Torsdag den 8. november bød på det årlige og legendariske Victoria’s Secret modeshow anno 2018. Og som om modellernes tilstedeværelse på catwalken ikke var nok, fik vi endnu et glimt af englene, da de betrådte den pink løber til aftenens after party.
Similistensbesatte bh’er var skiftet ud med både korte og lange kjoler, mens de tårnhøje stiletter fortsat befandt sig trygt på modellernes fødder.
Flere af de smukke modeller havde taget deres kærester med til after party, og således var danske Josephine Skriver ledsaget af kæresten Alexander DeLeon, mens Victoria’s Secret-debutanten Winnie Harlow kyssede på kæresten Wiz Khalifa.
Den pink løber bød både på Victoria’s Secret Angels som Behati Prinsloo, Martha Hunt og Romee Stridj, mens også nyere Victoria’s Secret modeller som Gigi og Bella Hadid lagde vejen forbi det stjernespækkede after party.
Victoria’s Secret modellerne er jo ikke ligefrem kendt for at dresse ned (og heldigvis for det) – og dette er altså et mantra, de førte med sig på den pink løber, hvor hvert et outfit var gennemtænkt fra top til tå. Gigi Hadid sportede for eksempel et kropsnært body suit, mens Candice Swanepoel havde valgt en gulvlang hvid kjole.
I galleriet herunder har vi samlet 16 fantastiske after party looks fra Victoria’s Secret modellerne.
Årets mest prestigefyldte og ekstravagante modeshow – Victoria’s Secret – løb af stablen den 8. november 2018. Det populære lingeri-mærke har afholdt deres spektakulære show i mange forskellige lande verden over heriblandt Shanghai, London og Paris. I år vendte Victoria’s Secret dog tilbage til deres amerikanske rødder, da de for 16. gang afholdte showet i New York.
Traditionen tro bød showet på en række velkendte ansigter i form af de 14 Victoria’s Secret ’Angels’, som blandt andre tæller Adriana Lima, Elsa Hosk og vores egen Josephine Skriver. Derudover kunne vi også opleve gengangerne Bella Hadid, Gigi Hadid og Kendall Jenner brilliere på catwalken side om side med en række ’first-timers’, som det var lykkedes at komme igennem nåleøjet og dermed sikre sig en plads blandt det eftertragtede line-up.
Når de langbenede skønheder hvert år glider ned ad VS-catwalken, så er det til tonerne af musik fra nogle af tidens største kunstnere, og i år var ingen undtagelse, hvor det stjernespækkede line-up bestod af ’Bebe Rexha’, ’The Chainsmokers’, ’Halsey’, ’Kelsea Ballerini’, ’Rita Ora’, ’Shawn Mendes’ og ’The Struts’.
Selvom det naturligvis er på catwalken, at de fleste mindeværdige øjeblikke opstår, så er der også masser af magi at hente backstage lige op til det store VS-show, hvor de spændte modeller får sat hår og lagt make-up, tager selfies iført deres silkekåber og øver deres catwalk-pose en sidste gang.
Mange af modellerne valgte selv at ligge behind-the-scenes billeder ud på deres Instagram-profil inden showet. Dette gjaldt også danske Josephine Skriver, som postede dette billede:
En anden model der sørgede for at dokumentere øjeblikket op til show-time var VS-englen Elsa Hosk, som i år havde æren af at bære den kostbare ‘Fantasy Bra’.
Se alle backstage-billederne fra Victoria’s Secret showet 2018 i galleriet og få et indblik i den helt særlige stemning, der herskede op til verdens største modeshow.
Julen er ofte synonym med stress og jag, overforbrug og uinspirerende bestillingslister. Men sådan behøver det heldigvis ikke at være.
Denne weekend kan du få taget hul på de første julegaveindkøb – endda uden at gå på kompromis med hensynet til miljøet.
For første gang afholder FindersKeepers et bæredygtigt designmarked i samarbejde med den bæredygtige butik YUME.
Ambitionen med markedet er at vise, at smukt og nytænkende design sagtens kan gå hånd i hånd med social ansvarlighed og omtanke for miljøet.
På markedet vil man kunne shoppe alt fra keramik til møbler fra mere end 200 brands, der alle sælger bæredygtige produkter eller på anden vis arbejder med et bæredygtigt koncept. Derudover er der også mulighed for at se en udstilling om relationen mellem design og bæredygtighed og høre talks fra oplægsholdere, der kan gøre dig klogere på, hvordan du får et mere bæredygtigt forbrug og en grønnere livsstil.
Hvor: Lokomotivværkstedet på Otto Bussesvej 5A, 2450 København
Hvornår: lørdag og søndag d. 10.-11. november 2018
Tid: 11.00 – 17.00 begge dage
Pris: Dagsbillet: 40 kr. i forsalg / 50 kr. i døren / Weekendbillet: 60 kr. i forsalg / 70 kr. i døren
Billetter kan købes i døren eller via forsalg på dette link.
Få et indblik i YUMEs univers i galleriet nedenfor…
Du gør din krop en (stor) tjeneste ved at starte din dag med en god omgang grønt, og især spinat er utrolig rig på næringsstoffer. Nogen kalder spinat for vores bedste og allersundeste Beauty Food.
Spinat er desuden spækket med jern, som optages bedst sammen med C-vitamin, hvorfor jeg kommer appelsin i min geenie med spinat. For at gøre den frisk, kommer jeg også agurk og mynte i, mens mandelmælk, cashewnødder og banan gør den blød og cremet.
Jeg tager tit min greenie med på farten, da den sagtens kan holde sig i et stort patentglas, indtil du rammer dit skrivebord.
Få modeshows får lige så meget opmærksomhed som det årligt Victoria’s Secret modeshow. Hele verden sidder klar, når englene spankulerer ned af catwalken i de små og udfordrende klæder.
Og i går var ingen undtagelse. Torsdag den 8. november 2018 stod der nemlig Victoria’s Secret modeshow på kalenderen. Live fra Pier 54 i New York City gled modellerne, iført undertøj og vinger, ned af catwalken.
Adriana Lima, Candice Swanepoel, Gigi Hadid, Bella Hadid, Kendall Jenner, Winnie Harlow, vores helt egen Josephine Skriver og mange, mange flere gik ubesværet ned af den lange catwalk, mens forskellige musikere underholdte live med deres største hits.
Showet blev blandt andre spillet op til tonerne af Rita Ora, Shawn Mendes og Halsey.
Foto: Ritzau/Scanpix
Rita Ora under Victoria's Secret modeshow 2018.
Victoria’s Secret modellerne er som bekendt delt op i to kategorier. Der er de almindelige modeller, som går showet når de bliver inviteret til det. Disse talte blandt andre ”de nye piger i klassen” som Winnie Harlow, Sadie Newman, Cheyenne Maya Carty og Allanah Walton.
Derudover er der holdet af Victoria’s Secret Angels, som er fast inventar på catwalken. Disse tæller, som altid, blandt andre Alessandra Ambrosio, Behati Prinsloo, Lily Aldrigde og danske Josephine Skriver.
Showet den 8. november 2018 blev dog også det sidste for en af englene. Den 37-årige brasilianske model, Adriana Lima, gik, som den allersidste, grædende ned af catwalken, og efter showet bekræftede hun med en video på sin Instagram, at det var blevet tid til at bruge Victoria’s Secret-vingerne på at flyve nye steder hen. Vi glæder os til at se, hvad der er i vente for den langbenede mor til to.
Men udover det tårevædede farvel fra Adriana Lima bød showet på meget, meget mere. I galleriet herunder har vi samlet aftenens 75 looks, så du kan scrolle løs og lade sig forsvinde væk i det glitterfyldte engleland…
Psst! Hele showet vises på den amerikanske tv-kanel ABC den 2. december 2018.
Vi befinder os i den sidste officielle efterårsmåned, så hvis du endnu ikke har investeret i en lækker vinterfrakke, så er tiden ved at være inde.
Gå kulden i møde iført en frakke, du kan holde varmen i, men som samtidig er chik og klæder vinterens tendenser, for på denne tid af året er overtøjet en central del af dit look.
I år skal du gå efter en frakke med et klassisk snit og en lækker finish, eksempelvis i form af et bælte i taljen – sådan lyder anbefalingen fra ELLEs Fashion Director, Barbara Gullstein. I forhold til farvepaletten, så må frakken gerne være i en grøn, brun eller camelfarvet nuance, og så gør det i øvrigt heller ikke noget, hvis den er prydet med tern, som fortsat præger modebilledet.
Du kan dog også springe ud i en helt lyserød af slagsen, hvis du føler dig en tand modigere og for alvor gerne vil sætte kulør på vintermørket.
Mangler du lidt inspiration til dit næste frakke-køb så se med i galleriet, hvor ELLEs Fashion Director Barbara Gullstein har udvalgt 10 klassiske vinterfrakker…
Efterår og vinter betyder ikke bare korte, intense dage, men også lange, mørke aftener og nætter – med andre ord; en årstid, der lægger op til masser af fest, dans på dansegulvet og hyggelige stunder med vennerne.
Intet får dig til at vågne som kaffe, og så er det jo perfekt, at Nespresso netop nu lancerer tre nye limited edition-varianter til din hjemmecafé, så du kan få energi til at holde dig oppe til den lyse morgen.
Kollektionen hedder ’Smagen af Paris’ og er inspireret af Europas mest dekadente modeby, og kollektionen har derfor også fået en indpakning, der emmer af Paris og giver associationer til de berømte parisiske konditorier med seriens fløjlsbløde smagskombinationer.
Det er India Mahdavi, der er verdenskendt for sine farverige designs og gennemførte indretningskoncepter, som fx den lyserøde restaurant Sketch i London, der har designet de nye kapsler og indpakningen.
Som et supplement til kollektionen, der består af tre nye limited edition-varianter til din Nespresso-maskine, har India Mahdavi også designet nogle kaffekopper og en bakke, som skal fortælle historien om kaffebønnen, Paris og lægge op til de gode kaffeoplevelser.
Vi tog en snak med designer India Mahdavi om designsamarbejdet med Nespresso:
Først et par ord om, hvad der karakteriserer dit design-DNA?
Som arkitekt og møbeldesigner i Paris forsøger jeg at hylde lykke som en ægte kunstner. Jeg åbnede mit studie i 1999 og har siden designet hoteller, restauranter, boliger, fly, barer og mange andre ting over hele verden, fra London til Mexico.
At designe en kollektion for Nespresso kan virke en smule perifært i forhold dine kompetencer inden for interiør? Hvorfor var dette et spændende job for dig at blive en del af?
Udfordringen var at forsøge at tilføje en ny dimension til et verdensledende brand som Nespresso, som kan opfattes meget seriøst og maskulint. Jeg så en mulighed i at få lov til at tilføre rundhed, sødme og eksklusivitet.
Hvordan bruger du din ekspertise inden for interiørdesign, når du engagerer dig i en mere “branding”-relateret opgave for en kaffeproducent som Nespresso?
Jeg ønskede at formidle tanken om følelser og kombinere den med Nespressos teknologi.
De tre nye limited edition-varianter fra Nespresso ledsages af en ‘Origin Collection’, som er en lille kollektion af kaffekopper og en lille bakke. Kan du fortælle lidt om inspiration bag?
Med sine organiske kurver og blide ufuldkommenheder blev dette sæt kaffekopper og bakke designet for at minde om din kaffes oprindelige form; den rå kaffebønne. Før kaffebønnen plukkes, vaskes og før den bliver ristet og malet og inden den fyldes i din kop.
Hvorfor er det vigtigt at drikke kaffe fra en visuelt smuk og tiltalende kop?
Med en jævn afrunding og lethed i designet føles “Origin Collection”-kopperne simpelthen naturlige i din håndflade. Og så er de smukke at se på. Det er en invitation til alle sanser til at give slip.
Hvad var den største udfordring ved samarbejdet?
Min største udfordring var at bibringe en drømmende dimension til et brand som Nespresso. Der er plads til at tilføje rundhed, sødme og ”gourmandise” i deres univers. Det er ikke bare smage, men fantasifulde delikatesser, hvor jeg tilfører et strejf af følelser og følsomhed til kaffens funktionelle og urbane udgangspunkt.
Kopperne og fadet bliver lanceret under navnet ‘Origin Collection’ og kommer i flere forskellige størrelser. Lungo-kopperne og fadet bliver lanceret i uge 44. mens resten af kollektionen lanceres i 2019.
Bakken koster 130 kroner, Lungo-kopperne 170 kroner og kan forhandles på www.nespresso.dk samt i Nespresso Boutiques.
Du kender Edition Poshette for deres lækre og poetiske tasker, nøgleringe, clutches og punge, og med den nye planet-inspirerede kollektion er der endnu mere at drømme om …! Men vidste du, at tvillingerne bag – Simone Bendix og Helene Schjerbeck – også laver de fineste papirklip? Den 18. november er de aktuelle med en papir-workshop på Louisiana i forbindelse med museets Månen-udstillingen, og i den forbindelse spurgte vi dem om …
I har netop lanceret en ’Planète Poshette’-kollektion. Hvad er det ved planeter, der fascinerer jer?
”Vores atmosfære og alt hvad der bevæger sig rundt om os, har en indflydelse på, hvem vi er, og hvor vi er i livet. Det er interessant, at Galileo blev fængslet, fordi han mente, at jorden var rund. På vej ud af domhuset sagde han: ”Eppur si muove” – “og dog bevæger den sig “. Det vi i dag tager for ganske givet, har været meget længe undervejs. Universet er så ubegribeligt spændene, og hvis vi lærer at lytte til dets signaler, respekterer dét vi ser og hører – i stedet for at være bange for det, og tro at vi skal kontrollere det – kan månens og planeternes former og forandringer vise os ufatteligt meget.”
Hvad er jeres eget yndlings-item fra ’Planète Poshette’-kollektionen?
”Uh, det er svært at sige! Vi bliver altid så begejstrede for det, der lige er kommet. Det må være uglen … eller vandmanden … eller planeterne. Nej, giraffen. Dem alle! Det er lige som med børn – man kan ikke udpege én yndling!”
I holder en workshop på Louisiana den 18. november i forbindelse med deres udstillingen Månen. Hvad kan man opleve på jeres workshop?
”Vi vil lave planet- og stjernemobiler og en buket med stjerner. Planeter som bliver klippet op i spiraler, og så skal alle lære eller blot genopfriske, hvordan man fletter en stjerne”.
Julen nærmer sig – holder også juleworkshops?
”Vi holder et par stykker, men ind til videre er det lukkede arrangementer. Mange af de ting vi laver, er dog forklaret og vist i vores bog Paper Poetry, som netop er udkommet. Julen er for os noget, der skal være lys og let, og på det plan er papir jo oplagt – vi genbruger indpakningspapir til dørkransen og laver blomster af overskydende silkepapir og landkort. Julen er en vidunderlig anledning til at pynte og skabe sammen.”
Psst … Se den nye ’Planète Poshette’-kollektion og få inspiration til papirklip på Edition Poshettes Instagramprofil @editionposhette
Den smukke parisienne, Caroline de Maigret, kan både skrive model, forfatter og musikproducer på sit CV, og så er hun i den grad også et stilikon. Udover at være chik og personlig i sit udtryk, så har hun også en helt særlig coolness over sig, som hverken vi eller streetstyle-fotograferne kan stå for. Dertil kommer en god portion fransk charme, som i den grad sætter prikken over i’et.
Denne gang imponerer hun os med et lækkert efterårs-look bestående af gyldne og brændte nuancer, der på elegant vis komplimenterer hinanden, og som straks leder tankerne hen på den 70’er vibe, der i øjeblikket præger modebilledet.
Hun supplerer de smukke toner med en naturlig make-up, fugtede læber og en casual frisure – outfittet kan nemlig sagtens tale for sig selv, og derfor behøver resten af looket ikke at larme så meget.
Sukker du også efter Caroline de Maigrets chikke efterårs-look så se med i galleriet, hvor ELLEs moderedaktion har udvalgt 10 gyldne items, som gør det nemt at kopiere hendes look på budget.
Det er først på aftenen i London. Lidt i seks for at være helt præcis, og fyraften for de flestes vedkommende. Men ikke når man er popstjerner. Undskyld: verdensstjerner. Der er man på konstant. Jeg møder verdens største girlband du jour – Little Mix – på Sony Musics hovedkontor i det centrale London i forbindelse med deres nye album, der udkommer 16. november 2018. ELLE er det sidste medie i interviewrækken, men de her damer, de er pro. De sniksnakker og synger acapella-versioner af Arianna Grandes “Breathin’”, da jeg træder ind i interview-studiet – og ja, de rammer den klokke-klart.
Mens kamera og lydmand pusler omkring og påsætter mikrofoner, justerer udstyr og sørger for at alle detaljer er spitzen (der er intet overladt til tilfældighederne, når man har at gøre med popstjerner af højeste kaliber) får mit blik frit løb, til at notere mig hvad d’damer har på: Leigh-Anne som en mini Nicki Minaj i army-grønne kassebukser, Gucci-logo T-shirt og grønne cornrow-fletninger; Perrie som naboens datter i højhalset petroliumsfarvet strik og cropped suitbukser med hvide ankelstøvler; Jesy trækker på Pussycat Dolls-referencerne iført en ultra-oversized hvid blazer som kjole og lårhøje lakstøvler toppet med en blød kasket i lak over sit glatte rosa-guld hår; og slutteligt Jade som klasses søde pige i regnbuefarvet Gucci-sweater, læsebriller og guld-glimtende pumps fra Gucci.
Kort sagt: Ligesom Spice Girls og senere Sex and the City repræsenterer de hver især sider og typer, vi nok alle sammen har elementer af i os selv. Og det er måske én af grundene til at de netop komplimenterer hinanden så usandsynligt godt som gruppe.
Og de ser bragende godt ud – makeuppen sidder som min aldrig kommer til – og da slet ikke efter en dag i spotlightet med kamera og heftige lyskegler konstant rettet mod sig.
Derfor er min umiddelbare reaktion, på det jeg ser, da også: “Jeg elsker jeres outfits! Hold nu op, I ser så godt ud!” … og allerede her springer den søstersolidaritet frem, som pigerne er bannerførere for: “Jeg sad lige og tænkte det samme om det, du har på. Du ser smaddergodt ud,” siger Perrie. Og med dét er vi allerede godt fra start – og min selvtillid flyver rundt et sted oppe omkring Mælkevejen.
Vi starter med at tale lidt om Little Mix’ nye album. “Forvent store sager,” siger Jesy, og fortsætter: “Det er indbegrebet af Girl Power, det er fuld af styke, og vi vil have, at folk skal lytte til det og føle sig selvsikre og sassy og cool!”
Perrie supplerer: “… og så er det anderledes end det, vi har lavet før. Det er meget mere modent og mindre poppet.”
… bedst som vi synes, at Shout Out to My Ex da var en nobel opsang som reaktion på Perries brud med Zayn Malik… Om ikke andet var det noget de fleste piger, der har været igennem et breakup kunne forholde sig til. Men betyder det så, at den slags realiterbare emner er off the table?
“Vi kommer til at tage emner op omkring det, at føle sig tilpas i sin krop, om at elske sig selv og være 100% komfortabel med den man er,” siger Perrie inden Leigh Anne også byder ind: “… og så handler det i dén grad om, at man ikke behøver en mand for at være glad!”
Nuvel, d’damer: Vi er ombord igen! Det lyder som noget, der vil gøre de fleste godt at lytte til, og det bringer os også direkte ind i kernen af interviewet, og også essensen af Little Mix: Girl Power.
Spice Girls introducerede os til Girl Power-begrebet for 20 (!) år siden – og Little Mix sparker de spicy kvindebudskaber langt ind i Generation Z-mindsettet med alt, hvad der dertil hører af sass og provokative budskaber.
“Spice Girls var gode til at give en et selvtillids-boost, og de havde balls på en måde, som man ikke havde set før, “ siger Jade. “For os handler det om det samme, men til forskel fra dem, har vi sociale medier, som vi kan bruge konstruktivt til at påvirke vores yngre fans, og få dem til at forstå, hvad Girl Power handler om nu. Vi kan have indflydelse på, at de faktisk kommer til at elske sig selv, som de er, og vi kan opfordre dem til at have en stemme og kæmpe for det, de tror på.”
Jesy siger: “Da vi startede, var vi udsat for en masse online trolling, og de gik os på. Men fordi vi har hinanden til at læne os op ad, og i takt med at vi er blevet det ældre, har vi lært at vende den anden kind til, og bruge de sociale medier til noget positivt, og bruge dem til at sprede budskaber, der får folk til at føle sig godt tilpas – også selvom de ikke passer ind i bestemte kasser. Vi vil vise det, der er ægte, for der er så meget på Instagram, der er fake!”
Foto: Fra venstre: Leigh Anne Pinnock, Perrie Edwards, ELLEs Rose Maria Boelsmand, Jesy Nelson og Jade Thirlwall.
Som optakt til deres nye album har Little Mix over den seneste periode postet en række videoer på gruppens Instagram-profil med kvindlige aktivister, der hver især repræsenterer forskellige minoriteter som LGBTQ og i nogle tilfælde samfundstabuer som folk med psykiske diagnoser. Men hos Little Mix får de taletid på lige fod med alle andre. Fælles for de medvirkende er, at de er stærke kvinder, der har en stemme og et budskab. Little Mix har ‘bare’ givet dem en taleplatform – en platform med 10,2 millioner følgere, vel at mærke.
“Der er så mange problemstillinger i verden, der er behov for at kaste lys på, og folk skal simpelthen oplyses! Så den rolle har vi påtaget os: Vi oplyser folk,“ fortæller Leigh Anne, der på nuværende tidspunkt næsten sidder helt ude på kanten af den bløde sofa, for at komme ud med sit passionerede budskab.
Det står efterhånden ligeså klart end stjerner på en frostklar december-aften, at Little Mix’ mission handler om langt mere end musik – og det ville være synd og skam at proppe dem i en kasse, der klassificerer dem som ‘endnu et pige-pop-band’.
Jeg spørger ind til, hvad de gør på deres egne profiler, for at gøre op med det ‘perfekte’ glansbillede, som sociale medier ofte har det med at fremme, og her er Perrie lynhurtig til at tage ordet: “Vi prøver at poste meget omkring de ting, som vi selv er usikre på, fordi det nytter jo ikke noget, at vi sidder her og siger, at vi vil omfavne selvsikkerhed, hvis vi opfører os på samme måde som alle andre på Instagram og viser uopnåelige idealer. Da jeg var yngre, hadede jeg mine fregner, men nu viser jeg dem. Det samme med Jade; vi var til en skydning med et magasin, hvor de photoshoppede hendes næse til uigenkendelighed. Der viste vi det rigtige billede, netop for at understrege, at vi på ingen måde er perfekte, men at vi stadig elsker os selv, som vi er. Jeg er besat af Kardashian-søstrene ligesom alle andre, men det betyder ikke at jeg hader mig selv, fordi jeg er mig og ikke dem. Man skal stoppe med at sammenligne sig selv med alle andre på sociale medier, og være glad for det man har!”
Så I er ikke tilhængere af filtre på sociale medier, drister jeg mig til at spørge?
Leigh Anne melder sig på banen: “Jeg har engang været besat af beauty-filteret på Snapchat – seriøst!”
Jesy: “… men de er jo farlige! Der er nogle, der sket ikke vil tage billeder uden Snapchat appen!”
Perrie: “Men filtre kan også være underholdende, som når man er ude med sine veninder, og man laver sjov med dem, men man skal aldrig føle, at man har ikke kan undvære dem!”
Leigh Anne: “Det er netop det jeg godt kan lide den ‘no airbrush’-kampagne, der kører i øjeblikket…”
Jesy: “Ja, tænk hvis magasiner heller ikke måtte billederedigere… Så kunne det være at strækmærker lige pludselig blev acceptable og normale!”
Pigerne virker som om de er on fire, så jeg kaster en lille luns ind i løvindernes flammering, og ser om de bider på. Jeg spørger, hvad der egentligt er normalt?
Leigh Anne: “Præcis! Der er ingen, der er normale!” (Bingo!) Og Jesy supplerer: “‘Normal’ er strækmærker og fedt på maven og vinke-arme. Det er sådan rigtige kvinder ser ud!”
Vi er på vej ind i en stime af anti-bodyshaming – et emne, jeg ved ligger pigerne meget på sinde at gøre op imod. De har selv være udsat for cyber-bulling, været trollet online på grund af den måde, de ser ud på, de viser gerne deres ‘skønhedsfejl’ (tro mig, jeg kan ikke spotte en eneste, da jeg sidder overfor dem!) og Jade har fortalt om, hvordan hun før i tiden har kæmpet med anorexi… Men hvordan står man sammen som gruppe og gør op mod onde stemmer, hvis eneste mission er at udstille og udskælde andre til offentligt skue online?
Jesy er soleklar i sit svar: “Den bedste man kan gøre overfor sådan nogle typer, er, at ignorere dem helt. Folk der troller andre online, gør det kun fordi, de har komplekser med sig selv. De prøver at få det bedre med sig selv, ved at bringe andre ned, og jo mere opmærksomhed man giver dem, jo mere bliver de ved.”
Hvordan kan man være så afklaret og rolig i så ung en alder?
“Det har taget os syv år at lære. Jeg tror og håber, at vi har været gennem det værste af den slags, og nu står vi sammen og ser fremad – og spreder selv gode budskaber. Og vi er stærkere nu end nogensinde før,” afslutter Leigh Anne.
Little Mix udgiver deres femte album LM5 den 16. november 2018. Følg med i optakten og bliv inspireret af deres stærke Girl Power-budskaber indtil da på gruppens Instagram-profil.
Det sørme, det sandt, det er dén tid på året – og det er ikke dét, at sæsonen skifter eller at juleklokkerne bimler. Nej, det er igen tid til det årlige Victoria’s Secret Fashion Show.
Forberedelserne er i gang. Engle-castet er linet op, og vingerne er ved at blive finpudsede inden det storslåede show, der efter et par år “ude” flyver de letpåklædte engle hjem til (himmel)landet, hvor det hele startede: USA, nærmere bestemt i New York.
Showet, der officielt løber af stablen den 8. november 2018 og får verdenspremiere på ABC Network den 2. december 2018, er en stjernespækket affære, der ud over et to-die-for modelcast, byder på live-optrædener af verdens største kunstnere.
I år er hele otte kunstnere bekræftede; herunder Shawn Mendes, Rita Ora og The Chainsmokers. Desuden kommer vi både til at se Gigi Hadid og Kendall Jenner på podiet efter de måtte sidde sidste år over, da de blev nægtet indrejse til Shanghai, hvor 2017-showet blev afholdt. So much drama!
Dramaet til side (eller måske netop grundet de mange rygter, skandaler og ekstravagante hændelser), er Victoria’s Secrets årlige show en begivenhed, som hele verden har blikket rettet mod (for hvem i sit rette sind, kan holde øjnene fra de genetisk velsignede og guddommeligt smukke engle) – og der bliver løbende afsløret detaljer om showet, der kun vækker vores opmærksomhed endnu mere op til selve showet.
Et af de helst store øjeblikke – og en af de afsløringer vi altid er mest ivrige efter at få detaljer omkring – er den sagnomspundne ‘Fantasy Bra’.
Hvem skal bære den? Hvordan ser den ud? Og ikke mindst: Hvor meget er den værd?
‘The Fantasy Bra’ er et showpiece, der har været stjernen i Victoria’s Secret-showet siden 1997, hvor Tyra Banks var den første ’Angel’, der bar det dyrebare stykke undertøj. Den bekostelige BH er altid showets dyreste stykke undertøj, og kan nærmere betegnes som et smykke end som lingeri, da den i årenes løb har været besat med alt fra krystaller til diamanter og ædelstene.
I år er ‘The Fantasy Bra’ skabt udelukkende af eksklusive og ultra-funklende Swarowski-krystaller – faktisk hele 2.100 krystalle á 71 carat fastgjort med wires i sterlingsølv, og det har taget 930 timer at lave den. Og prisen på sådan en sag? 1 million dollars.
Årets ‘Fantasy Bra’, der har fået navnet The Dream Angels Fantasy Bra, er en bralette-model med et bredt underbånd (alt sammen i krystaller, natrligvis) og som prikken over i’et pyntes den brillerende krystal-sag med en tynd bodychain. Wauw.
Normalt er ‘The Fantasy Bra’ et one-of-a-kind showpiece, der ryger direkte i bankboksen efter showet.
Men i år kan den faktisk for første gang blive din. Eller, så godt som: I år bliver der nemlig lavet en version af den dyrebare BH til en mindre svimlende pris. Den versionerede ‘Fantasy Bra’ er en bredbåndet bralette i satin pyntet med Swarowski-krystaller. Den bliver sat til salg 29. november i udvalgte Victoria’s Secret butikker og kommer til at koste $250 svarende til 1640 danske kroner.
Foto: PR
Men hvilken engel får så det ærefulde hverv, at skulle bære ‘The Fantasy Bra’ til årets show?
Det bliver den bedårende Elsa Hosk, der har gået Victoria’s Secret showet siden 2011, og i 2015 blev en del af verdens mest eksklusive model-entourage som vingebærende Victoria’s Secret Angel.
I år følger Elsa Hosk dermed i sporene på langbenede skønheder som Lais Ribeiro, Giesele Bündchen, Jasmine Tookes og Tyra Banks, der alle har ageret ’ærkeengle’ til verdens mest omtalte modeshow i årenes løb.
I galleriet nedenfor kan du se udviklingen i Victoria’s Secret Fantasy Bra fra 1997 – 2017 – og ikke mindst se de svimlende beløb, de eksorbitant kostbare stykker undertøj er værd. (Spoiler: Den dyreste har en værdi på hele 95 millioner kroner)
Foto: All Over Press
1997, Tyra Banks
'The Diamond Dream Bra', 19.139.000 kr.
Foto: Teen Vogue
1998, Daniela Pestova
'The Dream Angel Fantasy Bra', 31.899.500 kr.
Foto: Teen Vogue
1999, Heidi Klum
'The Millennium Bra', 63.799.000 kr.
Foto: Teen Vogue
2000, Gisele Bündchen
'The Red Hot Fantasy Bra', 95.698.500 kr.
Foto: Teen Vogue
2001, Heidi Klum
'The Heavenly Star Bra', 79.748.750 kr.
Foto: Teen Vogue
2002, Karolina Kurkova
'The Star of Victoria Fantasy Bra', 63.799.000 kr.
Foto: All Over Press
2003, Heidi Klum
'The Very Sexy Fantasy Bra', 70.178.900 kr.
Foto: Teen Vogue
2004, Tyra Banks
'The Heavenly 70 Fantasy Bra', 63.799.000 kr
Foto: All Over Press
2005, Gisele Bündchen
"The Sexy Splendor Fantasy Bra", 79.748.750 kr.
Foto: All Over Press
2006, Karolina Kurkova
'The Hearts on Fire Diamond Fantasy Bra', 41.469.350 kr.
Foto: All Over Press
2007, Selita Ebanks
'The Holiday Fantasy Bra', 28.709.550 kr.
Foto: All Over Press
2008, Adriana Lima
'The Black Diamond Fantasy Miracle Bra', 31.899.500 kr.
Foto: All Over Press
2009, Marisa Miller
'The Harlequin Fantasy Bra', 19.139.700 kr.
Foto: All Over Press
2010, Adriana Lima
'The Bombshell Fantasy Bra', 12.759.800 kr.
Foto: All Over Press
2011, Miranda Kerr
'The Fantasy Treasure Bra', 15.949.750 kr.
Foto: All Over Press
2012, Alessandra Ambrosio
'The Floral Fantasy Bra', 15.949.750 kr.
Foto: All Over Press
2013, Candice Swanepoel
'The Royal Fantasy Bra', 63.799.000 kr.
Foto: All Over Press
2014, Adriana Lima og Alessandera Ambrosio
'The Dream Angels Fantasy Bras', 25.519.600 kr. til sammen.
Foto: All Over Press
2015, Lily Aldridge
'The Fireworks Fantasty Bra', 12.759.800 kr.
Foto: All Over Press
2016, Jasmine Tookes
'The Bright Night Fantasy Bra', 19.139.700 kr.
Foto: All Over Press
2017, Lais Riberio
'Champagne Nights Fantasy Bra', 12.759.800 kr.
Før Kim Kardashian var der Paris Hilton – den ultimative it-girl og reality-stjerne i 00’erne, som stor vakte opsigt med sit platinblonde hår og tro følges ven chihuahuaen, Tinkerbell, under armen.
Back-in-the-days var Paris Hilton kendt for sin diva-attitude, indre festdyr og ikke mindst iøjnefaldende outfits, der talte alt lige fra velour track suits (helst fra Juicy Couture), kæmpe solbriller, Von Dutch håndtasker og mini skirts alt sammen i bedste barbie-stil.
Paris Hilton har gennem årene beriget os med en lang række looks, som står tydeligt i hukommelsen, og faktisk har hun også haft en vis indflydelse på den måde Millenials går klædt på i dag.
En af de unge kvinder, som gentagne gange har ladet sig inspirere af Paris Hilton, er ingen ringere end topmodel og it-girl Kendall Jenner, som har indrømmet, at den blonde reality-stjerne er en af hendes modeikoner.
Måske husker I, da Kendall Jenner kopierede et af Paris Hiltons mest berømte looks på sin 21-års fødselsdag i november 2016, hvor hun var iført en vovet sølvkjole uden rygstykke?
Foto: MEGA
Om sin inspiration til outfittet udtalte hun følgende til W Magazine:
”Paris er en ven af familien, og ligesom vores storesøstre har vi altid beundret hendes sans for mode. Til min 21-års fødselsdagsfest bar jeg en kjole, der var inspireret af den, Paris bar i 2002 til hendes 21-års fødselsdagsfest. Hun var med til at fejre mig den aften, og hun elskede mit look”.
Den famøse sølvkjole har siden vist sig at være yderst populær. Til dette års Halloween valgte Nicki Hilton nemlig at klæde sig ud som sin storesøster Paris Hilton ved at iføre sig en lignende kjole.
Hvis I ikke husker det, så var Paris Hilton faktisk BFF’s med Kim Kardashian efter, at Nicole Richie var blevet skubbet ude i kulden af Paris Hilton. Så Paris Hilton har altså stort set altid været tæt på Kardashian-familien, og derfor er det heller ikke så mærkeligt, at Kendall Jenner gennem årene har opsnuset et styling-tip eller to fra hotel-arvingen.
Og det er langt fra et enkeltstående tilfølde, hvor Kendall Jenner har ladet sig inspirere af Paris Hiltons stil.
Vi har samlet alle Kendall Jenner og Paris Hiltons ‘Twinning moments’ i galleriet nedenfor.