Gør et kup i dag (d. 27. december)! Når klokken slår 10 åbner YouHeShe dørene op i deres butik på Rentemestervej i København og lukker indenfor til deres udsalg…
Se også:Cheap’nChic – Få looket på budget
Foretrækker du at blive indendøre ovenpå et par proppede juledage, men alligevel ikke helt kan slippe for shoppetrangen, kan du fra klokken 17 nyde udsalget hjemmefra din stue, når udsalget rykker online på www.youheshe.com
God fornøjelse, måske vi ses?
YouHeShe Boutique Rentemestervej 67D 2400 København NV
OBS:Procenterne varierer fra brand til brand.Udsalget gælder alle varer på nær Vintage Chanel by the Brown Paperbag og Mason Paerson, samt de nye PS/S15 styles.
Proenza Schouler er blandt de luksusmærker, der har indtaget underetagen af ILLUM, med deres to-die-for it-tasker! ELLEs assisterende moderedaktør, Josephine Aarkrogh, har mødt de to designere bag, til 7 hurtige om København, fremtidsplaner og om det noget udfordrende navn. Læs med her…
Tekst: Josephine Aarkrogh. Foto: PR/Peter Lindbergh og Allover Press
Der er sket meget, siden Jack McCollough og Lazaro Hernandez dimmiterede fra designskolen Parsons i 2002 og fik bl.a. Anna Wintour som fan. USAs mest cool designere har nu kig på Danmark og åbnet utik i Illum i København. Vi har spurgt dem hvorfor.
Se også:Proenza Schouler åbner butik i København
Hvorfor København? Fordi det er en by, der emmer af kunst og design, og det har en stor tiltrækning på os. Og så er den danske kunde meget sofistikeret og har en forståelse for håndværk.
Design-dna? Vores design er sammensætningen af to forskellige ideer; traditionelt håndværk og nye, innovative tekstiler og teknikker; maskulint og feminint; farve og print. Vi lader os ofte inspirere af moderne kunst, og har flere venner der er kunstnere og galleriejere. Vi prøver at udnytte New Yorks kunstscene så meget som muligt.
Navnet? Det udtales Pro-En-Za Skool-er. Vi fandt på navnet ud fra vores mødres pigenavne, Proenza er Lazaros mors, og Schouler er Jacks mors.
Se også:VIND en Proenza Schouler taske i december
Tre ord? Hvis vi kun skulle beskrive mærket med tre ord, vil det være Ny Amerikansk Luksus.
Ikontasken? ‘PS1’ er vores mest ikoniske taske. Vi designede den første i 2008.Den er lavet i Italien og har speciallavet hardware og lukkes med de to signaturstropper foran. Det er en meget brugbar og praktisk taske med ydre og indre lommer og en justerbar strop. Den fås i mange farver, størrelser og materialer.
Højdepunkter? Vi vil aldrig glemme, dengang vi vandt vores første CFDA Award for Årets kvindetøjsdesigner i 2007. Vi vandt to til i 2011 og 2013 og for Årets accessorydesigner i 2009.
Fremtidsplaner? Vi har lige lanceret vores første badetøjskollektion, og så planlægger vi at udvide med endnu flere butikker i hele verden.
Modeseriebillede: ‘Når klokken slår 12’, december 2014 // Fotograf: Jimmy Backius/Cameralink // Stylist: Lisa Lindqwister // Modeller: Lone P/Mikas, Amanda N/ Mikas, Moa Å/ Stockholmsgruppen
For de fleste er julen helt særlig og lig med kvalitetstid, samvær og hygge med familie og venner.
Se også:Cheap’n’chic: Bliv vinter-chic på budget
De vilde festkjoler venter i klædeskabet til nytårsaften, mens julen er og bliver den perfekte højtid til at klæde sig i noget smukt, elegant og lækkert tøj i god kvalitet.
ELLEs moderedaktion anbefaler, at du finder de dybe juvelfarver frem og vælger noget tøj i lækre kvaliteter som cashmere og silke – på den måde opnår du et sofistikeret og ikke mindst behageligt look.
Se også: Filippa K’s SS15-kampagne
Har du endnu ikke anskaffet dig den perfekte cardigan i blød uld, smukke ballerinaer i læder og en top i fine blonder, er julen et godt tidspunkt (og en god undskyldning!) for at forkæle dig selv.
Vi har samlet et fint jule-look, som du kan lade dig inspirere af til dine outfits i denne højtid.
Psst… Kigger du med fra mobilen, ‘swiper’ du bare!
Hun var en af verdens første rigtige supermodeller og så er hun dansker. Mød smukke Helena Christensen som i dag arbejder som fotograf og med velgørenhed i hjembyen New York.
Hvem: Helena Christensen, født 25. december, 1968 i København, Danmark. Fotograf og designer, tidligere Victoria’s Secret angel og skønhedsdronning. Mor til Mingus, bor i New York.
Se også:8 modeller, der har rykket på skønhedsidealet
Derfor skal du kende hende: Som en del af gruppen af de første supermodeller er Helena Christensen en af de mest kendte danskere i verden. Hun har b.la. været ansigt for Revlon og Victoria’s Secret og været på forsiden af de største magasiner. I dag er hun designer for b.la. Triumph og støtter kampen mod brystkræft.
Højdepunkter:
1988 – Helena Christensen vinder titlen som Miss Danmark og fortsætter derefter som Danmarks repræsentant i konkurrencen om titlen, Miss Universe.
1991 – Helena Christensen optræder i musikvideoen til Chris Isaaks sang Wicked Game. Hun er topløs i det meste af videoen og den bliver senere hyldet på MTVs liste over de mest sexede musikvideoer nogensinde.
I slut 90’erne optræder hun på utallige magasinforsider og er sammen med Tyra Banks, Karen Mulder, Daniela Pestova, Rebecca Romijn og Stephanie Seymour ‘engle’ for Victoria’s Secret.
1999 – Helena Christensen bliver kreativ direktør for modemagasinet Nylon, dette år føder hun også sin søn Mingus som hun har sammen med skuespiller Norman Reedus.
2003 – Helena Christensen bliver skilt fra sin mand og faderen til hendes barn. Parret var sammen i 5 år.
2006 – Grundet sin store interesse for fotografi udstiller Helena Christensen på Hotel Arena i Rotterdam med stor succes. Hun er siden blevet hyret til at skyde kampagner, modeserier og forsider for b.la. Nylon, amerikansk ELLE og Marie Claire.
2011 – Helena Christensen er på forsiden af Spansk Vogue, britisk Harper’s Bazaar og ELLE.
2012 – I år 2012 indgik Helena Christensen et samarbejde med Triumph både som model og designer. Bonusinfo: Helena Christensen har lejlighed i København og i Monaco.
Nytårsaften venter lige om hjørnet, og hvis du stadig ikke har nytårslooket helt klar, kan du få lidt last-minute inspiration fra ELLEs moderedaktion her.
På ELLE-redaktionen ELLEsker vi at tage fint og festligt tøj på, og hvilken anledning er bedre end nytårsaften?
Se også:Cheap’n’chic: Bliv vintersmuk på budget
Vi tror på, at 2015 bringer en masse fantastiske ting på modescenen, så hvorfor ikke hoppe fashionabelt ind i det? Vi anbefaler derfor, at du går all-in, og klæder dig i luksuriøse materialer som blonder, pailetter, fjer og frynser.
Hvis du ikke har mod på at mikse alle de vilde detaljer og overflader, kan du sagtens tone det lidt ned med en sort kjole og i stedet gå efter en accessorie med fine perlepåsætninger eller et anderledes statementsmykke.
Se også:Shoppeguide: Guld og glimmer!
… Og fordi vi jo allesammen gerne vil holde hele nytårsnatten og danse det nye år ind med manér, anbefaler vi, at du medbringer et par ekstra (flade!) sko til de sene dansetimer, og samtidig husker den varme jakke til alt det fine fyrværkeri!
Vi har samlet et festligt nytårslook i galleriet nedenfor, hvor du kan lade dig inspirere til dit eget outfit.
Se også:Shoppeguide: 10 tidløse ure
Hele ELLE-redaktionen ønsker dig et festligt og fantastisk nytår!
Psst… Kigger du med fra mobilen, ‘swiper’ du bare!
Nytårsaften er den perfekte anledning til at dresse op, og give makeuppen et ekstra touch og sidste finish! Hvis du ligesom os, allerede nu er ved at planlægge nytårslooket, men ikke helt har besluttet dig for de sidste detaljer, kan ELLEs skønhedsguide til nytårslooket, måske hjælpe dig lidt på vej.
Se også:Simpel og smuk makeup til juleaften
ELLEs skønhedsredaktion har fundet et lækkert makeup-look, som passer perfekt til yndlingskjolen, der ikke nødvendigvis indeholder pallietter, glimmer eller andre über-festlige detaljer. Så for dig, der elsker den enkle kjole, eller vores alles favorit – “den lille sorte” – guider vi dig her til, hvordan du med makeup’en kan pifte looket op, så det mather alt det glimmer, glitter og glamour, som nytårsaften lægger op til.
Se også:Sådan får du glimtende og kysseklare læber
ELLEs skønhedspraktikant, Kirstine Engell, guider til, hvordan du opnår nytårslooket:
1. Du opnår det fineste resultat ved at starte med at påføre en primer inden din foundation. Din hud bliver jævn og glat, og din foundation vil holde længere med denne løsning. Vælg en long-lasting foundation og undgå pudder, så du bevarer fugt og friskhed.
2. Brug en higlighter i en rosa nuance på kinder, amor buen og i øjenkrogen. Hvis din hud har tendens til at fedte i løbet af aftenen, kan du med fordel duppe med blotting paper i stedet for pudder. Så undgår du at få ‘kaget’ makeup i løbet af natten.
Se også:Her er skønhedsredaktørens 10 december-favoritter
3. Start med at lægge den sølv øjenskygge inde i øjenkrogen, på hele øjenlåget og helt op til brynet. Fade øjenskyggen ud langs øjenbrynets kant i en blød trekant og videre ind langs den nederste vippekant. Afslut med at indramme øjet med en sort eyeliner og en god omgang mascara.
4. Fremhæv dine bryn med en brynblyant og husk at børste dem igennem, så det stadig ser naturlig ud.
5. Fuldend looket med en lipgloss i en lys rosa nuance og påfør lidt ekstra higlighter – det er jo nytår!
Vi har samlet alle produkterne i galleriet nedenfor, hvor du både finder priser og links!
Psst… Kigger du med fra mobilen, ‘swiper’ du bare!
Årets mest festlige aften, nærmer sig med hastige skridt, og fordi det er en aften i det glamourøse tegn, har vi selvfølgelig teamet op med dygtige Sine Ginsborg, der guider til et shiny, vildt og glamourøst nytårslook.
Sine Ginsborg vandt prisen som Årets Makeup-artist ved ELLE Style Awards 2014, og vi føler os derfor i meget trygge hænder, når hun guider.
Se også:Makeupskolen: Sådan får du kysseklare læber
Nedenfor har vi indsat en video, hvor Sine Ginsborg guider til hvordan – og med hvilke produkter – du opnår det glamourøse og glimtende nytårslook. Videoen er lavet som en trin-for-trin guide, og det burde derfor let at efterligne de gode råd og guides.
Så piger – lad årets sidste aften slutte med manér og fyr op for makeuppen, mens champagnepropperne popper, og konfettien glimter om kap med dine glimmer-øjne.
Vi har samlet alle produkterne i galleriet nedenfor, hvor du både kan finde priser og links.
Psst… Kigger du med fra mobilen, ‘swiper’ du bare!
Tekst: Maria Frederikke Munch // Foto: Asger Mortensen // Styling: Louise Lyngbo
Stephanie Laraignou Blom arbejder som PR- og Marketingansvarlig hos MN Retail, der er franchisetager på bl.a. Stella McCartney, Christian Louboutin, Marc Jacobs og Isabel Marant.
Hun bor sammen med sin familie i et af de charmerende rækkehuse i Kartoffelrækkerne, hvor interiøret er en bouillonterning af små og store ting, der giver et hjem med finurligheder og kontraster – f.eks. i form af masser af farver og fund fra flere verdenshjørner.
Yndlingsrummet er køkkenet – især livet omkring det store træbord. Her bliver der lavet mad, drukket vin, grinet, grædt, sludret, set fjernsyn – og holdt jul.
Stephanie er ikke til alt for meget julepynt, men samler dog på antikke franske julekugler, som bliver lagt i store glas. Juletraditionerne tæller også adventskrans, pakkekalender til børnene og sang og højtlæsning fra Peters jul hver dag i december.
Kom indenfor hos Stephanie i galleriet nedenfor, for Stephanie fortæller små anekdoter til nogle af billederne.
Psst… Sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!
Askebægeret fra Hermès er en af de ting, Stephanie holder allermest af – det stod oprindeligt på hendes mands kontor, hvor de to mødte hinanden første gang.
Den sorte blonde-kjole fra Stella McCartney havde Stephanie på sidste jul, og den skal også på i år. Crossovertasken er fra Marc Jacobs, og hattene er fra Stella McCartney.
Et udvalg af Stephanies mange Christian Louboutin-stiletter. Parret øverst til højre kalder hun for ’Kinderæg-skoene’, da de består af hendes tre yndlingsting: pony-pels, leopard og blonder.
Omkring langbordet bliver der spist, drukket vin, grinet og grædt - og selvfølgelig holdt jul.
Den store reol fra Green Square i køkkenalrummet indeholder kogebøger i massevis og smukt lertøj og porcelæn fra franske markeder og rejser i Italien, Spanien og New York.
Der vogtes over den hyggelige arbejdskrog.
Der er plads til både kunst og fisk i køkkenet
Den smukkeste spejl-coiffeuse
Den grå Marc Jacobs-jakke er fra sidste sæson, mens både Isabel Marant-vinterstøvlerne og kappen fra Missoni er nye. Sidstnævnte vil Stephanie bo i hele vinteren og f.eks. bruge over en læderjakke.
I december bliver der læst højt af Johan Krohns klassiker Peters Jul.
Selvom vi bedst kender dem fra de store catwalks for Balmain, Balenciaga, Gucci og Chanel og på forsiden af verdens største modemagasiner, så er de største topmodeller også et kæmpe hit på de sociale medier, hvor de har flere millioner følgere.
Models.com har netop offentliggjort en liste over de 10 mest populære modeller på de sociale medier, herunder Facebook, Instagram og Twitter.
Se også:Naomi Campbell og Jourdan Dunn for Burberry SS15
Og selvom det kun plejer at være popstjerner som Justin Bieber og Beyoncé eller realitystjerner som Kim Kardashian, der har mere end 10 millioner følgere, må man i den grad sige, at topmodellerne er kommet ind i kampen.
Uden at afsløre for meget, kan vi sige at nummer 1 på listen eksempelvis har mere end 33 millioner følgere tilsammen på Facebook, Instagram og Twitter…
Og vi forstår jo godt tendensen – for hvis der er nogle, som er lækre at se på i denne verden, må det jo netop være de lækre topmodeller.
Vi har samlet top 10-listen over de mest populære modeller på sociale medier, som du kan se i galleriet nedenfor. Du kan både se det samlede antal af følgere på Facebook, Instagram og Twitter, men også se hvor mange de har på de enkelte sociale medier.
Psst… Kigger du med fra mobilen, ‘swiper’ du bare!
#10 - Milla Jovovich
6,300,506 følgere, december 2014
Facebook: 4,447,588 facebook.com/MillaJovovich
Twitter: 1,370,875 twitter.com/MillaJovovich
Instagram: 482,043 instagram.com/MillaJovovich
Kilde: Models.com
#9 - Alessandra Ambrosio
6,972,760 følgere, december 2014
ELLEs modereaktion er gået i vintermood, og guider dig derfor til et lækkert vinterlook, hvor du både kan se lækker og chik ud, holde dig varm – og bedst af alt: købe det hele for slik!
Vi anbefaler, at du finder en lang, lækker og varm strik og parrer den med et par overknee støvler. Det er den perfekte kombination til det kolde december-vejr i Danmark.
Se også:Shoppeguide: Glimmer og glitter overalt!
Når du skal finde din nye strik, anbefaler vi, at du går efter de bløde og klassiske farver som råhvid, bordeaux og dyb blå, som er essentielle farver i en gennemført vintergarderobe.
Brug din lange strik til strømpebukser, jeans eller udover en ulden nederdel og opnå et lækkert kjole-agtigt look. Hertil kan du med fordel tilføre et stort halstørklæde, som vil gøre dit look vintervenligt og stilet.
Se også:Shoppegalleri: 10 tidløse ure
For at give looket et twist, kan du bruge en rullekrave under strikken – og gerne i en anden farve end strikken. Top looket med en neglelak, der passer til rullekraven og wupti – du har et gennemført og stilet vinterlook!
Vi har samlet et vinterlook på budget i galleriet nedenfor, og her kan du både finde priser og links til de enkelte style.
Nytårsaften giver ikke bare anledning til refleksion over det foregående år, en masse champagne, bordbomber og kransekage i massevis.
Nytårsaften giver også mulighed for at skrue op for makeuppen og måske endda foregribe næste års trends.
Se også:Skønhedsguide: Simpel og smuk makeup til juleaften
Årets nytårslook fra Maybelline New York forener det rå med det festlige, og det street-smarte med det feminine. Ifølge Maybelline er en af de store tendenser i 2015, tilbagekomsten af metalliske effekter i tøj, interiør og makeup. Særligt sølveffekter, der giver en rolig, kølig og nordisk kant til monokrome looks, kommer til at hitte.
Se også:Sådan får du glimtende og kysseklare læber
Maybellines nytårslook 2015 ser ind i fremtiden og er derfor netop præget af de metalliske effekter. Maybellines ‘Lasting Glossy Liquid Eyeliner i sølv er lookets omdrejningspunkt, og den kan tones op med Maybellines Color Tattoos i farverne ‘Eternal Silver’ eller ‘Turqoise Forever’. Tilfør lidt glamour til vipperne med ‘Colossal Go Extreme’ og hold læberne feminine med Color Elixir i nuancerne ‘Hibicius Haven’ eller ‘Petal Plush’.
Se også:Skønhedsredaktionens 10 december-favoritter
Og som prikken over i’et skal neglene tilføres et ægte groovy disco-touch med en af de tre limited edition lakker fra Color show i farverne ‘Light it Up’, ‘Skyline Blue’ eller ‘Purple Dazzle’.
Se alle produkterne i galleriet nedenfor, hvor du også finder priser. Hele looket forhandles eksklusivt i Matas og kun så længe lager haves fra uge 48-52.
… Og så er der vist ikke så meget andet tilbage end at sige skål for makeup-mod og det nye år, der venter lige rundt om hjørnet!
Lasting Glossy Liquid Eyeliner i sølv, 79,95 kr. Forhandles eksklusivt hos Matas i uge 48-52
Color Show – Be Brilliant ’Light it up’, 29,95 kr. Forhandles eksklusivt i Matas i uge 48-52.
Color Elixir, ’105 Petal Plush’, 89,95 kr. Forhandles eksklusivt hos Matas i uge 48-52.
Color Elixir, ’110 Hibicius Haven', 89,95 kr. Forhandles eksklusivt hos Matas i uge 48-52
24h Color Tattoo ’20 Turqoise Fever’, 59,95 kr. Forhandles eksklusivt hos Matas i uge 48-52.
Colossal Go Extreme Mascara, 114,95 kr. Forhandles eksklusivt i Matas i uge 48-52.
24h Color Tattoo ’50 Eternal Silver’, 59,95 kr. Forhandles eksklusivt hos Matas i uge 48-52.
Det nye ELLE Decoration, der er på gaden nu, er dedikeret til stilfuldt design og fylder december med design og ny inspiration. Vi har samlet det søde, det bløde og det virkelig fine, du drømmer om i dit hjem til jul.
Kom med indenfor hos syv dygtige kvinder, der alle besidder en unik sans for at indrette med detaljer. Se blandt andet, hvordan modestylist Rikke Wacherhausen har forvandlet et råt baghus på Østerbro til et varmt og eklektisk bolig, og oplev hvordan en næsten zen-agtig æstetik også hersker i privaten hos Stine Skjoldborg fra Moshi Moshi Mind.
På artikelsiden kan du møde de damer Maria Heilmann og Marie Worsaae, der står bag strikmærket Aiayu og begge ved, hvordan kvalitet og bæredygtighed gør en verden til forskel. Få historien bag brandet, de fleste elsker at elske, og som gang på gang leverer skyts til vores ønskelister.
Se også:Magasin lancerer boligkollektion med Mads Nørgaard
Apropos ønsker… Du får selvfølgelig også 187 smukke ideer til, hvad du kan drømme om til jul! Fik vi sagt, at du kan møde den britiske designer Sebastian Wrong, se hvilke tendenser vi tror på i 2015, og at du kan vinde fire Arne Jacobsen-Grand Prix-stole? Alt sammen i det nyeste ELLE Decoration, der er på gaden med ELLE.
Se også: Magasin lancerer Lyngby-vasen i guld
God læselyst! Se et sneak peek af magasinet i galleriet nedenfor eller tegn et abonnement.
Psst… Hvis du sidder ved din computer, bruger du pilene i galleriet, og sidder du med mobilen ‘swiper’ du bare!
Et hjem er først spændende, når man kan se, der er foretaget nogle personlige valg i indretningen. Det mener kunstner Fie Norsker, og derfor rummer hendes lejlighed på Østerbro en skønsom blanding af værdifulde kunstværker kombineret med finurlige loppefund og moderne møbler. Se hendes skønne hjem på s. 20.
Foto: Marie Louise Munkegaard
De er repræsenteret i Barneys i New York, bliver hyldet i både mode- og interiørmagasiner verden over, og Connie Nielsen og Christy Turlington elsker deres strik. Efter nytår fylder Aiayu med Maria Høgh Heilmann og Marie Worsaae i spidsen 10 år. Mød dem på s. 38 og få historien om et brand, der er bygget på en stædig vision om at gøre en forskel.
Foto: Asger Mortensen
Når mørket falder på, og de sidste blade drysser af træerne, begynder nedtællingen til jul. Men hvordan ser december ud, hvis man kigger indenfor hos tre travle damer, der trods deadlines i stakkevis virkelig værdsætter indelivet og den helt særlige stemning, måneden byder på? Kom med indenfor i tre stilbevidste hjem og mød bl.a. Petra Olsson Gendt på. 48, der er grundlægger og medindehaver af designbureauet All the Way to Paris.
Foto: Marie Louise Munkegaard
Den ganske særlige poesi, der lægger sig som en klar hvid dyne over årets sidste måned, skal fejres med sirligt design og smukke kuriositeter. Se mere på s. 54.
Foto: Pia Winther
Kom indenfor... hos modestylist Rikke Wackerhausen, der bor sammen med fotografen Casper Sejersen i et råt baghus på Østerbro i København, hos Stine Skjoldborg, der lever enkelt og kvalitetsbevidst som Moshi Moshi Mind-konceptet, hun står bag. Mød dem på s. 63.
Foto: Klein & Co., Chris Tonnesen
ELLE Decoration har givet ordet til den britiske topdesigner Sebastian Wrong, hvis verden af kunst, designdrømme og tilgængelighed indimellem kan føles en anelse splittet, trods den stormende succes. Mød ham på s. 88.
Foto: Joe McGorty
De gode traditioner står i kø, når december ringer på, og julen står for døren. Dyrk dem helhjertet dér, hvor det giver mening, og bryd ellers løs for fulde trommer dér, hvor nyt kan finde rum. Vi har samlet gaver, pynt og cool stemning på s. 91, der kan hjælpe dig smukt på vej til en december i bedste ELLE Decoration-ånd. Enjoy!
Foto: Petra Bindel
Jernkviste spreder sig som et rodnet fra planteriget i loftet til smukke lysmedaljoner. Er det kunst eller design, vi har med at gøre? I al fald nogle ualmindeligt smukke og skulpturelle lamper designet af den newyorkske lysdarling Lindsey Adelman. ELLE Decoration har konsulteret den 46-årige designer i hendes studie på Manhattan. Læs mere på s. 113.