hele verden fra d. 28. november.

Se også: Designsamarbejde – Gardenia x Freya Dalsjø

Vi har samlet de seje klassikere med deres farverige ‘Polka Dots’ i galleriet nedenfor. Så hvis du bare ikke kan vente med at få fingerene i de nye styles, kan du få et lille sneakpeak på kollektionen her.

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!

Mads Nørgaard Blogger Battle // Mød Trine’s Wardrobe

I samarbejde med Mads Nørgaard og deres webshop har vi her på ELLE.dk udfordret 3 af de sejeste bloggere i Danmark til at style deres favoritlook fra Mads Nørgaards webshop.

Vi har fået Frederikke fra Fredesblog, Trine fra Trine’s Wardrobe og Maiken fra Nouvelle i en blogger battle, hvor de skal style et helt look fra Mads Nørgaard. En opgave de har løst på tre meget cool, men vidt forskellige måder.

Se også: Blogger battle // Mød Frederikke fra Fredesblog

Du kan se alle de seje looks på ELLEs facebook side, hvor du frem til den 1. december kan stemme på dit favoritlook og være med i konkurrencen om et gavekort på 5000 kr. til Mads Nørgaards webshop.

Se alle looks og stem på din favorit her!

Vi har fanget cool Trine Kjær fra Trine’s Wardrobe til en lille Q&A om lækre garderober, personlig stil og hvad hun håber ligger under juletræet d. 24. december. Mød Trine her…

Beskriv din personlige stil med 3 ord?
Skandinavisk, legende, kontrastfyldt

Hvad har du lagt vægt på i stylingen af dit Mads Nørgaard look?
Jeg lagde vægt på at looket skulle være meget mig, men også meget Mads Nørgaard. Jeg tog udgangspunkt i et par sporty track bukser og stylede dem med en hvid klassisk skjorte og den shiny bomberjakke. Jeg kan godt lide, at looket vil kunne bruges både til hverdag og til fest. Til hverdag som på billedet, og til fest uden jakken og med et par stiletter og evt. røde læber.

Se også: Blogger battle // Mød Maiken fra Nouvelle

Hvem vil du helst bytte garderobe med?
Den er svær, men måske Veronika Heilbrunner

Din top 3 over profiler på Instagram, som inspirerer dig lige nu?

kanyedoingthings er så grineren.
vanloseblues for lækker sund mad
whowhatwear for modeinspiration

Hvad står øverst på din ønskeliste til jul?
Jeg har lige købt en lejlighed og efter et halvt år med renovering, skal vi endelig til at indrette. Jeg har været forelsket i Michael Anastassiades lamper længe, og særligt hans Tube Chandelier, der vil hænge så flot i vores køkken.

Vi har samlet en masse billeder af Trine og hendes cool stil i galleriet nedenfor.

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!

Shoppegalleri: Lækkert lingeri

Modeseriebillede: ‘Dark Poetry’- oktober 2012 // Fotograf: Olivia Frølich // Stylist: Johanne Brostrøm // Model: Siri Crafoord/ Mikas

Det kan både ses og mærkes, når du føler dig smuk fra inderst til yderst, og du må derfor aldrig glemme at gøre dig umage med dit undertøj!

Med den kommende jule-(gave)-tid lige om hjørnet, har ELLEs moderedaktion valgt at sætte fokus på lingeri. For selvom bløde pakker kan være kedelige, så er de det bestemt ikke, hvis indholdet stammer fra en lingeributik.

Se også: Mads Nørgaard Blogger Battle // Mød Trine’s Wardrobe

De fleste af os kan skrive under på, at følelsen af at hoppe i et matchende sæt undertøj før en fest eller anden særlig lejlighed, altid føles vidunderligt. Der er bare noget fantastisk at føle sig lækker og godt tilpas helt ind til kroppen.

Undertøjsuniverset kan virke ligeså fortryllende, som pelse og diamanter og vil hurtigt få din indre kvinde frem. Der findes et hav af skønt lingeri, og der er noget til enhver smag: lige fra delikate blonder til sporty statementkanter.

Se også: Freya Dalsjø skal designe sko for Gardenia

På samme måde som udvalget, varierer prisklasserne også meget, og det burde derfor være muligt at finde et lækkert, feminint og matchende sæt undertøj for ethvert budget.

ELLE guider dig til 10 smukke sæt, som du (og din kæreste!) kan lade dig inspirere af…

Se dem alle i galleriet nedenfor.

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!

BEAUTY-TALK // 3 minutter med Kendall Jenner

I sidste uge kunne vi her på ELLE.dk fortælle nyheden om, at dette års absolutte it-model, Kendal Jenner, skal være Estée Lauders nye ansigt.

Den kun 19-årige model, it-girl og Kardashian-søster har haft et fantastisk år, hvor hun har vist sine lange lemmer og yndige ansigt på stort set alle scener – lige fra de største catwalks for Marc Jacobs, Chanel og Tommy Hilfiger til magasin-forsider for Vogue og kampagner for mærker som Givenchy.

Se også: Cara og Pharrell i ny film for Chanel

Nu er frk. Jenner så også aktuel på en anden scene end de store catwalks, nemlig på skønhedsscenen som det nye ansigt for Estée Lauder.

For at give os andre (herunder hendes 15 millioner følgere på Instagram) et lille indblik i personen bag det smukke ydre, har Estée Lauder ladet deres “spokesperson”, topmodel Joan Smalls, interviewe Kendall Jenner til en lille snak om skønhedsforbilleder, den perfekte selfie og hendes eget forhold til Estée Lauder og skønhed (… herunder hvilke råd hun gennem tiden har modtaget fra de andre K-søstre!)

 

Foto: Estée Lauder

Se også: Shoppegalleri: Lækkert lingeri

Her på ELLE.dk har samlet de bedste spørgsmål og svar fra interviewet med Kendall Jenner. Læs med her…

Hvordan føles det at være blevet en del af Estée Lauder familien?
Det er fantastisk! Det er en kæmpe ære at være blevet en del af det mest prestigefylde kosmetik-mærke og have mødt en masse fantastiske piger – som dig!

Hvordan havde du det, da du fik nyheden?
Jeg var så spændt. Jeg fandt ud af det backstage i Paris og de sagde, at jeg ikke måtte sige noget. Så jeg så beskeden og var sådan lidt: “Oh my God. Jeg bliver nødt til at holde det for mig selv”. Da jeg kom ud af værelset, gik jeg så helt amok.

Fortalte du det til din mor?
Ja, min mor var den eneste, som jeg fortalte det til. Hun begyndte at græde, men ja.. hun græder næsten over alt.

Se også: Video // Så hård er castingen til Victoria’s Secret modeshow

Har du nogle Estée Lauder produkter, som du kan lide?
Jeg har altid været en kæmpe fan af deres concealer. Jeg er vokset op med Estée, det var det eneste min mor brugte. Jeg kan huske den gamle læbestift, hvor etuiet var i guld og med glas. Det er virkelig et familie-mærke for mig, fordi det har været der hele mit liv. Så det er så vildt, at jeg skal det her nu!

Du har fire søstre. Har de givet dig nogle makeup tips gennem årene?
Alle mine søstre var på makeup-skole, da de var yngre. Så de er allesammen ret gode til det. De har altid fortalt mig at “natural is better.”

Hvem er dit skønhedsforbillede?
Angelina Jolie. Hun er så latterligt smuk. Og så elsker jeg virkelig Rosie Huntington-Whiteley’s stil, og jeg elsker Rihanna. Hun gør det bare så godt hver gang!

Hvad lytter du til af musik lige nu?
Jeg kender alle Sam Smith’ sange. Jeg er besat af ham!

Se også: Kendall Jenner – 2014’s absolutte it-model

New York eller L.A.?
L.A. (Jeg elsker dig stadig, New York!)

Hvis du kunne ændre én ting ved dig selv, hvad skulle de så være?
Jeg ville ønske, at jeg var bedre til at give slip og ikke kontrollere alt.

Med så mange Instagram-followers, har du så et godt råd til “det perfekte selfie”?
Lys betyder så meget. Hvis du ikke er i det rigtige lys, bliver det ikke godt. Jeg bruger selv ikke særlig ofte filtre. Jeg kan godt lide at holde det naturligt – eller i sort/hvid, hvilket også altid er cool. Men vigtigst af alt: du skal kende dit ansigt. Alle har en god side. Og øvelse – øvelse gør mester!

Se smukke Kendall Jenner i galleriet nedenfor…

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare 🙂

100 Great Danes – en hyldest til kvinder og velgørenhed!

I sidste uge kunne vi her på ELLE.dk fortælle nyheden om, hvordan fem kendte danske kvinder i samarbejde med Sloggi flasher deres trusser til fordel for velgørenhedsorganisationen White Ribbon og “International Day for the Elimination of Violence against Woman”, som organisationen står bag.

White Ribbon ønsker at hjælpe voldsramte kvinder, og vil gennem et internationalt fokus på problemet forsøge at begrænse antallet af kvinder, der hvert år udsættes for vold. “White Ribbon” kampagnen blev lanceret i 2012 og forekommer altid den 25. november.

Se også: 5 kendte kvinder flaher trusserne for velgørenhed

I forbindelse med “International Day for the Elimination of Violence against Woman” den 25. november, udkommer bogen “100 Great Danes – A tribute to Women”, hvor fotograferne Bjarke Johansen og Simon Rasmussen har taget billeder af 100 letpåklædte kvinder, herunder blandt andre Medina, Lykke May og Emilie Lilja.

 

Foto: Bjarke Johansen & Simon Rasmussen fra bogen “100 Great Danes- A Tribute to Women”

De to fotografer og initiativtagere til bogen støtter op om White Ribbon Day, hvorfor det var naturligt for dem, at udgive bogen samme dag som “International Day for the Elimination of Violence against Woman”, som White Ribbon står bag. Til fashionforum.dk har de to fotografer udtalt:

“Gennem vores arbejde hylder vi kvinder og stræber efter at formidle et budskab om et stærkt køn. Det er vigitigt for os at være en del af White Ribbon kampagnen samt deltage i en snak om at stoppe vold kvinder. Det er et område, som vi ikke kan ignorere”.

Se også: Freya Dalsjø skal designe sko for Gardenia

‘100 Great Danes – A tribute to Women’ udkommer imorgen, tirsdag den 25. november, og kan købes her.

Vi har samlet en række af de smukke kvinder fra bogen i galleriet nedenfor. Se dem – de er så smukke!

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!

Mads Nørgaard Blogger Battle // Mød Nouvelle

Her på ELLE.dk har vi i samarbejde med Mads Nørgaard udfordret 3 af Danmarks sejeste bloggere til at style deres favoritsæt fra Mads Nørgaards webshop.

Vi har fået Frederikke fra Fredesblog, Trine fra Trine’s Wardrobe og Maiken fra Nouvelle til at battle om at style det fedeste sæt fra Mads Nørgaard. En opgave de tre piger har taget til sig med stil!

Se også: Blogger battle // Mød Frederikke fra Fredesblog

Du kan se alle de seje looks på ELLEs facebook side, hvor du frem til den 1. december kan stemme på dit favoritlook og være med i konkurrencen om et gavekort på 5000 kr. til Mads Nørgaards webshop.

Se alle looks og stem på din favorit her

Vi har fanget Maiken Winther fra Nouvelle til en lille Q&A om stil, lækre garderober, og hvad hun ønsker sig til jul. Mød Maiken her…

Se også: Denne uges mandagsmuse: Medina

Beskriv din personlige stil med 3 ord
Minimalistik, mørk og maskulin.

Hvad har du lagt vægt på i stylingen af dit Mads Nørgaard look?
Jeg har lagt vægt på at det skulle være noget jeg normalt ville gå i, og heldigvis er Mads Nørgaard et af mine favoritmærker i forvejen, så det var ikke svært at vælge. En enkel herrefrakke og en chunky strik – og så et feminin velour skater skirt for at gøre looket en smule mere feminint.

Hvem vil du helst bytte garderobe med?
Ada Kokosar. Og Veronika Heilbrunner. Hvis jeg kunne snuppe alt det minimalistiske og ensfarvede fra deres garderober, ville det blive det perfekte miks. De må gerne beholde alle de mønstrede items til dem selv.

Se også: Kirstin Liljegren nyt ansigt for Designers Remix

Din top 3 over profiler på Instagram, som inspirerer dig lige nu?

dotwillow – Modellen Daria Werbowy – jeg bliver aldrig træt af hverken hendes fjæs eller hendes fine billeder.

– alastairmackimmstylist
– Han er fashion Director på i-D og The Last Magazine, og han er super dygtig og lægger nogle meget inspirerende billeder op.

– glossier
– jeg er besat af at få fingre i de skønhedsprodukter. Jeg har en ting med lyserød for tiden – og det virker som om, at de også har det – masser af lyserød og masser af lækre produkter.

Hvad står øverst på din ønskeliste til jul?
Et abonnement til Self Service og The Gentlewoman – nogle af de bedste magasiner derude.

Vi har lavet et lille galleri med Maikens cool og minimalistiske stil, som du kan lade dig inspirere af her…

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!

Cara og Pharrell i ny film for Chanel – se traileren her!

Tilbage i oktober kunne vi her på ELLE.dk løfte sløret for spekulationerne omkring et muligt sang-samarbejde mellem Cara Delevingne og Pharrell Williams. I følge engelske The Daily Mail har Cara i al hemmelighed arbejdet sammen med Pharrell Williams de seneste otte måneder på noget, der meget sandsynligt kunne blive hendes musikalske debut.

… Og misandten om rygtet ikke talte sandt!

I forbindelse med fremvisningen af Chanels ‘Métiers d’art’-kollektion i Salzburg den 2. december har Karl Lagerfeld, der er chefdesigner for Chanel, været bag kameraet og instrueret en Chanel-film med Cara Delevingne og Pharrell Williams i hovedrollerne.

Se også: Denne uges mandagsmuse – Medina

Filmen skal vises i forbindelse med præsentationen af ‘Métiers d’art’-kollektionen, og til denne anledning har Pharrell lavet nummeret ‘CC the World’, hvor hans stemme bliver suppleret af Cara Delevingnes vokal.

Filmen har fået titlen ‘Reincarnation’ og er en hyldest til Gabrielle ‘Coco’ Chanels ikoniske jakke.

Se den über-cool trailer her:

Her på ELLE-redaktionen kan vi ikke vente med at se hele Chanels “Reincarnation” film, og vi venter derfor i spænding…

Freya Dalsjø skal designe sko for Gardenia

Her på ELLE-redaktionen ELLEsker vi den talenfulde og hypede Freya Dalsjø og hendes smukke og kunstneriske designs!

Derfor blev vi også ELLEvilde, da vi modtog nyheden om, at det danske skomærke Gardenia Copenhagen har indgået et designsamarbejde med Freya Dalsjø i forbindelse med deres AW15-kollektion. Freya Dalsjø skal designe en mini-kollektion til Gardenia, der vil blive resultatet af en designproces, som udfordrer skodesign og kommer til at bestå af 6 – 11 forskellige styles.

Se også: Kirstin Liljegren er ny kampagnemodel for Designers Remix

Kollektionen vil blive produceret i et begrænset antal under navnet Gardenia Copenhagen x Freya Dalsjø.

Hos Gardenia er de – forståeligt nok – meget begejstrede for det kommende samarbejde med Freya Dalsjø. Allan Gutkin, der er direktør og ejer af Gardenia Copenhagen, fortæller hvordan samarbejdet med Freya Dalsjø har været en lærerig oplevelse:

“Freya Dalsjøs tilgang til design er kompromisløs og fantasifuld, hvilket har gjort arbejdet med Freya enormt spændende. Gardenia Copenhagen er en dansk designvirksomhed, der går helt tilbage til 1941. Vi er stolte af vores danske designarv og vil gerne supportere nyt dansk design. Freyas arkitektoniske og kunstneriske design er netop det, vi forbinder med dansk design, og som vi ønsker at viderebringe i vores minikollektion”.

Foto: @elledanmark

Se også: Alt om denne uges mandagsmuse – Medina

Her på ELLE.dk har vi taget en lille snak med den dygtige designer, hvor du blandt andet kan læse mere om Freyas tanker omkring samarbejdet, hendes eget forhold til sko og høre hendes svar på hvad det er, der gør, at vi kvinder bare elsker sko og altid kan finde plads til flere…

Hvordan passer Freya Dalsjø ind i Gardenia Copenhagens univers?
Gardenia Copenhagen er en dansk designvirksomhed med en tradition, der går tilbage til 1941. I mit design forholder jeg mig meget til den danske design tradition, men jeg er ikke nostalgisk. Jeg tager udgangspunkt i klassiske håndværkstraditioner, og samtidig forsøger jeg at udfordre dem.

Beskriv din personlige stil med 3 ord?
Intuitiv, overraskende, ambivalent

Mange kvinder har et helt særligt forhold til sko – hvad tror du det er med kvinder og sko?
Jeg synes ofte man klæder sig på med skoene først, da ens skovalg er påvirket af den situation, man klæder sig på til. Sko kan samtidig meget effektivt ændre udtrykket i et helt look.

Se også: Mads Nørgaard Blogger Battle // Mød Maiken fra Nouvelle

Hvad er dit eget forhold til sko? Og hvilken type sko befinder du dig bedst i?
Jeg har altid elsket sko og brugt tid at finde helt unikke sko, hvor udformningen og detajlerne overrasker. De sidste to sæsoner har jeg arbejdet med pelssko og ergonomiske sko tilsat vaskebjørne- og minkpels. Jeg har arbejdet meget med de forventninger, man har til bestemte typer af sko. Jeg befinder mig bedst i sko, der er smukke og interessante, og samtidigt helst nogle jeg ikke skal tænke for meget over, da jeg farer meget rundt hver dag.

… Om vi glæder os til at dette samarbejde lander i butikkerne? Ja, ja og atter ja!

Designers Remix scorer Kirstin Liljegren

Herhjemme kan vi for tiden blære os med et hav af danske topmodeller og deres succes på både danske og internationale catwalks. En af de modeller, der for alvor brager derudaf og går den ene store catwalk efter den anden, er smukke Kirstin Liljegren.

Kirstin Liljegren var på forsiden af ELLE tilbage i august 2013 og har netop overstået en række catwalks for både Balmain, Moschino og Marc Jacobs’ SS15-show. Som noget helt særligt var det også Kirstin Liljegren, der blev booket til at åbne Balenciagas show tilbage i 2012 – i en alder af kun 15 år. Sejt!

Se også: Her er InWears nye Design Manager

Nu er det så netop blevet offentligjort, at Designers Remix har scoret den succesfulde model som kampagnemodel til deres kommende SS15-kollektion, som lander i butikkerne i starten af 2015.

Kirstin Liljegren var også blandt de modeller, der gik catwalk for Designers Remix’ SS15-show under Copenhagen Fashion Week i august.

Se også: Funda Christophersen: Se mine sko!

Vi glæder os til at se resultatet i det nye år, og indtil da har vi samlet en række catwalk-billeder af Kirstin Liljegren fra Copenhagen Fashion Week, hvor hun både gik catwalk for Ganni, Baum und Pferdgarten, Bruuns Bazaar, By Malene Birger, Mads Nørgaard og Designers Remix.

Se alle billederne i galleriet nedenfor.

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!

Mandagsmuse: Medina

Med mere end 500.000 singler og over 130.000 albums solgt er Medina i sandhed dronningen af dansk pop. Pelse og røde såler er en svaghed for den snart 32-årige sangerinde og vi elsker at se hende trodse janteloven gang på gang. Lær Medina lidt bedre at kende her.

Se også: Her er Medinas skoskab

Hvem:
Andrea Fuentealba Valbak aka Medina Danielle Oona Valbak, født d. 30. november 1982, i Risskov, Århus. Sangskriver og sangerinde.

Derfor skal du kende hende:
Med sine karakteristiske sangtekster og kunstneriske udtryk er Medina en elsket kvinde i Danmark. Hun har vundet adskillige priser ved Danish Music Awards og Danish DeeJay Awards, haft 10 nummer 1-hits på den danske single-hitliste og arbejdet med kunstnere som bl.a. L.O.C., Burhan G. og Kidd. Hendes stil beskriver hun selv sådan her; “Show-Medina går gerne i udfordrende og meget mærkeligt tøj, og er fuldstændig ligeglad, hvad andre tænker. Privat er jeg lidt mere casual, men gerne blandet med lidt rock’n’roll. Og så elsker jeg høje stiletter.” Ved siden af stjerne tilværelsen er Medina kærester med model Mikkel Gregers Jensen og Medina er lige nu aktuel med sin nyeste single Når intet er godt nok.

Højdepunkter:

2007 – Medina debuterer med albummet Tæt på.
2008 – Medina udgiver singlen Kun for mig.
2009 – Medina slår igennem den danske lydmur med albummet Velkommen til Medina.
2010 – Medina udgiver Velkommen til Medina på det amerikanske marked og albummet bliver omdøbt Welcome to Medina.
2011 – Medina udgiver albummet For altid. I marts er Medina på forsiden af dansk ELLE.
2012 – Den engelske udgave af For altid bliver udgivet og solgt under navnet Forever.
2014 – Medina udgiver albummet Tæt på, denne gang i en akustisk live version hvor b.la. stor hittet Jalousi også optræder.

Se også: Medina takker ja til filmrolle

Bonusinfo:
Medina har vundet prisen som Årets stilikon ved ELLE Style Awards i år 2013 og 2014.
Medina har udgivet musik i USA.
Medina arbejdede på en sandwich bar i Århus inden hendes gennembrud.

Følg Medina:
www.medinamusic.dk

www.instagram.com/officialmedinamusic

https://da-dk.facebook.com/MedinaMusic

Mads Nørgaard Blogger Battle // Mød Fredesblog

I samarbejde med Mads Nørgaard har vi her på ELLE udfordret 3 af Danmarks sejeste bloggere til at style deres favoritsæt fra Mads Nørgaards webshop.

Vi har fået Fredesblog, Trine’s Wardrobe og Nouvelle i en vaskeægte blogger-battle, hvor deres opgave var at style det fedeste sæt. Du kan stemme på dit favoritlook indtil den 1. december og være med i konkurrencen om et gavekort på 5000 kr. til Mads Nørgaards webshop.

Stem på dit favoritsæt her

Se også: 5 kendte kvinder flasher trusserne for velgørenhed

Vi har fanget én af de 3 bloggere til en lille Q&A om stil, inspirende mennesker på Instagram, og hvad der står øverst på ønskesedlen til jul. Mød Frederikke fra Fredesblog her…

Beskriv din personlige stil med 3 ord?
Afslappet, sjov og så har jeg en stor kærlighed til sneakers!

Hvad har du lagt vægt på i stylingen af dit Mads Nørgaard look?
Da jeg stylede looket til Mads Nørgaard ville jeg gerne gå for et udtryk, der passer til min hverdagsstil, som for det meste er ret casual med herrebukser og strik. Ved at bruge glimmerskjorten i en stor størrelse under strikken, skaber det lidt mere volume og gør det mere festligt. Med de klassiske herrebukser til, bliver det et look, der kan bruges til hverdag med sneakers og lige såvel til julefrokoster med et par hæle og røde læber. Det vigtigste var at finde min egen vinkel på Mads Nørgaards univers.

Se også: Se billeder af Gannis hypede SS15-kollektion

Hvem vil du helst bytte garderobe med?
Elin Kling og Beyoncé!

Din top 3 over profiler på Instagram, som inspirerer dig lige nu?
Den amerikanske teenagefotograf @petrafcollins, den franske blogger @theblab, og den sejeste tysker @veronikaheilbrunner.

Hvad står øverst på din ønskeliste til jul?
Jeg hverken giver eller modtager julegaver (!) så mit højeste ønske er brunede kartofler og en afbudsrejse i januar!

Se også: Proenza Schouler har åbnet butik i København

Vi har lavet et lille galleri med Frederikkes cool stil, som du kan lade dig inspirere af her…

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!