Cecilie Thorsmark, CEO for Copenhagen Fashion Week, går efter sko, der er tidløse og holdbare.
“Jeg har egentlig et ret pragmatisk forhold til sko og har aldrig haft en ’må eje’-følelse, hvad angår at købe dem. Jeg kan også sagtens vente med at købe, til de bliver sat ned eller ender nede hos min yndlingssecondhand-pusher, I Blame Lulu, på Gammel Kongevej. Til gengæld skiller jeg mig sjældent af med dem, når jeg først har fået dem hjem. Både fordi de ofte er tidløse og holder i mange sæsoner, og fordi jeg gerne vil gøre op med ’køb og smid ud’-tendensen. Støvlerne, jeg har på på billedet her, er en favorit fra ’Old Céline’. Jeg kan godt lide at bruge dem til kjoler som den, jeg har på her fra Ganni,” fortæller Cecilie.
Vi har besøgt modeugechefen i hendes hjem i København og smugkigget i hendes skoskab.
Se med i galleriet nedenfor.
Foto: Rasmus Luckmann
DE NYE ’GO-TO’-DESIGNERE
De sorte og creme-farvede støvletter er fra Petar Petrov, der er en ny designer, som jeg har fået øjnene op for. De hvide Maryam Nassir Zadeh-sandaler er megabehagelige at gå i og er til kvinden, der tør skille sig lidt ud, med sin hvide wedge-hæl og gennemsigtige plastikremme.
Foto: Rasmus Luckmann
ROCHAS
De sorte kittenheel-sko fra Rochas er min hverdagssko. Jeg bruger dem rigtig meget. På kontoret, til receptioner og til fester. De går godt til både jakkesæt og feminine kjoler.
Foto: Rasmus Luckmann
ELLE STYLE AWARDS
Begge disse par sandaler har jeg haft på til ELLE Style Awards. De sorte T-strop-sandaler er fra Céline, og de beige er fra Acne Studios.
Foto: Rasmus Luckmann
ELEGANTE KLIPKLAPPER
Disse sandaler er fra Totême, og dem bruger jeg til jeans. Jeg synes, at det er godt gået af dem at lave klipklapper med hæl og firkantet snude og stadig få dem til at se elegante ud.
Covid-19 er en hård kamel at sluge og virussen, der har givet 2020 gevaldigt baghjul, har givet anledning til adskillige overskrifter på tværs af medier verden over.
I ny og næ er der endda dukket overskrifter op, der forklarer, at diverse serier og bøger på mystisk vis med deres handling har forudset pandemien.
Men man kan jo altid være bagklog – vi vælger bare at vende blikket mod den ikoniske tv-serie Friends.
Du har nok oplevet, at enhver ‘breake up’-sang på mystisk vis passer på dig, når der er knas i kærlighedslivet?
Vi har i stedet samlet 15 citater fra vores yndlingsserie Friends, der på forunderligvis beskriver, hvordan coronavirussen har indflydelse på vores hverdag.
Se med i galleriet herunder, og se om du kan relatere.
Foto: Friends
Sæson 2, episode 15
Når du finder ud af, at du bliver nødt til at blive hjemme på grund af coronavirus.
Foto: Friends
Sæson 2, episode 17
Når karantæne ikke lever op til forventningerne.
Foto: Friends
Sæson 5, episode 9
Når du finder ud af, at en du kender, ikke har praktiseret social distance.
Foto: Friends
Sæson 7, episode 8
Når du virkelig ønsker, at alle følger Sundhedsstyrelsens råd.
Foto: Friends
Sæson 5, episode 5
Når du ser, hvad folk hamstrer.
Foto: Friends
Sæson 4, episode 10
Når social distance bliver for meget.
Foto: Friends
Sæson 2, episode 7
Når du kommer på hvilken som helst undskyldning for ikke at træne derhjemme.
Foto: Friends
Sæson 5, episode 11
Fordi du troede at 2020, skulle blive dit år.
Foto: Friends
Sæson 3, episode 13
Når folk spørger dig, hvad du har lavet i dag.
Foto: Friends
Sæson 6, episode 11
Når du er tvunget til at være kreativ med det, der er tilbage i køleskabet.
Foto: Friends
Sæson 4, episode 1
Når du løber tør for ting at anbefale dine venner at lave, når de keder sig.
Foto: Friends
Sæson 3, episode 22
Når statsministeren holder pressemøde og forlænger nedlukningen.
Foto: Friends
Sæson 1, episode 5
Når du vil være stensikker på, at du vasker dine hænder i hele 20 sekunder som anbefalet.
Foto: Friends
Sæson 4, episode 14
Når karantæne står i vejen for dit kærlighedsliv.
Foto: Friends
Sæson 4, episode 23
Når du endelig begiver dig ud og ser nogle nyse i offentligheden.
Hertuginde Meghan Markle er kendt for sin klassiske stil, der altid oser af elegance og lækkerhed.
Det var derfor ikke en overraskelse, at da hun til et arrangement mødte op i The Black Halo ’Jackie O’-kjolen fra Saks Fifth Avenue, der har sit navn efter Jackie Kennedy Onassis, der var førstedame under John F. Kennedys præsidenttid.
Men den ikoniske kjole er tilsyneladende også populær blandt andre ’A-listers’, og med dens overkommelig pris kan kjolen også blive dit næste køb. Den er nemlig på udsalg!
I april 2018, en måned før sit bryllup med prins Harry, blev Meghan spottet i den figursyede kjole med bælte i taljen, da hun deltog til en reception for kvinders rettigheder hos Royal Aeronautical Society i London.
Meghan parrede kjolen med en fin clutch fra Gucci og sorte stiletter.
Foto: Mega
Kjolen er ikke en del af en ny kollektion, men den er derimod et godt eksempel på et item, der kan bruges i mange år frem på grund af det klassiske design.
Kendte såsom Blake Lively og Kim Kardashian er nemlig også blevet spottet i den tidløse kjole – mange år tilbage, afslører billederne – mens skuespillerinden Scarlett Johansson ligeledes var iført den sorte, tætsiddende kjole i rollen som Natasha Romanoff i Iron Man 2 fra 2011.
Foto: Mega
‘Jackie O’-kjolen fra Saks Fifth Avenue koster normalt $375, men er nu på udsalg til $282 svarende til knap 2.000 danske kroner.
Kjolen er tilgængelig i blå, rød, hvid og sort, som den Meghan bar, og du kan købe den HER.
Så er du sikker på at have en klassisk, tidløs kjole i skabet, som fungerer til en bred vifte af arrangementer.
Hertuginde Kate Middleton er en fryd for øjet og ikke mindst med sin glød og porcelænsagtige hud, der i den grad er misundelsesværdig.
Heldigvis for os deler hertuginden flittigt ud af sine råd – og selv den tidligere første dame Michelle Obama har lagt øre til, da Kate anbefalede hende ansigtscremen, som hun selv bruger.
Hvis den er god nok til de to, er den måske værd at overveje?
Det er Michelle Obamas makeup-artist, der har delt sin glæde over ansigtscremen, der kun koster 65 dollars svarende til knap 450 danske kroner.
”Michelle Obama har brugt denne organiske botox-gel regelmæssigt på Kate Middletons anbefaling” udtalte Michelles makeup-artist i et interview med magasinet Celebrities Style og tilføjede: ”Effekten er utrolig.”
Foto: Mega
Hovedingrediensen i Biotulin Supreme Skin Gel er spilanthol, som er et biologisk lokalbedøvelsesmiddel, der stammer fra ekstrakten af planten ‘acmella oleracea’, og det skulle efter sigende reducere muskelkontraktioner.
I modsætning til botox, der injiceres, påføres cremen her uden på huden. Virkningen er ikke langvarig, men vil holde mere eller mindre i 24 timer.
Hvis du vil prøve kræfter med det, der efter sigende skulle være et mirakelmiddel, kan du købe ansigtscremen HER.
Der er flere råd og anbefalinger at hente fra det royale hjørne i galleriet nedenunder, hvor du kan lure 16 beauty-hacks, som de royale kvinder sværger til.
Foto: MEGA
Brug en gel-eyeliner til det perfekte smokey eye
Kate Middleton er kendt for at bruge Bobbi Browns Long-Wear Gel Eyeliner i sort, når hun skal skabe det perfekte smokey eye.
Foto: MEGA
Træn dit ansigt ”Jeg laver ansigtstræning, som jeg har lært af kosmetologen Nicola Joss, der hjælper dig med at forme dit ansigt inden fra og ud. Jeg sværger, det virker, selvom du føler dig enormt fjollet, mens du gør det. De dage hvor jeg har fået lavet dem, er mine kindben og kæbe meget mere markeret”, fortalte Meghan Markle til Birchbox i 2014.
Foto: MEGA
Glow glow glow
Det er som om, Meghan Markle altid har en enorm glow over sig, men faktisk kan du gøre hende kunsten efter til meget få penge. Hun sværger nemlig til Niveas Skin Firming Hydration Body Lotion. ”Jeg bruger den religiøst, det er min favorit bodylotion på markedet. Den er billig, og den får min hud til at se fantastisk ud”, har Meghan tidligere fortalt.
Foto: MEGA
Glem ikke at vaske dit ansigt
Denne her har du garanteret hørt før, men det kan ikke siges ofte nok. Vask sit ansigt! Prinsesse Eugenie bruger Jo Malones Eucalyptus and Mint Cleanser, mens hendes fætters kone, Meghan Markle, tidligere har udtrykt sin kærlighed til Biore Daily Cleansing Cloths.
Foto: MEGA
Opfrisk dine øjne med highligher
Som gammel skuespillerinde er Meghan Markle vant til arrangementer eller optagelser meget tidligt på dagen. ”Læg en lys highlighter helt inde i krogen af dit øje for at åbne det op. Det virker især, når vi filmer klokken tre om natten, og jeg har brug for at se frisk ud”, udtalte Meghan under sine Suits-dage.
Foto: MEGA
Få din egen læbestift
Okay, denne her bliver måske svær at efterleve, men det er alligevel lidt af et beauty-hack at få sin egen læbestift lavet. Da dronning Elizabeth blev kronet i 1952 skabte Clarins nemlig en læbestift, som matchede kronens røde stof til perfektion.
Foto: MEGA
Max to makeup-elementer pr look
Prinsesse Dianas makeup-artist Mary Greenwell afslørede i 2012 hemmeligheden bag Dianas looks. ”Du kan godt kombinere tung øjenmakeup med læbestift, men så skal du bruge en meget let blush. Du skal kun bruge to makeup-elementer pr look og aldrig nogensinde læbestift, fuld øjenmakeup og tung blush”, fortalte makeupartisten.
Foto: MEGA
Hold dig til nude neglelak
Er der ét beauty-tip, de royale kvinder sværger til, er det nude neglelak. Faktisk siger rygtet, at dronning Elizabeth forbyder kvinderne at bære andet, mens hun ligeledes selv har båret Essies ’Ballet Slippers’ siden 1980’erne.
Foto: MEGA
Sørg for at fugte dine læber ”Jeg har søgt højt og lavt, og jeg har prøvet alle former for læbepomade, men denne er den allerbedste”, fortalte Meghan Markle engang til Beauty Banter. Læbepomaden, Meghan talte om, er Fresh Sugar Advanced Therapy Lip Treatment, der forhandles hos Sephora.
Foto: MEGA
Brug sulfatfri shampoo
Hertugindens hårstylist, Richard Ward, må tilskrives en stor del af æren for hendes skinnende hår, der altid falder perfekt. Kate bruger nemlig hver dag Wards sulfatfri shampoo, og vi må have et lager med hjem, næste gang vi besøger den britiske hovedstad.
Foto: MEGA
Hold styr på dine lokker med en tandbørste
Det lyder måske underligt, men det er faktisk et supersmart trick. Meghan Markle sprayer nemlig hårlak på en tandbørste, som hun dernæst bruger til at børste sine små hårtotter ned. På den måde undgår du små flagrende totter, når du gerne vil sporte et tilbageskrabet look.
Foto: MEGA
Vær parat til at lægge din makeup on the go
Travlhed er ingen undskyldning for de kvindelige medlemmer af kongehuset, og prinsesse Eugenie har da også tidligere fortalt, at hun ofte lægger sin makeup i bilen. ”Jeg er virkelig god til at lægge det i bilen, jeg bruger mascara fra Charlotte Tilbury og bronzer fra Bobbi Brown”, har prinsessen tidligere udtalt.
Foto: MEGA
Krøl dine øjenvipper"Selvom du ikke har et gram makeup på, vil du se lidt mere levende ud, hvis du krøller dine vipper", har Markle tidligere fortalt. Hun skulle angiveligt sværge til Shu Uemura-øjenvippebukkeren.
Foto: MEGA
Lav et lager af dine personlige favoritter
I et gammelt interview med Beauty Banter (fra dengang Meghan Markle var skuespillerinde på Suits) udråbte Meghan Nars blush i farven ’Orgasm’ som en af sine musthave-produkter, som hun med glæde lavede et lager af.
Foto: MEGA
Gør din hud lys med rosehip-olie
Hertuginde af Cambridge har aldrig selv bekræftet sit brug af rosehip-olie, men produktet skulle eftersignende være fast inventar i hendes skønhedsrutine. ”Hun elsker den effekt olien har på hendes hud”, fortalte en anonym kilde til Us Weekly i 2015.
Foto: MEGA
Vær ikke bange for at ændre din frisure
Prinsesse Diana af Wales havde en længere frisure i 80’erne, men efter ét enkelt møde med kendisfrisøren, Sam McKnight, trådte hun ud med sin nye signature-frisure. ”Som mange andre kvinder plejede hun at gemme sig bag sit hår”, fortalte Sam McKnight efterfølgende. ”Hun spurgte mig, hvad jeg ville gøre, hvis jeg havde frie tøjler. Klippe det kort, sagde jeg. Så spurgte hun, om jeg kunne gøre det med det samme”.
Foto: MEGA
Læg din øjenskygge i tre steps
Kate Middleton lagde jo som bekendt selv sin makeup på sin bryllupsdag til prins William – dog med lidt professionel assistance fra Hannah Martin fra Bobbi Brown. Kates endelige look bestod af tre forskellige lag øjenskygge: Bobbi Browns Ivory på hele øjenlåget, Rockstar nederst på øjenlåget og Slate inde i buen.
På Rådhusstræde i Indre By ligger en af Københavns hyggeligste caféer med den mest personlige betjening og det lækreste menukort, Sonny.
Parret bag, David og Sarah, står selv bag disken og det eneste, du skal tage stilling til er, hvad du skal sætte tænderne i og ligeledes, hvad du skal skylle ned med. Og det er faktisk ikke så let en beslutning endda.
Menukortet er ikke langt, og heldigivs for det, for du har i forvejen lyst til at bestille det hele.
En Sonny-salat? Et stykke smørrebrød med hjemmerørt hønsesalat? For slet ikke at tale om kagerne, der i sig selv en grund til at besøg. Bananbrød, espressotærte eller kokosmakron? Valget er ikke ligefrem let.
Du har garanteret allerede sat tænderne i Sonnys velrenomerede kokosmakroner med matcha flere gange, men har du overvejet at lave dem selv?
ELLE har eksklusivt fået lov til at dele opskriften på en af byens bedste kager her.
Sonnys kokosmakroner med matcha, cirka 12 stk.
Det skal du bruge (det anbefales, at alle ingredienser er økologiske):
Tænd ovnen på 175 grader varmluft og gør en bradepande klar med bagepapir
Pisk æg, sukker, vanilje og matcha på højeste hastighed til du har en cremet masse
Smelt smørret og lad køle ned i 2 minutter
Tilsæt nu hvedemel, kokosmel og det smeltede smør (det er vigtigt, at du får alt smørret med) til massen og rør det til en samlet masse. Det gøres næsten nemmest i hånden, men det er også fint med piskeriset, hvis man har tålmodighed til at tage dej fri fra piskeriset. Bruger du en røremaskine kan det anbefales at skifte til fladpiskeren.
Nu skal du vurdere din dej, og det gør du nemmest ved at lave en kugle og prøve at forme den, som du ønsker din makron. Du burde have ramt en perfekt dej, men skulle den være lidt tør er det svært at lave nogle flotte makroner, og det vil være en ide at tilsætte ekstra smeltet smør. Er den derimod for våd og klistret tilsæt da yderligere 5 gram mel.
Når du har en tilpas dej lav da klumper af 65 gram og form til hårde, glatte kugler, som du sætter på din bradepande. Det anbefales at bruge handsker. Når du har lavet alle kuglerne, formes makronerne som du ønsker. Det kan gøres nemt ved at bruge pegefiner og tommelfinger på begge hænder og trykke kuglen op ad således, at den får fire riller og med lidt fantasi ligner et lille juletræ.
Bag makronerne i ca. 16 minutter til de er gyldne på kanterne. Da ovne er forskellige, anbefales det at holde øje med dem efter 13 minutter.
Når de er færdigbagte lad dem stå pladen, indtil de har sat sig, og du kan rykke dem over på rist. Mens de køler af kan du smelte chokolade over vandbad.
Når din chokolade er flydende dyppes bunden af makronen ned i chokoladen. Skrab lidt af chokoladen af på kanten af skålen for at undgå en alt for massiv chokoladebund. Prøv at lav en så lige linje som muligt for at chokoladen sætter sig flot. Placér makronen på “siden” på risten og lad chokoladen tørre.
Foto: Sonny
Følg Sonny HER og læg vejen fori caféen på Rådhusstræde 5, 1466 København K.
Sangerinden Katy Perry og skuespilleren Orlando Bloom venter deres første barn sammen, hvilket de offentliggjorde i starten af marts 2020.
Selv om Katys babymave ikke er så stor endnu, er man da begyndt at kunne se den i hendes farverige outfits.
Det er Katys første barn, mens Orlando allerede har den 9-årige søn Flynn sammen med modellen Miranda Kerr.
Katy har udtalt, at det var rigtig svært at holde på hemmeligheden om at være gravid overfor sine fans, da hun normalt fortæller dem alting. Derfor har hun heller ikke valgt at holde barnets køn hemmeligt.
Katy og Orlando har valgt at afsløre barnets køn på den sjoveste og sødeste måde. Katy postede nemlig et billede på sin Instagram af Orlando med flødeskum i hele hovedet.
Selv om det er sjovt nok i sig selv, lå der mere bag det sjove billede, og det var at afsløre deres kommende barns køn.
Billedet er sikket taget i forbindelse med en lille intern køn-afsløringsfest, som amerikanere ofte gør et ret stort nummer ud af. Derfor var flødeskummet også en helt bestemt farve – LYSERØDT.
Det betyder, at parret venter sig en lille pige, og Katy har da også fortalt, at hun håbede på, at det blev en pige.
Vi glæder os til at se og høre mere til det smukke par og deres kommende baby. Mon ikke hun får et usædvanligt navn, som de fleste andre kendisbørn?
Se i øvrigt de vildeste baby-kendisnavne i galleriet herunder:
Foto: All Over Press
Stormi WebsterForældre: Kylie Jenner og Travis Scott (hvis rigtige navn er Jacques Webster)
Forklaring: Stormi er af engelsk oprindelse, og er en version af ordet storm eller stormy.
Foto: All Over Press
Noth West, Saint West, Chicago West og Psalm West. Forældre: Kim Kardashian og Kanye West
Forklaring: North, fik i følge Kris Jenner sit navn, fordi 'North' betyder den højeste magt og hun er det største der er sket for dem. Saint, fik sit navn fordi Kim og Kanye efter Kims meget svære graviditet opfattede ham som en velsignelse. Chicago, kommer til at gå under kælenavnet Chi - udtalt Shy, og hun har fået sit specielle navn, fordi det er byen Kanye West voksede op i. Psalm udtales med stumpt p og dermed ’salm’, som på engelsk betyder ”en hellig sang eller digt, som bruges i tilbedelsen”.
Foto: All Over Press
Blue IvyForældre: Beyoncé og Jay-Z
Forklaring: Blue Ivys mellemnavn, Ivy, siges at være blevet valgt i reference til Beyoncé og Jay-Z's besættelse med nummeret 4: De blev gift den 4. april 2008, Beyoncés nyeste album på det tidspunkt har navnet '4', de to kunstnere blev også født henholdsvis 4. september og 4. december - og derudover har det celebre par matchende romertal for fire, IV, tatoveret på deres fingre. Deres smukke datters navn udtales derfor, som tallet ser ud: IV. Hvad angår "Blue", så har Jay-Z en trilogi af albums med ordet 'Blue' i titlen, herunder 'The Blueprint', 'The Blueprint 2: The Gift & The Curse' og 'The Blueprint 3'.
Foto: All Over Press
Sir Carter og RumiForældre: Beyonce og Jay-Z
Forklaring: De to tvillinger fik ikke matchende navne. Datteren, Rumi, er opkaldt efter parrets yndlingsdigter af samme navn, og om sønnens navn har Jay-Z forklaret: "Sir var ligesom, mand, kom ud af porten. Han bærer sig selv sådan. Han kom bare ud som Sir".
Foto: All Over Press
GravityForældre: Lucky Blue Smith og Stormi Bree
Foto: All Over Press
DreamForældre: Rob Kardashian og Blac Chyna
Forklaring: Den lille yndige pige fik navnet Dream, da det altid havde været hendes fars største drøm at få en pige...
Foto: All Over Press
Poppy Honey, Daisy Boo, Petal Blossom Rainbow,Buddy Bear og River Rocket, er de kreative navne på kendiskokken Jamie Olivers børn.
Forældre: Jamie og Jules Oliver
Foto: All Over Press
Journey RiverForældre: Megan Fox og Brian Austin Green
Foto: All Over Press
Sailor Gene Gardner
Forældre: Liv Tyler og Dave Gardner
Foto: All Over Press
Titan Jewell Witherspoon
Forældre: Kelly Rowland og Tim Witherspoon
Foto: All Over Press
Royal Reign
Forældre: Lil' Kim
Foto: All Over Press
Apollo Bowie Flynn Rossdale
Parents: Gwen Stefani and Gavin Rossdale
Forklaring: Apollo er af græsk oprindelse, og i den græske mytoligi er Apollo lysets og sangens gud. Derudover har far Gavin forklaret, at mellemnavnene kommer fra Gwen og hans mødres pigenavne.
Foto: All Over Press
Cricket Pearl Silverstein
Forældre: Busy Philipps og Marc Silverstein
Foto: All Over Press
Rosalind Arusha Arkadina Altalune Florence Thurman-BussonForældre: Uma Thurman og Arpad Busson
Forklaring: Vi kender den ikke forkaringen på Uma Thurmans datters utrolig lange navn - men vi vil virkelig gerne vide det!
Foto: All Over Press
Tennessee James TothForældre: Reese Witherspoon og Jim Toth
Forklaring: Reese brugte de første år af sit liv i Nashville, Tennesee, så mon ikke inspirationen kommer derfra?
Foto: All Over Press
Denim og Diezel Braxton-LewisForældre: Toni Braxton og Keri Lewis
Foto: All Over Press
Seven Sirius BenjaminForældre: Erykah Badu og André 3000
Erykah Badu har også børnene Puma og Mars.
Foto: All Over Press
Sparrow James Midnight MaddenForældre: Nicole Richie og Joel Madden
Forklaring: "Sparrow var et navn, som vi begge kunne lide. Jeg kunne godt lide den måde, det lød sammen med Harlow," har Nicole forklaret. Joel Madden har tilføjet en anden 'god' grund, til valget af det specielle navn: "Min bekymring om at opdrage en søn i Hollywood er, at han ikke har noget at kæmpe for. Jeg ønskede at give ham et navn, som han bliver nødt til at stå op for. Jeg elsker det, jeg synes, det er et smukt navn," har han udtalt.
Foto: All Over Press
Fixi Trixibelle, Peaches Honeyblossom, Little Pixie Geldof og den yngste, Heavenly Hiraani Tiger Lily.Forældre: Paula Yates og Bob Geldof er forældre til de tre ældste døtre, mens den yngste datters far er nu afdøde Michael Hutchence.
Foto: All Over Press
Sunday Rose UrbanForældre: Nicole Kidman og Keith Urban
Forklaring: "Vi elsker navnet på den dag. Når man ikke har nogle tætte mennesker i sit liv, er søndag efter min opfattelse den mest ensomme dag", har Keith udtalt. "Den gik fra at være den mest frygtede dag på ugen, til at være den mest fanastiske dag, fordi vi var blevet en familie".
Foto: All Over Press
BluebellForældre: Geri Halliwell
Foto: All Over Press
AppleForældre: Gwyneth Paltrow og Chris Martin, der også har sønnen Moses sammen.
Foto: All Over Press
Princess TiaamiiForældre: Katie Price, tidligere kendt som Jordan og manden Peter André
Forklaring: Tiaamii er en sammentrækning af Peters mor Thea og Jordans mor Amys navne. Parret har også sønnen, Junior Savva Andreas, sammen.
KenyaForældre: Remee og Mathilde Gøhler
Forklaring: Kenya blev navngivet efter det sted hun blev undfanget - i Kenya. Præcis som it-parret David og Victoria Beckham gjorde, da de navngav sønnen Brooklyn Beckham.
Dalgona coffee. Sådan hedder den koreanske kaffe, der har taget internettet og særligt Instagram med storm på det seneste.
Du har garanteret allerede set tonsvis af billeder af den lækre, cremede sag og for det første undret dig over, hvad det var, og for det andet spekuleret på hvordan du fik fingrene i en på 0.5.
Og det skal vi fortælle dig – for det er faktisk overraskende nemt.
En dalgonakaffe er teknisk set en cappucino, der er vendt på hovedet, så den cremede kaffe ligger øverst, mens det luftigt skummede mælk ligger nederst.
Du skal kun bruge fire ingredienser (hvoraf den ene er vand) til den lækre drik, og du vælger selv, om den skal nydes varm eller kold.
Kom pulverkaffe, sukker og varmt vand i en skål og pisk blandingen med en håndmixer. Pisk indtil du får en lysebrun farve, og massen er pisket ’fluffy’ og stiv.
Varm mælken, medmindre du vil drikke den kold, så kom isterninger i glasset.
Hæld den varme eller kolde mælk i bunden af glasset og tilføj din piskede kaffe/sukkermasse ovenpå.
Drik.
Psst! Du kan også komme din piskede dalongakaffe ovenpå din kage og servere som dessert.
Coronavirussen har mere eller mindre sat vores hverdag i stå – og det betyder færre – eller slet ingen – lejligheder til at dresse sig op.
Jeans og skjorter har for længst fundet deres vej bagerst i klædeskabet for alt, hvad vi har lyst til at iføre os disse dage, er tracksuits i lækre bløde materialer med ’loose fit’.
Du er garanteret stødt på en enkelt, hvis ikke flere, smarte kvinder i dit lokale supermarked eller i dit Instagram-feed, som var iført et trackuit, der er til at sukke over.
Vi har derfor samlet 10 smarte og komfortable sæt samt 5 forskellige ting, du kan style dem med – som alt sammen kan shoppes hjemme fra sofaen.
Om du er til et til et luftigt sæt med shorts og korte ærmer eller til oversized joggingbukser og en hættetrøje, gerne i en størrelse for stor, så scroll løs i galleriet neden for, hvor vi har samlet forskellige sæt til enhver smag.
// Denne artikel blev første gang bragt i ELLEs aprilnummer 2019 //
Jeg tænker ofte, hvad min mormor ville gøre? Ville hun købe kaffe i engangskrus og vand i flasker, og hvad ville hun gøre med sine madrester? Den generation levede jo ret bæredygtigt; de reparerede deres tøj og pudsede deres sko, så de holdt længere. Selvfølgelig skal vi tage os af klimaet allesammen, men de tiltag, vi gør, skal være holdbare og ladsiggørlige for os, det glemmer man nogle gange.
Folk giver op på forhånd, hvis det bliver for kompliceret at leve bæredygtigt. Hvis man allerede åbner ballet ved at sige: ’Du må ikke sådan og sådan’, så skræmmer man en masse mennesker væk. Det kan nærmest nærme sig hetz, hvis folk flyver eller spiser en stor bøf; det er en kedelig drejning, og den er ikke særlig konstruktiv. For klimaets skyld skal vi være bedre til at løfte hinanden og rose hinanden for det, vi nu gør. For mig handler det om at lave holdbare vaner og tage en ting ad gangen: Først var det plastikflasker, så var det to-go-kaffe, og da vi en dag løb tør for fryseposer, købte vi bare ikke flere, men begyndte at bruge syltetøjsglas og tupperware, som i øvrigt også gør det meget nemmere at se, hvad det er for rester, vi har frosset ned eller har i køleskabet.
Det er sådan en form for hverdagsaktivisme … Ja, jeg vil hellere, at man starter et sted, hvor det er naturligt, og hvor man kan gøre det til en vane i hverdagen. Jeg elsker bl.a. at rejse, men kunne jeg så lave det benspænd, der hed, at jeg flyver en til to gange om året frem for to gange om måneden? Jeg elsker også afskårne blomster og vil nødigt leve helt uden, men det er o.k. at have dem sjældnere og så i øvrigt have grønne planter, jeg kan tage stiklinger af. Jeg synes, det bliver sådan noget pedanteri, når vi skal sidde og måle og veje hinandens CO2-regnskab uden at kende hinandens forudsætninger eller udgangspunkt. Og det er da beundringsværdigt, dem der kan leve efter zero-waste, men der er en større effekt i, at vi alle sammen kan gøre noget.
Hvordan har dit tøjforbrug ændret sig? Jeg opererer efter maks. et brugt eller nyt køb om måneden, og ja, o.k., det er en i-landsting, men for mange kvinder er én ting om måneden virkelig lidt. Nu kan jeg også glemme det nogle måneder, det er blevet en vane. Jeg køber nok ikke helt så spraglet mere, for det skal have en holdbarhed. Jeg bytter meget med mine veninder og låner mig frem, vi laver bytteaftener, som også en god anledning til at få set hinanden. Jeg har også en skjorte sammen med en veninde, som vi så skiftes til at have i garderoben. Jeg er blevet mere opmærksom på det tøj, jeg allerede har, så det bliver brugt mere. Jeg er måske ikke så inspirerende på tøjfronten i mit influencer-game længere, men omvendt kan jeg meget godt lide den måde at være på.
Du siger det selv – at det naturligvis påvirker dit arbejde, når der f.eks. ikke er nye outfits at poste hele tiden? Jeg er blevet nødt til at gentænke min egen forretning lidt, så der er blevet mindre mode, mere om andre emner. Mange influencere lever af at markedsføre andres produkter, men det er jo lidt svært, når jeg gerne vil agitere for mindre forbrug. Det krævede lige et halvt til et helt år at prøve det af, hvor jeg havde de mere kritiske briller på og sagde nej til en masse ting og til folk, jeg havde arbejdet sammen med i mange år. Men det viste sig, at der er mange flere bæredygtige kunder for mig, og jeg har f.eks. et godt samarbejde med Visit Sweden, der handler om rejseoplevelser, man kan nå i tog eller bil eller endda på cykel. Jeg har et ret stort publikum, så jeg ville gerne tale om andre emner og ikke kun afsavn, men alle de fede alternativer.
Hvordan oplever du, at alting hænger sammen? Det er igen en ting, der udvider sig; det bliver mere og mere synligt for mig, jo mere jeg tænker over det: Når man kommer ned på Islands Brygge en sommermorgen, og det bare flyder med skrald, så tænker jeg, at det her vand i den her havn er jo en del af et større hele, og at det derfor betyder noget, hvad vi efterlader, alle steder. Det kan være en lidt svimlende tanke, at det hele hænger sammen, det vi spiser og drikker og omgiver os med. Hvad gør det ved os, og hvor længe efter kan det hævne sig? Det er både vigtigt at vide og samtidig skræmmende at dykke ned i og indse, at biologiske egenskaber påvirkes af valg, vores bedste- eller oldeforældre har truffet. Det er der, jeg har nemmest ved at blive pessimist. Jeg kan godt lide fisk, men at jeg potentielt spiser plastik, når jeg spiser fisk, er virkelig uhyggeligt. Når det holistiske fungerer, er det en dejlig tanke, de små lam, der springer rundt på marken, fuglene, der synger, men når der så er en eller flere brister, bliver det uhyggeligt. Men så er der så meget mere grund til at gøre noget ved det!
Nu skal du være mor – tillykke – hvad betyder det for dine forbrugsvalg, hvilke nye problemstillinger skal du tage stilling til nu? Tak! Det gør mig endnu mere opmærksom på, hvilken verden vi efterlader til de kommende generationer, ligesom det har skærpet min i forvejen kritiske sans yderligere, i forhold til hvad jeg smører mig i, hvad jeg vasker mit tøj i, hvilke ting jeg omgiver mig med, og hvad jeg gør rent i. Jeg vil gerne gøre, hvad der står i min magt, for at vores kommende barn ikke har blodet fuld af kedelig kemi, herunder hormonforstyrrende stoffer, der potentielt kan gøre, at han eller hun selv får svært ved at få børn en dag. Derfor er jeg endnu mere opmærksom på at vælge rene og gerne svanemærkede produkter inden for skønhedspleje, rengøringsmidler osv. Mht. alt det udstyr det ’kræver’ at have en baby, så er vi enige om så vidt muligt at låne os frem og ikke mindst købe secondhand. Der er et par enkelte ting, der måske er mest hygiejniske at købe fra nye, men derudover vil jeg da hellere omgive min nye, lille familie med pre-loved sager. Og så går jeg og overvejer genanvendelige bleer, men der må jeg nok også hellere have den kommende far med på råd.
Vi kender og holder af alle filmene – de er gamle klassikere, og nogle af scenerne lever videre i os for altid. Nogle af de mest yndefulde og sexede nattøjsøjeblikke er fra kendte filmklassikere bl.a. fra 50’erne og 60’erne.
Når vi forestiller os glamour og elegance, bliver vi ofte sendt en tur ned af memory lane og kommer til at tænke på Marilyn Monroe, Audrey Hepburn, Elizabeth Taylor og Julie Andrews.
Det er nemlig dem, der har haft nogle af tidens mest ikoniske og elegante nattøjsscener. I de fineste natkjoler med silke, blonder, fjer eller pufærmer, har de alle gjort indtryk på, hvad vores forestilling af sexet, elegant og yndefuld er.
Vi har kigget tilbage i nogle af vores yndlingsfilmklassikere og fundet de 14 mest yndefulde eller sexede nattøjsscener.
Med et spinkelt håb om, at alt snart går tilbage til normalen – er hverdagen fortsat tynget af covid-19.
Men bare fordi verden står stille, betyder det ikke, at du behøver at sætte parfoldet på pause, selv om du nok er ved at gro fast i sofaen med din yndlingsserie på skærmen – der er nemlig masser af romantiske idéer til jer, der er så heldige at være isoleret med the love of your lives!
Isolation, karantæne og corona er alle sammen begreber, der er gået hen og blevet en fast del af vores ordforråd i disse dage – og det kan godt sætte parforholdet på lidt af en prøvelse, når man er fanget indendørs på ubestemt tid.
Kan man i det hele taget holde gang i romantikken, når nu alle de klassiske date-muligheder som den gammeldags med biografen, yndlingsrestauranten og spaen ikke er en mulighed?
Selvfølgelig kan I det! Og vi har samlet 9 idéer til hjemmedates, som I roligt kan udfolde indenfor hjemmets fire vægge uden at sætte jer selv eller andre i fare.
Se med i galleriet herunder og bliv inspireret til din og din udkårnes næste romantiske aktivitet!
Foto: Sex and The City
Forvandl spisestuen til jeres yndlingsrestaurant!
Med lidt god fantasi og kreativitet kan du snildt forvandle spisestuen til jeres yndlingsrestaurant. Tænd et par lys og gå på opdagelse i skabene efter ting, der kan skabe de rette rammer. Som prikken over i’et kan du bestille takeaway fra jeres yndlingsrestaurant – så hvis ikke dit set up ligner, så kan I i det mindste få smagen derfra!
Foto: Mega
Morgenmad på sengen!
Selv hvis I har hvide lagener og hvidt sengetøj, så er og bliver morgenmad på sengen noget af det allerhyggeligste! Stå lidt tidligere op og bed din kæreste blive i sengen, så du kan smutte ud i køkkenet og forvandle køleskabets indhold til en appetitvækkende morgenmadsbakke – som du kan overraske din kæreste med på sengen.
Foto: Titanic
Drik jer fulde
Det lyder måske lidt uetisk, men helt ærligt, lyder en rødvinsbrandert med din kærlighed ikke som en perfekt beskæftigelse? Måske I endda tør kaste jer ud i et vaskeægte teenage-drukspil som beerpong eller ’Jeg har aldrig’.
Foto: Friends
Dans
Hvis I normalt elsker at tage ud og svinge hofterne på byens smarteste natklubber, er I garanteret ved at få abstinenser. Skru op for musikken og kast jer ud i det. Det kan faktisk være virkelig romantisk og intimt, selv om I fyrer op for hiphoppen.
Foto: 27 Bryllupper
Klæd dig ud som en karakter fra jeres yndlingsfilm
Der er ikke noget som en god gang udklædning og endnu sjovere ville være at hente inspiration fra jeres fælles eller din kærestes yndlingsfilm – måske I kunne få lidt sjov ud af det?
Foto: Mega
Hold picnic på stuegulvet!
Som taget ud af en gammel film kan du arrangere en picnic midt på stuegulvet! Se om du kan forvandle et par af køleskabets råvarer til en let og delikat spise, som du kan pakke ned i en picnickurv eller noget, der ligner – kun fantasien sætter grænser!
Foto: Mega
Hjemme-spa-dag
Du har helt sikkert en ansigtsmaske, en massageolie eller andet godt i skabet, som du kan forkæle din udkårne med. Overrask vedkommende med en lækker massage eller forvandl badeværelset til en hjemme-spa, hvis du er den heldige ejer af et badekar.
Foto: Mega
Bowling på stuegulvet
Hvis du og din kæreste er konkurrencelystne, vil en konkurrence om at vælte flest kegler måske være sagen. Du kan eventuelt forvandle stuegulvet til en bowlingbane og sætte et par et par ting op som kegler, I kan vælte. Må den bedste mand eller kvinde vinde!
Foto: Sex and The City
Kast jer ud i en udfordrende ret!
Måske deler I kærligheden til madlavning, eller måske er I begge elendige kokke i et køkken? Uanset hvad, så er et fællesprojekt måske lige netop det, der skal til for, at I kan få lidt kvalitetstid sammen – og et godt team work i køkkenet kunne muligvis være vejen frem?
Et par hjemmesko, der både er stilfulde og komfortable, er det perfekte fodtøj til hjemmekontoret – uanset hvilket outfit, du foretrækker at klare arbejdet i.
Du hopper næppe hverken i stiletterne eller støvler for tiden, da det ikke ligefrem er det oplagte valg til hjemmekontoret, og den flade sko er derfor godt på vej til at blive vores nye bedste ven.
Om du er til mules, sandaler, loafers eller deciderede sutsko er helt op til dig.
Hvis du vælger et par sandaler eller mules kan du med fordel sætte en tyk uldsok i, mens du er hjemme – og glæde dig til at bruge dem med bare fødder og lakerede negle, når sommeren kommer.
Moderedaktionen har samlet 12 fine par (hjemme)sko til at fuldende dit karantæneoutfit, men inden da kigger vi nærmere på nogle af de mest inspirerende hjemmesko fra Instagram: