Shop eksklusive Stine Goya-styles i den gode sags tjeneste

Har du en forkærlighed for dansk design og bæredygtighed, så er Stine Goyas samarbejde med den luksuriøse vintage- og genbrugsplatform, Vestiaire Collective, det bedste af de to verdener.

Fra tirsdag den 23. juni til fredag den 3. juli 2020 kan du nemlig få fingrene i op til flere eksklusive styles fra Stine Goyas kollektioner samt nøje udvalgte styles fra den danske designers egen personlige garderobe, når hun går sammen med Vestiaire Collective i en god sags tjeneste.

Goya-huset er kendt for sine farvestrålende prints og feminine silhuetter – så hvad mon den danske designer bag brandet gemmer på i sit eget klædeskab?

Det finder du ud af, når Vestiaire Collective åbner op for salget af Goyas klæder på deres hjemmeside og app tirsdag den 23. juni 2020 sammen med kuraterede styles fra yderligere to skandinaviske brands: Holzweiler og Rodebjer.

Læs også: Kim Kardashian kaster endnu engang sin kærlighed på cool, dansk design.

Med andre ord kan du få fingrene i mere end 50 eksklusive styles fra hhv. Stine Goya, Holzweiler og Rodebjer – og samtidig støtte op om en god sag. Alle indtægter fra salget vil nemlig blive doneret til Marsha P Johnson Institute, der beskytter og kæmper for rettigheder i for sorte i LGBTQ+-miljøet.

En sag som Stine Goya med glæde støtter op om:

”Som designer vil jeg gerne sikre, at jeg bidrager med noget nyt, idet jeg investerer i partnerskaber, der fremmer et ‘conscious’ forbrug og understøtter en stærk sociomiljøagenda. Samarbejdet med Vestiaire Collective sørger ikke bare for at strække den tidløse kvalitet, der er i Stine Goyas designs ved at forlænge livscyklussen, men tager også specifikke foranstaltninger til at støtte en organisation, der udfører kritisk arbejde for sorte i LGBTQ+-miljøet.”

Hvis du vil have fingrene i eksklusive Stine Goya-styles og søtte op en god sag, kan du finde hele udvalget HER.

Her ville Sex and the City-karakterne være i dag

Den ikoniske, feel-good tv-serie, Sex and the City, der handler om fire kvinders tætte venskab og deres ærligt samtaler om seksuelle eksapader, parforhold, mode, mad og alt derimellem har fået flere millioner seer til at sidde limet fast til skærmen siden 1998. 

Serien, der har fået kvinder til at hylde single-livet og dyrket søstersindet. Serien, der kan genses hvert eneste år, fordi karaktererne: ”were dressed from head to toe in love… the only label that never goes out of style” for lige at citere et godt citat – og Gud ved, at dem er der mange af i Sex and the City.

Vi føler os oprigtigt forbundet til både Carrie, Charlotte, Samantha og Miranda – vores fire veninder fra den ikoniske tv-serie – fire kvinder som vi har spejlet os i, grint af, grædt med, drømt om, glædet os over, bandet og svovlet af og meget mere.

De har fået os til at sukke efter kærligheden, overbevist os om at vi sagtens kunne leve uden, drømme om koboltblå Manolo-pumps, Birkin-bags og alt derimellem.

Læs ogsåHvad ville Ross, Rachel og de andre Friends-karakterer arbejde med i dag?

Men det er efterhånden længe siden, vi efterlod dem, og “we couldn’t help but wonder”, hvordan det er gået dem siden, og hvor de ville være i dag…

Derfor genså vi serien og gik i tænkeboks for at finde ud af, hvor vi ville finde vores fire veninder, hvis vi blev beriget med et afsnit i dag. Her er, hvad vi kom frem til:

Drama i Kardashian-familien på fars dag: Denne far blev glemt

I instagram-levealderen er det efterhånden blevet ren kutyme at hylde mødre og fædre i anledning af mors og fars dag.

Og i USA faldt fars dag i år søndag den 21. juni 2020, hvilket betød massevis af throwbacks og hyldester til alverdens fædre på nutidens største billedbank: Instagram.

Men alt var nu ikke lutter fryd og gammen. For særligt bød momager Kris Jenners hyldest til hele familiens fædre på uventet drama.

Der er ingen tvivl om at Kardashian/Jenner-familiens overhoved, Kris Jenner, er stolt af sin familie – og hun viser flittigt medlemmernes bedrifter frem på sin instagramprofil.

Det gjorde sig selvfølgelig også gældende på fars dag, hvor hun delte den sødeste billedcollage af familiens fædre.

Læs også: Lady Gaga har netop delt et sjældent, privat billede af sig selv.

Men desværre havde hun glemt én…

Og nu tror du måske, at det var Khloé Kardashians tidligere kæreste og ‘baby daddy’ Tristan Thompson, der blev ekskluderet på grund af sin fortid med utroskab. Men det var det faktisk ikke…

Det var derimod Kris’ tidligere ægtemand Bruce Jenner, faren til Kylie og Kendall, der manglede på Kris’ kreative collage. Bruce Jenner sprang som bekendt ud som kvinde i april 2015 og blev med ét til Caitlyn Jenner. Så spekulationerne gik selvfølgelig straks i gang: havde Kris undladt at inddrage Caitlyn, fordi hun stadig har et horn i siden på sin tidligere ægtemand, eller var det derimod et bevist, kærligt valg for at anerkende Caitlyns nye identitet som kvinde?

Uanset, om det var en forglemmelse eller ej, så må Kris have genovervejet situationen (særligt efter de tusindvis af kommentarer, der pointerede ‘forglemmelsen’), for kort tid efter tog hun opslaget ned blot for at poste en ny collage af familiens fædre – nu inklusiv faren til Kris’ to yngste børn: Caitlyn.

Til instagrampostet fulgte en hyldest til alverdens fædre:

“Glædelig fars dag til alle fædre, papfædre, soon-to-be-fædre, bedstefædre og alle faderfigurer derude. Hvor er vi alle velsignet at have alle disse utrolige fædre i vores liv. Tak for at lære, elske og støtte vores børn og vores børnebørn og være et godt forbillede. Vi elsker jer #HappyFathersDay”

Desværre gik ‘forglemmelsen’ fra det første billede ikke ubemærket hen, og flere fans lod også Kris høre for det i det nye kommentarfelt. Følgende er blot eksempler på, hvad fans skrev:

”Vi ved udmærket godt, at du ikke havde sat Caitlyn Jenner på…”

”Anden gang er lykkens gang.”

”Endelig fik vi Caitlyn.”

Mens Kris Jenner i fansenes optik ’fejlede’ med at hylde alle familiens fædre, var Jenner-søstrenes instagramopslag derimod en kærkommen hyldest til deres far:

View this post on Instagram

love you

A post shared by Kendall (@kendalljenner) on

Det var tydeligt, at både Kendall og Kylies opslag er en hyldest til deres far, men også en kæmpe anerkendelse af Caitlyns ‘nye’ identitet!

Uffe Buchard om sit første job: “Vi smadrede askebægre i flisegulvet, fordi det var smukt, når de knuste”

// Denne artikel blev første gag bragt i ELLEs februarnummer 2020 //

Uffe Buchard er kendt for sine urokkelige holdninger og skarpsindige udtalelser omkring alt, hvad der rører sig indenfor modebranchen – og han er god til det, han laver.

Derfor er det ikke så mærkeligt, at han i dag er dag kreativ direktør for sit eget bureau Darling Creative Studios, samtidig med at han er chefredaktør på Dansk Magazine.

Men succesen, som han har opbygget over år, startede nok en del anderledes ud, end man lige havde forventet.

Den 53-årige modeguru, der oprindeligt er fra Aabenraa, fik nemlig sit første job i niende klasse som opvasker på Folkehjemmet. Hvem havde regnet med det?

Læs med herunder, når Uffe fortæller om sit første job:

Hvor var dit første job?

“Det hed Folkehjemmet, hvilket hverken lyder som Ritz eller d’Angleterre, men det var et virkelig fint sted – hvilket var vigtigt for mig, for jeg har altid været fascineret af den gode smag, det ophøjede, det ekstra og særlige. Men stedet hed Folkehjemmet, hvilket er et rædselsfuldt navn, for jeg følte mig ikke særlig folkelig på det tidspunkt, og navnet betyder jo egentlig ’hjem for folket’, men det kunne lige så godt have heddet forsamlingshuset. Jeg havde så en veninde, Marion, der abejdede som opvasker, og hun spurgte, om jeg kunne være interesseret i at tage nogle vagter sammen med hende, da de manglede hjælp. Det sagde jeg ja til, også selv om jeg kun havde set det her lille, hvidkalkede slot udefra.”

 

Kunne du lide det?

“Jeg kunne godt lide pengene – ej, jeg kunne faktisk godt lide jobbet! Det der med at arbejde har jeg gjort, siden jeg nærmest kunne stå op. Jeg er fra en familie, hvor man hjalp til, og hjemme hos os var det bare min mor, min søster og mig, så vi blev nødt til at være med og bidrage for at hjælpe min mor, som var fuldtidsarbejdende. Jeg er så også fra en generation, hvor der ikke var opvaskemaskine, så jeg har altid stået og vasket op med min mor. Og da jeg hørte, at der var det her job som opvasker, tænkte jeg ikke, at det var ulækkert, for jeg havde jo kun gode oplevelser med det, det var den tid på dagen, hvor min mor og jeg fik udført et stykke arbejde, samtidig med at vi automatisk kom til at tale om alt det, der var sket i løbet af dagen, og dermed var der tyve minutter, hvor vi havde hinanden. Når det så er sagt, så havde jeg jo ikke prøvet industriopvasken før, så der kom også andre boller på suppen, da jeg fandt ud af, hvad det egentlig var, jeg var gået ind til!”

 

Hvad brugte du pengene på?

“Jeg brugte dem primært på tøj, og det var primært Matinique. Jeg ville så gerne have råd til Armani, for det var meget smart dengang, og Marions far havde faktisk en butik, der solgte det, men det var for dyrt. Pengene blev dog alligevel hurtigt brugt, for aftalen med min mor var, at dét, jeg tjente eksternt, var mine penge. Så jeg købte tøj, sko, blomster, og så blev jeg også klippet de mere fancy steder. Førhen var jeg bare blevet klippet i den lokale salon, på den villavej, som jeg boede på, men jeg valgte at investere i at gå i de dyre saloner. Der er dog intet godt at sige om det, for vi taler altså om provinsen i 1980’erne – jeg lignede ærlig talt en Fraggel!”

 

Husker du nogen sjove episoder fra Folkehjemmet?

Ja, der var de her meget tykke, gennemsigtige askebægre, og Marion havde fortalt mig, at når de smadrede på flisegulvet, var det så flot. Så hun viste mig det, og det var som en stjerne, der eksploderer – nu har jeg jo altid været fascineret af flotte ting, så det blev lidt en ting, vi begyndte at gøre, når vi enten blev frustrerede, eller når vi lige skulle have et afbræk fra opvasken. Vi grinede lige meget hver gang – altså lige indtil det blev opdaget. For en dag, hvor vi grinede højlydt og havde rigtig gang i at smadre dem, opdager vi, at hende, der var vores kontakt på stedet, stod og iagttog os lige så stille i døråbningen. Det var sgu ikke en god dag. Så vi holdt op og gjorde det kun, når hun var på ferie.”

 

Hvad ville du gerne være som ung?

“Da jeg var barn, ville jeg enten være vinduesdekoratør i en modebutik, eller også ville jeg gerne arbejde på et hotel, men helst på direktionsgangen. Det er jo to meget forskellige ting, det ene var en kreativ drøm, og det andet var en administrativ drøm. Man kan næsten sige at jeg har forenet de to drømme i det jeg laver i dag. Det har jeg aldrig rigtig tænkt over før nu.”

Tromborgs PR-ansvarlige, Stephanie Visberg: “Se mine sko”

Stephanie Visberg bor i København, hvor hun arbejder som PR-ansvarlig for det danske luksushudplejebrand, Tromborg.

Stephanies stil er klassisk, minimalistisk og feminin, hvilket ses tydeligt i hendes skoskab, hvor fællesnævneren er høj kvalitet og få farver.

Med andre ord er Stephanie i besiddelse af en skogarderobe, der er to-die-for med klassikere som Chanel-ballerinaer, sorte Jimmy Choo-mules og et par cool Céline-støvler.

Læs også: Cecilie Thorsmark: “Se mine sko!”

Men der er to typer sko, som Stephanie aldrig ifører sig ved festlige lejligheder… 

Vi har besøgt Stephanie i hendes hjem i København og smugkigget i hendes skoskab. 

Se med her: 

7 københavnske hotelværelser, du skal holde staycation på denne sommer

Det er ikke kun os, der har opdaget, at danske hoteller er værd at rejse efter – eller i vores tilfælde at blive hjemme for – det har turisterne og de store, udenlandske, prominente medier også.

Så derfor: pak din kuffert og bliv hjemme. Danmark er nemlig helt med på noderne, hvis du skal ud og finde et hotel, hvor æstetik og design er omdrejningspunket, og hvor det er en oplevelse i sig selv at træde ind over dørtærsklen.

Danske hoteller har de seneste år vundet stor anerkendelse i udlandet for deres sans indenfor nordisk æstetik og nytænkende design.

Læs også: Odenseguide 12 perler i H. C. Andersens hjemby, Odense

Det kan New York Times, Condé Nast Travller, Vanity Fair og Wallpaper skrive under på, og derfor synes vi selvfølgelig, at det er helt på sin plads at nævne et par af luksusiøre hoteller, som du skal checke ind på i løbet af sommeren, hvor det er en oplevelse i sig selv at checke ind og blive i sengene hele dagen.

Lady Gaga har netop delt et sjældent, privat billede af sig selv

Pokerface-dronningen Lady Gaga har i mange år været kendt for sine udskejende og vovede looks – og vi har flere gange tabt kæben over hendes rød-løber-mundering (vi tænker særligt på kødkjolen fra 2010, som hun bar til MTV Video Music Awards…)

Men som årene er skredet frem, har Mother Monster adopteret en elegance til sin stil, der klæder den über-smukke kvinde, hun er inde bag de teatralske kostumer og den vilde makeup.

Særligt har ét billede, som hun for nyligt delte på sin Instagram, gjort stort indtryk på os…

Gaga, som vi sædvanligvis ser iført fuld, tung makeup, delte nemlig et sjældent, privat billede af sig selv den 18. juni 2020.

Den blonde skønhed havde ikke så meget som skyggen af makeup i sit ansigt – hvilket gjorde, at den lettere fregnede og sommerbrune hud stod særligt frem på den ærlige selfie.

Til Gagas instagrampost fulgte der en sentimental og eftertænksom billedtekst:

”Tænker på verden og sender kærlighed. Jeg går rundt om mig selv og reflekterer sommetider over, hvad jeg gerne vil sige. Jeg vil gerne sige, at jeg elsker jer.”

Læs også: Khlóe Kardashian har netop vist et glimt af Kylie Jenners privatfly indefra.

Den 29. maj 2020 udgav sangstjernen sit nyeste og sjette album i rækken, Chromatica. Så mon ikke Gaga tager sig tid til at slappe af i pool-området i baggrunden af sin makeup-frie selfie?

Hun er nok ikke alene, for ifølge nyhedsmagasinet Us Weekly bruger Gaga coronatiden sammen med sin nye kæreste, Michael Polansky.

”Hun elsker at blive ‘wined and dined’ og blive taget hånd om, og Michael opfylder virkelig det behov. Han elsker at tage sig af og forkæle hende, og de elsker at rejse sammen,” fortalte en kilde til US Weekly.

Parret blev instagramofficielle midt i februar 2020, efter at de var blevet spottet sammen ved flere lejligheder – og kun kort tid efter forholdets offentliggørelse kom Gaga med en opsigtsvækkende udtalelse om sin nye milliardærkæreste, som du kan læse mere om HER.

Hvis du ikke kan huske alle Lady Gagas vilde outfits, så se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet popstjernens vilde forvandling fra 2010 til 2020.

Shop eventyrlige Helmstedt-items til gode priser, når brandet inviterer til lagersalg

Sommeren er endelig kommet, og det betyder, at vi ikke længere behøver kun at dagdrømme om florlette kjoler og bare ben – nu kan vi rent faktisk iføre os det. 

Og når vi tilmed kan shoppe nye sommerfund på lagersalg, er lykken gjort!

 

For lagersalg er skønne af flere årsager.

 

 

For det første fordi, du kan gøre dig nogle gode køb til fordelagtige priser, men også fordi, du kan være heldig at få fingrene i kollektionsprøver og samples, som aldrig er blevet sat i produktion.

 

Med andre ord kan du gøre dig det perfekte scoop på et lagersalg.

 

Og nu inviterer det danske modebrand, Helmstedt, med Emilie Helmstedt i spidsen indenfor til lagersalg!

 

Se også: Shoppegalleri 10 A-formede nederdele, du kan vise de sommerbrune ben frem i

Helmstedts fantasifulde univers har med sine barnelige prints og smukke pastelsammensætninger været et friskt og modigt pust i det danske modebillede, og er du klar på at bonge lidt ekstra ud på coolness-barometeret denne sommer, så skal du selvfølgelig forbi og have fingrene i Emilies design, der med garanti vil få dig til at stjæle spotlightet sommeren ud.

Hvor: Gothersgade 41, 2. sal, København K.

Hvornår: Fredag den 19. juni kl. 15:00-20:00 og lørdag den 20. juni kl. 10:00-19:00.

Psst! Da Helmstedt viste sin S/S2020-kollektion frem var ELLE backstage, og du kan se en række billeder derfra i galleriet herunder og drømme dig væk til det friske unviers, du nu kan lagersalgsshoppe dig til at blive en del af: 

20 spørgsmål til Anna Reinholdt

Du kender sikkert venindebogen fra din barn- og ungdom, hvor små hemmeligheder og skøre tanker blev skrevet ned og delt med resten af venindeflokken.

Den har vi ELLE-ficeret, og hvis du har lyst til at læse om de andre inspirerende kvinder, som vi allerede har haft besøg af her på domænet, så klik ind på Sus WilkinsMie JuelSophia RoeEmilie LiljaFrederikke LegaardLaura LawaetzRebecca LaudrupCathrine Widunok Wichmand, Sille HenningJosephine HøjbjergBea FagerholtBarbara GullsteinMelissa BechKaroline Dalls og Sidsel AllingJosephine BredstedFrederikke ToftsøOh LandsTrine KjærHelene SkytteCecilie IngdalNina SandbechChristel WintherAmanda NørgaardJeanette MadsenChloé MonchampAnne JohannsenHanna StefanssonKarla AlajdiLaura LynggaardAnnabel RosendahlSimone Noa og Sarah Rohdes venindebog.

I denne udgave af venindebogen byder vi velkommen til den yndige – og nu gravide – Anna Reinholdt.

Anna er ekspert i at lytte til sig selv og sin krop – og inspirerer dagligt andre til at se mere indad og hvile i sig selv.

Hun står blandt andet bag det spirituelle univers YELLOWISH, hvor hun tilbyder flere forskellige former for forløb og retreats med fokus på holistisk velvære og dermed en psykisk, kropslig, følelsesmæssig, spirituel og social tilgang til livet.

Hvis du følger Anna på hendes instagramprofil, vil du med det samme mærke hendes jordnære væsen – og få et autentisk og ærligt indblik i intime øjeblikke af hendes liv.

Fx kan du virkelig blive klogere på hende, når hun hver torsdag svarer på alt mellem himmel og jord i hendes populære torsdagsbrevkasse.

Lær Anna bedre at kende og læs med herunder, når hun afslører kønnet på sin groende baby og fortæller om sit næste køb.

Udover mit navn kalder folk mig: Bare Anna. Min mor kan godt finde på at kalde mig Yrsa, når jeg bliver lidt for skrap, men det sker ikke så ofte mere.

Alder: 24 år.

Livret: Jeg elsker det meste mad, men en god, dansk frokost, det er himlen.

Da jeg var lille, ville jeg være: Alt i verden. Det skiftede hver uge!

Mit bedste køb nogensinde: Er et træansigt af en smuk mand købt på et loppemarked til ingen penge

Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: Drillende, opfindsom og kærlig.

Min absolut yndlingsby er: Mit yndlingssted er sommerhuset på Sjællands Odde!

Det har jeg altid i tasken: Læbepomade, kortholder, dagens æteriske olie og min telefon.

Sidste gang jeg græd, var: Da vi var til kønsscanning og lykkeligt fandt ud af, at vi venter en lille, sund og rask dreng.

Mit næste køb er: En Glow Gua Sha er drømmen, men det bliver nok en sparkedragt eller en stofble.

Jeg vil gerne blive bedre til at: Lave en opsparing… Det vil jeg virkelig gerne blive bedre til!

All time favorite movie: Dirty Dancing.

Jeg er komplet afhængig af: At føle mig fri.

Det gør mig vred, når: Folk er respektløse.

Jeg er gladest, når: Jeg er omgivet af kærlighed og føler mig tryg. Eller når jeg danser – det er ren lykke for mig! Jeg er også altid overdrevet glad, når jeg har undervist – jeg føler mig så stolt og fyldt op af kærlighed.

Den her sang får mig altid på dansegulvet: Sarz – Get UP ft. DJ Tunez, Flash.

Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Alle mine natbukser, hvor der er plads til min voksende mave. Mine yndlings er fra Aiayu!

Mit højeste ønske er: At leve i fred, skabe stabilitet og have masser af tid til min familie.

Guilty pleasure: Keeping Up with the Kardashians!

Jeg er stolt af at: Have skabt et liv både privat og arbejdsmæssigt, som gør mig lykkelig.

Khloé Kardashian har netop vist et glimt af Kylie Jenners privatfly indefra

Kardashian/Jenner-familien rejser med privatfly, som vi dødelige kører med bus. 

I hvert fald de allerrigeste af dem, der har råd til sit helt eget, private fly, og dét er der ingen ben i for den 22-årige milliardær Kylie Jenner. 

Takket være hendes storesøster Khloé Kardashian fik vi for nyligt et sneak peek af Kylie Jenners luftbårne transportmiddel indefra…

Khlóe Kardashian tog os nemlig med indenfor i Kylie Jenners privatfly, da hun postede et billede af en glødende solnedgang fra sit vinduesæde på sin instagramstory natten til den 16. juni 2020.

Det var særligt en cocktailserviet, hvorpå der stod Kylie Air, der sprang i øjnene på os og afslørede, hvor Khlóe befandt sig.

Foto: @khloekardashian

Med flyets prangende lyserøde farve var det ikke til at tage fejl af, at dette luksuriøse transportmiddel tilhørte den lyserødelskende, 22-årige makeup-dronning, Kylie Jenner, der angiveligt har spenderet mellem 331-464 millioner kroner på det specialindrettede fly.

En pris, der nok får de fleste til at vende det hvide ud af øjnene – men fair nok, når man er én af verdens yngste milliardærer (som Kylie ér med sin formue på mere end 6,6 milliarder kroner…)

Læs også: Her er verdens 10 yngste milliardærer.

Udover Khlóe Kardashians sneak peek, postede den unge milliardær også selv et billede af sin to-årige datter, Stormi Webster, tilbage i januar 2020, da hun tog datteren med på sin første tur i privatflyet – hvor turen gik til Orlando, for at de kunne tage i Disneyland med Stormis far, rapperen Travis Scott.

Og også her fik vi et kig til flyets lyserøde interiør:

View this post on Instagram

storm’s first disney trip ☑️?⚡️

A post shared by Kylie ? (@kyliejenner) on

Denne gang var destinationen ikke Disney World, men det er meget sandsynligt, at Kylie Air (med Khlóe ved vinduespladsen) var på vej mod Cody, Wyoming, hvor hele Kardashian/Jenner-klanen fejrede Kim og Kanyes ældste datter Norths 7-årige fødselsdag på West-parrets ranch.

Psst! Kan du godt miste pusten lidt over alle Kardashian/Jenner-familiemedlemmerne? Så kig med i galleriet herunder, hvor vi har samlet stamtræet til dig:

12 perler i H. C. Andersens hjemby, Odense

Hvad gør man, når corona har bestemt, at alle sommerferieplanerne under sydens himmelstrøg er aflyst, og vi skal blive hjemme i lille Danmark?

Vi spiser, shopper og hygger os selvfølgelig igennem den, og bruger alle de penge vi troede, vi skulle kaste efter italienske primos, secondos og espressos.  

I denne guide tager ELLE dig med på en tur igennem Odenses billedskønne, brogede og hyggelige gader.

For uanset om du er så heldig, at du bor omringet af de fynske bøgetræer i brunsvigernes hjemby, der tilmed kan tage credit for den grimme ællings oprindelse – eller i hvert fald opfostringen af H. C. Andersen – eller kunne du derimod bare godt tænke dig at besøge Danmarks tredjestørste by, kan du sikkert finde et nyt yndlingsspot her, hvor ELLE guider dig igennem de fineste must-see-steder i Odense.

Vi har fundet de bedste shoppe- og spisesteder samt kulturelle indslag frem til dig, så du er garanteret nogle skønne dage, i den lille oase midt imellem Sjælland og Jylland. 

Læs også: Københavns 7 bedste iskaffe

Vi lover dig mexi-vibes, boheme-living, farveeksplosioner og mad i topklasse, som alt sammen får dig i den helt rigtige feriestemning i dejlige Odense:

10 A-formede nederdele, du kan vise de sommerbrune ben frem i

Solen er fremme, og hvis du ikke allerede er begyndt ar lufte de vinterblege ben, så er tiden inde!

Den klassiske, A-formede nederdel er en sikker vinder, som du aldrig går galt i byen med. Den kommer i alle farver, længder og materialer og kan bruges til enhver lejlighed hele året rundt. 

Brug den til hverdag med en enkel T-shirt og flade sandaler eller sneakers – og pep den op til fest med en top og stiletter. 

Hvis du allerede har været ude at nyde det solrige vejr, så vælg nederdelen i en lys nuance, der vil gå perfekt til dine sommerbrune ben.

Læs også: Gannis pre fall-kollektion er ude, og her er de styles, vi skal have fat i med det samme.

Uanset om du er til læder, denim eller plisseringer, kan du finde din nye, A-formede nederdel i galleriet nedenfor.

ELLEs moderedaktion har nemlig samlet 10 bud på det klassiske item, som du kan få glæde af hele sommeren.