Dakota Johnson er nærmest uigenkendelig på grund af helt ny hårfarve

Vi kender bedst Dakota Johnson, som uskyldige og smukke Anastasia Steel fra Fifty Shades Of Grey-trilogien, hvor hun bliver forført af den charmerende og eftertragtede Christian Grey. 

I filmene har Dakota Johnson en meget naturlig frisure, der med sin kastajnebrune farve, et fint fald og tilfældige pandehår altid sidder præcis, som det skal.

Læs også: Derfor er Dakota Johnson et stilikon

Den effortlessly pæne frisure har Dakota efterfølgende (forståeligt nok) taget til sig i det private – og derfor kender vi bedst skuespillerinden med det naturlige, mørkebrune hår. 

Men nu har hun farvet sit hår i en ny, intens farve, som gør, at hun næsten ikke er til at kende – og ikke nok med det, så har hun annonceret, at hun er trådt ind i et nyt projekt, som er mindst lige så hedt som Fifty Shades-filmene – men som er helt udenfor skuespillerkarrieren. 

Læs også: Dakota Johnson bærer, som den første, Hedi Slimanes design for Celine på den røde løber

Det var nemlig i forbindelse med Dakotas instaopslag, som afslørede, at hun er blevet investor og kreativ direktør for det amerikanske seksuelle velvære-brand Maude, at man kunne spotte den nye og anderledes hårfarve. 

Foto: @dakotajohnson

Indrømmet, Dakotas hår har næsten altid været til den mørke side – men vi har aldrig set hende med helt sort hår. Og selvom farveforskellen bestemt ikke er lige så drastisk, som hvis man gik fra blond til sort, så giver det sorte hår et overraskende anderledes look, som næsten gør det svært at genkende skuespillerinden. 

Læs også: Adele har igen delt et uigenkendelig billede efter sin store forandring

I instaopslaget giver Dakota udtryk for sin store glæde ved sit nye job ved Maude, som er en virksomhed, der sælger et stort udvalg af luksuriøse kvalitetsintimprodukter til voksne.

“Seksuel velvære wellness er en fundamental menneskerettighed. […] Jeg håber på at kunne tilføje bæredygtighed samt opmærksomhed og læring omkring seksuel sundhed, samtidig med at kunne levere smukke, kvalitets seksuel velværeprodukter, som er tilgængelig for alle mennesker,” skriver Dakota.

Læs også: Sådan gjorde Dakota Johnson sin krop klar til ‘Fifty Shades Freed’

Så selvom det er noget af et karriererskift at gå fra skuespiller til virksomhedsdirektør, holder stjernen altså fast i nogle af de samme sexede elementer, som i Fifty Shades Of Grey.

Psst… I galleriet herunder kan du sammenligne Dakota Johnsons nye look, med hendes tidligere frisurer.

20 spørgsmål til Fatimah Gabriella

Du kender sikkert venindebogen fra din barn- og ungdom, hvor små hemmeligheder og skøre tanker blev skrevet ned og delt med resten af venindeflokken.

Den har vi ELLE-ficeret, og hvis du har lyst til at læse om de andre inspirerende kvinder, som vi allerede har haft besøg af her på domænet, så klik ind på Sus WilkinsMie JuelSophia RoeEmilie LiljaFrederikke LegaardLaura LawaetzRebecca LaudrupCathrine Widunok Wichmand, Sille HenningJosephine HøjbjergBea FagerholtBarbara GullsteinMelissa BechSidsel AllingJosephine BredstedFrederikke ToftsøOh LandsTrine KjærHelene SkytteCecilie IngdalNina SandbechChristel WintherAmanda NørgaardJeanette MadsenChloé MonchampAnne JohannsenHanna StefanssonKarla AlajdiLaura LynggaardAnnabel RosendahlSimone NoaSarah RohdeAnna ReinholdtsLaura JulieJosephine AakroghSofia LynggardAnna WinckElla KarbergCecilie MoosgaardGun-Britt Zeller og Julie Lillelund LangerThora ValdimarsdóttirsStephanie VisbjergJanka PollianiChristine Sofie JohansensRegitze ChristensenAlona VibeTina MariaBarbara EgholmVictoria Saceanu GregersenKaroline DallHella JoofsLotte Mørchs og Bex Fagerholts venindebog.

I denne uge har 22-årige Fatimah Gabriella udfyldt en side i venindebogen. Fatimah er freelance stylist og står bag modeserier og kampagner for brands som Zara, Rains, Acics, Resumé, Adidas og New Balance. 

Herunder kan du lære hende lidt bedre at kende og måske få noget inspiration, når stylisten afslører hvad, der er hendes bedste køb nogensinde, hvilket item hun bruger mest og hvad, der er den næste tilføjelse til hendes garderobe.

Foto: Dennis Morton

Udover mit navn kalder folk mig: Fati.

Alder: 22.

Livret: Jeg er vild med det arabiske, persiske og italienske køkken. 

Da jeg var lille, ville jeg være: Radiovært.

Mit bedste køb nogensinde: Hvid tenniskjole fra Naked x Reebok 2016 summer collection.

Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: Åben, kreativ og modig.

Min absolut yndlingsby er: København.

Det har jeg altid i tasken: Min telefon, høretelefoner, nøgler og læbepomade.

Sidste gang jeg græd, var: Da jeg var sammen med min søster i sidste uge, og vi talte om tragikomiske og rørende minder vi oplevede, da vi lige var kommet til Danmark. Mine søskende og jeg spiste for eksempel hele chokoladejulekalenderen første dag, vi fik den, fordi vi ikke forstod at tallene passede til dagene i december.

Mit næste køb er: Boots fra Miista.

Jeg vil gerne blive bedre til at: Svømme.

All time favorite movie: De gamle Far til fire-film. 

Jeg er komplet afhængig af: Socialt samvær.

Det gør mig vred, når: Skylden for samfundets økonomiske og sociale problemer bliver pålagt en etnisk gruppe. 

Jeg er gladest, når: Jeg har en masse idéer og projekter i gang, det giver mig en fed fornemmelse, når jeg ved, at jeg er produktiv. 

Den her sang får mig altid på dansegulvet: d.a.u.d.a.

Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Min sorte læderjakke – jeg kan bruge den til ethvert outfit og uafhængig af sæson. 

Mit højeste ønske er: At min familie og mine venner har det godt. 

Guilty pleasure: Tv-serien Rita.

Jeg er stolt af at: Jeg arbejder hårdt for de ting, jeg sætter mig for. At jeg har lært at bruge det til min fordel, at jeg har nogle andre ting med i bagagen. Og at jeg ikke er bange for at tage initiativ og rykke på tingene.

8 personer, som er blevet smidt ud af Kardashian-familiens indercirkel

Har du nogensinde undret dig over, hvordan det er at være venner med verdens mest berømte familie?

Der er ingen tvivl om, at man kan se frem til luksuriøse fødselsdagsgaver, rejser med private jetfly og selvfølgelig et liv i spotlight, hvis man bliver lukket ind i Kardashian-familiens tætteste gruppe af venner.

Men netop et liv i rampelyset kan også have konsekvenser for et venskab med Kardashian-familien, idet man skal være ekstra påpasselig med, hvad man siger og gør, og det er der flere gode eksempler på.

Læs også: Her er alt, du skal vide om dramaet mellem Khloé, Tristan, Kylie og Jordyn

Husker du fx skandalen med Kylies (nu tidligere) bedsteveninde, Jordyn Woods, som blev afsløret i at have haft en affære med Khloés kæreste, Tristan Thompson? Eller ringer der en klokke, når vi siger Larsa Pippen og Sofia Richie?

Kardashian-familien er nemlig lige så hurtige til at smide folk ud fra deres indercirkel af venner, som de er til at lukke folk ind, og derfor bør man være varsom med, hvad man gør, for at undgå at sætte sin venneposition i fare.

Læs også: Kim Kardashians tidligere BFF taler ud: “Kanye har hjernevasket dem alle”

I nedenstående galleri har ELLE samlet 8 personer, som tidligere har været en del af Kardashian-familiens indercirkel, men som satte deres venskab på spil og derfor blev smidt ud.

Her er denimbrandet, Kendall Jenner og Bella Hadid sværger til

Alle denim-elskere med respekt for sig selv har minimum et par jeans i klædeskabet fra den ikoniske denim-gigant, Levi’s. 

Nu er flere supermodeller, heriblandt Kendall Jenner og Bella Hadid, spottet i et nyt, ukendt denimbrand, som måske kunne gå hen og blive den største nye trend indenfor denim-verden. 

Brandet, som du skal holde øje med, er det amerikanske brand Slvrlake, som holder til i stjernernes stat, Californien. 

Og netop hjembyen Los Angeles og Californiens storslåede landskab er inspirationen bag brandets jeans.

De tager afstand fra det slidte jeanslook og store logoer, for at skabe tidløse jeans, der skal være med til at udfordre opfattelsen af, hvad der er nyt, og hvad der er gammelt. 

Læs også: Kylie ifører sig nyt dansk design

Både Bella og Kendall er spottet i Slvrlakes ‘London’-model, som er et par klassiske højtaljede jeans med straight legs. 

Bella har valgt den croppede version i farven ‘Pacific’ for et klassisk – men markant og stilet look. Mens Kendall har valgt den almindelige model med lidt længere bukseben i farven ‘Ecru’, som giver et afslappet og let look. 

Foto: @slvr.denim

Brandet er endnu forholdsvis ukendt, men de har for nylig introduceret et samarbejde med det australske luksusbrand Ellery – og det kan for alvor blive brandets gennembrud. 

De to brands har sammen skabt en kollektion, hvor de enkelte styles er lavet efter Slvrlakes simple og klassiske look – dog giver kollektionen mulighed for at mikse og matche de forskellige items for at skabe et mere markant og tjekket look. 

Læs også: Verdens mest ikoniske jeans-brand lancerer samarbejde med Lego

I galleriet herunder kan du få et sneakpeak på de drømmende denimstyles, som Slvrlake lancerer i samarbejde med Ellery d. 20. november 2020 på deres hjemmeside HER. 

10 november-items til et herreinspireret-look med et girly touch

Denne november handler det om kontraster. Kontraster, som kan være med til at sætte spil i et måske ellers kedeligt minimalistisk vinter-look.

Den oversize herrefrakke må gerne være ekstra lang denne sæson, og gerne kombineret med de cool læderbukser – som er det absolutte must have-item denne vinter. Tilsæt hertil den feminine skjortebluse fra Lovechild 1979 med en fed basisvest, som den sorte vest fra COS er et godt bud på. 

Læs også: Her er hele H&M Conscious Exclusive AW 20-kollektionen inkl. priser

Vejret tillader, at man kan bruge de chunky loafers med en fin strømpe lidt endnu. Ifør dig derfor de populære loafers sammen med de klassiske solbriller fra Rayban for at understrege de maskuliner toner. Blød looket op med den feminine, pastelfarvede taske fra ATP Atelier og et chunky smykke – som for eksempel den fede ’Vita’-halskæde fra Lebrand. 

Se med i galleriet, hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, guider dig et girl meets boy-look. 

 

Nicole Kidman om at arbejde med Susanne Bier: “Hun lærte mig om danske designere”

“Hun lærte mig meget om danske designere og smykkedesignere – det samme gjorde danske Signe Sejlund, der er Susannes danske kostumedesiger,”  sådan fortæller Hollywood-skuespillerinden Nicole Kidman, der lige nu er aktuel i HBO-serien “The Undoing”, der har danske Susanne Bier som instruktør. 

“Jeg elsker danske kvinder. Jeg synes, de har så meget styrke! De er meget varme, og jeg er bare meget draget til deres natur,”  fortsatte Nicole i nyt interview. 

“De har en meget pragmatisk tilgang til livet, men stadig et omsorgsfuldt center,” sluttede Nicole. 

Se interviewet i videoen herunder: 

Her er hele H&M Conscious Exclusive AW 20-kollektionen inkl. priser

Nu er H&M Conscious Exclusive endelig tilbage med endnu en kollektion, der med sine glamourøse og dramatiske styles kan sætte en smule mere fest og farve på efterårets og vinterens mørke dage. 

Kollektionen er som altid produceret af bæredygtige materialer, og lige præcis dét at tage noget gammelt og give det nyt liv, er hvad dette års AW 20-kollektion er inspireret af.

Alle kollektionens styles er nemlig lavet af spildmaterialer, der ellers skulle have været smidt ud – og netop derfor udforsker H&M med denne kollektion skønheden ved det kasserede.

I videoen herunder kan du se mere om, hvordan H&M har forvandlet kasserede materialer til eksklusive aftenkjoler og andre styles, der kan værdsættes og elskes på ny. 

Printene i kollektionen er inspireret af blomstret tapet, der er skallet af over tid og har detaljer af blomsterapplikationer og mølmotiver, som skal vække tanker om liv og forfald på en og samme tid. 

Materialerne kommer til live i overdådige aftenkjoler og voluminøse toppe, der med sine behagelige farver, dramatiske volumen og bløde strukturerede former sammensættes med en edgy undertone, som skaber et dragende og eksklusivt look.

Kollektionens accessories inkluderer dristige og chunky smykker, der virkelig kan tilføje et statement til dit outfit.

Derudover har de produceret et par støvler i et nyt, vegansk lædermaterialer, der delvist er lavet af biprodukter fra vinproduktion – og som har en aftagelig sok, der gør at støvlen har to meget forskellige looks, som du kan bruge til både hverdag og fest. 

Læs også: Ny maskine sætter helt nye standarder for bæredygtig mode fremover

Kollektionens kampagne må vi vente lidt med at se endnu, men dens budskab er at opmuntre os til at ”wear the waste” i en bestræbelse på at ændre moden. 

Kampagnens ansigt er den australske model, økolog og aktivist Zinnia Kumar, som er yderst beæret over at være en del af en kollektion, der forener mode og bæredygtighed. 

Som forbruger behøver vi ikke længere differentiere mellem, hvad der er fashion, og hvad der er bæredygtigt, da de to ting bliver én og samme. Som en økolog, der arbejder i modebranchen, giver dette mig håb, ” fortæller Zinnia Kumar.

Læs også: Highstreet-favoritten Mango åbner ny butik midt i København

Hele H&M Conscious Exclusive-kollektionen kan købes på hm.com fra tirsdag d. 1. december – men du kan allerede nu smugkigge på alle kollektionens styles og priser HER eller i gallerier herunder, så du kan planlægge, præcis hvilken kjole, der skal få dig til at føle dig eksklusiv og glamourøs denne vinter. 

Få et klassisk november-look med et farverigt twist

Selvom det danske vejr efterhånden er blevet en anelse gråt og koldt, betyder det ikke, at dine november-outfits skal være ligeså. 

Det er særligt noget, som den norske influencer, Nina Sandbech, fremhæver gennem sine outfits. Hun er nemlig skarp til at give den fuld knald med farverne med selv de mest klassiske styles.

I et af Nina Sandbechs mange inspirerende outfits, formår hun at gøre det enkelte og elegante hvidt-på-hvidt-look super stilet, idet hun blandt andet tilfører et par rå handsker og et par farvede støvler. For at fuldende og bevare fokusset på outfittets farverige detaljer, kan der desuden tilføres et par enkelte og gyldne smykker. 

Læs også: Zalando lancerer et nyt samarbejde, som en hyldest til moderskabet

Hvis du er blevet inspireret eller ønsker at genskabe Nina Sandbechs cool november-look, så scroll løs i galleriet herunder, hvor ELLE har samlet 6 items. 

Ny maskine sætter helt nye standarder for bæredygtig mode fremover

Denne november lancerer det H&M-ejede highstreet-brand Monki et nyt bæredygtigt initiativ, der består af en helt ny, grøn teknologi, som brandet har valgt at kalde ’The Green Machine’.

’The Green Machine’ er skabt i samarbejde mellem H&Ms nonprofitorganisation, HKRITA (The Hong Kong Research Institute of Textiles and Apparel) og en af Monkis hovedleverandører.  

Læs også: Her er 14 bæredygtige brands, du skal kende

’The Green Machine’ er en helt ny teknologi, der imødekommer et reelt klimabelastende problem, som fast fashion-industrien står overfor, og Monki anser derfor den nye teknologi som en betydningsfuld milepæl indenfor bæredygtighed i modeindustrien.  

Meget af det tøj, som bliver produceret i dag, består af en blanding af forskellige fibre, som for det meste er bomuld eller polyester. Tekstiler af sammensatte fibre kan være vanskelige at adskille, og derfor kan det være svært at genanvende dem fuldt ud – men den problematik laver ’The Green Machine’ nu om på. 

Foto: PR

Den helt nye, grønne teknologi adskiller sammensatte fibre i tekstiler ved at bruge en såkaldt hydrotermisk metode – og metoden er faktisk meget enkel, det eneste der benyttes, er vand, varme og bionedbrydelige, grønne kemikalier. 

Læs også: 10 minutter med Eva Kruse: ”Krisetider lærer os at sætte pris på det, der giver mening – som fx bæredygtighed”

Monki har skabt deres første online-kollektion med brug af den innovative metode. Kollektionen består af et gråt joggingsæt med det broderede statementet: ‘Respect your mother (nature)’, som står skrevet på både hættetrøje og joggingbukser. 

Foto: PR

Psst… Joggingsættet fra den bæredygtige kollektion kan købes online fra slutningen af november.

Selvom kollektionen indtil videre kun består af to dele, så planlægger Monki at opskalere til efteråret 2021.

Læs også: Designers Remix tager et vigtigt skridt til fordel for bæredygtighed

I en pressemeddelse udtaler Jenny Fagerlin, der er sustainability director hos Monki følgende: 

“Som et modebrand er vi nødt til at gøre vores for at lukke kredsløbet. Med vidt åbne øjne vil Monki gå ind i et klima-årti som en del af løsningen. Hvis vi kan forlænge levetiden på vores produkter, så længe som muligt og begrænse brugen af nye materialer, så er det et sort skridt i den rigtige retning.”

Der er altså slet ingen tvivl om, at Monki ønsker at tage den bæredygtige førertrøje på for at bane vejen og påvirke resten af modeindustrien. 

Se Jennifer Lopez vende tilbage til den røde løber i rød showstopper af en kjole

Søndag d. 15. november 2020 blev der afholdt People’s Choice Awards og stilikonet Jennifer Lopez indtog igen i år den røde løber som en af de bedst klædte til aftenens prisuddelingsshow. 

Den 51-årige skuespiller, sangerinde og danser var i aftenens anledning iført en voluminøs, kort, rød kjole fra Christian Sirianos SS21-kollektion, et par sandaler fra Gianvito Rossi, en rød clutch, og så fuldendte hun looket med en knaldrød læbestift og en Ariana Grande-inspireret høj hestehale. 

Se hendes enestående look nedenfor. 

Multitalentet, J.Lo, har i mere end to årtier beriget os med ikoniske og helt uforglemmelige optrædener både indenfor musikkens, dansens og filmens verden.

Til dette års People’s Choice Awards blev hun belønnet med titlen som ‘People’s Icon’ for den popkultur, hun har leveret til os gennem sin lange karriere, og det var en meget berørt Jennifer Lopez, der modtog den fine pris. 

Følelserne kom især uden på tøjet, da Renée Zellweger, Nicole Kidman og J.Los to tvillinger, Max og Emme, leverede de sødeste lykønskninger til popikonet i forbindelse med prisoverrækkelsen. 

Læs også: Se Jennifer Lopez’ 60 millioner kroners smykker fra SAG Awards

I Lopez’ takketale reflekterede hun over sin karriere og de udfordringer, hun har mødt som latinamerikansk kvinde. I talen nævnte hun, at hendes vigtigste mål for succes er at inspirere alle kvinder, uanset alder og hudfarve, til stå ved hvem, de er. 

Du kan se hele hendes rørende takketale nedenfor. 

Der er slet ingen tvivl om, at Jennifer Lopez bliver ved med at inspirerer os med sin musik, dans og film, men sandelig også i forhold til mode – hun er og forbliver et evigt stilikon. 

Jennifer Lopez er efterhånden blevet fast inventar på den røde løber, og år efter år overrasker hun os med det ene vilde rødløber-look efter det andet.  

ELLE har samlet et galleri over de bedste og mest ikoniske looks, som den prisvidende skønhed, J.Lo, har båret gennem tiden.

8 spisesteder, som serverer skøn, vegetarisk mad i København

Mangler du (også) inspiration, når det kommer til restauranter og caféer i København, som tilbyder et grønnere menukort, hvor grøntsager og indbydende menuer er i højsædet?

Indenfor de seneste par år har plantebaseret kost og grønnere alternativer til kød været en af madverdenens helt store tendenser, og det er der gode grunde til. Grønnere måltider behøver nemlig på ingen måde at være kedelige, og det er der en lang række restauranter og caféer i København, som der er gode eksempler på.

Faktisk er der så mange, at det næsten kan være svært at navigere rundt i de forskellige muligheder, som der efterhånden er, hvad angår vegetariske spisesteder. ELLE har derfor samlet 8 restauranter og caféer, som tilbyder lækre vegetariske (og veganske) retter, og det inkluderer alt fra en lækker morgentallerken til 5-retters menuer.

Læs også: 26 steder, du skal besøge i smilets by, Aarhus

Scroll løs i nedenstående galleri, hvor ELLE har samlet en række lækre, vegetariske spisesteder.

Her er de sørgeligste film- og tv-dødsfald ifølge Netflix-fans

Netflix er især kendt for at lave dragende fortællinger med både chokerende og sørgeligt dødsfald. 

Netflix’ spændingsfyldte historier og brede persongallerier gør, at vi hurtigt bliver investeret i karaktererne fra vores yndlingsserier. Derfor gør det ekstra ondt, når vores yndlingskarakter må lade skæbnen gå sin gang, og vi må indrømme, at vi flere gange har sørget måske lidt for længe over en karakters hjerteskærende død

Læs også: 15 af de mest bemærkelsesværdige fejl i film og tv-serier igennem tiden

I en undersøgelse blandt mere end 3.000 Netflix-fans fra hele verden, har online markedspladsen Onbuy.com fundet de 10 sørgeligst Netflix-dødsfald.

De sørgeligste Netflix-dødsfald

Undersøgelsen viser, at den sørgeligste Netflix-død går til Poussey Washington fra serien ’Orange Is the New Black.’ Det er helt tydeligt, at Poussey Washington, med hendes intellekt og åbne personlighed, er en favoritkarakter blandt Netflix-fans. I fjerde sæson bliver Poussey, under en fredelig demonstration, kvalt af politibetjenten Baxter Bayley. Det efterlod fans sønderknuste, og har altså indtaget førstepladsen over det mest sørgelige dødsfald på Netflix.

På en andenplads finder man Hannah Bakers død fra serien ’Thirteen Reasons Why’. Den populære, amerikanske dramaserie vandt manges hjerter, da den rullede over Netflix i 2017. Serien følger mobbeofferet, Hannah Baker, hvis selvmord er omdrejningspunktet for hele serien. Gennem seriens fire sæsoner kommer vi helt tæt på Hannah Baker, og det er også grunden til, at Netflix-fans har vurderet Hannah Bakers død i sæson fire som den næst sørgeligste – selvom man ved, at den tragiske begivenhed kommer til at finde sted. 

Læs også: Hvilken serie skal du se baseret på dit stjernetegn?

På en tæt tredjeplads kommer Nairobis død fra serien ’La Casa de Papel’, som også er kendt under den danske titel ’Papirhuset’. I fjerde sæson bliver den højtelskede hovedkarakter Nairobi dræbt af skud i hovedet. Nairobis død har efterladt fans af den spanske dramaserie i stor sorg – og meget tyder på, at de stadig sørger over tabet af yndlingskarakteren. 

Se listen over de 10 mest sørgelige dødsfald

1. Poussey Washington fra Netflix-serien ‘Orange Is the New Black’

2. Hannah Baker fra Netflix-serien ‘Thirteen Reasons Why’

3. Nairobi fra Netflix-serien ’La Casa de Papel’ 

4. Barbara Holland fra Netflix-serien ’Stranger Things’

5. Phinneus Pogo fra Netflix-serien ‘The Umbrella Academy’

6. Renfri fra Netflix-serien ‘The Witcher’

7. River Barkley fra Netflix-serien ‘The Politician’

8. Huck Finnigan fra Netflix-serien ’Ratched’

9. Cottonmouth fra Netflix-serien ‘Luke Cage’

10. Hope Shlottman fra Netflix-serien ‘Jessica Jones’