Bagte søde kartofler på to forskellige måder

Er du mon klar over, at du kan spise ovnbagte søde kartofler til morgenmad? Jeg havde ærlig talt ikke selv tænkt tanken, men nu hvor jeg har prøvet er spørgsmålet jo bare, hvorfor ikke? Søde kartofler smager vidunderligt, og der er jo næsten ikke den ret de ikke kan bruges i, eller den grøntsag de ikke kan sættes sammen med.

Jeg bruger dem til mos, som fritter, i supper, bagt i mindre stykker til salater og endda rå i juice. Søde kartofler er næsten altid på hylderne i supermarkedet i en økologisk variant til en rimelig pris, og så er de utrolig nemme at tilberede. 

Læs også: Vegansk risengrød med æble og kanel.

Min opskrift herunder er ikke en traditionel opskrift som den plejer at være, men i stedet ren og skær inspiration til hvordan du kan spise dine bagte søde kartofler. Jeg giver mine yndlingstips til to forskellige måder, den søde til morgenmad og den salte til frokost eller aften. For mig var det en oplagt mulighed til at få ryddet ud i mine køleskabsrester, hvorfor jeg vil anbefale dig at gøre det samme.

Søde kartofler med soyayoghurt, granola og peanutbutter. 

 

Foto: Stephanie Bang bagte_soede_kartofler_soed-elle-dk.jpg

 Ingredienser:  

  • 2 søde kartofler (skal være økologiske)

 Min fortrukne topping til min morgenmadskartoffel: 

  • Soyayoghurt
  • Crunchy peanutbutter
  • Granola
  • Bananskiver
  • Ristede kokosflager
  • Tørrede bær: Goji, brombær og blåbær
  • Kakaonibs
  • Hakkede pistacienødder

 Bagte søde kartofler med hummus og grønt  

Foto: Stephanie Bang bagte_soede_kartofler_salt-elle-dk.jpg

 Ingredienser: 
 

  • 2 søde kartofler (skal være økologiske)
     

Min fortrukne topping er alt godt fra køleskabet. På billedet har jeg brugt:
 

  • Hummus 
  • Blomkålscouscous
  • Avokado
  • Zucchini
  • Persillepesto
  • Syltede rødløg
  • Finthakket grønkål
  • Hakkede pekannødder
  • Græskarkerner
  • Hampefrøkerner
  • Friske krydderurter
     

Sådan gør du: 
 

  • Vask kartoflerne grundigt og lad skrællen sidde på.
  • Varm din ovn op til 175 grader og placer kartoflerne i sine hele form på en bageplade beklædt med bagepapir. Brug en skarp kniv til at lave et par små huller i hver kartoffel. Bag nu kartoflerne i midten af ovnen i 30 – 45 minutter. Hvor længe kartoflerne skal bages afhænger af størrelsen. De små skal have en halv times tid, mens de store skal have en hel del længere, nogle gange helt op til en time. Hold øje med dem undervejs, de skal gerne være bløde når du trykker på dem, før du tager dem ud af ovnen.
  • Lad kartoflerne køle af i et par minutter og brug derefter en skarp kniv til at åbne dem med på langs. Lad dem køle af igen, før du anretter dem med din valgte topping.
  • Brug din fantasi og top dine søde kartofler med lige hvad du har lyst til. Dog vil jeg virkelig anbefale dig, at du bruger de rester, du har i køleskabet, da det her er en oplagt mulighed for, at undgå madspild. Går du efter en salt version, kommer du langt med en god klat hjemmelavet hummus eller pesto, helt fintskåret grøntsager som zucchini og gulerødder, syltede rødløg, ristede nødder og kerner og lidt choppet grønkål eller spinat. Jeg havde også blomkålscouscous i køleskabet fra dagen før, hvor jeg havde lavet en salat med det. Med andre ord, stort set alt kan bruges. Giv den endelig gas!
     

  

10 festlige stiletter til julefrokosten

Kalenderen viser december måned, og invitationerne til julefrokosterne er der mange af.

Måske har du allerede styr på kjolen, men hvad med dine accessories? Tilbehør giver personlighed og kant til et look, og er derfor mindst lige så vigtigt som selve tøjet. Især valget af sko spiller en stor rolle! Som Coco Chanel sagde: ”A woman with good shoes are never ugly”.

På samme måde som en rød læbestift, kan et par iøjnefaldende stiletter pifte selv det mest simple outfit op. Derfor skal du endelig ikke være bange for at investere i et par stiletter, der skiller sig lidt eller endda meget ud fra mængden. Gå gerne efter et par stiletter med en fin detalje, om det så er en stor sløjfe, en anderledes hæl, masser af glimmer eller en vild farve er helt op til dig selv.

Læs også: Få månedens elegante forside-look 

Husk også at stiletter ikke kun er forbeholdt kjoler, men også kan styles med et par jeans eller et jakkesæt. Denne kombination skaber en fed kontrast mellem det feminine og det maskuline.

I galleriet har ELLEs moderedaktion samlet 10 festlige stiletter, der er perfekte til julens mange fester.

15 julegaver til din kæreste eller bror under 1000 kr.

Kalenderen viser december måned, og nedtællingen til juleaften er begyndt.

Har du endnu ikke taget hul på julegaveshoppingen, så er det ved at være tid, for de travle december dage passerer hurtigt forbi.  

Det kan dog være svært at finde den helt perfekte julegave til dem du holder af – især mændene i dit liv, hvad enten det er din bror eller kæreste.

Det er nemlig sjældent, at mænd afleverer lige så udførlige ønskelister, som vi kvinder gør, og derfor kræver det et ekstra gran af opfindsomhed, når gaven til din bror eller udkårne skal findes.

Læs også: 12 julegaver til din far under 1000 kr. 

Men frygt ej, for ELLE giver dig en hjælpende julehånd. Vi har nemlig udvalgt 15 gaveideer, som med garanti vil falde i god jord hos manden i dit liv.

Vi har fundet alt fra et lækkert iPhone cover fra Mulberry til et skønt uldtørklæde fra Acne Studios og en cool sweatshirt fra Wood Wood, og derfor brude der være noget for enhver smag.

Hvis du også er kørt træt i den klassiske, kortfattede ønskeliste bestående af sokker og underbukser, så se med i galleriet, hvor vi har udvalgt 15 julegaveideer til din bror eller kæreste…

Inspiration til et hyggeligt december-look

I den travle december tid, som byder på det årlige juleræs og julestress, har man brug for at skrue ned for tempoet med en afslappende hjemmedag fyldt med selvforkælelse. Få læst din yndlingsbog, tænd masser af stearinlys og nyd en rolig stund. 

Iklæd dig behagelige materialer som silke og cashmere og husk, at et fint hårspænde også kan være for din egen glædes skyld. Brug en lækker striktrøje udover pyjamasbukserne og træd ned i et par bløde tøfler eller ifør dig en af sæsonens mange fine strikkjoler med et par fine Kashmirsokker til.

Læs også: 10 stilfulde vinterstøvler

Selvom komforten er i højsædet, behøver du ikke at gå på kompromis med stilen. Se med i galleriet hvor ELLEs Johanne har fundet 10 stilfulde styles til en hyggelig hjemmedag.

Her er alt, du skal vide om Priyanka Chopra og Nick Jonas’ bryllup

Henover weekenden den 1.-2. december sagde den 26-årige sanger Nick Jonas og 36-årige skuespillerinde Priyanka Chopra endelig ja til hinanden ved to storslåede ceremonier – en kristen og en hinduistisk – som fandt sted i de smukke rammer på Umaid Bhawan paladset i Indien. 

Nick og Priyanka har ved flere lejligheder givet udtryk for, at det var vigtigt for dem, at deres bryllup bar præg af både amerikanske og indiske bryllupstraditioner, hvorfor der blev afholdt to forskellige ceremonier. 

Den kristne del af vielsen blev foretaget af Nicks far, Paul Kevin Jonas, som er autoriseret præst. Her var parret begge iført Ralph Lauren fra top til tå, og det samme var deres følge af brudepiger og forlovere.

Parret har netop lagt disse to bryllupsbilleder op på deres respektive Instagram-profiler, og wauw siger vi bare! 

Vis dette opslag på Instagram

And forever starts now… ❤️ @nickjonas

Et opslag delt af Priyanka Chopra (@priyankachopra) den

Vis dette opslag på Instagram

And forever starts now… ❤️ @nickjonas

Et opslag delt af Priyanka Chopra (@priyankachopra) den

Festlighederne startede dog ikke her, for i dagene op til brylluppet skete der også en masse fejring. Her afholdte Nick og Priyanka blandt en såkaldt Mehndi-ceremoni, som er en indisk bryllupstradition, hvor brudens arme og hænder udsmykkes med traditionelle henna-tatoveringer:

Vis dette opslag på Instagram 

På billederne kan man se brudeparret og deres gæster iført farvestrålende zarier, heriblandt Game of Thrones-stjernen Sophie Turner, som er forlovet med Nicks bror Joe Jonas.

Læs også: Her er 16 kendispar, der blev gift eller forlovet i 2018 

Parret afholdte desuden også en Sangeet, som er en indisk før-bryllupsfest, hvor venner og familie optræder med sang, dans og musik. Og med de mange musikalske talenter i Jonas-familien, så blev dette til en brag af en fest med den ene ekstravagante sceneoptræden efter den anden.

Ifølge nyhedssitet E! NEWS så dannede hver familie et hold, der skulle stå for at opføre deres egen version af, hvordan Priyanka og Jonas mødte hinanden.

I denne anledning lagde Priyanka en række billeder og en video op af aftenens begivenheder på sin Instagram med en tilhørende tekst om, hvor taknemmelig hun var for den indsats, som parrets venner og familie havde ydet for at gøre aftenen helt speciel:

Vis dette opslag på Instagram 

Nick og Priyanka indledte deres forhold i 2016 efter, at Nick havde sendt hende en besked på Twitter. Parret mødtes dog ikke i virkeligheden før i 2017, og det var først i maj 2018, at offentligheden blev kendt med romancen.

Og efter blot tre dates friede Nick til Priyanka under en tur til Kreta i august 2018, og nu – kun 4 måneder efter – kan de så kalde sig ægtefolk. 

De bedste gaver til den nybagte mor på barsel

Selvom det jo er fristende at komme med bittesmå stykker nuttet tøj eller den blødeste bamse i hele verden til din veninde/søster/kollegas nye fine lille baby, men glem endelig ikke moderen. Hun går formodentlig igennem den vildeste tid, og kunne helt sikkert også godt bruge lidt kærlig og omsorgsfuld opmærksomhed.

 

 

Jeg har selv været der et par gange, og har faktisk flere gange i barselsgave kommet med en gigantisk bradepande med hjemmelavet lasagne, da jeg helt klart selv ville have elsket at spise mad, der havde taget mere end 4 et halvt minut at lave. Pling!

 

Foto: Privat

 

Men med mindre du finder noget søvn på dåse, eller overskud i sprayform, så er lidt selvforkælende skønhedsprodukter uden tvivl også noget, der er hjerteligt kærkommen, og du ved jo, hun fortjener det!

 

Læs også: Hvordan makeupartist Anne Staunsager får den smukkeste glød

 

I galleriet nedenfor er der 8 produkter, jeg selv ville have elsket at bruge (nogle af dem brugte jeg faktisk også) da jeg var på barsel, og var ude at trave med barnevognen.

 

 

20 kjoler til julefrokosten

Når vi siger kjoler til julefrokosten er der sikkert mange, der tænker glitter og glimmer. Sådan må det selvfølgelig gerne være – ja hellere end gerne skru op for glamouren – men hvis det slet ikke er dig, kan du sagtens finde en kjole, der er lidt mere nedtonet.

Julefrokoster er jo også et vidt begreb. Er det svigerfamilien, der har inviteret på et koldt bord en søndag eftermiddag? Eller er det den årlige med studiepigerne, hvor I sjældent går i seng, før solen står op? De to kræver nemlig begge fine, men temmelig forskellige outfits.

Når svigermor inviterer på sildemadder, foreslår vi en langærmet kjole, som du kan have strømpebukser under. Når det derimod er blevet tid til girls night out á la julefrokost må kjolen gerne være kort, glitrende og sexet.

Læs også: Inspiration til vinterens fester.

Lige meget om det er scenarie 1, 2 eller et helt tredje, som du står over for, så tror vi, du kan finde en kjole, der er noget for dig. Vi har nemlig trawlet markedet igennem for de perfekte julefrokostkjoler, og der er både bud fra high street til high end.

Skru op for makeuppen, kom glimmer på øjenlågene og knap den første julebryg op mens du klæder dig på til årets julefrokost. Vi anbefaler, at du hører en god juleplayliste i mens, og find du bare stiletterne frem (du skal jo varme op til nytår alligevel).

I galletiet herunder har vi samlet 20 skønne kjoler til julefrokosten og vi tror – og håber – at der er en kjole lige til dig.

Musikvideoen til Ariana Grandes ’Thank You, Next’ er landet, og stjernerne elsker den!

Blot en måned efter sit brud med Pete Davidson udkom Ariana Grande med superhittet ’Thank You, Next’, som straks røg til tops på den amerikanske ’Billboard Hot 100’-liste. I sangen nævner Ariana Grande alle sine tidligere ekskærester ved navn, ikke for at hænge dem ud men derimod for at sætte ord på, hvor taknemmelig hun er for at have mødt hver og en af dem.

Kort efter at sangen udkom lovede Ariana Grande sine fans en tilhørende musikvideo, og i ugerne efter teasede hun om videoens indhold på de sociale medier ved at genskabe ikoniske scener fra de fire kultfilm ’Legally Blonde’, ’13 Going 30’, ’Bring It On’ og ’Mean Girls’, som alle hittede i 00’erne. Nu er den længeventede musikvideo til Ariana Grandes break up-sang så endelig landet, og den lever op til alle vores forventninger og mere til.

Musikvideoen starter ud med en Mean Girls-montage, hvor man blandt andet får et gensyn med Mean Girls-skuespillerne Stefanie Drummond aka karakteren Bethany Byrd (som er kendt for at sige den ikoniske sætning: ”One time she punched me in the face, and it was awesome”) og Jonathan Bennett, der spiller den lækre steg Aaron Samuels. Derudover bliver man naturligvis præsenteret for the plastics, hvoraf Regina George spilles af Ariana Grande, mens de tre resterende medlemmer af kliken spilles af sangerindens veninder.

Læs også: Kendall Jenner er back on track med basketball-kæresten 

The momager Kris Jenner optræder også i musikvideoen, og det gør hun selvfølgelig i form af Regina Georges ungdommelige mor – genialt, hvis I spørger os! 

Senere får man også et gensyn med Jennifer Coolidge og hendes karakter Paulette i en Legally Blonde-inspireret scene, der foregår i en skønhedssalon akkurat som i filmen. Her får Ariana Grande desuden sneget Reese Witherspoons berømte ’Snap and bend’-pose ind.

Musikvideoen har allerede høstet stor ros på de sociale medier, ikke mindst fra de originale filmstjerner. På Instagram skriver Jennifer Garner, der spiller Jenna Rink i ’13 Going 30’ eksempelvis sådan her:

Mens Lindsay Lohan, der spiller Cady Heron i ‘Mean Girls’, gav sangerinden disse anerkendende ord med på vejen:

Også Reese Witherspoon, der spiller Ellen Wood i ’Legally Blonde’, greb til tasterne for at dele sin begejstring for musikvideoen:

Det ser ud til at musikvideoen er mindst lige så populær som selve sangen, for inden for de første 24 timer efter udgivelsen brød videoen YouTubes rekord for flest visninger på én dag. Se musikvideoen og lad dig føre ned af memory lane

Her er 14 par, der blev gift eller forlovet i 2018

Heldigvis byder hvert år på kærlighedsfester i form at forlovelser og bryllupper, men er det bare os, eller var der ekstramange i år 2018?

Solen skinnede jo som bekendt fra april til september, så 2018 var da heller ikke noget dumt år at vælge at blive gift i.

Inde for landets grænser sagde model Caroline Brasch ja til sin kok, Frederik Bille Brahe, ved et bryllup i august. Måneden efter var popprinsen, Christopher, nede på knæ, da han friede til sin modelkæreste, Cecilie Haugaard, som heldigvis sagde ja. Vi krydser fingre for et bryllup i 2019! 

Læs også: Her er de 17 vildeste kendis-forlovelsesringe.

De internationale kendisser går sjældent stille med dørene, og den regel gør sig altså også gældende, når det kommer til frierier og forlovelser.

I USA fik Justin Bieber ’popped the question’ til Hailey Baldwin (nu Bieber), og i Italien sagde it-girl Chiara Ferragni sí til sangeren, Fedez.

Om de alle huskede noget nyt, lånt og blåt, ved vi ikke. En ting er dog sikkert, og det er, at hver eneste forlovelse og bryllup efterlod os sukkende ved skærmen.

Vi vil også fries til på en frossen sø under nordlyset som Josephine Skriver blev, og vi vil faktisk også gerne havde det halve kongerige, som Meghan Markle fik.

Læs også: Disse kendisser sagde ja til deres udkårende på datoen d. 18.08.18.

Vi må dog nøjes med at drømme i hvert fald nu, og hvis du føler for det samme, kan du jo kigge med i galleriet herunder, hvor vi har samlet 14 danske og udenlandske par, som blev forlovet eller gift i år 2018:

Hailey Bieber åbner op omkring fremtiden med børn

Hailey og Justin Bieber lever stadig i hvedebrødsdagene. Parret blev, efter kort tids dating, forlovet i juli 2018, og nu er popstjernen og topmodellen altså officielt gift.

Rygterne siger, at parret er flyttet tilbage til Justins hjemmebase i Canada, og ifølge en kilde tæt på parret, har de slået sig ned i Waterloo, Ontario, hvor Justin har et hjem på 850 kvadratmeter. Hjemmet skulle efter sigende ligge på en kæmpe grund land ud til en privat sø. Justin købte hjemmet tilbage i september 2018 for den nette sum af 33 millioner danske kroner.

Foto: MEGA. hailey-bieber-justin-bieber-2-elle-dk.jpg

Selv om parret angiveligt vil bruge det gigantiske hjem i Canada som deres permanente hjem, har det nygifte par også postkasser andre steder.

Justin har, siden oktober 2018, lejet et hus i San Fernando Valley, Los Angeles. Her ligger huslejen på enorme 650.000 kroner om måneden, men for Sorry-sangeren er det vist et greb i lommen. Rygterne siger, at parret, på trods af en formueforskel på 250 millioner dollars, ikke har indgået nogen ægtepagt. Justins nye hustru er da også velhavende, og hun har angiveligt en lejlighed i New York, som parret også benytter sig af.

Læs også: Hailey Baldwin hedder officielt Hailey Bieber.

Plads er i hvert fald ikke en mangelvare for det unge par, der endnu ikke har børn (parret begyndte da også først at date i juni 2018), men i forbindelse med et modeljob, blev Hailey for nyligt spurgt ind til parrets fremtid.

”Jeg elsker børn, og jeg kan ikke vente med at få mine egne. Jeg vil også sige, at det er blevet en mere nærliggende realitet” svarede Hailey og refererede til sit ægteskab med popprinsen. Alt er gået temmelig hurtigt i Justin og Haileys forhold, så måske vi allerede i det nye år vil kunne spotte en babybule på Mrs. Bieber…

Psst! Kan du heller ikke få nok af det forelskede par? Så se med i galleriet hvor vi har samlet 10 billeder af Mr. og Mrs. Bieber. 

Glæd en du holder af med et funklende smykke fra Pandoras ‘Winter Collection’

Der findes ikke den mor, søster eller svigerinde, som ikke vil blive lykkelig for at finde en fint smykke under juletræet den 24. december. 

Med PANDORAs ‘Winter Collection’ er der lagt op en både smukt, enkelt og funklende univers, og selvom kollektionen er inspireret af årets koldeste tid, så er den fuld af varme. 

En favorit er uden tvivl den lange ‘Sharde of Sparkle’-halskæde, som er en af sæsonens store trends på smykkefronten. Et smykke, der på en gang signalerer tidløs underdrivelse, og samtidig kan fungere som et statement i form af et iøjnefaldene vedhæng. 

En anden favorit fra kollektionen er ‘Glacial Beauty’-øreringene, der er lavet som små dråber i sterlingsølv med små kubiske zirkoner.

Perfekt både til hverdag med et afdæmpet look med jeans, t-shirt og slip-over silkekjole eller en helt sort, enkel kjole tilsat røde læber, når der er fest på programmet. 

Du kan gå meget mere på opdagelse i PANDORAs fine smykkeunivers og lade dig inspirere til din egen ønskeliste til jul eller til alle de gaver, du måske alligevel er på udkig efter? 

Vi har samlet nogle af vores favoritter fra PANDORAs ‘Winter Collection’ i galleriet…

Kendall Jenner er back on track med basketballkæresten

Næstyngste skud på Kardashian/Jenner-stamtræet, Kendall Jenner, er endnu engang sammen med on/off-kæresten, Ben Simmons.

Den heldige mand, som for tiden deler seng med den 23-årige Victoria’s Secret model, er den 22-årige basketballspiller, Ben Simmons. Ben er født i Melbourne, Austalien, men i dag spiller han for det amerikanske basketballhold, Philadelphia 76ers.

Foto: MEGA. kendall-jenner-ben-simmons-ben-elle-dk.jpg

Den 23-årige Ben Simmons.

Det unge par har datet tidligere, hvilket offentligheden for første gang fik nys om i maj 2018. Dengang fløj den 23-årige Jenner og 22-årige Simmons højt på kærlighedskyerne, og på trods af deres korte forhold nåede de at flytte sammen i et hus i Los Angeles. Parret boede til leje (med en månedlig husleje på 163.000 kroner!), fordi Kendall Jenner var ved at få renoveret sit nye hjem i Beverly Hills.

Foto: MEGA. kendall-jenner-ben-simmons-hus-elle-dk.jpg

Det var dette LA-hus, Kendall og Ben boede i sammen.

I august 2018 nød parret desuden en ferie i Mexico sammen med Kendalls storesøster, Khloé Kardashian og hendes kæreste Tristan Thompson.

Læs også: Hailey Baldwin hedder officielt Hailey Bieber.

Men en NBA-spiller og en topmodel har travle arbejdsdage, og på grund af deres hektiske skemaer gik parret fra hinanden i sensommeren 2018. Det så dog ikke ud som om, at den langbenede brunette for alvor havde fået knust sit hjerte – i hvert fald flettede Jenner læber med Bella og Gigi Hadids lillebror, den 19-årige Anwar Hadid, allerede i begyndelsen af september 2018.

Nu er der dog atter sød musik mellem Jenner og Simmons. Kendall er blevet spottet til en hel del af Simmons basketballkampe på det sidste, og fredag den 30. november 2018 nåede forholdet nye højder, da Kendall overværede Bens basketballkamp sammen med hans mor. Jenner sad nemlig på første række på stadionet i Philadelphia sammen med Bens mor, Julie Simmons.

Selv om Kendall og Ben ikke offentligligt har bekræftet deres forhold, så ser det altså ud til, at parret bevæger sig i den rigtige retning.

Foto: MEGA. kendall-jenner-ben-simmons-sammen-elle-dk.jpg

Kendall og Ben spottet sammen i Los Angeles.

Kendall Jenner er den eneste af Kris Jenners seks børn, der endnu ikke selv har fået børn. Den 23-årige topmodel nyder tydeligvis det frie liv, men selv om Kendall ikke er lige så offentlig omkring sine forhold som sine søstre, så har der også været flere mænd i hendes liv.

Fra august 2017 til februar 2018 dannede den langbenede model par med den 29-årige basketballspiller, Blake Griffin, ligesom hun tidligere har datet basketballspilleren, Jordan Clarkson, og rapperen, A$AP Rocky.