20 spørgsmål til Oh Land

I kender vel alle sammen venindebogen fra jeres ungdom, hvor små hemmeligheder og skøre tanker blev skrevet ned og delt med resten af venindeflokken?

Den har vi ELLE-ficeret, og hvis du har lyst til at læse om de andre inspirerende kvinder, som vi allerede har haft besøg af her på domænet, så klik ind på Sus WilkinsMie JuelSophia RoeEmilie LiljaFrederikke LegaardLaura LawaetzRebecca LaudrupCathrine Widunok Wichmand, Sille HenningJosephine HøjbjergBea FagerholtBarbara GullsteinMelissa BechKaroline DallsSidsel Alling og Anna Sarlvits venindebog.

I dag byder vi velkommen til Oh Land her i venindebogen.

Nanna Øland Fabricus, bedre kendt som Oh Land, er dansk sangerinde – og når hun ikke selv giver den gas på scenen, er hun dommer i sangprogrammet X-Factor.

Det er med sine farverige outfits og sit lattermilde væsen, at hun indynder sig hos os i de danske stuer, når hun fredag efter fredag er med til at afgøre skæbnen for de håbefulde X-Factor-deltagere. 

Læs med nedenfor, når Oh Land fortæller om sidste gang, hun græd, og om sin guilty pleasure, der afslører, hvilke to programmer hun ikke kan få nok af. 

Foto: Shervin Lainez

Udover mit navn kalder folk mig: Kyller, mor, Svigno.

Alder: 34.

Livret: Boller i karry.

Da jeg var lille, ville jeg være: Balletdanser.

Mit bedste køb nogensinde: Min elcykel.

Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: Lattermild, bekymret og kreativ.

Min absolut yndlingsby er: Jeg har mange, men København om sommeren er min favorit.

Det har jeg altid i tasken: Mad, vand, læbepomade og ikke altid mine nøgler…

Sidste gang jeg græd, var: I går da jeg græd af grin, da min ven blev overfaldet af tre aber i Zoo.

Mit næste køb er: Sådan en havfruehale jeg kan svømme med.

Jeg vil gerne blive bedre til: Ikke at bekymre mig så meget om planeten.

All time favorite movie: ONE.

Jeg er komplet afhængig af: Vand. Mine venner kalder mig kamelen, fordi jeg hele tiden drikker vand. Jeg føler, jeg er ved at dø af tørst, hvis jeg ikke har drukket i en halv time.

Det gør mig vred, når: Folk er egoistisk på bekostning af andre.

Jeg er gladest, når: Fok er kærlige og nysgerrige på hinandens forskelligheder.

Den her sang får mig altid på dansegulvet: Smooth Criminal af Michael Jackson.

Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Mine Adidas-sneakers. Jeg har dem på næsten hver dag. Og min taske fra Solon Handmade.

Mit højeste ønske er: At vi finder en måde at give så god en grobund for de næste generationer af dyr og mennesker uden for meget ødelæggelse.

Guilty pleasure: Landmand søger kærlighed og Gift ved første blik. To programmer, jeg ikke kan få nok af,

Jeg er stolt af at: Jeg lader aldrig frygten være større end glæden ved at skabe.

15 forårsfine køb, der giver din garderobe et frisk pust

Vi begynder så småt at kunne mærke foråret nærme sig – det er ikke længere mørkt, når vi tager afsted på arbejde, og de lyse eftermiddage inviterer til at være udenfor lidt længere.

Derfor er det tid til at give vores garderobe et frisk forårspust, hvor vi kan introducere flere farver, end vi har set i løbet af den kolde vinter.

Vi matcher sarte farver med gyldne detaljer for at skabe en glidende overgang mellem vores bløde, varme vintergarderobe og en mere frisk forårsgarderobe.

Læs også: 10 lækre lingerie-sæt som du får lyst til at bestille med det samme.

Moderedaktionen har samlet 15 forårs-items, der gør, at vi glæder os endnu mere til længere og varmere dage og senere nætter.

Find inspiration til din forårsgarderobe i galleriet nedenuder og bliv inspireret til dit næste køb:

10 lækre lingerie-sæt som du får lyst til at bestille med det samme

Det er stadigvæk koldt udenfor, og vi venter kun på, at forårets første solstråler bryder gennem skydækket og kysser vores kolde kind.

Selv om det i disse kolde dage bliver gemt væk under flere lag varmt tøj, er et flot sæt undertøj altid lækkert at have på – og hvad er bedre end at forkæle sig selv med lidt nyt til lingerieskuffen? 

Gå efter basisversionen i en blød kvalitet, eller vælg et sæt i en fin farve med detaljer i form af blonder, mesh eller velour. Uanset hvilket sæt, der falder i din smag, kan det aldrig skade at være klædt godt på fra inderst til yderst.

Læs også: 20 bryllupssko til den kommende brud.

ELLEs Fashion Features Director, Barbara Gullstein, har samlet 10 lækre lingerie-sæt, som du får lyst til at bestille hjem med det samme.

Find inspration i galleriet nedenunder og bliv inspireret til dit næste køb:

20 bryllupssko til den kommende brud

Foråret banker så småt på døren, og dermed træder vi inden længe ind i bryllupssæsonen.

Måske er du en af de heldige, som i år skal sige ja til dit hjertes udkårende, og hvis det er tilfældet, er du sikkert allerede i fuld sving med at planlægge outfittet.

For kommer der i virkeligheden nogensinde endnu en dag, hvor dit look er lige så vigtigt som på din bryllupsdag? Resten af dit liv vil du og dine tætte familiemedlemmer jo kigge på billeder fra dagen, og derfor skal du selvfølgelig have intet mindre end det perfekte look.

Kjole, sko, clutch, hår, makeup, negle – og alt derimellem – alt skal bare spille.

Læs også: Den perfekte timeline til bryllupsplanlægning – fra 1 år før til den store dag.

Derfor må du gerne gå all in, når det kommer til dine bryllupssko. Gå efter et brand, du altid har elsket, men sjældent tillader dig selv at ’splurge’ hos. For det gode ved lige præcis dine sko er, at det nok er det element fra dit samlede bryllupslook, du lettest vil kunne anvende gang på gang efter den store dag.

Og kan du ikke allerede nu fornemme den glæde, du vil blive fyldt med, når du efter brylluppet kan style dine brudesko med et par jeans og en blazer på en hverdag og mindes hvad, der forhåbentligt var dit livs bedste dag.

ELLE har trawlet markedet igennem for delikate, lyse, blonde- og similistensbesatte sko, så du kan finde masser af inspiration til det helt rette par.

I galleriet herunder finder du 20 bryllupssko til den kommende brud:

Kim Kardashian spenderede sin valentines-getaway i dansk brand, du måske ikke kender

Det danske kongerige er en lille prik på landkortet, men de danske designere udmærker sig tydeligvis, når en kendis som Kim Kardashian trækker i et det ene danske design efter det andet.

Kim har tidligere iført sig brands som Saks Potts, Ganni og OperáSPORT, men denne gang er det brandet Sian Swimwear, der har fået opmærksomhed fra den kurvede kendis, der på sin valentines-getaway den. 19. februar 202 0var iført badetøj fra netop dette danske brand, mens hun poserede i strandkanten med en idyllisk horisont i baggrunden.

View this post on Instagram

Valentine’s Surprise Getaway ? Kanye

A post shared by Kim Kardashian West (@kimkardashian) on

Det eksklusive badetøj er populært blandt mange og har allerede ramt en stribe af forskellige personligheder med sit lækre design.

Det er fx kendte som topmodellen Hailey Bieber, tennisspilleren Serena Williams og den danske supermodel Helena Christensen, der er blevet bemærket i det lækre badetøjsmærke. Se dem HER.

Designeren bag brandet er danske Sian Jones, der tidligere har arbejdet med PR hos internatioanel brands som Dior og Giuseppe Zanotti, inden hun realiserede sin egen drøm – at designe det perfekte badetøj.

Læs også: Ny podcast tager dig med bag om kulisserne i modebranchen.

Sian Swimwear blev lanceret i 2015, og det er Sians hensigt, at badetøjet med sit minimalistiske udtryk og alsidige pasform skal appellere til alle kropstyper – og enhver badedragt og bikini bliver navngivet efter kvinder, der inspirerer hende.

Hvis du vil gøre Kim Kardashian kunsten efter, kan du selv shoppe Sian Swimwear HER og holde øje med brandets kommende SS20-kollektion, der snart bliver lanceret. Se den i galleriet nedenunder:

 

 

9 gange Cindy Crawford og Kaia Gerber lignede tvillinger

Ordsprog som ‘som mor, så datter’ og ‘æblet falder ikke langt fra stammen’, må være skabt til ekssupermodellen Cindy Crawford og hendes datter, topmodellen Kaia Gerber, for de to ligner hinanden afsindig meget.

Cindy Crawford toppede som en af de mest populære topmodeller i 80’erne og 90’erne, og hun har siden hen medvirket i mange spillefilm. I 2001 fik hun sin datter Kaia Gerber. 

Kaia Gerber kender du som international topmodel – både fra de mange catwalks hun efterhånden har gået for navne som Prada, Chanel, Marc Jacobs, Burberry, Alexander Wang, Fendi, Moschino og Versace – men også for den mange kampagner, hun har lavet for verdens førende modehuse. 

Kaia går ofte de samme shows som søstrene Bella og Gigi Hadid, og hun anses også for at være gode veninder med de to samt Kendall Jenner. Man kan derfor roligt sige, at hun er fuldt i mors fodspor og blevet en verdenskendt model.

Læs også: Sådan fejrede dine favoritkendisser Valentine’s Day på mest ekstraordinære vis.

Cindy og Kaia har tit lavet sjov med deres store lighed, og Kaia har sågar førhen iklædt sig tøj, der lignede hendes mors tidligere outfits. Dette er bare en af grundende til at mor-datter-duoen en gang imellem nærmest ligner tvillinger!

Vi har samlet et galleri med 9 billeder af mor og datter, hvor de ligner hinanden mere end sædvanligt.

Se med herunder:

Forårets 7 skønneste dufte

Foråret er nok den tid på året, der bliver lanceret flest parfumer – måske i tæt konkurrence med julehøjtiden.

 

Derfor har ELLE samlet nogle af de skønneste dufte dette forår – nogle er allerede til at få fingrene i allerede nu, og nogle der lander i butikkerne over de næste par måneder.

 

 

En ting vi unægtelig bider mærke i er, at duftene er feminine og de fleste flakoner er lyserøde i forskellige afarter, og så er der enten rose og trænoter i langt de fleste.

 

Men er det ikke også netop den slags, man har lyst til at fylde sin hverdag med, når foråret melder sin ankomst?

 

Læs også: De bedste tips til flydende highlighter.

 

Scroll igennem galleriet herunder og lad dig inspirere til duften af dit forår:

 

 

 

Forårets bedste lagersalg… Pssst! Opdateres løbende

”Whoever said that money doesn’t buy happiness didn’t know where to shop.”

Vise ord fra divaen Blair Waldorf fra serien Gossip Girl, og hun har tydeligvis fat i den lange ende – så overvej hvilke tilføjelser du mangler i din garderobe – mens ELLE guider dig til forårets bedste lagersalg.

Lagersalg er nogles svar på himlen, og vi elsker, når vores favoritdesignere rydder ud på lageret og forvandler fundene derfra til et lagersalgs-mekka – for den ene kvindes affald er en anden kvindes guld, og især når der står brandnavne som Baum und Pferdgarten, Day Birger et Mikkelsen og Gestuz på mærkaterne.  

Læs også: 5 spots, vi vil besøge under Milanos modeuge.

På de mange lagersalg rundt omkring i landet kan du virkelig gøre en god handel og spare dig selv for at tømme lommerne, når designere sælger udvalgte styles for én slik.

I galleriet herunder får du det fulde overblik over forårets bedste lagersalg (vi opdaterer løbende galleriet):

10 klassiske styles på budget

Giv dit klassiske look kontrast ved at mikse maskulint med feminint og elegant med sporty.

Som her hvor en drenget polo-strik og en oversize trenchcoat giver en cool kant til culottebukser i læder og et par lyse støvler i ruskind.

Tænk også gerne samme balance ind i dine accessories og kombiner rå solbriller med en ladylike taske og strålende guldsmykker.

Læs også: Se de bedste streetstyle-looks fra London Fashion Week

De klassiske læderstyles er ikke til at komme uden om denne sæson, men husk at de kommer i mange variationer og prisklasser, og fortrækker du vegansk læder, bliver prisen også ofte lavere. Bare et lille tip!

Se med i galleriet hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, har fundet 10 klassiske favoritter, som ikke sprænger budgettet.

 

Hertuginde Kate Middleton fortæller åbent om ‘mommy guilt’ i ny podcast

Det er ikke lutter lagkage, fine kjoler og afternoon tea at hedde Kate Middleton og være hertuginde af Cambridge. Den 29. januar 2020 medvirkede hertuginden i sin første podcast under et børnehavebesøg i London-distriktet Stockwell, hvor hun fortalte åbent om udfordringerne ved moderskabet, når man skal påtage sig en hertugindens pligter samtidig med, at moderhjertet banker stærkt. 

At se de mange glade børneansigter ved børnehavebesøget i Stockwell må have vækket hertugindens indre mor-hjerte. Det var i hvert fald ved dette besøg, at podcasten ’Happy Mum, Happy Baby’ kom til live under den britiske forfatter og blogger, Giovanna Fletchers, medhør. 

I podcasten diskuterede Kate og Giovanna moderskabets op- og nedture, og det var med hånden på hjertet, at hertuginden åbnede op omkring ’mommy guilt’ – et udtryk for følelsen af skyld og ængstelse som mødre oplever, når de bekymrer sig for, at de svigter deres børn på den ene eller anden måde.

Det er forståeligt, at Kate kan identificere sig med følelsen af ængstelse, for udover fuldtidsjobbet som hertuginde er Kate mor til tre børn fra henholdvis 2013, 2015 og 2018, og det er netop rollen som mor, Kate ville ønske, at hun kunne spille i flere af døgnets vågne timer.

“Der er et pres, men jeg er sådan en praktisk hands-on mor, og hvad end jeg gør, vil jeg sikre mig, at jeg gør det yderste, jeg kan for mine børn,” fortæller hertuginden, hvis hverdag består af at jonglere mellem en hel liste af royale events samtidig med, at hun skal opdrage sine tre børn George, Charlotte og Louis.

Læs også: Rebecca Laudrup: ”Jeg har følt mig ensom, fordi jeg ikke elsker at være gravid”.

I podcasten afslørede hertuginden, at hun følte skyld, når hendes børn spurgte hende om selv de mindste ting, der for mange andre mødre er en del af hverdagen.  

”Selv denne morgen, hvor vi skulle på børnehavebesøg her, spurgte George og Charlotte ’Mor kan du ikke nok sætte os af ved skolen her til morgen?’” fortæller Kate i podcasten, og man kan næsten se ærgrelsen i Georges og Charlottes øjne, når deres mor gang på gang må afslå at sende dem afsted til skole.

Kates åbenhjertighed kan være en stor inspiration for andre mødre derude, og vi håber, at hertugindens nylige podcast-medvirken vil være den første af mange, når sårbare emner kommer for dagens lys.

Du kan høre alle Kates tanker om moderskabet i podcasten HER.

Psst! Vil du vide mere om Kate? Så se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet 19 ting om hende og hendes mand, William, som du garanteret ikke vidste:

Ny podcast tager dig med bag kulisserne i modebranchen

Hvad kommer podcasten Afklædt til at handle om?

ACP: “Den kommer til at handle om mode. Vi vil i vores podcast gerne give jer masser af viden om modebranchen set med både kulturelle, samfunds- og samtidsmæssige briller på og debattere nogle af de udfordringer, branchen står overfor, men også kigge nærmere på modens fascination. Hvad er det, der gør mode interessant og spændende. Planen er at føre jer med om bag kulisserne i en til tider ellers lukket branche og introducere jer til de personer, der udgør og skaber modebranchen.”

Foto: PR

Mads Nørgaard og Anne Christine Persson.

Hvordan fandt I på idéen til podcasten? 

MN: “I 2018 udgav vi bogen Dansk Modeleksikon på Gyldendal. Bogen gav et billede af dansk mode før og nu via den mere leksikale fra A til Å, men vi havde også lokket nogle af de klogeste og skarpeste personer fra modebranchen i Danmark og udlandet til at skrive essays om mange relevante og spændende emner indenfor mode. Vi havde begge en lyst til at arbejde videre med bogen og hinanden, og vi talte meget om at følge den op med et sjovt – og nyt – format. Og det er lykkedes os at få flettet både den leksikale del og essays ind i vores podcast.”

ACP: “Det er dejligt traditionelt og old school at forfatte og udgive en bog. Det var en kæmpe oplevelse for os begge. Efterfølgende havde vi også lyst til at prøve noget nyt og anderledes. Podcastens samtale- og debatformat passede godt til os begge, men i særdeleshed også til det vi gerne vil fortælle og dele om modens verden.”

Hvad kommer titlen Afklædt af? 

ACP: “Vi joker lidt med, at vi med podcasten vil klæde branchen af for at vise, hvordan den ser ud bag kulisserne – for så at klæde lytterne på med viden. Det kan måske lyde, som om vi vil afsløre en masse beskidte hemmeligheder, men det er egentlig mest for at fortælle, at vi tager jer med bag scenen, så I kan få en fornemmelse af, hvor branchen er lige nu, og hvordan den hænger sammen.”

Får I relevante gæster på besøg i jeres podcast?

MN: “Vi vil i hvert program invitere sjove og vidende gæster med i studiet til at diskutere overordnede emner som influencere, modeuge, journalistik og bæredygtighed. Det kunne sagtens bare være os i samtale med hinanden, hvilket der også er, men vi har også lyst til at have de dygtigste personer fra modens verden med i studiet til at give jer – og os – ny viden. Men vi tager også på visit hos nogle af de personer, der har været med til at gøre dansk mode til, hvad det er i dag og stiller dem 20 spørgsmål. Fx til moderedaktøren/influenceren/designeren osv.”

Har I en stor tro på podcasts generelt?

MN: “Det har vi i den grad. Der er sket meget med podcastmediet over de sidste par år og i især indenfor det seneste år er der blevet investeret midler og tid i at udvikle gode podcasts. Platforme som f.eks. Podimo, hvor vi udgiver Afklædt, har givet mulighed for, at der bliver produceret endnu flere kvalitetspodcasts.”

Ikonisk modehus lancerer armbånd, der støtter fattige børn over hele verden

Efterårets og vinterens klæder for 2020 er blevet vist frem til den ene modeuge efter den anden, der er more to come – og du har nok set sig lun på adskillelige styles.

Men mens du drømmer om at investere i særlige styles fra diverse AW20-kollektioner, rammer bølgen af social bæredygtighed og det ansvar, der følger, når man som et af de dikterende modehuse har evnen til at gøre en forskel.

Det ansvarsfulde og det moderigtige smelter sammen i lanceringen af Louis Vuitton Silver Lockit-armbånd, der bliver lanceret den 21. februar 2020.

Det franske modehus gør det muligt at få det bedste af to verdener, når du med god samvittighed kan investere i et armbånd fra det luksuriøse brand samtidig med, at du støtter en god sags tjeneste.

Ved købet af de unikke armbånd, der koster 2.900 kroner, doneres $100 af prisen tilsvarende 750 danske kroner ubeskåret til Unicef – et beløb, der i den store ende kan give armbåndet en afgørende betydning for de udsatte børn.

Læs også: Ny podcast tager dig med bag kulisserne i modebranchen.

Allerede før bølgen af social bæredygtighed ramte diverse brands, modeuger, og mange andre led i modeindustrien, viste Louis Vuitton i 2016 med deres samarbejde med Unicef, at de var bevidste om den verden, de levede i.

Indtil nu har samarbejdet mellem Louis Vuitton og Unicef indbragt mere end 2,5 mio. dollars, som har hjulpet millioner af syriske børn og familier og ikke mindst reddet tusindvis af liv.

Det er den kreative direktør for Louis Vuittons herrelinje, Virgil Abloh, der står bag designet til de fire unikke Silver Lockit-armbånd, der alle er udsmykket med hans genkendelige og markante sølvkæder, og det er tydeligt, at den kreative direktør har hentet inspiration fra brandets SS20-kollektion for mænd.

SS20-kollektionen var spækket med blomsterprint og pastelller, og den kreative direktør har inkorporeret en del af den lyse farvepalet til linjen af de nye armbånd.

Foto: Mega

Silver Lockit-armbåndene kommer i fire forskellige farver – orange og mintgrøn til de modige og sort og petroliumsblå til dem, der går efter et mere diskret smykke.

Armbåndene vil være tilgængelige i udvalgte Louis Vuitton-butikker og online fra d. 21. februar 2020 – og vi krydser fingre for, at budskabet i de unikke armbånd bliver spredt på en masse kvinders håndled fremover.

Hvis du er nysgerrig på Louis Vuittons første Silver Lockit-armbånd, kan du se dem i galleriet nedenunder: