Foråret er lige om hjørnet og indbyder til pastelfarver og blomsterprint i lette materialer.
Line Kjærgaard pryder denne måneds forside af ELLE, og denne gang har vi fokus på feminine detaljer. Så svøb dig i bløde silkekjoler og tilsæt perler, blonder og fjer for et ekstra girly look og tag hul på foråret!
I galleriet nedenunder har ELLEs Fashion Director, Barbara Gullstein, udvalgt 10 styles inspireret af denne måneds forsidelook…
Foråret banker (endelig!) på døren, og vi byder det milde vejr velkommen med et marts-nummer, der er fyldt med feminine forårsfund.
Du kan derfor glæde dig til at blive inspireret til et feminint forår med florlette kjoler, smygende silke, stærke blonder og sæsonens chikke perler krydret.
Vi har vanen tro også interviewet nogle af de stærkeste og mest inspirerende kvinder lige nu, og du kan derfor glæde dig til store interviews med hele Danmarks supermodel Helena Christensen, forfatter Suzanne Brøgger, kreativ direktør hos By Malene Birger, Mathilde Torp Mader, skønhedseksperten Charlotte Torpegaard og transseksuelle Ivy Rosenauer.
Glæd dig også til at dykke ned i modemanden Uffe Buchards halvårlige trendrapport, hvor han bogstaveligt talt giver moden et karatehug, når han analyserer modebilledet lige nu.
Du får også det nye ELLE Decoration med gratis denne måned, hvor du kan du kan glæde dig til et magasin, der byder på stilfulde boliger og lækkert interiør, som helt sikkert vil inspirere dig til at bringe forårsstemning ind i dit hjem.
Magasinet sætter dertil spot på kunsten at indrette og præsenterer dig blandt andet for fem internationale indretningsarkitekter, du skal holde skarpt øje med.
Du kan også se frem til at læse et ærligt interview med den talentfulde designduo Gamfratesi, der løfter sløret for, hvordan det er at danne par privat og professionelt.
Få et smugkig på nogle af månedens højdepunkter i galleriet…
Foto: Asger Mortensen
Forfatter Suzannne Brøgger er aktuel som en del af By Malene Birgers støtteaktion for organisationen Women for Women på Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts. I den anledning satte ELLEs Editor, Malou Wedel Bruun, Suzanne Brøgger og ny kreativ direktør for By Malene Birger, Mathilde Torp Mader, stævne til en samtale om netop kvinder, kampdag, makeup og kreativ vildskab hjemme hos forfatterinden i landsbyen Løve på Vestsjælland.
Foto: PR
Uffe Buchard i sin halvårlige trendrapport om moden anno S/S 2019: "Boblen punkterede sidste år, og den trivialiserede influecer-influenza spredte sig heldigvis ikke yderligere". Gå ikke glip af modemandens eksklusive analyse af modebilledet lige nu, som i følge ham selv i den grad burde få et ordenligt karatehug.
Foto: Imaxtree
Vi får aldrig nok af influencer, stylist og stilikon Sophia Roes minimalistiske look med sporty detaljer. Derfor har vi også spot på dette look fra den cool, danske influencer, som vi guider til på side 91.
Foto: Imaxtree
Åh, Chanel! Vi drømme om flabede striber, havets og himlens farver, rå reb-detaljer, denim og perler. Præcis som Karl Lagerfeld mestrede at forføre os med, da Chanels S/S 2019-kollektion blev vist frem sidste år.
Foto: Sean McMenomy
Månedens modeserie er med forsidemodel Line Kjærgaard, hvor kodeordet er perler, pyjamasparty, lyserød, lilla, facial og fjer. Med andre ord; It's a girl thing.
Foto: Magnus Ekstrøm
Der er noget med fletningen. Den er overalt for tiden. I film, tv-serier, på youtube og i bøger. Men vidste du, at fletningen er meget mere end bare en trend? De er en del af en politisk bevægelse. Bliv klogere på side 134 på månedens beautysider.
Foto: Dennis Stenild
Månedens beautyserie er dedikeret til forårets smukkeste beautyinspiration; naturen.
Foto: Rose Maria Boelsmand
Der er intet, der står stille i New York, og nye hotspots og bydele slås konstant om opmærksomheden. Og lige nu? Ja, der findes det nye New York på øens sydspids og i Brooklyn. ELLE guider til dig til favoritstederne.
Foto: Anders Schonnemann
Glæd dig til et nyt ELLE Decoration, der byder på stilfulde boliger og lækkert interiør, som helt sikkert vil inspirere dig til at bringe forårsstemning ind i dit hjem. Vi sætter spot på kunsten at indrette og præsenterer dig blandt andet for fem internationale indretningsarkitekter, du skal holde skarpt øje med.
Først kom nyheden om, at den japanske high-street kæde Uniqlo åbner deres første butik i København, og for nyligt løftede brandet så sløret for, at de laver en vol. 3 af deres hypede samarbejde med den verdenskendte designer J.W. Anderson. Med andre ord; to rigtig gode nyheder på kort tid.
Siden har spørgsmålet så bare været, hvornår vi kan få fingerene i alle de lækre Uniqlo-styles i den nye butik i København, som får adresse i det smukke Louises Hus, der er en historisk bygning fra midten af 1700-tallet på adressen Vimmelskaftet 38.
I følge Fashion Forum er datoen for butiksåbningen af den 3-etagers store butik på 1.400 kvm den 5. april 2019.
En dato, som passer perfekt med, at Uniqlo lancerer deres samarbejde med J.W. Anderson den 8. marts 2019, hvilket betyder, at vi både kan shoppe Uniqlo x J.W. Anderson og opdatere vores garderobe med mærkets basisvarer og afslappede klassikere, når butikken åbner til april.
Hvis du endnu ikke har set den kommende Uniqlo x J.W. Anderson kollektion, kan du alle 62 styles i galleriet nedenfor.
Solen titter frem, og vi skriver forår i kalenderen om bare få dage.
Vi skal ud af det kolde vinterhi, og det samme skal vores makeup-look.
I ELLEs martsnummer, der er på gaden fra den 28. februar 2019, er der fokus på forårets smukkeste inspiration: Naturen. Og du skal suge til dig af dens nektar.
Makeupartist, Sara Rostrup, har skabt looket i ELLEs martsnummer, og hendes bedste tip til at opnå forårets makeup-look er: ”En klar lyserød blush giver det fineste friske look. Ton ned resten af din makeup for at få et moderne udtryk.”
Lad den friske farve på din blush stå i fokus og hold resten af looket nedtonet med ensartet hud, der netop er kysset af forårssolen.
Fugtede (forårskysseklare) læber og perfekt børstede bryn er nøgleelementer.
I galleriet herunder kan du se, de produkter makeupartist, Sara Rostrup, har brugt til at skabe looket:
Foto: PR
’Lait-Créme Concentré’-dagcreme, Embryolisse, 75 ml, 199 kr. Køb HER.
I det nye ELLE Decoration har vi sat os for at klæde dig på, så du kan kaste dig topinspireret ud i dit næste indretningsprojekt. Vi introducerer dig for fem internationale indretningsarkitekter, hvis stil og indretninger er i særklasse. Du kan blandt andre blive klogere på den franske indretningsarkitekt Pierre Yovanovitch, der mestrer den eftertragtede bløde, eklektiske stil, og på hvordan Ilse Crawfords indretninger på demokratisk vis tager afsæt i hverdagslivet.
Der er også masser af indretningsinspiration at hente i de fire stilfulde boliger, som dette nummer af ELLE Decoration byder på. Du kan blandt andet komme indenfor hos Studio x Viaduct-indehaver Kirstine Meier Carlsen og se, hvordan hun har indrettet sit klassiske kartoffelrækkehus med moderne møbelkunst.
Tag også med til Paris og oplev, hvordan den franske indretningsarkitekt Fleur Delesalle har forvandlet en 230 kvadratmeter stor lejlighed i Paris til et elegant hjem, der både rummer plads til familieliv og en unik samling af møbler og fotokunst.
Glæd dig til at komme indenfor hos tre danske kvinder, der på hver deres måde forholder sig til – og arbejder med – indretning og arkitektur. Vi har sat dem i stævne i deres private, velindrettede hjem, og spurgt dem, hvordan de forholder sig til indretningen af deres egne hjem versus dét at indrette professionelt for andre.
Når du er fyldt op af ny inspiration og det kribler i fingrene for at skabe forandring i din egen indretning, kan du dykke ned i guiden, der giver dig 10 konkrete trin til forårsfornyelse, og du kan gå på jagt efter dit næste køb til din bolig i et udvalg af intet mindre end 115 håndplukkede interiør- og designfund.
Endeligt kan du se frem til at læse det ærlige interview med den succesfulde, dansk-italienske designduo GamFratesi, der lader os komme om bag kulisserne og giver et indblik i, hvordan det – på godt og ondt – er at danne par privat og professionelt.
Det er alt sammen i det nye ELLE Decoration, der er på gaden nu – sammen med ELLE.
Kalenderen siger marts måned, og det betyder, at forårssæsonen officielt er begyndt. Det betyder også, at din garderobe trænger til en lille forfriskning, så du kan foråret i møde med stil.
Det kan ELLEs Fashion Director, Barbara Gullstein, heldigvis hjælpe dig med, for hun har nemlig udvalgt sine 10 marts-favoritter, som hun selv drømmer om at få fingrene i.
Fx ønsker hun sig et lækkert jakkesæt i hørmateriale fra H&M Studio tilsat et par knivskarpe hvide stiletter fra Balenciaga. Derudover vil hun supplere looket med en minimalistisk håndtaske fra Yvonne Koné.
Se med i galleriet nedenunder, hvor du kan få inspiration fra ELLEs Fashion Director, Barbara Gullsteins, 10 marts-favoritter, så du kan gå foråret i møde med stil.
Foto: PR
Taske, Yvonne Koné, 5.200 kroner.
Denne smukke, minimalistiske håndtaske vil gå perfekt til mit jakkesætslook.
Foto: PR
Jakkesæt, H&M Studio
Blazer, 1.000 kroner.
Bukser, 750 kroner.
Foto: PR
Kjole, Boss, 3.100 kroner.
Foto: PR
Caprishorts, Acne Studios, 2.200 kroner.
Foto: PR
Nederdel, Mango, 270 kroner.
Foto: PR
'Knife'-stiletter, Balenciaga, 5.190 kroner.
Foto: PR
Skjorte, PBO, 1.000 kroner.
Knap-lukningen på ryggen af denne smukke skjorte gør, at en hverdagsingrediens bliver mere spændende.
Foto: PR
Bælte, Second Female, 400 kroner.
Dette tynde bælte vil jeg bruge ud over min blazer for at fremhæve min talje.
Vinteren er ovre, dagene bliver lysere og lysere, kalenderen siger marts, og det er nu officielt forår. Det betyder selvfølgelig et nyt nummer af ELLE på gaden, og dermed også dit faste månedshoroskop leveret af ELLEs faste astrolog, Susanne Taylor.
Så hvordan bliver den første forårsmåned for dit vedkommende?
Er det i denne måned, at du møder din soulmate? Eller skal du værne lidt ekstra om dine nærmeste? Eller måske står din bolig endda over for en komplet makeover?
Marts måned står i fiskens tegn, men uanset hvilket stjernetegn du er født i, byder marts på et hav af muligheder.
Fiskens kvinde har en særlig sødmefuld aura omkring sit væsen. Hun tiltrækker sig ofte opmærksomhed ved at stå til tjeneste for en god sag. Hun går efter sine mærkesager, til opgaven er udført. Hendes følsomme og intuitive fornemmelser redder hende ofte gennem svære perioder. Hun skaber stærke familiebånd og holder fast i traditionerne. Garderoben oser af komfortabelt, eksklusivt design. Skønne Fisk er Jeanne Damas, Liza Minnelli, Elizabeth Taylor, Didder Rønlund og Mira Duma.
Swipe løs i galleriet og find dit stjernetegn, hvor du kan læse, hvordan din marts måned vil tegne sig…
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Kenzo Takada: Fisk 19/2 – 20/3
Du lyser op for andre i nød, og din hjælpsomhed bliver værdsat, men nok er nok. Du må godt sige fra. Du er sårbar frem til 20.03.19, så bliver du robust og stærk igen. Du får medvind og kan klare flere udfordringer end før. Vær varsom, når du konfronterer andre med deres fejl og mangler. Din kritik er ikke altid velbegrundet. Sandheden kan være ilde hørt...
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Marc Jacobs: Vædder 21/3 – 20/4
Du reflekterer over forårets komme. Dybe samtaler giver dig indblik i ubevidste mønstre. Se fortidens fortrydelser i øjnene. Vær ærlig. Terapi lindrer og forløser chok og traumer. Din hersker, Mars, er i Tyrens tegn frem til 01.04.19. Det giver dig med stædighed, styrke og kampånd – som er hårdt arbejde! Planlæg gøremål med omhu. Du høster succes.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Miuccia Prada: Tyr 21/4 – 21/5
Du har besøg af Mars indtil 01.04.19. Det giver nærmest overnaturlige kræfter og energi! Fordel kræfterne mellem arbejdsopgaver, børn og familie. Du kan søsætte nye projekter og få dem igennem kreative kanaler. Vær generøs, og fejr din succes med familie og nære venner. Vis respekt over for ældre. Vær høflig og venlig. God opførsel giver god omtale.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Alber Elbaz: Tvilling 22/5 – 21/6
Bliv ikke distraheret af andres meninger. Stå ved beslutningerne! Følg dine inderste længsler. Dit job kan udløse rejser og nye udfordringer. Vær forberedt på omstruktureringer. Giftig sladder er i omløb. Lyt, og stop det! Gå andre veje, hvis samvittigheden kræver det. Fokuser på dine kære. Forkæl dig selv på fridage. Vær lidt ekstravagant. Skab minder!
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Giorgio Armani: Krebs 22/6 – 22/7
Studierelaterede opgaver skal behandles grundigt. Få vished, når de synes overvældende. Søg hjælp til det svære. Pas på, at stress og jag ikke vælter dig. Mærk, hvad der kan gavne dig på sigt. Personlig vækst er i fokus. Du kan udvikle spirituelle og åndelige evner med ligesindede. Tro ikke på alt. Stil kritiske spørgsmål. Hold dig fra falske personer.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Coco Chanel: Løve 23/7 – 23/8
Dine psykiske evner er i fokus. Måske oplever du uforklarlige ting med forbindelse til fortiden. Dit sanseapparat er fintunet. Du kan få øjnene op for det okkulte og mystiske. Tabuer og hemmeligheder kan afsløres. Tunge opgaver ifm. arv, legater og økonomi skal løses. Hold tungen lige i munden. Pas på, hvad du fortæller andre; betro dig ikke til enhver.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Karl Lagerfeld: Jomfru 24/8 – 23/9
Marts kan byde på den store kærlighed! Din nye soulmate er nær, hvis du gør en indsats. Kom ud af din komfortzone, og få nogle rødglødende oplevelser. Vær åben og direkte over for andre. Vær ærlig i mødet med interessante personer. Vær ambitiøs, og vis dine stærke sider. Stol på, at du kan alt med charme og viljestyrke. Tænk sikkert og langsigtet.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Donna Karan: Vægt 24/9 – 23/10
Du kan flytte eller gå i gang med en ombygning. Penge kan blive en kilde til søvnløshed. Lad ikke udgifterne løbe løbsk. Familien er omdrejningspunktet for liv og glæde i hverdagen. Værn om de nære relationer. Balancen mellem job og privatliv kan tippe. Udlev dine drømme og længsler. Find din egen stille livsrytme. Opsøg gerne meditation, motion og yoga.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Anna Wintour: Skorpion 24/10 – 22/11
Er du single, kan du møde kærligheden nu. Du bliver sanselig, varm og blød om hjertet, og din udstråling bemærkes af det maskuline køn. Tag imod, og få romantik i hverdagen. Er du i fast forhold, venter en frugtbar tid. Børn kan løbe om hjørner med dig. Vær ikke tantesød, men fast og nærværende. Tag ansvar. Tag familien med til kunst- og musikoplevelser.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Manolo Blahnik: Skytte 23/11 – 21/12
Du stagnerer, hvis du understimuleres. Blodet bruser, og du vil have fuld damp på oplevelser. Andre kan dårligt følge med dit høje tempo. Din karriere betyder meget for dit selvværd og -tillid. Men medaljen har en bagside: sygdom, stress og udmattelse ... Pas på dig selv. Boligen står for skud – giv den en makeover. Glade farver og nyt interiør vil løfte humøret.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Diana Von Furstenburg: Stenbuk 22/12 – 20/1
Søskende kan enten blive en berigende oplevelse eller det modsatte. Forbliv neutral; bland dig ikke. Misforståelser i familien bør snakkes godt igennem. Tunge ting tager tid. Du har en stærk overlevelsesdrift – det kommer dig til gode. Spil dine kort rigtigt. Du kan trumfe din vilje igennem med saglige og dygtige argumenter. Disciplin, orden og struktur er din styrke.
Christian Dior: Vandmand 21/1 – 18/2
Du har besøg af Venus til 26.03.19, så brug tiden på penge, kærlighed, mad og alt, du elsker! Find tid til ny delse og eksotiske oplevelser. Du tiltrækkes af excentriske personer og skæve ting. Giv den gas! Lad børn og familie få del i din finurlige eventyrverden. Et kæledyr kan blive et hit. Ryk dine grænser, og tag på farverige eventyr med dem, du holder af.
Hos Triumph går du aldrig forgæves uanset form og figur, for med mere end 130 års ekspertise i at klæde kvindekroppen på inderst inde er de synonym med selvtillid og frihed.
Men fra at have været noget, der var skjult for øjet og ’bare’ skulle forme kroppen, er lingeri i dag en integreret del af stylingen.
Derfor inviteres du til en inspirerende aften den 4. april i kvindefællesskabets navn under mottoet “Together we’re unstoppable” i selskab med ELLEs Fashion Director, Barbara Gullstein.
Dét kan du glæde dig til på aftenen
Kl. 18.00: Velkomst med bobler & snacks
Kl. 18.30: Kort præsentation af Triumphs
ikoniske mærke Amourette
Kl. 18.45: Styling-workshop med ELLEs
Fashion Director, Barbara Gullstein
Kl. 19.10: Fitting-workshop og shopping
Kl. 20.00: Goodiebags og tak for i dag
Sådan tilmelder du dig:
Det koster 50 kr. at deltage. Send en e-mail til tilmelding@triumph.com. Du får en bekræftelse samt vejledning om betaling af tilmeldingsgebyr.
NB! Der er kun 30 pladser til eventet, så tilmelding er efter først til mølle.
Adresse:
Triumphs butik på Strøget, Østergade 47, 1100 København K.
Psst … Vi tilbyder 20 % rabat på alle varer i butikken denne aften. Der er lækre goodiebags til alle, ligesom vi trækker lod om et sæt Amourette-lingeri til en heldig vinder.
Modeugerne er til for at udfordre den måde vi tænker mode og trends på… og nogle gange udfordrer de kyndige modemagere meget mere end blot vores stil og smag. Indimellem ser vi nemlig, at designerne efter bedste evne gør op med relativitetsprincipperne, tyngdekraft, praktik – og i dagens case: logik.
Vi stiller nemlig skarpt – ekstremt skarpt, faktisk – på det nyeste påfund fra franske Jacquemus, der buldrede ind i den ypperligste modeliga for knap to år siden, med en overdimensioneret stråhat.
Men nu er den franske yndling gået i stikmodsatte retning med sine proportioner. På sit netop afholdte show under Paris Fashion Week viste designeren nemlig de mindste mini-tasker, vi nogensinde har set. Og faktisk er chancen for at overse de miniatureagtige accessoires markant, da de er mindre end nogen taske vi har oplevet. Selv dukketasker kan prale af et større rumfang, end de spæde ekvipager, som Jacquemus har opfundet.
… og naturligvis går Instagram helt amok over miniature-taskerne!
For hvad kan man egentligt bruge dem til – de mikroskopiske pyntegenstande, som knap kan fastholdes mellem to fingre, men som modellerne trods absurditeten i det, lystigt spankulerede ned ad catwalken med.
Vi har dykket lidt ned i de mange (morsomme) forslag til, hvad ’tasken’ ville kunne opbevare – Jacquemus foreslår selv en ring, hvilket vi ikke synes er et skidt bud (og vi ville bestemt heller ikke blinke to gange, hvis vi blev friet til med en ring, der tittede frem fra dén indpakning)…
Men det sjove er nu brugernes besyv til miniputtens anvendelighed: Buddene på, hvad de ville fylde i tasken tæller blandt andet Tic-Tac, Xanax, et kondom (mon dieu!), mens andre er hurtige på tråden og skriver, at den har en perfekt størrelse ”for all the f**ks I give” (kommer af udtrykket ”Zero f**ks given” der betyder, at man er helt kølig overfor et emne).
Spørgsmålet er bare, hvad du ville bruge den til? Her på redaktionen er vi allerede gået i flittig tænkeboks om, hvorvidt den mindste accessoiry med den absolut største hype-faktor skal rumme vores sygrej (man kan jo aldrig finde en nål, når man mangler den), tyggegummi (så man undgår at pakken splittes til atomer i den store taske) eller måske et opsamlingsted, for alle de skruer, der går løs, når man bryder hovedet med, hvor mange absurde trends, vi er villige til at hoppe med på, når det rigtige brand sender det ned ad runwayen.
… Men vi indrømmer stadig, at vi er helt pjattede med mini-minimodellen! Også selvom det kræver en tur til optikeren at finde den!
Og hvis mini-manien frister yderligere, har Jaquemus også svaret på dine bønner om en taske, der er dedikeret til din favoritlæbestift…
Mytheresa er en af verdens førende online luksus-webshops.
Udvalget er nøje kurateret, og her har du muligheden for at shoppe nyheder fra over 200 internationale designere.
Nok er det daglige udvalg hos Mytheresa gennemtænkt – ja faktisk håndplukket af Fashion Buying Director, Tiffany Hsu – men under normale omstændigheder finder du alligevel ikke unika-items, specielt udvalgt af designerne bag.
På Kvindernes Internationale Kampadag, den 8. marts 2019, lancerer webshoppen nemlig et nyt tiltag kaldet ”Personal Matters”.
I den forbindelse har 12 af verdens førende modedesignere doneret minimum et personligt udvalgt item, som sættes til salg på Mytheresa.
De 12 designere er: Alessandro Michele (fra Gucci), Maria Grazia Chiuri (fra Dior), Pierpaolo Piccioli (fra Valentino), Miuccia Prada (fra Prada), Demna Gvasalia (fra Balenciaga), Silvia Fendi (fra Fendi), Jonathan Anderson (fra J.W. Anderson), Sandra Choi (fra Jimmy Choo), Brunello Cucinelli (fra Brunello Cucinelli), Kym Ellery (fra Ellery) og Lucie & Luke Meier (fra Jil Sander).
Hver designer har håndplukket et eller flere items fra sin personlige samling, og disse sættes på auktion på Mytheresa fra den 8. til den 19. marts 2019.
Udover designeres items, der blandt andet tæller en speciallavet Gucci-jakke, en Balenciaga-clutch underskrevet af Demna Gvasalia samt en Fendi-taske, sættes otte prints fra kvindelige fotografer også til salg.
Foto: PR
Fendi-taske doneret af kreativ direktør, Silvia Fendi.
Da ”Personal Matters” sker i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampadag, doneres hele salget fra både designer-items og fotografierne til non-profit organisationen, mothers2mothers, der arbejder for at forebygge smitten af HIV mellem mor og barn.
”Vi er virkelig beæret over den store støtte, nogle af industriens bedste designere har vist os i forbindelse med ’Personal Matters’-kampagnen. Det, at de donerer items, der har en personlig betydning for dem, gør både Mytheresa x mothers2mothers-velgørenhedsindsatsen speciel og betydningsfuld,” siger Mytheresas præsident, Michael Kliger.
Foto: PR
Gucci-jakke doneret af kreativ direktør, Alessandro Michele.
Hele herligheden sættes på auktion den 8. marts 2019, men du kan allerede nu smugkigge på, hvad du skal byde på.
I galleriet herunder har vi nemlig samlet de personligt donerede designer-items sammen med de otte prints fra kvindelige fotografer:
Foto: PR
Clutch fra Balenciaga doneret af Demna Gvasalia.
Foto: PR
Clutch fra Balenciaga doneret af Demna Gvasalia.
Foto: PR
Bog doneret af Brunello Cucinelli.
Foto: PR
Bog doneret af Brunello Cucinelli.
Foto: PR
Tote fra Dior doneret af Maria Grazia Chiuri.
Foto: PR
Bog doneret af Maria Grazia Chiuri fra Dior.
Foto: PR
Bog doneret af Maria Grazia Chiuri fra Dior.
Foto: PR
T-shirt fra Dior doneret af Maria Grazia Chiuri.
Foto: PR
Plade af Françoise Hardy doneret af Kym Ellery fra Ellery.
Foto: PR
Taske fra Fendi doneret af Silvia Fendi.
Foto: PR
Taske fra Fendi doneret af Silvia Fendi.
Foto: PR
Jakke fra Gucci doneret af Alessandro Michele.
Foto: PR
Jakke fra Gucci doneret af Alessandro Michele.
Foto: PR
Plade af Nina Simone doneret af Lucie & Luke Meier fra Jil Sander.
Foto: PR
Plade af Nina Simone doneret af Lucie & Luke Meier fra Jil Sander.
Foto: PR
Halskæde fra Jimmy Choo doneret af Sandra Choi.
Foto: PR
Bog fra J.W. Anderson doneret af Jonathan Anderson.
Foto: PR
Bog fra J.W. Anderson doneret af Jonathan Anderson.
Foto: PR
Bog fra J.W. Anderson doneret af Jonathan Anderson.
Foto: PR
Taske fra Prada doneret af Miuccia Prada.
Foto: PR
Jakke fra Valentino doneret af Pierpaolo Piccioli.
Foto: PR
Jakke fra Valentino doneret af Pierpaolo Piccioli.
Lad de spiselige softicetoner komme til sin ret ved at mikse materialer som denim, uld, bomuld og flet, og gå efter cool asymmetriske snit og detaljer.
Bryd den beige farveskala en anelse med mørkere brune nuancer for at skabe en diskret kontrast og kombiner på kryds og tværs.
Se med i galleriet nedenunder, hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, har fundet 10 styles til et minimalistisk og feminint forårslook a la creme de la creme.
Vi er vant til at ’Keep up with the Kardashians’, men nu er det ved at være tid til at ’Keep up with the future’, og fremtiden skal vi heldigvis ikke lede længe efter.
Den findes nemlig blandt Kardashian-søstrenes børn, stærkt ledt an af Kim Kardashian og Kanye Wests 5-årige datter, North West.
North West har netop landet sin første forside, og det er det amerikanske modemagasin, Womens Wear Daily, der har skudt papegøjen i form af den multiberømte mini-model.
Forsiden fortæller os, at det er slut med millennials, idet North West leder vejen for den nye generation.
Wow nogle sko North West lige fik at fylde ud!
Det er ikke første gang, North kan se sig selv på en glitrende magasinforside, men det er første gang, hun ikke har følgeskab af sin berømte familie.
I 2017 var Kim og Kanyes førstefødte på forsiden af Interview Magazine sammen med sin mor (der var ’klædt ud’ som førstedamen, Jackie Kennedy), mens North i august 2018 måtte dele forsiden af Harper’s Bazaar med sin rapperfar og lillebror, Saint West.
Hos Womens Wear Daily (WWD) får North dog alt opmærksomheden for sig selv. Og som om forsiden ikke var nok, brillerer den vante model også i en serie inde i bladet.
Stylisten bag hele herligheden er Kim Kardashian, og hun har endnu engang valgt at iføre sin datter dansk design.
Det er det glimrende Saks Potts-sæt, som North tidligere har båret, der har fundet vej til WWD-skydningen:
I forbindelse med Norths serie for WWD, har Kim Kardashian valgt en lilla version af sættet fra Saks Potts, men North West har også tidligere båret den danske designduos sæt i grøn:
Psst! Du kan nemt sjæle Norths look. Glimmersættet fra Saks Potts findes nemlig også i voksenstørrelse, og det kan shoppes lige HER.
Det lader da også til, at North er glad for sit look. I et Twitter-opslag skriver Kim Kardashian nemlig, at den stilbevidste North selv har valgt sine looks og sin eyeliner:
I’m seriously so proud of my Northie! She picked her looks and eyeliner color and is so involved and loves fashion & beauty so much so she has the best time at her @wwd shoot! Kanye & I always say she’s Kristen Crawley’s style twin