Meghan Markle har flere gange, siden hun indgik ægteskab med den britiske prins Harry i maj 2018, bevist, at hun er en nymoderne tilføjelse til det britiske kongehus.
Da parret tilbage i oktober 2018 var på deres 16 dage lange Australien tour, viste Meghan Markle for eksempel, at en hertuginde sagtens kan bære sneakers. Den 37-årige vordende mor valgte et par bæredygtige V-10 lædersneakers fra brandet Veja som sine første royale sportsko, og det tiltrak sig en del opmærksomhed, idet kvinderne i det britiske kongehus normalt ikke viser sig offentligt i sneakers.
Foto: Ritzau/Scanpix
Meghan Markle i sneakers i oktober 2018.
Da Meghan Markle den 12. oktober 2018 var gæst ved den britiske prinsesse Eugenies bryllup, bar hun desuden en hel stak moderne smykker, hvilket ligeledes ikke ses ofte blandt de britiske royale kvinder.
Den 10. december 2018 stod der så British Fashion Awards i kalenderen, og til alles store overraskelse trådte hertuginde Meghan ud på scenen for at overrække en award. Den gravide hertuginde så smukkere ud end nogensinde før, idet hun trådte ud på scenen i en tætsiddende sort Givenchy kjole med bar skulder, som virkelig fremhævede den voksende babybule.
Meghan benyttede desuden det ikke-royale arrangement til at bevise, at den britiske royale protokol er forældet, og at hun, som moderne og modebevidst kvinde, sagtens kan udfordre den. Den 37-årige hustru til prins Harry havde nemlig lakeret sine negle i en særdeles mørk tone. Den mørke neglelak klædte den britiske hertuginde og hendes outfit, men det er særdeles sjældent, at vi spotter en kvinde fra det britiske kongehus med negle malet i andre toner end nude.
Når Meghan tidligere har optrådt offentligt, efter sit ægteskab med prins Harry, har vi udelukkende set hende med nude negle, ligesom at det er alment kendt, at dronning Elizabeth ikke bryder sig om andet. Faktisk siger rygtet, at dronning Elizabeth ikke har båret andre neglelakker end Essies ‘Ballet Slipper’ siden 1990.
Flere royale eksperter har siden Meghans optræden med mørke negle udtalt, at protokollen udelukkende handler om klæde sig passende til det pågældende arrangement. Meghan ville aldrig bære mørke negle ved et royalt arrangement, men ved et modeevent er rammerne for protokollen langt løsere.
Og eventet var da også i særdeleshed en hyldest til moden. Meghan Markle deltog ved arrangementet for at overrække aftenens pris for Årets britiske kvindetøjsdesigner. Det var Givenchys Clare Waight Keller, der løb med sejren, og hertuginden kom for at overrække prisen, fordi de to kvinder, siden deres første møde for 11 måneder siden, har arbejdet utrolig tæt sammen. Det var nemlig Clare Waight Keller, der stod bag årets mest ventede brudekjole, som Meghan bar ved sit bryllup den 19. maj 2018.
Du kan se Meghans overraskende prisoverrækkelse til Givenchy-designeren her:
Psst! Er du nysgerrig på hvilke andre regler, Meghan som udgangspunkt skal følge efter sin indtræden i det britiske kongehus? Så se med i galleriet hvor vi har samlet 18 ting, som Meghan ikke længere må.
Foto: All Over Press.
Gå ud alene. Meghan må ikke gå ud i offentligheden uden sikkerhedsvagter. Det betyder altså, at hun aldrig igen kan løbe ned på gaden og shoppe blomster i fred.
Foto: All Over Press.
Skrive autografer. I frygt for forfalskelse skriver ingen medlemmer i den kongelige familie autografer. Det rygtes, at Meghan skrev "Hi Caitlyn" på billedet herover.
Foto: All Over Press.
Give interviews. Efter Meghan Markle er blevet en del af det britiske kongehus, må hun ikke længere stille op til interviews.
Foto: All Over Press.
Have Instagram eller Twitter. Som royal deler Meghan ikke længere ud af sit liv på de sociale medier, som hun gjorde engang.
Foto: All Over Press.
Tage selfies. Selv om vi er sikker på, Meghan ville være en sand selfie-queen, så må vi altså nøjes med billeder taget af andre, når vi skal kigge på den smukke hertuginde.
Foto: All Over Press.
Posere med drinks. Med mindre der er tale om en royal forlovelse, må Meghan ikke ses med alkoholiske drikke.
Foto: All Over Press.
Stemme. Lige som i det danske kongehus har medlemmer af det britiske monarki ikke stemmeret.
Foto: All Over Press.
Have bare ben. Dagen for offentliggørelsen af forlevelsen mellem Harry og Meghan blev også sidste gang, vi så brunetten med bare ben. Fremover viser hun sig kun med strømpebukser.
Foto: All Over Press.
Bære mørk neglelak. Meghan, og de resterende kvindelige medlemmer af de britiske kongehus, må kun bære naturlige farver på deres negle. Dronning Elizabeth sværger til Essies 'Ballet Slippers'.
Foto: All Over Press.
Gå med kilehæl. Alle kvinderne i det britiske monarki bærer stilethæle og aldrig kilehæle - simpelthen fordi Dronningen ikke bryder sig om dem.
Foto: All Over Press.
Bære store tasker. Meghan må ikke gå ud i offentligheden med en stor skuldertaske. På samme måde som Dronningen og Kate ses hun kun med små tasker eller clutches.
Foto: All Over Press.
Acceptere et håndtryk fra en ikke-royal. Dermed ikke sagt at det ikke må finde sted. Meghan skal bare være den, der tager initiativet, hvis der skal etableres fysisk kontakt med ikke-royale.
Foto: All Over Press.
Sidde hvor hun vil. Når Meghan ses til offentlige arrangementer, er der altid en klokkeklar plan for dagen. Det betyder også, at Meghan ikke bare kan sætte sig, hvor hun har lyst. Der er altid en stol kun til hende.
Foto: All Over Press.
Gå til fashion week. Snøft. Den modeglade hertuginde er altid klædt smart på, men inspirationen til de kommende outfits får hun altså ikke til modeuger. Meghan må kun vise sig ved royale arrangementer.
Foto: All Over Press.
Gå i seng før Dronningen. Denne (sjove) regel er dog kun gældende, hvis Dronningen og Meghan sover under samme tag. Her må Meghan bide gabene i sig og vente til Dronningen er gået til køjs.
Foto: All Over Press.
Gå med jeans. Meghan må gerne gå i bukser, men disse parres altid med en cardigan eller en blazer. Og her er altså ikke tale om jeans.
Foto: All Over Press.
Spise hvidløg. Når Dronningen er til stede, må medlemmer af den kongelige familie ikke spise hvidløg eller retter med for meget løg i. Dronningen kan simpelthen ikke holde lugten ud, så hun har forbudt hele familien at spise de ting i hendes nærvær. Tal om magt!
Foto: All Over Press.
Vise kavalergang. Herunder også knæ. Meghan bærer altid tildækkede outfits, der ikke afslører for meget af hertugindens krop. Outfits som dette er altså long gone.
Robin Miriam Carlsson aka Robyn storhittede for mange år siden med sangene Dancing On My Own og With Every Heartbeat, og i oktober 2018 blev otte års musikalsk tavshed så brudt med albummet Honey.
Musikken, som 39-årige Robyn har dyrket siden midten af 1900’erne, er dog ikke det eneste, hun har fået tiden til at gå med på det sidste.
Det svenske sport- og modebrand Björn Borg kan nemlig fortælle, at de i kreativt samarbejde med den internationale popstjerne Robyn har skabt en eksklusiv capsule kollektion, som lanceres i februar 2019.
Foto: MEGA.
Robyn.
Samarbejdet, som har fået navnet RBN, består af en eksklusiv capsule kollektion, som er kreeret og udviklet af Robyn i samarbejde med hendes veninde, stylisten Naomi Itkes, og Björn Borgs designteam.
Robyn og Naomi er begge vokset op i Sverige, og det fælles perspektiv har dannet grundlaget for kollektionen, der består af sportstøj, street wear og fashionabelt work wear. Kollektionen, der er unisex, er inspireret af nogle af Robyns yndlingsoutfits samt nogle af Björn Borgs arkiver fra 80’erne.
“RBN afspejler min kærlighed til streetstyle, og hvilke signaler det sender i ungdomskulturen. Jeg tænkte, det ville være cool at lave træningstøj, som kan bruges, uanset om jeg træner eller går i byen” siger Robyn.
“Vi er meget stolte over dette samarbejde, og kollektionen der er kommet ud af det. Robyn er den perfekte samarbejdspartner – et svensk ikon med sin egen stemme og fornemmelse for mode. Vi har længe, før vi satte vores kreative kræfter sammen, været meget inspirerede af Robyn, hendes stil og hendes måde altid at vælge sin egen vej og udfordre normerne” siger Mija Nideborn, design direktør hos Björn Borg.
December dagene flyver afsted, og inden vi får set os om, er det juleaften. Højtiden er en oplagt mulighed for at forkæle dem, du holder ekstra meget af, og er der én som med garanti fortjener at få sendt lidt kærlighed og en eftertænksom gave hendes vej, så er det din kære mor.
Hun har vartet dig mere op, end du nogensinde kan betale tilbage, dit velbefindende er altid hendes førsteprioritet, og så er hun den første, du ringer til, når tingene står skidt til, for du ved, at hun altid vil være der for dig. Kort sagt så er hun en af de personer, som betyder allermest for dig i dit liv.
Og nu kan du så give lidt tilbage af den kærlighed og omsorg, som hun har vist dig gennem årene, ved at give hende en ekstra god julegave. Selvom du uden tvivl kender din mor godt, så kan det godt være svært at finde den helt rette gave. Derfor har vi udvalgt 16 skønne gaveideer, som vi er overbeviste om vil falde i god jord hos enhver mor.
Psst… Se alle de skønne gaver i galleriet og find den, der lige præcis passer til din mor.
Foto: PR
Håndcreme, L’occitane ”Cherry Blossom Hand Cream” 75 ml. hos magasin.dk, 130 kr. Køb online her.
Foto: PR
Sengetøj, Normann Copenhagen hos magasin.dk, 550 kr. Køb online her.
Foto: PR
Ansigtscreme, Karmameju ”Velvet Face Cream 01”, 50 ml. hos magasin.dk, 445 kr. Køb online her.
Foto: PR
Nøglering, Decadent hos magasin.dk, 300 kr.
Foto: PR
Duftpinde, Skandinavisk hos magasin.dk, 399 kr. Køb online her.
Foto: PR
Bog, ”Blomst” af Uffe Buchard hos magasin.dk, 400 kr. Køb online her.
Foto: PR
Halskæde, Anni Lu hos stilleben.dk, 800 kr.
Foto: PR
Regnfrakke, Rains hos magasin.dk, 750 kr. Køb online her.
Lad udgangspunktet i dit festlook være en smuk sort kjole og tilfør så en glitrende taske, chunky smykker og et par spidse snuder.
Vi kender alle til den forfærdelige tøjkrise, hvor du stadig står og overvejer fem forskellige kjoler, mens du i virkeligheden allerede burde være på vej til fest. Men så er det godt, at du altid kan hive The Little Back Dress frem, som redder ethvert festlook. Både fordi du føler dig godt tilpas, men også fordi, den bare er evigt sexet og aldrig går af mode.
Den evige klassiker, The Little Black Dress, er lavet i uendelig mange versioner af diverse modebrands, og det betyder også, at du altid let kan finde en smuk version på budget.
Desuden er der uendelige måder at style The Little Black Dress på, så den passer perfekt til dig. Sæt for eksempel en hvid t-shirt eller tank top under stopkjolen, hvis du synes, at den bliver for bar eller for at give den et cool tvist.
Den oversize blazer giver den smygende silke en maskulin kontrast, og de sexede blondestrømpebukser beskytter dig (en smule) mod vinterkulden.
H&M er verdensmestre i at samarbejde med andre modebrands og har på mange måder revolutioneret modebranchens blik på netop co-labs.
H&M har gjort det almindeligt at købe high street-tøj drysset med designerstøv, idet de hvert år indgår samarbejder med nogle af modebranchens største navne såsom Alexander Wang, Isabel Marant, Marni og Moschino.
Onsdag den 12. december 2018 offentliggøres så endnu et samarbejde. Den svenske tøjgigant, H&M, har nemlig indgået samarbejde med landsmændene bag kultmærket, Eytys.
Foto: H&M
Eytys er især kendt for sine chunky platform-sko og sin kønsneutrale tilgang til design. Begge aspekter har naturligvis fundet vej ind i H&M x Eytys kollektionen, der både kan bæres af mænd og kvinder.
Eytys designer generelt med inspiration fra generationen, der er født i 80’erne og vokset op i 90’ernes gadekultur, hvilket også afspejler sig i H&M x Eytys kollektionen, der blandt andet indeholder sneakers, læderstøvler, jakker, t-shirts og chinos.
Foto: H&M
ELLE tog en snak med H&Ms creative advisor, Ann-Sofie Johansson, og Eytys creative director, Max Schiller, om den nytænkende kollektion.
Hvordan startede ideen om et samarbejde med Eytys? Og hvorfor passer det ind i rækken af samarbejder som H&M allerede har indgået? Ann-Sofie Johansson: ”Med vores samarbejder, gamle og nye, er vores hovedmotivation altid, at vi gerne vil overraske vores kunder. Og vi tror, at denne her kollektion virkelig vil glæde dem, der allerede kender til Eytys, men også alle vores kunder rundt om i verden, som godt kan lide at udforske moden. Vi har længe beundret Eytys for at skabe et look, der virkelig er deres eget, så vi tog kontakt til dem i håbet om at skabe en skokollektion. Men efter vores brainstorming blev vi enige om, at en fuld kollektion med sko, tøj og accessories ville give både H&M-kunden og Eytys-kunden mulighed for at udforske begge brands fra et nyt perspektiv. Og så er det jo bare spændende at designe en kollektion med et andet svensk brand grundet H&Ms rødder”.
H&M x Eytys kollektionen er kønsneutral og kan bæres af både mænd og kvinder. Normalt er H&Ms kollektioner jo kønsopdelte. Hvordan har det været at arbejde med et anderledes perspektiv? Ann-Sofie Johansson: ”Den kønsneutrale tilgang er en af Eytys designæstetikker, og en vi finder virkelig forfriskende, så det var vigtigt for os at beholde det i kollektionen. Der er selvfølgelig en masse diskussion i modebranchen om, hvorvidt produkter skal mærkes som herre- eller kvindeprodukter, og hvad det betyder i en moderne kultur, men H&M har altid troet på, at kunden selv skal og kan beslutte, hvad de vil iføre sig uanset mærker. Og det understøtter denne her kollektion virkelig”.
H&M x Eytys kollektionen er en capsule kollektion, der kan bæres på kryds og tværs, men kan kunden også mixe sit H&M x Eytys item med andre H&M styles? Og hvordan? Ann-Sofie Johansson: ”Kunderne kan helt sikkert mixe ethvert H&M x Eytys item med andre H&M styles. Det generiske look, som H&M x Eytys samarbejdet sætter for døren, skaber virkelig en fantastisk og autentisk måde, hvorpå individer kan udtrykke deres personlighed. De kan bære tøjet i modsætning til det omvendte perspektiv. For eksempel vil skoene, der har chunky såler og et tungt look, se fantastiske ud sammen med voluminøse silhuetter eller et par slanke bukser – for at skabe kontrast. De baggy jeans i kollektionen vil se godt ud med en tætsiddende strik eller en oversized blazer”.
Foto: H&M
H&M har samarbejdet med nogle af verdens største brands og er generelt verdensmestre i designsamarbejder. Hvordan er det, at skrive sig ind i sådan en historie? Max Schiller: ”Hvert H&M samarbejde har været succesfuldt på grund af det, hver partner har kunne bringe til bordet, og vi er glade for at blive inkluderet i det. H&M og Eytys har særskilte, men komplementerende platforme, som ledte til et samarbejde. H&M er på en måde en svensk institution, og det i sig selv er jo dragende”.
Eytys er tidligere blevet kåret som verdens fjerde mest kønsneutrale brand. Hvorfor er det vigtigt for dig ikke at skelne mellem herre- og dametøj? Max Schiller: ”For os har kønsneutralt design altid været vejen frem. I vores hoveder er der ingen grund til, at gøre forskel på den måde mænd og kvinder klæder sig på. Med den her kollektion håber vi, at vi kan slette den perception der er, i forhold til hvad de forskellige køn skal bære”.
Eytys henter generelt inspiration fra generationen, der er født i 80’erne og vokset op med 90’ernes gadekultur, men kan både ældre og yngre generationer også iklæde sig H&M x Eytys items? Max Schiller: ”Hos Eytys får vi en masse af vores inspiration fra subkulturerne, og vi vender os ofte mod dem, når vi skal researche. Vi oplever, at det er der, nye udtryk bliver født. For dem, der er bekendte med referencerne, vil der være et element af nostalgi i designet, og for de nye generationer tror jeg, appellen ligger i, hvordan de her elementer er retænkt og placeret i en ny kontekst”.
Kollektionen lander i udvalgte butikker samt online den 24. januar 2018. I Danmark vil du kunne shoppe kollektionen fysisk i H&Ms butikker på Amagertorv, Field’s, i Frederiksberg Centret og Sct. Clemens Torv i Aarhus. Samarbejdet byder desuden på en børnekollektionen, der kommer i butikkerne på Amagertorv og Sct. Clemens Torv.
Du kan se hele kollektionen til både børn og voksne inklusiv priser i galleriet herunder.
Trykt i ELLE Decoration Januar 2018, nr. 25 // Tekst og styling: Mille Collin Flaherthy // Foto: Line Thit Klein
Lotte Barnholdt Mahony er indehaver af distributionsvirksomheden Barnholdts.com og partner i Studio Cim Mahony. Hun bor med sin familie i en klassisk københavnerlejlighed på 180 kvadratmeter med masser af originale detaljer og store rum, der dagen igennem er badet i lys fra smukke vinduespartier.
Min stil er præget af, at jeg sætter pris på æstetik og høj kvalitet. Jeg køber aldrig møbler eller objekter, der ikke må bruges. Jeg vægter bæredygtighed højt og investerer hellere i få gode ting, som skal holde i mange år. Jeg byder patina velkommen og kan godt lide kontrasten, der opstår, når man kombinerer flere stilarter.
Grundstenen i min indretning er malerierne og fotografierne på væggene. De er stort set allesammen lavet af gode venner eller bekendte fra nær og fjern.
Om vinteren hygger vi med masser af smukke bivokslys, mine favorit-duftlys fra Ellis of Brooklyn og ikke mindst endeløse kander af earl grey-te med mælk. Vores lejlighed er badet i naturligt lys, da vi er så heldige, at alle rum på nær køkkenet har flotte, store vinduespartier. Det gør de mørke måneder lettere at komme igennem.
I december er mit hjem frem for alt hyggeligt. Efter en ofte travl og hektisk dag med juleræs i studiet hygger vi med risengrød, rød solbærsaft og masser af kanelsukker. Der bliver måske spist aftensmad i sofaen omgivet af dejlige, varme tæpper og vores old school varmepuder fra Holistic Silk, mens vi følger med i årets julekalender.
At det netop er mig, der bor her, kan man se på den lille hær af niche-skønhedsprodukter, som er at finde overalt i lejligheden. De er ofte sendt fra potentielle leverandører og havner måske en dag på hylderne i landets smukkeste forretninger.
Det bliver ikke jul herhjemme uden min mands Spotify-playliste med soul/jazz-julemusik.
Et december-hjem for mig er eftermiddage med te, scones, flødeskum og lemon curd. En tradition, som hænger ved fra mine mange år i London.
Kalenderen viser december måned, og hvis du ikke allerede har været til julefrokost, så skal du det helt sikkert. Du har måske styr på kjolen, men har du tænkt over hvilke accessories, du vil fuldende dit look med?
Hvis du for alvor vil skille dig ud fra mængden og gøre den pæne kjole til en ægte showstopper, så skal der skrues op for tilbehøret! ELLEs moderedaktion har støvsuget markedet for de fineste accessories, og fundet 15 festlige og glimtende af slagsen, der vil gøre sig perfekt til julens mange fester.
Vores bud indeholder blandt andet et par smukke glimmer stiletter fra Aquazzura med en stor pompon på skosnuden og så sukker vi stadig efter den smukke perletaske fra Shrimps, som I nok har set rundt omkring i blogland, men som stadig er tilpas unik til, at alle ikke har den.
Gå på opdagelse i galleriet og finde de accessories, der taler netop til dig…
Foto: PR
Hårkam, Gucci hos net-a-porter.com, 2.754 kr. Køb online her.
Foto: PR
Øreringe, Alessandra Rich hos net-a-porter.com, 2.888 kr. Køb online her.
Marie Dausell er 31 år og en vanvittig dygtig makeupartist. Hun har mere end 121 tusinde følgere på instagram, og det er på trods af, at hun kun har været i gang som makeupartist i 3 år.
Efter et lille års tid fik hun på kun en uge virkelig mange følgere, herunder Pat McGrath (som nok er den mest ikoniske makeupartist pt.), og som Marie selv er kæmpe fan af. Pat Mcgrath begyndte at kommentere og rose Maries arbejde, hvilket jo var et stort øjeblik for hende. Dog blev det toppet i 2018.
i 2018 vandt hun nemlig prisen som Årets Makeupartist til ELLE Style Awards, hvilket jo er en anerkendelse af hendes talent uden lige. Marie arbejder for ELLE flere gange om året, og der er ingen tvivl om at hun også har lidt af en besættelse: Eyelinere!
Derfor satte vi hende i skak og frittede hende for, hvilken eyelinere, der er de bedste:
”Jeg elsker(!) eyeliner. Og jeg tror næsten, at jeg efterhånden har prøvet de fleste af slagsen. Jeg griber aldrig efter den samme liner, når jeg laver makeup. Jeg har forskellige eyelinere til forskellige formål, og det gør virkelig en kæmpe forskel på det færdige resultat, at man får valgt den helt ‘rigtige’.”
Foto: Privat
”Når jeg skal lave en winged liner eller et grafisk look, bruger jeg næsten altid Eyeko’s Black magic Liner eller Kat von D’s Tattoo liner. De har det til fælles, at tip’en er en pensel i stedet for filt (som ellers ofte er på flydende eyeliners). Det gør, at de nærmest glider henover øjenlåget, og nemt følger øjets form.”
Foto: Privat
“Når jeg leger med farvede eyelinere, bruger jeg ofte MAC’s Acrylic paint. Jeg har basisfarverne, så jeg kan blande mig frem til præcist det, jeg har behov for. De er super holdbare, pigmenterede og nemme at arbejde med. Min absolut favorit pensel til flydende eyeliner er Zoeva 240 (Luxe Petit Pencil). Den er lidt større og mere afrundet end en traditionel eyeliner pensel, hvilket (efter min mening) gør det nemmere at styre, og giver en mere jævn linje.”
Foto: Privat
“Når jeg laver smudgy eyeliner og smokey eyes, elsker jeg klassikeren ‘Smolder’ fra MAC. Den er super lækker at arbejde med, og man kan nemt blende den ud. “
Foto: Privat
“Og den sidste eyeliner jeg lige vil nævne, er Anastasia Beverly Hills ‘Darkside’ vandfaste gel-eyeliner. Den anvender jeg til at markere den øverste våde vippekant, hver gang jeg bruger mascara. Pga. den vandfaste formular smitter den ikke af på den nederste våde kant, men gør, at dine vipper ser ekstra tætte og sorte ud.”
Foto: Privat
Foto: PR
‘Darkside Gel Eyeliner’, Anastasia Beverly Hills, 199 kr.
En fest uden champagne er som jul uden gaver eller en uge uden weekend. Med andre ord kan man (næsten) ikke holde en fest uden gyldne bobler, og når propperne springer og champagnen hældes op, kan vi godt lide, at forkæle os selv med passende snacks og tapas, som komplimenterer champagnens rige tekstur og smagsunivers.
En god champagne er nemlig fuld af smagsnoter, og de eksklusive boblers surhed går rigtig godt til salte snacks. Så når lejligheden til champagne byder sig, så prøv at sætte den sammen med andet end de søde jordbær. Nok tager jordbærrets sødme sig umiddelbart godt ud sammen med champagnen, men bærrets søde smag fremhæver boblernes syrlige noter – og det fortjener de fine dråber ikke.
Moët & Chandon, der er et af verdens største champagnehuse, har formuleret fem fingerregler, der er gode at vide, inden man sætter champagnen på bordet – og hvem vil ikke gerne runde året af med manér som en ægte champagne-coinneseour, når de gyldne bobler hældes i glasset inden julemiddagen, eller når kl. slår 12 ved midnat nytårs aften?
Champagne bør, ligesom alt andet vin, matches med serveringer, der komplimenterer smagen. En tør champagne (Brut) bør matches med salte anretninger, hvorimod en sød champagne (Sec) bør matches med søde retter.
Champagne findes i seks sødmegrader: Brut Nature, Extra Brut, Brut, Sec, Demi-sec og Doux. Brut Nature er slet ikke tilsat sukker, og er den tørreste champagne, der findes, og Doux er meget sød. Den mest almindelige champagnetype er Brut.
Champagne blandes – ligesom vin- af flere druetyper. den klassiske champagneblanding består af runde og fyldige Pinot Noir, den sødlige Pinot Meunier og Chardonnay, der tilfører friskhed og en aroma af citrus.
Champagne kan snildt serveres til alle retter under nytårsmiddagen. det handler blot om at vælge den rigtige sødmegrad til de enkelte retter. Server en klassisk tør Brut-champagne som aperitifm eksempelvis under Dronningens nytårstale, og fortsæt med en Brut-udgave til forretten, hvis der står kammuslinger, østers eller hvid fisk på menuen. Til hovedretten kan man med fordel servere en Rosé Champagne, der går fint i spænd med kødretter som tatar, carpaccio, kalvekød og ratatuille. Til desserten – eller kransekagen ved midnat – er det fint at vælge en champagne med lidt sødere noter, som matcher de søde smagsnuancer i desserten. Gå efter en Demi-sec, der ikke overdøver den søde smag, men komplimenterer den.
Sidst, men ikke mindst, skal champagnen helst serveres af tulipanformede glas – og ikke de slanke ‘flute’-glas, som der ellers er tradition for. Almindelige vinglas er også ganske fine, da de giver plads til, at champagnens aroma og smag kan udvikle sig. Den optimale serveringstemeratur er 8-10 grader, så tag gerne flasken af køl 15 minutter inden servering – og vent så gerne med at poppe champagnen til dine gæster er kommet. Det er så festligt og ved at servere champagnen umiddelbart efter, at den er poppet, får du også det optimale ud af champagne-boblerne.
Kig med i galleriet, hvor vi har samlet fem forslag til, hvad du kan servere til din champagne:
Foto: All Over Press
Popcorn med trøffel
Takket være deres salte smag går popcorn generelt rigtig godt til champagne, men med trøffel bliver den samlede smagsoplevelse en tand bedre. Trøffel-popcorn er nemme at lave: Smelt 2 spsk. smør i en gryde og bland det med 2 spsk. trøffelolie. Bland trøffelblandingen sammen med popcornene og smag til med salt.
Foto: Mie Juhl
Rugbrødschips med laks og rygeost
Fra Mellemøsten til det nordiske køkken – champagnes surhed går rigtig godt til mange forskellige snacks og tapas. Kombinationen af laks og rygeost med rugbrødschipsenes sprødhed gør denne lille tapas perfekt til at stille den værste sult, inden middagen går i gang. Top den lille delikatesse med dild.
Foto: @foodbeforefashion
Saltede nødder
I følgeskab med champagne er de saltede nødder en ”usleben diamant”, fordi mange endnu insisterer på at servere jordbær i stedet for de meget mere passende nødder – som er nemme at servere og som takket være deres saltede smag og knasende struktur, får det bedste frem i champagnen.
Foto: All Over Press
Baklava
De mellemøstlige baklava-kager smager meget raffineret, og en demi-sec champagne er med sine noter af grapefrugt, den bedste at sætte sammen med baklavaens sirup-søde smag. Desuden indeholder baklava ofte nødder, som komplimenterer champagnen rigtig godt.
Du kan finde baklava hos Nørrebros og Nordvest-kvarterets mellemøstlige bagerier, eller du kan prøve kræfter med selv at lave dem.
Foto: Mie Juhl
Pata negra med figner
Spansk tørret skinke går, med sin ofte lidt røgede smag, rigtig godt til champagnens surhed, og serverer du den sammen med de søde figner, får du den helt rigtige kombination af den røgede og let-søde smag.
Skær fignerne i halve og brug en tapaspind til at sætte figenen sammen med parmaskinken – voilà så har du en lækker hors d'oeuvre (pindemad).
Pata negra er en delikatesse, som du sandsynligvis har bedst chance for at få fat i hos slagteren eller i en delikatesseforretning.
I år kan du medbringe champagnen til nytårsværten i en særlig fin gaveæske. Moët & Chandon lancerer nemlig to limited edition gaveæsker, der er udsmykket med eventyrlige referencer til Versailles, ikoniske franske bygninger og referencer til champagnehusets eget orangeri i champagnebyen Epernay. Det nye år kan dermed skåles ind i stil.
Bag de eventyrlige limited edition gaveæsker gemmer sig klassikerne Moët Brut Impérial (Moët & Chandons tørre signaturchampagne, der er god som aperitif og forretter) og Moët Nectar Impérial (Sød champagne, der er god til dessert eller kransekage) i 75 cl flasker.
Molton Browns produkter emmer af luksus og giver øjeblikkelig hotelstemning til dit badeværelse. Med andre ord en stensikkert favorit til vores juleønskeliste år efter år.
Og nu bliver det London-baserede duftmærke endnu mere tilgængeligt, da Molton Brown netop har åbnet deres første butik i Europa uden for Storbritannien – og valget er faldet på intet mindre end København.
Butikken ligger i hjertet af København på Købmagergade 40, og er siden åbningen i slutningen af september 2018 allerede blevet velbesøgt af de danske kvinder – og med god grund.
Foruden Molton Browns samling af signaturdufte, bade- og shower gels samt luksuriøse håndpleje- og boligprodukter, byder butikken også på en helt særlig butiksservice som inkluderer personlige gaver, duftkonsultation og luksuriøs hånd- og armmassage.
I anledningen af den søde juletid byder Molton Brown indenfor til et juleevent i den nyåbnede flagskibsbutik på Købmagergade 40, hvor der bydes på cocktails og du kan blive inspireret af Molton Browns limited edition Muddled Plum kollektion hver torsdag fra den 22. november til den 20. december kl. 16:00-18:00.
Med andre ord; den perfekte anledning til at finde julegaven til din mor, søster eller veninde og måske forkæle dig selv med en ting eller to.
I denne måneds ELLE anbefaler ELLEs Beauty Director, Anne P, et gavesæt bestående af bestående af ’Relaxing Ylang-Ylang’, ’Rosa Absolute’ og ’Fiery Pink Pepper’-bade- og showergel (alle 300 ml), som beskriver som den ultimative gave “fra dig til dig”.
I galleriet har vi samlet nogle af vores favoritter fra Molton Brown, som du kan lade din juleshopping inspirere af…
Muddled Plum Body Lotion, Molton Brown, 265 kroner
Muddled Plum Festive Shower Gel Bauble, Molton Brown, 120 kroner
Lige siden det engelske kongehus den 15. oktober 2018 annoncerede de glædelige nyheder om, at Meghan Markle og Prins Harry venter deres første barn til foråret 2019, så har rygterne om potentielle babynavne svirret.
Det er for de fleste kommende forældre en stor og svær opgave at finde det helt rette navn til ens nyfødte barn.
For royale forældre som Meghan og Harry gøres opgaven dog endnu tungere, da de også har en masse historiske traditioner og slægtsmæssige forhold at tage højde for.
Mens vi tålmodigt venter på, at Meghan og Harry afslører navnet på deres lille guldklump, har vi taget et kig på rejseudbyderen Expedia, som har lavet en liste over de 10 mest populære pige- og drengenavne indenfor det britiske kongehus.
Måske det kan give os en bedre ide om, hvad det nye royale familiemedlem mon skal hedde?
Top 10 populære pigenavne
1. Victoria
2. Mary
3. Louise
4. Alexandra
5. Elizabeth
6. Alice
7. Margaret
8. Charlotte
9. Augusta
10. Helena
Top 10 populære drengenavne
1. Albert
2. George
3. Charles
4. Edward
5. Christian
6. Frederick
7. Louis
8. Arthur
9. William
10. Henry
Psst… Udover listen har Expedia desuden udarbejdet et interaktivt stamtræ, hvor du kan udforske Skandinaviens royale historie og relationer.
Ifølge listen så er det altså Victoria og Albert, som er de to mest populære royale navne efter Dronning Victoria og hendes mand Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha.
Selvom listen kan være en god indikator på, hvad Meghans og Harrys kommende barn skal hedde, så er det dog langt fra sikkert, at parret vælger et af de klassiske royale navne. De er trods alt kendt for at bidrage til moderniseringen af det britiske kongehus, og derfor kunne det sagtens tænkes, at de vælger et navn, der i højere grad afspejler dette tankesæt.
Hertil kommer, at Meghan og Harrys barn bliver nr. 7 i tronarverækkefølgen og derfor med høj sandsynlighed aldrig får titlen som enten konge eller dronning af Storbritannien, hvorfor de kan tillade sig at tage en større frihed i forhold til navngivningen.
Det bliver altså spændende at se, om parret vælger et navn af moderne eller traditionel karakter, og hvad reaktionerne på dette bliver, både inden- og udenfor kongehusets vægge.
Vi venter i spænding og håber, at vi får svaret at vide inden selve dåben finder sted!
Se med i galleriet, hvor vi har samlet alle Meghans looks fra den royale Australien-tour, hvor hendes babybule så småt var begyndt at spire frem.
Farvegiganten, Pantone, har vanen tro kåret årets farve anno 2019, og det ser ud til, at vi går ind i et år med smæk på farveskalaen.
Det er ikke noget nyt, at Pantone kårer årets farve. I år 2017 var det den grønne tone, Greenery, der løb med sejren, mens det i år 2018 var den lilla farve, Ultra-Violet, der dominerede. Det er ikke helt ligegyldigt, hvilken farve, der løber med den prominente titel. Se bare på 2016s millennial pink, der i den grad har tiltrukket sig opmærksomhed.
Foto: Pantone
2019 bliver ikke mindre farvestrålende, for Pantone har netop kåret 2019s farve, og sejren er gået til Living Coral, der besidder farvekoden 16-1546.
Farven blev da også allerede brugt en del ved modehusenes Spring/Summer 2019-kollektioner, der blev vist i efterået 2018. Både Prada og Marc Jacobs havde spået fremtiden og valgt 2019s hotteste tone.
“Living Coral symboliserer vores brug for optimisme og at opnå glæde. Farven betegner vores længsel efter et legesygt udtryk” fortæller Pantone i forbindelse med afsløringen af årets farve anno 2019. Pantone beskriver desuden farven som livsbekræftende, idet den symboliserer den sikkerhed, som koralrevet giver til havets beboere.
Farven er allerede tilgengælig i alt fra tøj, smykker og make-up, og som altid er iPhone-skaberne, Apple, et skridt foran. De har nemlig allerede lanceret iPhone X i koral.
Er du klar på at starte det nye år i den friske og optimitiske farve, så kig igennem galleriet herunder hvor vi har samlet 10 items i koral.
Foto: PR
Bluse, Roksanda hos Net-a-porter, 5.200 kroner. Se mere HER.