Marie Thomsen er en af Danmarks dygtigste og travleste makeupartister.
Hun er svunget penslerne i mere end 13 år, og har arbejdet for alt fra internationale modemagasiner som ELLE, Marie Claire, Harper’s Bazaar til kendte power-stjerne-kvinder som vores egen HKH Kronprinsesse Mary til Hollywood stjernen med seriøs rock ’n’ roll i blodet Liv Tyler.
ELLEs Beauty Director Anne P. har taget sig en snak med den anerkendte makeupartist, om hendes samarbejde med Hollywood stjernen samt frittet hende for hendes all-time bedste makeuptip.
Hvordan gik det til, at du kom til at arbejde med Liv Tyler?
Første gang jeg arbejdede sammen med Liv, var på en skydning for Russisk Harper’s Bazaar. Vi var på et kæmpe luksusresort i Tyrkiet, og lavede både forside samt en serie i 30c varme. (Mange billeder er lig med en meget lang dag, red.) Liv var skøn, og elskede den makeup, jeg havde lagt.
Efterfølgende bookede hun mig sammen med hendes faste hårstylist James Brown (Bedste ven med Kate Moss) til en rejse til Kina, hvilket var en kæmpe oplevelse. Og siden har hun booket mig mere end 10 gange, når hun skal noget særligt, som at overrække en pris, lave interviews osv. Det er super hyggeligt.
Foto: Agata Pospieszynska
Hvordan foretrækker hun hendes makeup?
Når jeg ligger makeup på Liv, taler vi om, hvad hun skal have på, hvad det er hun skal, hvordan håret skal være osv. Derefter ligger jeg en makeup, der passer, så det hele går op i en højere enhed, Nogle gange ret naturlig, andre gange mere glamour med røde læber og markante øjne. Men altid smukt og klassisk.
Er der et par af Livs favoritprodukter, du kan dele med os?
Jeg kan afsløre, at når jeg laver red carpet makeup på hende, bruger jeg altid Young Blood Loose Mineral Foundation. Den dækker, holder, og har et naturligt ikke ‘makeuppet’ finish. På vores sidste job sammen i Berlin, gav jeg hende mine Glossier Generation G læbestifter med hjem, da de virkeligt passede godt til hende.
Foto: Jumbo Tsui
Hvad er dit favoritlook på hende?
Jeg elsker, hvordan Liv ser ud i den serie, vi lavede til magasinet Madame Figaro China, hvor hun fik en lidt smudgy øjenmakeup og nude læber. Hun ser både meget cool og stærk ud med det look.
Hvilket makeup råd giver du oftest?
At smuk hud er det vigtigste for en smuk makeup, at det er det bærende kanvas, om du vil.
Hud der strutter af sundhed, har den mest tiltrækkende effekt på andre mennesker. Og så er jeg af den personlige overbevisning, at makeup ikke skal lave om på dit udseende, men skal understøtte det.
Hvad tror du, vi ville blive overrasket over at vide om hende?
Liv er ligeså livlig, sjov og fuld af god humor, som man kunne håbe på. Hun er utrolig godt selskab! Den type kvinde man gerne vil være veninder med. På vores rejse til Shanghai fandt vi ud af, at vi begge VIRKLIG godt kan lide steamed dumplings. Jeg hepper på, at det er det vi skal have næste gang, vi skal arbejde sammen igen.
Foto: Agata Pospieszynska
Foto: PR
'Generation G Sheer Matte Lipstick', Glossier, 130 kr.
Foto: Mark Law
Foto: PR
'Hypnose Mascara', Lancôme, 260 kr.
Foto: Privat
Foto: Elio Nogueira
Foto: Privat
Foto: Jumbo Tsui
Foto: Jumbo Tsui
Foto: Privat
Foto: Mark Law
Foto: PR
Foto: PR
'Loose Natural Mineral Foundation', Youngblood, 425 kr.
I timerne op til Oscar-uddelingen skal det især gå stærkt for makeup- og hårartisterne, som skal sminke og sætte hår på de mange kendisser, som skal ned af den røde løber.
Og de fortjener da også en kæmpe applaus, for den røde løber var i den grad fyldt op med smukke beauty-looks på dette års røde løber.
Både Emilia Clarke og Charlize Theron viste sig i nye hårfarver, og så er vi vilde med Laura Harriers svage lyseblå øjenskygge.
I galleriet nedenunder har vi samlet de bedste beauty-looks fra den røde løber…
Foto: MEGA
Constance Wu
Constance havde den smukke bølgede hestehale tilsat en smuk pinkfarvet læbestift, som står i god kontrast til hendes smukke gule kjole.
Foto: MEGA
Ashley Graham
Ashley havde den fineste stramme knold pyntet med små sorte velour-sløjfer. Dertil havde hun fået tegnet en nedtonet eyeliner og rosa/nude-farve på læberne.
Foto: MEGA
Kacey Musgraves
En lille smule sølv øjenskygge i det indre hjørne af øjet og et ellers nude beauty-look, var nok til at få Kacey Musgraves til at se fuldstændig fantastisk ud.
Foto: MEGA
Danai Gurira
Guld, guld og atter guld. Danai havde både en guldkjole, en guldkrone, guldøreringe og en anelse guld øjenskygge.
Foto: MEGA
Gemma Chan
Et skarpt cat-eye-look, en lidt rodet knold og en anelse lyserød øjenskygge var den perfekte kombination for Gemma.
Foto: MEGA
Kiki Layne
Et nude makeup-look og en fletning sat som et hårbånd, fik Kiki til at se endnu smukkere ud.
Foto: MEGA
Lady Gaga
Lady Gaga får også lige lidt opmærksomhed her. Hendes smukke halskæde gjorde alt ved hendes look endnu bedre, men en anelse sølv øjenskygge og rosafarvet læbestift hjalp også på detaljerne. Derudover er vi vilde med hendes Audrey Hepburn-inspirerede up-do.
Foto: MEGA
Jennifer Lopez
J.Lo havde afdæmpede bølger i håret, og et smukt bronze makeup-look.
Foto: MEGA
Charlize Theron
Charlize Theron viste sig med en ny hårfarve, en nyklippet smuk page og en smuk orange læbestift, som skabte den perfekte kontrast til hendes blå kjole.
Foto: MEGA
Emma Stone
Emma Stones øjne matchede både hendes hår og hendes custom Louis Vuitton-kjole.
Foto: MEGA
Laura Harrier
Laura Harrier bar en smuk lyseblå øjenskygge, som matchede hendes kjole, og et smukt opsat hår med enkelte krøller ned langs ansigtet.
Foto: MEGA
Emilia Clarke
Emilia Clarke viste sig ligesom Charlize Theron også i en ny hårfarve. Hun valgte nemlig at gå tilbage sine rødder med en kanstanjebruns-farve og med en skarp midterskilning og håret bag ørene. Derudover kørte hun ellers et nude look, men med pinkfarvede læber.
Hvis der er en ting, der for længst er blevet taget fra Kardashian/Jenner-familien, så er det privatliv.
De superkendte reality-stjerner skal bare løfte en finger: Og vupti så skaber det overskrifter.
Derfor går rygterne også hurtigt, når der er krise iblandt medlemmerne af verdens mest berømte familie.
Og det kan man vist roligt sige, at der er nu.
Khloé Kardashian har siden 2016 været kærester med basketballspilleren, Tristan Thompson. Khloé fødte parrets første barn, datteren True, den 12. april 2018.
Foto: MEGA
Khloé Kardashian og Tristan Thompson.
Bare få dage før fødslen kom det dog frem, at Tristan havde været Khloé utro. Billeder af den tårnhøje atlet sammen med en anden kvinde florerede lynhurtigt på de sociale medier.
Tristian blev dog tilgivet, og parret levede lykkeligt sammen i henholdsvis Cleveland og Californien.
Lige indtil helvede igen brød ud.
Tirsdag den 19. februar 2019 kom det frem, at Tristan angiveligt skulle have været Khloé utro igen. Men denne gang var det ikke bare med frøken hvem-som-helst. Flere personer havde nemlig set Cleveland Cavaliers-stjernen ”make out” med modellen, Jordyn Woods til en fest søndag den 17. februar 2019.
En kilde har desuden fortalt, at Woods forlod Thompsons hus klokken 07:00 mandag morgen.
Foto: MEGA
Jordyn Woods.
Hvis du ved en lille smule om Kardashian/Jenner-familien, så ved du også, at navnet Jordyn Woods ikke ligefrem er fremmed for dem.
21-årige Jordyn Woods er nemlig bedste veninder med Khloés lillesøster, Kylie Jenner, og de to har været uadskillelige siden folkeskolen. Kylie og Jordyn har samarbejdet på projekter i Kylie Jenners firma, Kylie Cosmetics, og Jordyn er altid med på Kylies familieferier. Woods boede endda i Kylies ”mansion”, inden krisen brød ud. Rygterne siger, at Kylie har smidt sin bedste veninde på porten, men intet er bekræftet endnu.
Foto: MEGA
Jordyn Woods og Kylie Jenner.
Khloé har imidlertid været den eneste af de implicerede parter til at adressere rygterne på de sociale medier. Instagram-profilen @hollywoodunlocked var den første til at dele nyheden, og i en video forklarer de, hvad der skete til festen. Tristan skulle angiveligt have taget alle gæsternes telefoner (så de ikke kunne dokumentere utroskabet), hvorefter han hyggede sig med Jordyn Woods.
Khloé Kardashian har ikke bare ’liket’ hollywoodunlockeds opslag, men også kommenteret hele otte ”shoutout emojis”, mens veninderne Malika og Larsa har kommenteret ”Strong Facts” og ”Amen!!!”.
Khloé Kardashians Instagram-stories har siden rygternes start været fyldt med poetiske citater, der praktisk talt siger: Ja, det hele er rigtigt.
Khloé har delt citater som: ”Folk afslører dem selv via deres handlinger”, ”Den værste smerte er, når en, du har forklaret din sorg til, sårer dig” og ”Vi må acceptere at nogle mennesker er virkelig fucked up, og at det ikke er vores job at helbrede dem”.
Ovre hos Kylie Jenner og Jordyn Woods er der dog stadig radiotavshed.
En kilde har dog udtalt sig om Kylies reaktion til mediet E!: ”Kylie har det forfærdeligt. Hun er knust og meget følelsesladet. Hun vil ikke tro på, at det her kan være sket. Hun ville gerne give Jordyn en chance til at forklare sig selv. Hun ved ikke, hvad hun skal gøre. Hun er chokeret og forvirret”, siger kilden.
Adrienne Bailon, der tidligere har datet Khloés lillebror, Rob Kardashian, har også udtalt sig i sagen: ”Jeg har talt med nogen, der har bekræftet, at det absolut er sandt. Det ville jeg ikke sige, hvis jeg ikke helt sikkert vidste, at det var sandt”.
Både Khloé og Kim Kardashian har ”unfollwed” Jordyn Woods på Instagram, efter rygterne startede, og Kim har da også adresseret rygtet online.
En Twitter-bruger spekulerede i, at det hele måtte være falskt, fordi Khloé viste sig ved et event aftenen efter rygterne startede.
”Ville du foretrække, at hun også mistede penge på det? En single mor bliver nødt til at arbejde, skat. Det her var en professionel aftale, planlagt for længe siden, og du kan lige tro, at hun ikke sidder og venter på en til at betale sine regninger eller forsørge hendes datter. PUNKTUM”, skrev Kim, og mon ikke også det var en form for bekræftelse af hele dramaet?
Would you prefer she lose the too? A single mom has to work too boo! This was a professional commitment planned far in advance and you better believe she is not waiting on anyone to pay her bills or provide for her daughter. PERDIODT!!! https://t.co/FU3VorGzqx
Uanset hvad ved vi stadig ikke helt, hvad der er sandt og falskt i utroskabsrygterne. Vi sidder bare klistret til skærmen og venter på en forklaring.
Kris Jenner, hvornår kommer den?
Psst! Rygterne siger, at Khloé har slået op med Tristan for good. Og det giver vist også meget god mening. Heldigvis er der også andre breakups, der giver rigtig god mening.
Scroll løs i galleriet hvor vi har samlet 7 breakups i Hollywood der faktisk giver mening:
Foto: All Over Press
Kylie Jenner og TygaNår man ganske enkelt er for ung
Den første, store kærlighed er altid overvældende, især hvis man begge er meget unge, og det er noget Kylie Jenner ved alt for godt. Hun har for nyligt udtalt, at bruddet med den amerikanske rapper Tyga (med det borgerlige navn Micheal Stevenson), skyldes det simple faktum, at hun var for ung til sådan et seriøst forhold, og der var ingen sure miner. ”Jeg ønsker ikke at kigge tilbage på denne tid om 5 år og føle, at han [Tyga, red.] tog noget fra mig, for han er virkelig ikke typen”, udtalte Kylie, som siden har fået datteren Stormi med Travis Scott.
Foto: All Over Press
Katy Perry og Russell BrandNår han kræver skilsmisse i en tekstbesked”Han er en meget intelligent mand og jeg var meget forelsket, da vi giftede os,” har Katy Perry tidligere sagt om sin eksmand, den engelske komiker og skuespiller, Russel Brand. Da hun samtidig forklarede hvordan det var at være ekskone til Brand, sagde Perry: ”Det eneste jeg vil sige til den sag er, at jeg har ikke hørt fra ham siden han skrev til mig over telefonen, at han ville have en skilsmisse - på nytårsdag i 2011” –Av.
Foto: All Over Press
Taylor Swift og Joe JonasNår han slår op over telefonen
Vi bliver i samme boldgade med Taylor Swift, der naturligvis kommer på vores breakup liste, der efterhånden har været i et Hollywood-forhold en gang eller to. Tilbage i 2008, var det Joe Jonas som stod for skud, og rygterne gik, at Joe Jonas havde slået op med hende over telefonen. I et interview til Ellen DeGeneres, bekræftede sangerinden rygterne: ”Den er god nok. Men det er okay – når jeg bliver ældre, og finder manden jeg vil bruge resten af mit liv sammen med, kommer jeg ikke engang til at huske den dreng, som slog op med mig over telefonen på 27 sekunder, da jeg var 18 år gammel.”
Foto: All Over Press
Demi Lovato og Joe JonasNår man indser, at man bare fungerer bedst som venner
Efter bruddet med sangerinden Demi Lovato tilbage i 2010, fortalte Joe Jonas fra boybandet Jonas Brothers, om hvordan det ville være at være på tour med Mrs. Lovato (hun varmede op for bandet på pågældende tidspunkt): ”Demi har været en nær ven i meget lang tid, og jeg tror vores venskab er så stærkt, at det kun bliver virkelig sjovt at være på tour sammen.” Parret (ment i den venskabelige forstand) har siden da haft et tæt venskab, og Joe har ofte sidenhen været med Demi på scenen og synge.
Foto: All Over Press
Kate MaraNår fodbold er vigtigere end kærligheden
Selvom den smukke skuespillerinde, kendt fra blandt andet House of Cards, nu er gift med skuespilleren Jamie Bell, så har Kate Mara udtalt sig om et tidligere forhold, der gik i opløsning på grund af et fodboldtrofæ - ja, du læste rigtigt. I et interview udtaler Kate, at en britisk ekskæreste engang besøgte hendes forældres hus, og kom til at vælte et betydningsfuldt fodboldtrofæ på gulvet i stuen, som efterlod en lille ridse. ”Og det var ligesom enden på dét forhold. Vi slog op, og det var det,” sagde skuespillerinden.
Foto: All Over Press
Justin Bieber og Selena GomezNår man bliver for voksne sammen for hurtigt
Ak ja - dette forhold var på alles læber og i fokus på alle paparazziernes telelinser i de tre år, forholdet stod på fra 2010-2013. Udadtil lignede Justin Bieber og Selena Gomez et vaskeægte powercouple, så hvad var det præcist, der gik galt? I et interview efter deres brud, forklarer Justin: ”Vi flyttede ind sammen da jeg var 18 år. Det føltes som et ægteskab, og det var for hurtigt for en ung dreng – dog var vi virkelig forelskede i hinanden – der var ikke noget, som betød så meget som det forhold dengang.” Åh, sikken et dilemma!
Foto: All Over Press
Khloé Kardashian og Lamar OdomNår han har utro(lige) hemmeligheder
Dette breakup giver meget sig selv, og fortjener derfor især en plads på listen. Dog var det en noget mere direkte grund, der forårsagede bruddet mellem Kardashian-søsteren og basketballspilleren Lamar Odom. Fra 2009 til 2016 dannede disse to par, og de blev endda gift. Men Khloé var tydeligvis den eneste, der holdt sin sti ren i forholdet. I et nyligt interview, forklarer den smukke Kardashian, at Lamar Odom var mester i at være utro: ”Han gjorde det på en virkelig snu måde – der var intet bevismateriale på hans telefon, det hele lå på hans assistenters telefoner, det var virkelig snedigt – det var samtidig så usmageligt, og jeg var rasende på assistenterne og naturligvis, Lamar.” Forholdet stoppede umiddelbart efter at Khloé måtte lege mester-detektiv.
Søndag den 24. februar løb den længeventede 91. udgave af The Oscars af stablen.
Aftenen startede traditionen tro på den røde løber, hvor stjernerne viste sig frem i store designerskrud og diamanter, der bare strålede om kap med den californiske sol.
Men midt imellem prisoverrækkelser, takketaler og paparazziernes linser, blev der også tid til sjove kommentarer og rørende takketaler.
Den prisnominerede skuespiller og sangerinde, Lady Gaga, tiltrak sig enorm opmærksomhed på grund af den 128,65 karat diamant, hun havde om halsen.
Skuespilleren, Billy Porter, tiltrak sig ligeledes linsernes opmærksomhed, idet han mødte op i en smoking-kjole.
Derudover fik Bradley Coopers mor en del omtale, særligt på grund af den specielle hilsen hun fik fra Oscar-scenen.
I løbet af aftenen skete der selvfølgelig meget mere, og du kan se de 10 højdepunkter i galleriet herunder:
Foto: MEGA
Billy Porters smoking-kjole. Det er forventet, at kvinderne møder op i de helt store skrud til Oscar-uddelingen. Mændene ser derimod oftest fantastiske, men ens ud i sorte smokings. Det ville skuespilleren, Billy Porter, tydeligvis gerne udfordre, og således troppede han op i en smoking-kjole. Smoking-kjolen var designet af Christian Siriano, og Billy Porter havde et ganske særligt budskab med sit look: ”Det er interessant, fordi jeg ikke er drag queen. Jeg er en mand i en kjole. Jeg vil have, at folk skal forstå, at de ikke behøver at forstå eller være enige med andre menneskers autenticitet og sandhed, men vi skal alle sammen respektere hinanden”, sagde Porter.
Foto: MEGA
Bradley Coopers mor. Bradleys Cooper, der blandt andet var nomineret til prisen for ”Bedste mandlige hovedrolle” for sin rolle i ”A Star Is Born”, havde ikke bare taget sin modelkæreste, Irina Shayk, med på den røde løber, men også sin mor, Gloria Campano. Da Coopers far, Charles, døde i 2011, flyttede hans mor ind hos ham, og de to har et enormt tæt forhold. I dag bærer Bradley sin fars vielsesring om halsen for at ære ham og moderen.
Foto: MEGA
Den manglende vært. Den 91. Oscar-uddeling havde ingen vært, hvilket ikke er set ved awardshowet i over 30 år. Saturday Night Live-gruppen Tina Fey, Maya Rudolph og Amy Poehler var de første til at præsentere en award, og de benyttede dermed lejligheden til at snige en lille værtsjoke ind: ”Vi er ikke jeres værter, men vi står her lige lidt for længe, så folk, der får USA Today [avis, red.] i morgen, vil tro, at vi var værter”, sagde Tina Fey, mens salen brød ud i latter.
Foto: MEGA
Bradley Cooper og Lady Gaga optrådte med Shallow. Ikke overraskende vandt Lady Gaga og Bradley Cooper prisen for ”Bedste originale sang” for Shallow i ”A Star Is Born”. ”Det handler ikke om at vinde, men om ikke at give op. Hvis du har en drøm, så kæmp for den”, sagde en tydeligt berørt, Lady Gaga, mens kollegaen Jennifer Hudson nikkede fra sit sæde blandt publikum. Cooper og Gaga optrådte også med sangen ved årets awardshow, og deres tydelige kemi var endnu engang svær at overse.
Foto: MEGA
Julie Roberts godnathilsen. Grundet den manglende vært, var der ikke nogen til at afslutte showet. Skuespillerinden, Julia Roberts, præsenterede aftenens sidste pris, og efter overrækkelsen, benyttede hun lejligheden til at runde showet af: ”Det markerer afslutningen på den 91. Oscar-uddeling. Jeg vil gerne sige tillykke til alle de nominerede og godnat til Bradley Coopers mor og mine børn”, sagde Julia. Mon ikke Coopers mor, Gloria Campano, sov ganske dejligt ovenpå Pretty Woman-skuespillerens godnathilsen fra Oscar-scenen?
Foto: MEGA
Melissa McCarthy og Brian Tyree Henrys prisoverrækkelse. Skuespillerne Melissa McCarthy og Brian Tyree Henry præsenterede prisen for ”Bedste kostumedesign” iført temmelig kreative outfits. ”Nuance og sofistikation er to af de vigtigste kvalifikationer for et godt kostumedesign”, sagde Brian Tyree Henry, og Melissa McCarthy fortsatte: ”Disse artister kreerer autenticitet med tekstiler, som aldrig distraherer historien”. Publikum brød klart nok ud i latter taget deres look i betragtning.
Foto: MEGA
Olivia Colmans takketale. Olivia Colman vandt prisen for ”Bedste kvindelige hovedrolle” for sin rolle i ”The Favourite”, og dermed vippede hun sin mednominerede Glenn Close af pinden, hvilket hun nærmest undskyldte for. ”Bare det at være nomineret i den her kategori med de her ekstraordinære kvinder. Glenn Close, du har været mit idol så længe, og det her er ikke sådan, jeg ønskede det skulle være. Jeg synes, du er fantastisk”, takkede Olivia Colman, mens Glen smilede fra første række.
Foto: MEGA
Lady Gagas halskæde. Den Shallow-nominerede Lady Gaga bar en historisk 128,65 karat gul Tiffany-diamant om halsen, som er vurderet til cirka 200 millioner kroner. Diamanten blev fundet i Sydafrika i 1877, og det er kun tredje gang siden da, at den bæres offentligt. De to andre kvinder, som har båret den gule diamant, var diplomathustruen Mrs. Mary Whitehouse og skuespillerinden Aundry Hepburn.
Foto: MEGA
Regina King snublede. Der er altid en, der er ved at falde på vej op for at modtage sin award (husker du Jennifer Lawrences styrt?), og i år var ingen undtagelse. Regina King vandt aftenens første pris for ”Bedste kvindelige birolle” for sin rolle i ”If Beale Street Could Talk”, og på vej op for at acceptere sin pris skete der det, enhver kvinde frygter (det tror vi i hvert fald, vi har selvfølgelig aldrig været Oscar-nomineret). Reginas kjole sad fast i hendes stilethæl, og dermed var skuespillerinden lige ved at falde. Heldigvis sad skuespilleren, Chris Evans, lige ved siden af, og han sprang galant frem og hjalp vinderen på scenen.
Efter den sidste Oscar-statuette er blevet uddelt, så er festen bestemt ikke slut.
Nej for traditionen tro, er der op til flere efterfester efter prisuddelingen, herunder Vanity Fair Oscar Party og Elton John AIDS Foundation Academy Award Party, som slår dørene op ligeså snart den sidste kendis har forladt Dolby Theatre. Noget, der selvfølgelig betyder røde løbere spækket med flotte kjoler, som vi kan få lov at sukke over.
Elton Johns efterfest er ikke bare en helt almindelig fest, men faktisk også en velgørenhedsfest hvor de mange kendisser kan få lov at donere penge til AIDS-fonden. I 2018 samlede de knap 40 millioner kroner ind.
Og selvom man skulle tro, at Kendall Jenner var i fuld gang med sine catwalks til de mange modeuger, så gæstede Kendall Jenner endnu engang den berømte Vanity Fair Oscar Party. Og dermed havde Kendall også muligheden for at vise, hvor smuk en krop hun er indehaver af, hvilket hun bestemt også gjorde! Hun bar nemlig en sort kjole, som ikke bare havde en høj slids, nej hendes kjole var fuldstændig sideløs, hvilket viste hendes smukke ben frem.
Derudover så viste newly-weds Miley Cyrus og Liam Hemsworth sig også på den røde løber, og de så sødere ud end nogensinde…
De to fester var da også fyldt godt op med de smukke Victoria’s Secret-modeller, her snakker vi blandt andre danske Josephine Skriver, Jasmine Tookes, Adriana Lima, Heidi Klum, Lais Ribeiro og Shanina Shaik.
Og særlig Josephine Skriver glimtede lige en anelse mere end de andre – hun havde nemlig fået påsat de fineste stjerner i håret:
Da årets Oscar-uddeling fandt sted, søndag den 24. februar 2019, glædede vi os særligt til at se Lady Gagas outfit.
Ved årets tidligere awardshows har den Shallow-nominerede skuespillerinde og sangerinde båret rober fra blandt andre Valentino og Calvin Klein, så forventningerne var høje.
Ved årets suverænt største event, The Oscars, havde Gaga så valgt at iklæde sig en custom made sort gallakjole med spektakulære hoftedetaljer fra Alexander McQueen.
Kjolen var nedtonet, og egentlig ikke en, der vil gå over i modehistoriebøgerne, men det var der en ganske god forklaring på.
Lady Gagas look blev nemlig båret af den historiske 128,65 karat tunge gule Tiffany-diamant, som hun havde om halsen.
Foto: MEGA
Den gule diamant blev fundet i den Sydafrikanske Kimberly-mine i 1877, og året efter blev den købt af ejeren af Tiffany & Co. Da stenen blev opdaget, vejede den enorme 287 karat, men Tiffanys chefgemologist, Dr. George Frederick Kunz, sleb den “ned” til sin nuværende størrelse på 128,65 karat med 82 facetter (hvilket er hele 24 facetter mere end en almindelig brillantsleben diamant).
Normalt er den gule diamant at finde under lås og slå i et display i Tiffanys flagskibsbutik på Fifth Avenue i New York. På grund af diamantens skyhøje værdi, er det ikke ofte, den kommer ud af sit lille bur. Faktisk var det kun tredje gang nogensinde, at diamanten har været båret offentligt.
Første gang, diamanten kom ud af sit skjul, var i 1957, da diplomathustruen Mrs. Mary Whitehouse bar den ved Tiffany Ball på Rhode Island. Anden gang, diamanten kom i hudkontakt, var i 1961, og der var det da heller ikke frøken hvem-som-helst, der bar diamanten. Den gule diamant sad nemlig om halsen på Breakfast af Tiffany’s-skuespillerinden, Aundry Hepburn, i forbindelse med en fotoskydning til filmens premiere.
Dengang så halskæden dog anderledes ud. I 2012, i forbindelse med Tiffanys 175-års jubilæum, blev diamanten nemlig sat i en ny halskæde med over 100 karat hvide diamanter. Det var den, Lady Gaga bar søndag den 24. februar 2019.
Foto: MEGA
Halskæden er ikke til salg, men derfor kan man jo alligevel godt spekulere i prisen. Nogle kilder mener, at halskæden er decideret uvurderlig, mens andre sætter et prisskilt på den gule stunner til cirka 200 millioner danske kroner. Uanset hvilken af de to, man tror på, er den det dyreste smykke, der nogensinde er blevet båret ved The Oscars.
De 200 millioner er dog ikke rent gætteri. I 1972 havde eventuelle købere nemlig en chance for at få fingrene i det historiske smykke. Tiffany & Co satte nemlig diamanten til salg i 24 timer med et prisskilt på 5 millioner dollars (som dengang svarede til 30 millioner dollars), altså godt og vel 200 millioner danske kroner.
Ingen købere svang dog dankortet – og heldigvis for det. Ellers havde vi nok ikke haft chancen for at nyde synet af Lady Gaga iført den gule diamant ved The Oscars 2019.
”At få chancen for at arbejde med sådan et fantastisk smykke med det design og den historie, er en kreativ drøm, der går i opfyldelse”, skriver Gagas stylister Sandra Amador og Tom Erebout i en pressemeddelelse.
Lady Gagas stylister var dog ikke de eneste, der var på arbejde over weekenden. I galleriet herunder kan du se alle de smukkeste kjoler på den røde løber ved The Oscars 2019:
Foto: MEGA
Amandla Stenberg i Miu Miu.
Foto: MEGA
Amy Adams i Versace.
Foto: MEGA
Brie Larson i 'new' Celine.
Foto: MEGA
Charlize Theron i Dior.
Foto: MEGA
Amy Poehler.
Foto: MEGA
Angela Basset i Reem Acra.
Foto: MEGA
Ashley Graham i Zac Posen.
Foto: MEGA
Constance Wu i Versace.
Foto: MEGA
Emilia Clark i Balmain.
Foto: MEGA
Emma Stone i Louis Vuitton.
Foto: MEGA
Gemma Chan i Valentino Haute Couture.
Foto: MEGA
Glenn Close i Carolina Herrera.
Foto: MEGA
Irina Shayk sammen med sin mand Bradley Cooper og hans mor.
The Oscars må i sandhed siges at være årets største event i Hollywood.
Akademiets prisoverrækkelse er en gammel tradition, og søndag den 24. februar 2019 løb den 91. Oscar-uddeling af stablen fra Hollywood.
Traditionen tro mødte de inviterede naturligvis op i deres stiveste puds.
Den røde løber blev velsignet med tilstedeværelsen af rober fra alle de største modehuse, som blandt andre talte Louis Vuitton, Givenchy, Dior og Valentino.
Hvis der er en særlig kvinde, der har fået ekstra meget opmærksomhed ved dette års award-sæson, må det vist siges at være Lady Gaga. Gaga var blandt andet nomineret for bedste kvindelige hovedrolle for sin performance i A Star Is Born – hun vandt ikke prisen – men igen løb hun med en stor del af opmærksomheden på den røde løber.
Gaga var klædt i Alexander McQueen, men det var særligt den enorme gule Tiffany-diamant, der sad om hendes hals, der tiltrak sig opmærksomheden. Den gule diamant blev fundet i Afrika for 141 år siden. Den vejer 128 karat, og er vurderes til at være ubetalelig.
Andre højdepunkter var Gemma Chan i Valentino og Charlize Theron i Dior.
Du kan se meget mere til både Lady Gaga, hendes enormt diamanthalskæde, men også alle de andre smukkeste kjoler fra den røde løber ved The Oscars 2019, i galleriet herunder:
Foto: MEGA
Amandla Stenberg i Miu Miu.
Foto: MEGA
Amy Adams i Versace.
Foto: MEGA
Brie Larson i 'new' Celine.
Foto: MEGA
Charlize Theron i Dior.
Foto: MEGA
Amy Poehler.
Foto: MEGA
Angela Basset i Reem Acra.
Foto: MEGA
Ashley Graham i Zac Posen.
Foto: MEGA
Constance Wu i Versace.
Foto: MEGA
Emilia Clark i Balmain.
Foto: MEGA
Emma Stone i Louis Vuitton.
Foto: MEGA
Gemma Chan i Valentino Haute Couture.
Foto: MEGA
Glenn Close i Carolina Herrera.
Foto: MEGA
Irina Shayk sammen med sin mand Bradley Cooper og hans mor.
Natten mellem søndag den 24. februar og mandag den 25. februar var det tid til den 91. udgave af The Oscars, og dette betød selvfølgelig også, at en masse søde par spankulerede ned af den røde løber hånd i hånd.
Smukke Irina Shayk har trofast været ved kæresten, Bradley Coopers, side gennem de sidste par awardshows, hvor han har været nomineret for filmen ’A Star is Born’, og heldigvis så var Oscar-uddelingen heller ingen undtagelse. Bradley Cooper valgte da også at tage den anden kvinde i sit liv med på den røde løber, nemlig sin mor. Se de tre posere sammen på den røde løber i galleriet.
Der var næppe kun os, som var forelskede i Bradley Cooper og Lady Gaga efter at have set årets mest omtalte film ‘A Star Is Born’ i biograferne sidste år.
Men efter årets Oscar-uddeling er vi – om muligt – endnu mere betagede af de to stjerner, som gav aftenens (uden sammenligning) fineste, og stærkeste og mest rørerende optræden, da de sang soundtracket til filmen ‘Shallow’ på scenen. Wow, siger vi bare.
Bradley Cooper og Lady Gaga gik hånd i hånd op på scenen inden deres optræden, og mens Bradley Cooper startede sangen med sit vers, som han sang direkte til Lady Gaga, mens de to kiggede dybt på hinanden, akkompagnerede Lady Gaga ham efterfølegnede på klaver og sit vers.
Og da Bradley Cooper så til sidst joinede Lady Gaga på klaveret, og de lagde hovedet mod hinanden og lukkede øjnene – ja, så var der ikke et øje tørt.
Den fine duet mellem Lady Gaga og Bradley Cooper toppede, da sangen kort efter deres optræden, vandt en Oscar for prisen ‘Best Original Song’. Her var det naturligvis også en meget rørt Lady Gaga, der gik på scenen og modtog sin første Oscar-statuette:
Og som om disse øjeblikke ikke var fine nok, så sluttede årets ‘A Star Is Born’-historie med den sødeste lykønskning fra Bradley Coopers kæreste, Victoria’s Secret-modellen Irina Shayk, som gav Lady Gaga det største knus, da hun kom ned på sin plads efter have modtaget prisen.
Foto: MEGA
Med andre ord; alt var love til årets Oscar-uddeling, og selvom ‘A Star Is Born’, hverken vandt prisen for ‘Årets Bedste Film’ eller de to hovedrollerne fik prisen for årets bedste mandlige og kvindelige hovedrolle, så fik de Lady Gaga og Bradley Cooper heldigvis masser af klapsalver og anerkendelse for deres optræden i filmen, herunder særligt sangen ‘Shallow’.
I galleriet har vi samlet aftenens sødeste par på den røde løber, hvor Bradley Cooper og Irina Shayk uden tvivl løber med prisen for aftenens sødeste.
Inden det store Oscar-show løber af stablen søndag den 24. februar 2019, så elsker vi at bruge ventetiden på at kigge på alle de smukke kjoler, som kendisserne tidligere har vist sig i på den røde løber.
Og særligt én tendens går igen flere gange.
Det at matche Oscar-statuettens guldfarve har nemlig været et populært farvevalg blandt de mange kendisser, som gennem tiden har spankuleret ned af den røde løber til det årlige Oscar-show.
Vi taler de største stjerner som Meryl Streep, Jennifer Lawrence og Emma Stone, som alle før har taget inspiration fra den berømte oscar-statuette til farvevalget af deres kjoler.
Chanel-designeren, verdensmanden Karl Lagerfeld døde den 19. februar 2019, og foruden modebranchens nok mest velrespekterede rennomé og arv, efterlader han sig også en kat. Katten Choupette, som på alle måder må betegnes som verdens nok mest ekstravagante af sin slags. Ikke kun i forhold til den måde, katten levede under Karl Lagerfelds levetid, men også rent økonomisk.
Karl Lagerfeld fik Choupette i ”gave” ved juletid i 2011. Ordet ’gave’ fremstår i gåseøjne, fordi Choupette oprindeligt blot skulle passes i to uger af en af Karls tjenere for den franske model Baptiste Giabiconi. Men da de to uger var gået, måtte Karl pænt fortælle Giabiconi, at katten altså nu ikke længere tilhørte ham, men Karl. Noget, den franske model (heldigivis) accepterede.
Og siden Karl overtog ejerskabet af Choupette i 2011, har Karl fortalt sjove og skøre detaljer i diverse interviews om, hvordan Choupette levede og blev passet under Karls vinger.
Vi har samlet 10 sjove facts om Choupette Lagerfeld her…
1. Choupette har både sin egen Wikipedia-side, Twitter- og Instagramkonto
Og især Twitter– og Instagramkontoen bliver opdateret flittigt, og har tilsammen over 300 tusind følgere!
2. Hun har to personlige tjenere
De to tjenere hedder Françoise og Marjorie, og de holdte fx Choupette med selskab, når Karl ikke var der: ”Selv når hun sover, har hun ikke lyst til at være alene. Hun er som en chik kvinde,” har Karl engang fortalt til CNBC.
3. Hun har sin egen iPad
Når det klassiske kattelegetøj ikke længere kan holde Choupette beskæftiget, kan hun godt lide at scrolle løs på sin iPad.
Karl behandlede Choupette som en ligesindet, fx ved at lade hende spise med ved bordet:”Hun spiser frokost og aftensmad med mig ved bordet, med hendes egen mad … Hun rører ikke min mad”. Hun får da også opdelt sin mad – en skål til vand, en til hendes croquetter og en til hendes paté, fortalte Karl tidligere til Harper’s BAZAAR.
5. Alt, hvad Choupette gør, bliver dokumenteret
Endnu en opgave for kattens personlige tjenere, Françoise og Marjorie. De skriver nemlig alt ned – lige fra, hvad hun spiser, hvordan hun opfører sig, hvad hun gør hvis hun er træt, til hvis hun ikke kan sove. På 9 måneder havde de skrevet omtrent 600 sider, har Karl tidligere udtalt i et interview med WWD.
I 2015 var Karl stolt over at kunne fortælle, at hans Choupette, var både den rigeste og den mest berømte af sin slags efter at have tjent 3 millioner euro for kun to jobs – ét for et tysk bilfirma, og et andet for et japansk skønhedsprodukt. Men én ting, som Choupette aldrig kommer til at være med i, er en kattemadsreklame. Det er hun simpelthen alt for sofistikeret til, har Karl udtalt til The Cut.
7. Hun får luksus-julegaver
Sidste jul fik Choupette kaviar og katteurter i julegaver, ligesom hun i forbindelse med julen altid får et speciallavet måltid. Tidligere har hun fx fået en japansk-inspireret bøf og kylling-gelé med asparges.
8. Hun får ugentlige manicurer
Hvis man tilfældigvis havde været hjemme hos Karl privat, så ville man nok også have undret sig over, at der ikke var en eneste ridse i Karls møbler. Dette er simpelthen fordi, Choupette får ugentlige manicurer. Det er Choupettes egen læge, som sørger for hendes manicurer – simpelthen fordi hun hader, når Karl selv gør det, har han udtalt til Harper’s BAZAAR.
9. Choupette har faktisk tre navne
Ét navn var selvfølgelig ikke nok til at tilfredsstille Karl, hvorfor han valgte at kalde Choupette tre forskellige navne. Det første var selvfølgelig Choupette, det andet ‘Princess Choupette’, og det tredje navn, han kaldte hende, var ‘Miss Choupette’.
10. Choupette har ”skrevet” en bog
Og navnet på bogen? Intet mindre end’Choupette: The Private Life of a High-Flying Fashion Cat’, som indeholder alt fra modetips, madidéer og generelle tips til livet.
Og udover at leve luksuslivet, så er Choupette også mange, mange penge værd.
I 2018 lavede ‘Compare the Market’ en liste over 2018’s rigeste dyr, og blandt de rigeste katte, landede Choupette på en fornem 6. plads med en værdi på 3,5 millioner dollars.
Og som følge af Karl Lagerfelds død, er Choupette kun blevet endnu mere værd.
Karl havde nemlig hverken kone eller børn, så Choupette arver efter sigende en stor del af Karls formue. Vi venter derfor spændt på en opdatering af listen over de rigeste kæledyr, for mon ikke Choupette ryger til tops, og overgår selveste ’Grumpy Cat’, som lige nu er den rigeste kat med en værdi på 99,5 millioner dollars?
Karl Lagerfeld har tidligere udtalt, at han ville gifte sig med Choupette, hvis det var lovligt, og så kreerede han også op til flere kollektioner for sit eget mærke Karl Lagerfeld, som var dedikeret til Choupette og spækket med kattemotiver af hende.
Foto: PR
Om man kan kalde Karl og Choupettes forhold for forskruet, må du selv vurdere, men det er vist ikke vovet at påstå, at Choupette betød utrolig meget for Karl…
Det er stadig uvist, hvem der skal tage sig af Choupette efter Karls død.
Karl Lagerfeld nåede at være bag roret hos Chanel i 36 år indtil sin død. Hvert år producerede han to ready-to-wear-shows, et Métiers d’Art-, to Haute Couture- og et Cruise-show.
I galleriet herunder ser vi tilbage på nogle af de mest ikoniske Chanel-shows gennem tiden, mens vi takker Karl for alt det smukke design:
Du kender det garanteret godt. Når karaktererne i dine favoritfilm og tv-serier går fra hinanden, kan det næsten føles som om, at dit eget hjerte bliver knust.
Du græder – ja, hulker faktisk – ned i din hovedpude, for det kan bare ikke være rigtigt, at de ikke kan få det til at fungere.
En ting, du dog altid forstår, er tøjet. Breakup-looket er næsten lige så vigtigt som de hjerteknusende citater, og enkelte går da også over i historien som legendariske looks, der netop blev båret midt i karakterens livskrise.
I galleriet herunder har vi samlet 14 breakup-looks, der står lige så skarpt i vores hukommelse som selve filmen.
Foto: Sex and The City
'Sex and The City'
Aidan frier (igen) til Carrie efter 'The Black And White Ball'. Hun er stadig ikke klar, og mens hun praktisk talt ligner en brud, ender deres forhold. Og som Carrie sagde: "The next day, Aidan moved out".
Foto: How to Lose a Guy in 10 Days
'How to Lose a Guy in 10 Days'
Hvem husker ikke Andies lysegule silkedrøm? Desværre er det i denne, at hun og Ben kommer op at skændes, idet de opdager, at deres forhold var baseret på et væddemål.
Foto: La La Land
'La La Land'
Sebastian og Mia havde begge rakt ud efter deres blå sweatere den dag, de forlod hinanden. Måske det var et tegn på, at de skulle være blevet sammen?
Foto: Legally Blonde
'Legally Blonde'
Elle er fint klædt på til middag med Warner, fordi hun tror, han vil fri til hende, inden han skal studere på Harvard Law School. I stedet slår han op med hende, fordi han har brug for at gifte sig med en Jackie og ikke en Marilyn.
Foto: Sex and The City
'Sex And The City'
Carrie har købt 'Le Big Mac' og 'Le Filet-O-Fish' og iført sig et passende fransk outfit, fordi hun skal fortælle Big, at deres forhold sagtens kan fungere, mens han er i Paris. Desværre har Big, som bekendt, commitment issues, og det hele ender i et kæmpe skænderi.
Foto: Mean Girls
'Mean Girls'
Cady holder fest i sine forældres hus og inviterer selvfølgelig Aaron. Desværre ender hun med at kaste op udover ham, og det er jo sjældent en god idé...
Foto: The Notebook
'The Notebook'
Allie og Noah bliver tvunget til at ende deres forhold på grund af Allies forældre. Deres farvel er hjerteskærende, og kun Allies perler om halsen skinner blankere end de salte tårer, vi græd...
Foto: Pretty Woman
'Pretty Woman'
Vivians dage hos Edward er talte, og hun forlader ham i et laksefarvet suit. Selvom hun gerne vil have et forhold, er forretningsmanden ikke klar til at tilbyde hende det, men heldigvis ved vi jo godt, hvordan den historie ender...
Foto: The Break-Up
'The Break-Up'
I 'The Break-Up' har Brooke meget passende et spot on look på til breakuppet. Gary er dog mere optaget af sit computerspil...
Foto: Sex and The City
'Sex and the City'
Den her har med garanti knust dit hjerte op til flere gange. Mr. Big 'couldn't get out of the car', og Carrie Bradshaw er 'humiliated'. Heldigvis i skrud af Vivienne Westwood.
Foto: The Devil Wears Prada
'The Devil Wears Prada'
Andrea prøver at balancere sit gamle liv med sit nye job på Runway Magazine. Hendes kæreste, Nate, mener dog ikke længere, de har noget tilfælles, og Andrea tager med Miranda Priestly til Paris uden sin kæreste.
Foto: No Strings Attached
'No Strings Attached'
Adam forsøger at forføre Emma, men hun afslår hans gestus. Det ender i et vildt skænderi, og Adam forbyder Emma at sende ham sms'er, mails og endda at skrive på hans Facebook-væg.
Foto: The Princess Diaries 2: Royal Engagement
'The Princess Diaries 2: Royal Engagement'
Prinsesse Mia forladerAndrew Jacoby, hertug af Kenilworth, ved alteret.
Foto: Sex and The City
'Sex and the City'
Iført en overdådig lysegrøn drøm siger Carrie: "I'm someone who is looking for love. Real love. Ridiculous, inconvenient,consuming, can't-live-without-each-other love. And I don't think that love is here in this expensive suite in this lovely hotel in Paris", og det blev enden på hendes forhold til Aleksandr Petrovsky.