22 Bottega Veneta-inspirerede styles under 1.000 kroner

Den 1. juli 2018 blev den britiske modedesigner Daniel Lee udnævnt som ny kreativ direktør for det italienske modebrand, Bottega Veneta, der er grundlagt i 1966.

Og selv om brandet igennem sine mere end 50 år har opnået stor anerkendelse og en bred fanskare, så kunne ingen have spået om den succes, Lee ville bringe med sig.

For de sidste to år har Bottega Veneta været her, der og alle vegne.

I dit instagramfeed, på din ønskeliste og måske endda med i dine drømme.

Læs også: Elsker du også Chanels dad-sandaler? ELLE tipper om 10 lignende par

Chefdesigner Daniel Lee er (stadig) on a roll og har bl.a. udtalt, at han designer ud fra tanken om, at alt ikke skal være god smag, men at der også bør være noget rebelsk, der tvister stylingen og gør det uimodståeligt. Og vi synes, at hans smørbløde tasker, flettede sandaler, sporty kjoler og ditto shorts, lækre sommerstrik og übercool herreblazere er præcis det: uimodståelige!

Er du også besat af Daniel Lees Bottega Veneta, og drømmer du om at mestre det sporty, men elegante look på budget? Så se med her, hvor ELLE har samlet 22 Bottega Veneta-inspirerede styles under 1.000 kroner.

Alt, du skal vide om Brooklyn Beckhams forlovede, milliardærarvingen Nicola Peltz

Move over, Victoria. Der er en ny mrs. Beckham på trapperne!

Fodboldspilleren David Beckham og modedesigneren Victoria Beckhams 21-årige søn Brooklyn Beckham har nemlig friet til amerikanske skuespillerinde Nicola Peltz – og det betyder, at hun (med stor sandsynlighed) inden længe vil tage sin mands efternavn.

Og Nicola Beckham lyder da også meget godt!

Lørdag den 11. juni 2020 kom det frem, at Brooklyn havde friet til sin kæreste gennem 7 måneder cirka 14 dage forinden – og at dømme ud fra ringen, hun var blevet præsenteret for – har det nok næppe taget hende længe at fremstamme et YES!

Men hvem er denne Nicola Peltz? ELLE har samlet alt, du skal vide om Brooklyn Beckhams forlovede.

Hun er skuespillerinde

Ifølge IMDB har Nicola haft roller siden 2006, men hun fik sit gennembrud i filmen The Last Airbender i 2010. Hun har også medvirket i Transformers: Age of Extinction.

Hun er ældre end ham

Nicola er født den 9. januar 1995, og hun er dermed 4 år ældre end sin forlovede, der er fra den marts 1999.

Foto: @brooklynbeckham

Hun kommer fra en meget, meget velhavende familie

Hvis du troede, at Nicola Peltz har takket ja til Brooklyns frieri (og den angiveligt 4,5-5 karat store diamantring) på grund af hans families ophav og velstand, kan du godt tro om igen. Nicola er nemlig datter af den tidligere model Claudia Heffner Peltz og den 78-årige forretningsmand Nelson Peltz, der er god for rundt regnet 110 milliarder kroner. David Beckham har til sammenligning en ‘net worth’ på cirka 3 milliarder kroner, så det er næppe de britiske pund i Beckham-familiens lommer, der har gjort udfaldet. Nelson er angiveligt blandt de 500 rigeste i USA, og du kan jo lige google hans hjem, hvis du vil have en fornemmelse for rigdommen…

Hun har en meget stor søskendeflok

Nicola har i alt ni søskende. Hendes far, Nelson, har to børn fra et tidligere forhold, og Nicolas forældre har derefter sammen fået otte børn. Hendes ene bror er skuespilleren William Peltz, der i 2019 medvirkede i Euphoria.

Hun har datet andre kendisser før

Nicola har tidligere datet supermodellerne Gigi og Bella Hadids lillebror Anwar. “They are dating. It’s a fairly new relationship, but they are really good friends and part of the same group of friends,” fortalte en kilde til mediet E! i 2017. Rygterne siger også, at hun før har datet Justin Bieber, og så er hun desuden gode veninder med Sofia Richie (du ved, Kourtney Kardashians eks’ Scotts eks). Livet blandt A-listers er altså ikke ligefrem fremmed for hende.

Foto: Mega

Hendes svigerforældre elsker hende

Fodboldspilleren David Beckham og modedesigneren Victoria Beckham bifalder i den grad forholdet, og svigermor delte da også den glædelige nyhed på Instagram samtidig med parret selv, mens hun skrev:

”The MOST exciting news!! We could not be happier that Brooklyn Beckham and Nicola Peltz are getting married! Wishing you so much love and a lifetime of happiness. We all love you both so much x.”

På forlovelsesbilledet bar Nicola i øvrigt en kjole designet af Victoria Beckham (shop den HER), og vi håber selvfølgelig på, at det også bliver den stilsikre, britiske designer – og nu svigermor – der får lov til at skabe brudekjolen.

Psst! Victoria Beckham er jo en særdeles stilet kvinde, så mon ikke Nicola vil nyde at suge stiltips til sig fra sin kommende mands mor? I galleriet herunder har vi i hvert fald samlet 18 stiltips, Victoria har lært os, som den kommende fru Beckham måske kan lade sig inspirere af:

Gigi Hadids far har lige delt et sjældent billede af modellen under hendes graviditet

Den 25-årige model Gigi Hadid annoncerede tilbage i april 2020, at hun og Zayn Malik venter deres første barn sammen – et kapitel af hendes liv vi unægteligt glædede os til at følge med i, men som har vist sig at være en temmelig privat afære.

Til alles store skuffelse har Gigis Instagram nemlig hverken bestået af babybule, babytøj eller babyshowers, og vi kan kun drømme os til synet af modellen med sin gravide mave.

Det er dog ikke kommet som nogen særlig stor overraskelse, da parret generelt er yderst hemmelighedsfulde, når det kommer til deres privatliv.

Som det fremgår på hendes instagramprofil, så optræder der ikke specielt mange billeder fra Pennsylvania-gården, hvor hun og hendes familie har spenderet ‘karantænetiden’. Men Gigis far, Mohamed Hadid, har netop gjort en undtagelse og delt et billede af hele familien.

På billedet ses Gigi med sin søster Bella, sin bror Anwar, Anwars kæreste Dua Lipa og deres ven Leah McCarthy. Mohamed placerede dog, til vores store skuffelse, en fe-emoji over Gigis krop for fortsat at beskytte hendes privatliv under graviditeten. 

Læs også: Internettet spekulerer efter tætte billeder: Dater Kylie Jenner sin søsters eks?

Det sjældne glimt af Gigi kommer få dage efter, at hun på Twitter reagerede på en kommentar, som lød på, at hun efter sigende forsøgte at ”skjule” sin graviditet, hvilket hun svarede således på: ”For now I am proudly experiencing and sharing this time with my family and loved ones.

Vi skal derfor ikke regne med søde mavebilleder eller andet fra den hotte supermodel lige foreløbig, der værner ekstra meget om sit privatliv i denne særlige tid. Vi krydser dog alligevel fingre for, at vi får et lille sneek-peak, når mini-Gigi er ude.

Psst! Gigi og Zayn er jo ikke de allermest brugte, amerikanske navne, så mon ikke også, deres kommende barn får et helt unikt navn? I galleriet herunder har vi – som opvarmning – samlet nogle af kendissernes vildeste babynavne, og lad os bare sige, at det nogle gange går vildt for sig…

20 Hollywood-stjerner, der har fortalt ærligt om deres plastikoperationer

Lige meget hvad den enkeltes holdning til plastikkirurgi måtte være, så bliver det brugt i hele verden og i stor stil.

I mange år har det dog været et tabu at indrømme, at man har omrokeret mere eller mindre på sit hylster, men vi lever som bekendt i tabunedbrydningens tid!

Derfor står flere kendte Hollywood-stjerner nu frem med deres indgreb – både for at fortælle, at man skal tænke sig rigtig godt om, inden man beslutter sig for at ændre på sit udseende, men også for at stå ved, at det for nogle af dem har betydet større og bedre livskvalitet.

Den store og evige diskussion går altså på om ens udseende kan fixes ved et par plastik-indgreb eller om det indgreb, der i virkeligheden bør iværksættes, er mentalt. 

Læs også: 10 Hollywood-stjerner med danske rødder

Her kan du bl.a. læse om Victoria Beckham, der fortryder sit indgreb, og om brevet hun skrev til sit 18-årige jeg, hvor hun ville ønske, at hun havde troet mere på sig selv. Men også om Lisa Kudrow, der fik en ny næse og meget mere selvtillid.

 

 

Reducerer fine linjer med et serum, der holder hvad det lover

For nogle år tilbage stiftede jeg bekendtskab med Bioeffect. Et islandsk beauty-brand, der producerer produkter helt uden konserveringsmidler, parfume og farvestoffer, og jeg har ikke sluppet det af syne siden. 

Jeg forsøgte mig med deres EGF-serum, som efter sigende skulle have en god effekt på bl.a. akne-ar, som jeg dengang døjede rigtig meget med.

Efter nogle måneders brug var de totalt forsvundet, og serummet er derfor, selvfølgelig, blevet en fast del af min aftenrutine.

For at forstå hemmeligheden bag Bioeffect og deres store succes, skal vi ind til kernen af produktet, som består af det her unikke EGF-protein, der er udvundet fra bygplanter. Produkterne giver din hud en mere jævn overflade og en strålende glød, som mange, særligt skandinaver, godt kan mangle – specielt i løbet af vinteren.

Læs også: Sådan passer du på din hud, mens du udsætter den for sol og saltvand

Jeg har netop opdaget en ny favorit, som er en exfolierende ansigtsscrub, der, med hjælp fra islandsk vulkanaske, nænsomt renser min hud, og gør den helt vildt blød og lækker. Derudover skulle den efter sigende også gøre huden mere modtagelig overfor brandets resterende produkter, og de ingredienser de måtte indeholde.

Men en ting er sikkert, jo ældre vi bliver, jo langsommere fornyes vores hudceller naturligt, og hudens naturlige EGF falder. Mange af os kaster os derfor ud i en jungle af vidundercreme og serummer, for netop at komme ovenstående til livs. Men vi går måske lidt døde, eller har svært ved at vælge, hvad der er bedst særligt, fordi det ofte er den store pengepung, der skal op, når man skal vælge.

Læs også: 10 bud på sommerens arm-candy, der vil opgradere ethvert sommer-outfit

Min bedste anbefaling er derfor klart at prøve Bioeffect, som efter egen erfaring holder, hvad de lover, uanset hudtype, og hvor du er garanteret masser af trylleri for pengene. For pengepungen skal du op med, det er ikke billigt – og jeg anbefaler derfor, at du evt. starter med at købe deres Volcanic Exfoliator, og spørger om du kan få en prøve på EGF-serummet med hjem. Så undgår du et dyrt fejlkøb, hvis nu det ikke virker for dig.

Her er mine 5 favoritter:

10 Hollywood-stjerner med danske rødder

Man bliver måske lidt underligt stolt, når vores lille, danske land bliver omtalt i udlandet, og når én stor stjerne viser sig at have danske forbindelser, er det heller ikke helt dårligt. 

Vi har fundet frem til ti Hollywood-stjerner, der har danske slægtninge. Du kan se dem alle i galleriet. 

Kom indenfor hos den svenske blogger Carolina Storm

// Denne artikel blev første gang bragt i ELLEs martsnummer 2020 //

Svenske Carolina Storm flyttede i efteråret 2019 ind i en ombygget fabrik med 4,3 meter til loftet. Både hendes mand, entreprenør og kunstner Mattias Storm, og Carolina selv blev øjeblikkeligt forelskede i de enorme vinduer og det smukke lys, som lejligheden på Kungsholmen havde at byde på.

Til sommer, når træerne udenfor er grønne og frodige, bliver det, som hun siger, ’som at bo i et træhus!’ Indretningen har de tænkt nøje over, og for at lejligheden ikke skulle føles alt for industriel, har de valgt møbler med runde, bløde former, såsom et rundt spisebord og en buet sofa, der bringer roen frem i stuen. Gulvtæppet, velourgardinerne og mohair-tæppet på sofaen giver desuden rummet en varm og hyggelig stemning. ”Jeg vil gerne have, at det skal føles roligt, varmt, personligt og imødekommende, når folk træder ind i vores hjem. Vi elsker at have venner på besøg, og mange af vores møbler, såsom sofaen og spisebordet, er ideelle til socialt samvær,” fortæller Carolina. 

Kærligheden til minimalismen 

Min stil er minimalistisk med et tvist. Jeg elsker enkelt tøj, som stadig har noget ekstra, som f.eks. et voluminøst ærme eller et interessant snitDen måde, hun leger med volumen og silhuetter på, elsker jeg, for hendes design er både delikate og kraftfulde på en og samme tid. Jeg er også en virkelig stor fan af Sophie Bille Brahes smykker!For Carolina kan skønhed være mange ting, men når det kommer til hendes egne skønhedsrutiner, starter det hele med velplejet hud. Hun er dybt fascineret af amerikanske Tata Harpers produkter, for selv om hun med en et-årig i huset har væsentligt mindre tid til at kigge sig selv i spejlet end tidligere, hjælper produkterne hendes hud til fortsat at have en helt særlig glød. ”Jeg er ret religiøs, når det kommer til min hudplejerutine. Det er langtfra et ti-trins koreansk regime, men det inkluderer altid en rensning, serum og fugtighedscreme til min tørre hud. Hvis jeg har tid, har jeg en til to gange om ugen Tata Harpers Resurfacing-maske på, for huden stråler bagefter.” Derudover elsker hun sin RMS Living Luminizer: ”Søvn kan indimellem være en luksus, som jeg ikke nyder meget af, og derfor er en highlighter et must!”

 

Kulturen, der trækker

Personlig velvære er dog ikke kun beauty, tøj og interiør for den svenske blogger. Hvis hun har en fridag, vil du højst sandsynligt finde hende krøllet sammen i sin sofa med en spændende bog og et glas god vin. Hun elsker at læse og kan ikke gå ud af en bogbutik uden at have købt noget med hjem. En yndlingsforfatter eller -bog har hun dog ikke, for der er simpelthen for meget godt derude, siger hun. ”Jeg kan virkelig ikke vælge en favorit! Men den sidste bog, jeg læste, var Joan Didions ’Et år med magisk tænkning’, og den var både rå, personlig og fuldstændig fænomenal,” fortæller hun.

At kunne få lov til at fordybe sig i tingene, giver hende ro og inspiration – for de to ting går nemlig hånd i hånd. ”Jeg elsker at gå på kunstmuseer, besøge mine yndlingsantikvitetshandlere og lege med min søn i parken. Og der, hvor jeg finder allermest inspiration, er i kunstværker, bøger, museer og gamle film,” fortæller hun og fremhæver tre kvinder, hun særligt ser op til: den britiske indretningsarkitekt og -designer Rose Uniacke, som hun føler nærmest har en poetisk måde at indrette og designe på, modedesigner Gabriela Hearst, hvis tilgang til bæredygtig luksus er beundringsværdig, og den internationalt anerkendte svenske kunstner Hilda Klimt, der fascinerer både med sin kunst og som kvinde.

The Crown annoncerer: Vi laver flere sæsoner end først antaget

I The Crown følger vi den britiske kongefamilie med dronning Elizabeth i fokus, som indtil videre er blevet portræteret af Claire Foy og Olivia Colman. 

Serien har inviteret os indenfor hos en af verdens mest magtfulde familier, hvor dramaer som død, kroninger, politik, ægteskab og børneopdragelse udspiller sig – efter virkelighedens forskrift – med et drys af blåt blod, elegance og magt. 

Og nu er der altså royale, gode nyheder til alle seriens fans, idet skaberne netop har offentliggjort, at den historiske serie vil udkomme i flere sæsoner end udmiddelbart planlagt. 

Selv om The Crowns showrunner Peter Morgan oprindeligt havde tænkt, at serien skulle have seks sæsoner, blev det i januar 2020 offentliggjort, at sæson 5 ville blive seriens sidste. Men nu har han heldigvis ombestemt sig igen, og The Crown kommer altså til at lave i alt seks sæsoner!

Men hvis du allerede nu begynder at drømme om, at den ekstra sæson skal byde på en introduktion til kongehusets nyeste medlemmer, som fx hertuginderne Kate og Meghan, så kan du altså godt tro om igen.

Læs også: Alt du skal vide om sæson 3 af ’The Crown’

Sådan kommer det nemlig ikke til at blive, har Peter Morgan understreget:

”Da vi begyndte at diskutere historielinjen for sæson fem, stod det hurtigt klart, at vi, for at vise retfærdighed imod historiens rigdom og kompleksitet, skulle vende tilbage til den oprindelige plan og lave seks sæsoner. For at være klar vil sæson seks ikke bringe os tættere på nutiden – den vil blot gøre det muligt for os at dække den samme periode mere detaljeret.”

Kate og Meghan eller ej: Vi kan næsten ikke vente! Og hvis du stadig er i tvivl om, hvorvidt du skal kaste dig over serien, som ikke-royalister måske tror er en anelse kedelig, så er svaret: Kom i gang – vi har samlet 3 gode grunde til hvorfor her:

1. Det er den dyreste serie nogensinde

Det anslås, at første sæson af serien har kostet omkring 750 millioner danske kroner, og at anden sæson efter sigende skulle have været dobbelt så dyr. Det betyder altså, at du kan se frem til overdådige scener, hvor æstetik og følelsen af overklassens England i 1950’erne strømmer ud igennem skærmen. Hvis ikke det lyder ophidsende, så forestil dig 7.000 specialsyede kjoler – heriblandt dronning Elizabeths berømte bryllupskjole – de er i sandhed en fryd for øjet og en grund til at se serien i sig selv.

2. Kompleksiteten i dronningerollen portrætteres eminent

Serien skildrer uhyggeligt godt, hvordan en nogenlunde almindelig kvinde (dronning Elizabeth) går fra at være en sød og uskyldig ung prinsesse til en føleleskold og betynget dronning, der formår at ryste alle menneskelige behov af sig til fordel for “the crown”. En kynisme, der både er fascinerende og skræmmende. Men kronen hviler tungt, og vi mærker tydeligt igennem skærmen, hvor iskoldt der i virkeligheden er, når man når toppen af toppen. 

Læs også: Her er alle de nye titler, der kommer på Netflix i juli

3. Serien er spækket med stærke kvinder i en mandsdomineret verden

Serien skildrer en meget mørk og mandsdomineret verden, hvor det i den grad kræver sin kvinde at blive taget alvorligt. Det sætter selvfølgelig en masse spørgsmål om fx ligestilling på dagsordenen, men det er også en skildring af en fascinerende udvikling i en kvinde, der er nødt til at nedprioritere familie, kærlighed og egne behov. 

Psst! Hvis du – ligesom os – har svært ved at holde ventetiden indtil næste sæson ud, så scroll igennem galleriet herunder og blev inspireret til andre royale dramaer, du kan se imens:

20 spørgsmål til Sofia Lynggaard

Du kender sikkert venindebogen fra din barn- og ungdom, hvor små hemmeligheder og skøre tanker blev skrevet ned og delt med resten af venindeflokken.

Sus WilkinsMie JuelSophia RoeEmilie LiljaFrederikke LegaardLaura LawaetzRebecca LaudrupCathrine Widunok Wichmand,Sille HenningJosephine HøjbjergBea FagerholtBarbara GullsteinMelissa BechKaroline DallsSidsel AllingJosephine BredstedFrederikke ToftsøOh LandsTrine KjærHelene SkytteCecilie IngdalNina SandbechChristel WintherAmanda NørgaardJeanette MadsenChloé MonchampAnne JohannsenHanna StefanssonKarla AlajdiLaura LynggaardAnnabel RosendahlSimone NoaSarah RohdeAnna ReinholdtsLaura JulieJosephine Aakrohg

Foto: @sofialynggaard

Alder:Livret: Da jeg var lille, ville jeg være: Tandlæge.

Mit bedste køb nogensinde:  En syver-kontorstol fra Arne Jacobsen til når jeg arbejder hjemmefra.

Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord: Sjov, innovativ, drømmene.

Min absolut yndlingsby er: Rom. Byens stemning og farver inspirerer mig meget.

Det har jeg altid i tasken: Mintpastiller, høretelefoner og hårnåle.

Sidste gang jeg græd, var: Det var her forleden. Jeg har ret let til tårer, men det er ikke, fordi jeg er dramatisk. Jeg kan nok bare godt lide at komme ud med mine følelser engang imellem.

Mit næste køb er: Tasken Large Filippo i farven maple fra Yvonne Koné.

Jeg vil gerne blive bedre til: At finde ro hvor jeg er og i det arbejde, jeg fortager mig og ikke tænke på 120 andre ting.

All time favorite movie: Little Women fra 2019. En film af Greta Gerwig – elsker historien og de skuespillere, der medvirker I filmen.

Jeg er komplet afhængig af: En badetur i havet, der er som medicin – og en gåtur i skoven. Naturen er der, jeg samler tankerne og kan drømme.

Det gør mig vred, når: Jeg bruger meget tid og energi på noget, og det så ikke lykkes, men det gør mig nok mere ked af det. Det er faktisk sjældent, jeg bliver vred-vred.

Jeg er gladest: Når jeg er travl og produktiv. De gode kreative dage.

Den her sang får mig altid på dansegulvet: Get Down On It med Kool & The Gang.

Det item i min garderobe, jeg bruger allermest: Mine overalls.

Mit højeste ønske er: At bliver anerkendt for mit arbejde og talent.

Guilty pleasure: At have besøg af min kusine og søster på en hverdag, hvor vi leger, det er weekend med is og film.

Jeg er stolt af at:  Jeg er utrolig initiativrig og elsker at samle og mixe mennesker på kryds og tværs.

Her er sommerdrinken, der kan lokke alle dine veninder på besøg

Vi kan ikke komme uden om, at årstiden for kolde drinks og små apertifs er over os, og behovet for lidt variation kommer snigende.

Og vi kan med glæde fortælle dig, at du faktisk slet ikke behøver at finde dig selv bestående af 90% Aperol og 10% menneske, når sommeren er forbi, for vi har nemlig fundet en girly, lyserød drink frem til dig, som helt sikkert vil få dine tanker ledt hen på sommer og sol og massere af gode sommeraftener.

Cocktailen, Margarita Rhubarb, består selvfølgelig af den klassiske margarita, limesaft, tequila og cointreau – hertil tilføjes hjemmelavet rabarbersirup samt dine bedste veninder – og du er garanteret en ‘girls night in’ on point!

Læs også: Sådan laver du sommerens nye it-cocktail: Rosé Spritz

Og nu til det sjove, som både er nemt og ligetil, cocktailen:

 

Margarita Rhubarb

Ingredienser til én drink:

  • 3 cl Cointreau
  • 6 cl Tequila Blanco
  • 2 cl friskpresset limesaft
  • 2 cl rabarbersirup
  • Isterninger

 

Opskrift til rabarbersirup

  • 3 stilke rabarber skåret i mindre stykker
  • 3 dl vand
  • 3 dl sukker

 

Fremgangsmåde til sirup

  • Alle ingredienser lægges i en grydes og koges op i ca. 15 minutter.
  • Herefter sies blandingen igennem et klæde eller en tæt si.
  • Sæt siruppen til afkøling inden du bruger den i din cocktail.

 

Fremgangsmåde til drink

  • Alle ingredienser hældes i en shaker med is, som shakes til alle ingredienserne er blandet.
  • Hæld derefter over i et glas igennem en si.

 

Voila og god weekend!

Boliginfluencer Cathrine de Lichtenberg: Mine bedste indretningstips til hjemmet

Hvordan vil du beskrive din indretningsstil?

“Vores hjem vil nok passe i kategorien ’eklektisk stil’, hvilket betegner en indretningsstil, hvor man blander stilarter, items fra forskellige perioder og materialer på kryds og tværs. Jeg lader mig ikke styre af nogle regler, når jeg indretter, men af min mavefornemmelse. Hvis et item vækker gode minder, en glad følelse eller andet, der kilder i maven, så får det lov  til at flytte ind. Vores hjem er derfor fyldt med arvestykker, genbrugsfund, souvenirs fra rejser og vores år i Afrika”.

Hvordan startede din interesse for boligindretning og interiør? Har du fx altid været så vild med farver?

“Jeg elskede farver i mine unge teenageår, og min garderobe var et spændende mix af neongrøn, turkis, pink og gul, hvilket jeg elskede lige så højt som mine mintgrønne vægge. Jeg elskede også dengang at indrette og har altid kunne bruge timer på at ’dimse’ på mit værelse. Da jeg ramte gymnasiet, tonede jeg dog farverne ned, da jeg fandt tryghed i at ’blende ind i flokken’ og klædte mig derfor mere som alle andre. Der føltes et sort, hvidt eller gråt køb bare som en mere ’sikker’ investering end en vild farve – og det gjaldt både i garderoben og i hjemmet. Det er der måske stadig noget om, men jeg har bare erfaret, at jeg bliver mere glade for de items, der skiller sig ud”.

“Som de fleste andre studerendes var min økonomi stram, da jeg flyttede hjemmefra, og der var ikke rigtig penge til at indrette den lejlighed, jeg delte med min bedste ven. Jeg synes dog, vi fik gjort den hyggelig, og da jeg altid har elsket loppemarkeder, var nips heller ikke en mangelvare”.

“Da vores leje udløb, startede mit nomadeliv, hvor jeg kun nåede at bo seks måneder i en ny lejlighed, før jeg tog seks måneder til London for at arbejde. Derefter havde jeg otte måneder i Danmark, før vi så flyttede til Angola i et år, og så Cape Town halvandet år før vi igen ramte dansk jord. Et par måneder efter vi kom hjem, begyndte jeg at ændre adfærd og kort tid efter, blev jeg diagnostieret med PTSD, hvilket førte til en næsten tre år lang sygemelding. Her fandt jeg tilbage til glæden ved farver, som blev meditative for mig, og når uroen i hovedet blev for stor og overvældende, så rykkede jeg rundt og ’dimsede’ for at kunne slå hjernen fra. Om jeg i samme grad havde dyrket mit hjem og farver, hvis jeg ikke var blevet syg, ved jeg ikke – tiden havde i hvert fald ikke været den samme til det, men jeg er glad og lykkelig for at havde fundet tilbage til glæden ved farverne, og at det nu er blevet et arbejde for mig”.      

Hvad er dit bedste indretningstip?

“Jeg prøver at tænke i tre farver, når jeg indretter et rum: to dominerende med et tvist af en tredje. Det er dog kun en guideline, og det er sjældent, jeg helt overholder mine egne ’regler’. Vores hjem er vores base, og det er megavigtigt at føle sig godt tilpas der. Så følg din mavefornemmelse og lav dine egne regler. Dernæst synes jeg ikke, man skal være bange for maling – det værste, der kan ske, er, at væggen skal males over”.

Foto: @cathdelichtenberg

Hvilke interiørbrands er dine favoritter?

“Jeg har nogle stykker. Poppykalas’ tæpper for Layered Official er helt magiske. Det siger jeg ikke kun, fordi jeg arbejder der (hos Poppykalas, red.), men fordi de i sig selv er et kunststykke, der transformerer rummet. Helle Mardahls glaskunst er som en slikbutik for voksne, hvor jeg ville elske et stykke af hvert. Ferm Living har lanceret nogle stærke kollektioner de sidste 2 år, og så er der Piet Hein Eek: Farverigt men alligevel roligt, naturligt og tungt på den helt rigtige måde. Allerøverst på min ønskeliste står en loftslampe fra Fos Design, men det er nok ikke et ønske, der bliver indfriet lige foreløbig… Hvis nogensinde”.

Det ser ud som om, du er ekspert i at finde gode loppefund. Har du nogle gode råd, som er brugbare, når man går på loppemarkeder? 

“Jeg går mest på loppejagt, når vi er i sommerhus eller kører rundt i Danmark. Jeg er ikke mere organiseret, end at jeg bare søger efter loppemarkeder på den rute, vi kører, og så svinger vi ind forbi. Man håber jo altid at finde en hemmelig skat på hylderne, men det sker nu sjældent, og jeg finder mest skøre kander, skæve skåle eller andet sjovt uden den store værdi, som dog giver mig en masse glæde. Hvis der er et specifikt item, jeg leder efter – hvilket tit er en gammel lampe – så sætter jeg søgeagenter op på Dba og Lauritz. Derudover kan det også betale sig (hvis man har meget tålmodighed) at starte sin jagt med en googlesøgning også se, hvor man ender. Hvis man er heldig at bruge de rigtige søgeord, kan man også finde udenlandske vintagebutikker, der måske har, hvad man leder efter”.  

Foto: @cathdelichtenberg

Hvordan får man et pift af sommer og sol ind i sin bolig uden at ændre en masse? 

“Den nemmeste og billigste løsning er at bruge blomster, frugt og grønt. Jeg elsker et stort fad med friske frugter, en lille skål med abrikoser eller en smuk buket blomster. Og det fantastiske ved sommeren er alle de gratis glæder, man kan finde i vejkanten eller i sin have”.

Elsker du iskaffe? Så prøv denne nye, japanske version med bær

Sæsonen for iskaffe er over os, (også selv om vejret til tider har glemt det) og den læskende drik findes efterhånden i mange forskellige variationer. 

Det nyeste skud på stammen er en iskaffe hentet helt ovre fra Japan, der kombinerer kaffe og solbærsirup – en nærliggende kombination faktisk, da kaffebønner tit indeholder noter af solbær, og derfor giver et perfekt match i smagsprofilen.

Derudover bruger japanerne en teknik, der bidrager til nogle helt andre smagsnoter, og det er bl.a. et af svarene på, hvorfor kaffen lige nu vinder stor udbredelse rundt omkring i verden.

Læs også: Vandmelonsæsonen er startet – og her er drinken, Red Melon, du MÅ prøve!

Niels Østergaard, kaffeekspert hos Nespresso, er kommet op med et nyt og forfriskende bud på en sommerlig iskaffe, som er nem og hurtig at lave:

Ingredienser

  • En kaffekapsel (f.eks. Nespressos Ice Forte, som er lavet specielt til iskaffe)
  • Masser af isterninger
  • En sirup med solbærsmag

 

Fremgangsmåde

  • Find et stort glas, som du fylder med masser af isterninger
  • Bryg kaffen direkte over isen, men stop brygningen, når kaffen er brygget halvvejs igennem, så altså efter ca. 115 ml. kaffe
  • Herefter hælder du solbærsirup i. 5-10 ml. er passende, men det afhænger af, hvor sød du vil have den. 
  • Server og nyd i solen

 

Psst! Hvis du mangler et afslappende iskaffe hot-spot, når du er på farten, så se med i galleriet, hvor vi har samlet nogle af Københavns bedste: