En mørk og coronaramt januar er over os. Luften er kold og humøret måske lidt tungt. ELLEs Beauty Director, Maria Frederikke Munch Thorgaard, har derfor fundet 10 januarfavoritter, som tilføjer glæde og fugt – både til din hud og dig selv.
Blandt denne måneds favoritter kan du derfor blandt andet finde en smuk lipbalm, en facemist og en ansigtsolie, som føles lige så blød og rar som den blødeste cashmere trøje. Har du svært ved at falde i søvn om aftenen fordi bekymringerne fylder, så kan du prøve at tilføje et magnesium kosttilskud, som hjælper dig til en bedre skønhedssøvn – den jo din vigtigste skønhedsfaktor.
Står du (også) og mangler god fugt og fedme til huden og håret, smukke farver og lidt glimmer i hverdagen, så scroll løs i nedenstående galleri, hvor ELLEs Beauty Director har fundet 10 skønne januarfavoritter.
Foto: PR
ANSIGTSOLIE Den drøje Dam Dam-ansigtsolie har en mild duft, beskytter huden mod kulden og føles som den blødeste cashmere trøje, du kan forestille dig. ’Magic Drops Balancing Oil Serum’, Dam Dam hos Ara’Kai Beauty, 50 ml, 565 kr. Køb HER.
KOSTTILSKUD Jeg tager magnesium om aftenen for at få en bedre skønhedssøvn. Og det virker for mig. ’M3 Magnesium’, Puori, 99 kr. for 60 kapsler. Køb HER.
Foto: PR
MASCARA ’Mascara Space Black’, Byredo, 290 kr. Køb HER.
Foto: PR
KROPSOLIE Den er egentlig til kroppen, men jeg bruger den også ofte som highlighter på kindben og amorbue. ’Golden Kiss Body Oil’, Rudolph Care, 50 ml, 395 kr. Køb HER.
Foto: PR
ROLL-ON-OLIE Hybenkerneolie er god til alt fra fine linjer og ar til tørre pletter og neglebånd. Selv bruger jeg den på mit kejsersnit-ar, og fordi det er en roll-on, er den nem at bruge. ’Rosehip Oil’, Trilogy, 10 ml, 149 kr.
Foto: PR
HÅRKUR ’Revive Hair Masque’, Maria Nila, 200 ml, 279 kr. Køb HER.
BODY CREAM Helt sikkert i den dyre ende, men den blødgørende effekt af denne bodylotion varer i dagevis. ’Velvet Nourishing Body Cream’, Sisley, 200 ml, 960 kr. Køb HER.
Foto: PR
NEGLELAK ’Le Vernis Go Green Nr. 15 Cerise Noir’, Yves Rocher, 89 kr. Køb HER.
Du behøver ikke nødvendigvis at hoppe i glitterkjolen for at peppe dit outfit op. En smuk strik tilsat et par jeans, elegante stiletter og en festlig taske, kan også gøre den store forskel og give dit look et festligt touch.
Få det elegante december-look med et festligt strejf ved at iføre dig den skulpturelle cardigan med slids fra & Other Stories, de højtaljede jeans fra Levi’s, den farverige halskæde med guldfisken fra Anni Lu og flæsetasken fra OpéraSPORT.
Består dit hverdags-look af en strikpolo og et par tidløse jeans, så kan du give looket et festligt pust ved at hoppe i de klassiske stiletter med det fine twist fra COS.
Leg med accessories som et bælte i taljen, eller en mønstret scrunchie i håret for at give december-outfittet den sidste prik over i´et.
Se med i galleriet, hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, guider dig til, hvordan du giver vinter-looket et festligt touch.
Oversized blazere med guldknapper, fine prints og pufærmer, der mest af alt minder os om prinsesse Dianas ikoniske stil, som vi (igen) er helt besat med, efter den nye sæson af The Crown er udkommet.
Foto: PR
ELLE har taget en snak med Julie Brøgger om den nye kollektion – læs interviewet herunder.
Hvad skal kollektionen udtrykke?
“Jeg arbejder med kontrasten mellem det, vi opfatter som feminint og maskulint. Det er i det spændingsfelt, jeg ser ‘Brøgger-kvinden’.”
Hvordan kommer inspirationen fra din mor til udtryk?
“Min mor var advokat i 80’erne og 90’erne og var lidt en hård nyser. Hun elskede et godt power-suit, men miksede det altid med feminine elementer. Kollektionen spænder fra jakkesæt, blazere med store skuldre til kjoler med print, og meningen er, at det skal kunne mikses. Det kommer i høj grad fra min mor.”
“Sort, hvid og svag rosa er hovedfarverne med orangerød som kontrast. Vi arbejder med to blomsterprint i kollektionen, som begge er på sort baggrund. Det giver de fine blomster en mørk slagside.”
Er kollektionen tiltænkt en speciel anledning?
“Jeg designer generelt ikke til specielle anledninger eller sæsoner. Alt i kollektionen kan bruges ‘day to dinner’. Føles noget lidt for fint til hverdag, kan det styles med store støvler eller sneakers og omvendt. Formålet er at skabe tøj, der bliver brugt – ikke bare et par gange eller en enkelt sæson.”
Hvorfor er Brøgger et godt match med & Other Stories?
“& Other Stories er et af de high street-brands, der fokuserer på ’investment-pieces’, og det er også mit fokus med Brøgger. Brøgger er et dansk brand med base i London, og krydsfeltet mellem det skandinaviske og internationale matcher også det, man ser hos & Other Stories.”
Du kan snart få fat på Brøgger x & Other Stories-kollektionen, som bliver lanceret d. 3. december i & Other Stories og på stories.com med priser fra 560 kr.
I slutningen af september åbnede Ara’Kai Beauty – et helt nyt toetagers beautyunivers på Gammel Mønt i København K. På første sal kan du, som det eneste sted i Danmark, få en ’Face Place’ dybderensende ansigtsbehandling, mens du i stueetagen finder nøje udvalgte og rene beautyprodukter, der stort set ikke er til at opdrive andre steder herhjemme. Blandt produkterne finder du også et lille udvalg af diskret sexlegetøj.
Vi spurgte Heydi Vásquez om …
Hvorfor åbnede du Ara’Kai Beauty?
Ara’Kai Beauty blev født ud fra et personligt ønske om skønhedsprodukter, som jeg ikke kunne finde i Danmark. Det hele startede, da jeg opdagede deodorantmærket Corpus på en af mine ture til New York. At finde en deodorant der ikke var skadelig, men stadig var effektiv, æstetisk og duftede godt, var en game changer. Jeg savnede også en moderne skønhedsklinik – ikke kun ud fra et æstetisk perspektiv, men fordi, der manglede et sted, der kunne lave ansigtsbehandlinger, som gav resultater. Vores fokus ligger på deep cleanse og galvanic current, som kommer helt ned i dybden og hjælper med at fjerne toxiner og giver et nyt liv til huden.
Hvordan adskiller Ara’Kai sig fra andre beautybutikker/saloner i København?
Ara’Kai har fokus på ren skønhed. Vores produkters effektivitet er bevist med kliniske resultater, og de indeholder ikke ingredienser, som er mistænkt for at skade kroppen. Derudover har vi et bæredygtigt fokus, så produkterne er skabt med omtanke for miljøet og med økovenlig emballage. Sammen med kreativ konsulent Barbara Hvidt har vi skabt et moderne skønhedsunivers, hvor dine sanser og dit sind bliver stimuleret fra det øjeblik, du træder ind.
Hvad er dine tre vintervenlige favoritter fra Ara’Kai?
Josh Rosebooks ’Hydration Boost Concentrate’; den er oliefri, indeholder hyaluronsyre og plante-antioxidanter, som fremmer fugtniveauet i hudens celler. Lavidos ’Body Cream’; den nærer og beroliger vintertør hud. Costa Brazils ’Resin de Breu’; går vi i hi, så det er vigtigt, at gøre vores omgivelser hyggelige. De træagtige noter fra ’Resin de Breu’ skaber ro og harmoni og virker opløftende.
Foto: PR
I sælger også vibratorer, hvorfor?
Jeg synes, der er vigtigt, at kvinder genvinder deres seksualitet og fokuserer på deres egne behov. Jeg vil gerne opfordre til mere selvkærlighed og få kvinder til at føle sig mere empowered. Jeg opdagede det amerikanske brand Dame, der laver sexlegetøj, der både er sjovt og æstetisk. Det er to kvinder, der står bag. En ingeniør og en sexolog. Legetøjet er skabt ud fra feedback fra mere end 10.000 mennesker for at sikre, at de imødekommer alle kvinders behov.
Denne vinter er uniformsinspirerede detaljer at spotte overalt i modebilledet.
Understreg det stærke udtryk og sæt dig bag rattet i den nye DS 7 Crossback E-Tense.
Den nye hybrid-model matcher ikke blot militærets detaljeårvågenhed i sit elegante og strømlinede design, men byder også på banebrydende teknologiske løsninger, der næsten er specialstyrkerne værdige.
Franske DS har indtaget Danmark med sin unikke forening af historiske rødder og et modigt avantgarde design samt en række banebrydende og miljøbevidste teknologier. I 2020 lancerede DS deres første hybridmodel; den populære DS 7 Crossback E-Tense. Bilen forener innovative hybridteknologier med klassiske high performancekøreegenskaber som 300 HK-motor og firhjulstræk samt de velkendte DS-detaljer og fornemmelse for finesse, der gør DS-brandet til bilernes svar på haute couture. Direkte til dig fra Paris.
Årets sidste måned er slået i gang, og vi kan snart lægge år 2020 bag os. Det har på alle måder været et specielt år, som ingen nogensinde vil glemme.
Vi er blevet udfordret på måder, som vi aldrig havde forestillet os – og det har haft indflydelse på alt, vi har foretaget os – stort som småt.
Det har selvfølgelig også påvirket musikbranchen, hvor koncerter, festivaler og gadefester har måtte aflyses for at passe på vores samfund og hinanden.
Og selvom det på mange måder er livemusikken, som er med til at definere et musikår – så har vi massere af gode ting at se tilbage på, når det kommer til musikken 2020.
Vi har alle haft tid til fordybelse, og det har betydet, at artisterne har haft god tid til at producere nyt musik, mens vi har haft ekstra god tid til (og behov for) at lytte til musik.
Spotify har afsløret hvilke sange, artister, albums og podcasts, som har været de mest populære i 2020 – og det kan du læse meget mere om herunder.
De 10 mest spillede sange i Danmark 2020
Dansk rap har været utroligt populært i år – og det bærer den danske top-10 bestemt også præg af.
Første pladsen over mest spillede sange indtages af The Weeknds “Blinding Lights”, og sangen “Roses – Imanbek Remix” sniger sig op på en anden plads. Men herefter er langt størstedelen af tophittene danske rapsange.
Den samme tendens ses også i årets mest spillede playlister i Danmark, hvor DK Rap ligger på førstepladsen. Herefter følger Chill Hits, It’s Hits Denmark, Today’s Top Hits og De Nye trop, som viser, at danskerne i den grad har fulgt med i, hvad der rører sig.
Kigger man på de ti mest spillede sange globalt ligger “Blinding Lights” stadig øverst på listen, mens “Roses – Imanbek Remix” er på en fjerde plads. Herimellem findes “Dance Monky” – Tones And I og “The Box” – Roddy Ricch.
7. “PUB G (fest. Branco & Larry 44)” – Branco, LOLO, Larry 44
8. “Klovne” – RH
9. “Gonzo” – Suspekt
10. “Breaking Me” – A7S, Topic
De 10 mest spillede artister i Danmark 2020
Listen over de mest spillede artister i Danmark bærer også præg af den danske rapkærlighed. Her indtager Gilli og Branco første- og andenpladsen – til gengæld følger flere internationale topkunstnere trop.
Med en masse ekstra tid til fordybelse er år 2020 også året, hvor podcasts for alvor er blevet populært. Og her er der særligt et emne, som danskerne er vilde med: true crime.
Podcasten Mørkeland er på toppen af listen – og selvom der ikke er flere true crime-podcasts i topfem, så sniger podcasten Bandeland og Emilie Meng-Mysteriet sig også op mellem de ti mest populære podcasts.
Så er det igen blevet årets hyggeligste sæson; nemlig julen. December måned står i forkælelsens tegn – og findes der en bedre følelse, end at give en betænksom julegave til en du holder af?
Det kan dog være svært at finde den helt rigtige julegave, og derfor har ELLE samlet hele 20 julegaveidéer – og mon ikke der er en enkel julegave eller to, der skal på din egen ønskeliste?
Du kan for eksempel forkæle din mor med lækre wellness-produkter, som ansigtsmasken fra Tromborg, der giver en sund og glat hud, eller gaveæsken fra Aēsop, der indeholder både en Body Cleanser og en plejende Body Balm, der egner sig særlig godt til tør vinterhud.
Du kan også forære din søster den smukke, farverige halskæde med guldfisken fra Anni Lu, eller et par fede, grønne, chunky støvler fra Mango, der jo er årets helt store modetrend.
Udveksler dig og din veninde julegaver i år, så kan du overveje at give hende hårbørsten over dem alle, nemlig hårbørsten fra Mason Pearson, der er lavet af vildsvinehår og nylon. Hårbørsten masserer og stimulerer hovedbunden, hvilket giver et sundt hår med en naturlig glans – din veninde vil elske dig for gaven mange år frem.
Er det i stedet kæresten, du skal finde den perfekte julegave til, så er det røde lingerisæt fra Love Stories Intimates, parfumen fra BYREDO, der har en klassisk og ren duft af natur, og vasen med de farverige prikker fra HAY alle oplagte gaveidéer.
Kalenderen siger (endelig) december, og det betyder, at vi for alvor kan skrue op for julestemningen ved at tænde kalenderlyset og hygge med lune æbleskriver, varm gløgg og selvfølgelig julepynt i lange baner.
Julen er, som bekendt, hjerternes fest, men hvad kan du forvente, at din december kan byde på?
Bliver det en periode, hvor der er romantik i luften, eller vil de mange juletraditioner med familien mon tage over og dominere din tid?
For at hjælpe dig på vej har ELLEs astrolog Felicia Stålkrantz Baurén taget et kig på stjernerne, og herunder spår hun, hvordan din december kan udfolde sig.
Den charmerende og intellektuelle skytte styres af Jupiter. Hun ser optimistisk på livet og kan lide mentale udfordringer. Hun er også en rastløs sjæl, der konstant søger nye eventyr. Det er svært at få en skytte til at slå sig ned, da hun altid vil undersøge, om græsset er grønnere på den anden side. At låse en skytte fast er som at kvæle hendes livsgnist. Omvendt, hvis du giver hende frie tøjler, kommer hun altid tilbage.
Scroll løs i galleriet herunder, og se hvordan din december bliver.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
KENZO TAKADA Fisk 19/2 - 20/3
Du får, trods et forvirrende år, en god afslutning på 2020, og du indser, at du har lært en hel del i løbet af året. Du er begyndt at prioritere de ting, der er vigtige, og du stiller ikke nær så høje krav til dig selv. En af de store indsigter, som har slået rod i dig, er, hvor kort livet er, og hvor vigtigt det er at værne om hvert øjeblik. Julen med familien bliver en hyggelig pause.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
MARC JACOBS Vædder 21/3 - 20/4
Du er presset og finder generelt din situation krævende. Efter et par uger letter trykket dog, og alt bliver mere overkommeligt. På arbejdet falder de fleste brikker på plads, og privat ses du mere med en person, der bringer positivitet og glæde ind i dit liv. Midt på måneden får du travlt på en positiv måde. Tiden flyver af sted, men du nyder det.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
DONNA KARAN Vægt 24/9 - 23/10
Det bliver en god og hektisk måned. Din arbejdsbyrde øges, men der er ikke udsigt til, at der kommer flere hjælpende hænder til. Du skal helt enkelt udføre flere menneskers arbejde. Heldigvis er du god til at strukturere din hverdag. I løbet af julen kan en gammel konflikt med et familiemedlem blusse op. Nytåret bliver månedens højdepunkt.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
CHRISTIAN DIOR Vandmand 21/1 - 18/2
Det bliver en intensiv sidste måned i året. Du oplever høje krav på jobbet, men leverer over forventning, hvilket kan resultere i en bonus. Du og din familie bestemmer jer for at gøre tingene anderledes, end I plejer, hen over jul og nytår. Måske rejser I, eller også skruer I helt ned for festivitassen til fordel for at tage den med ro, og året afsluttes dermed ganske fredeligt.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
KARL LAGERFELD Jomfru 24/8 - 23/9
Det følelsesmæssige kaos, du har været igennem, finder et håndterbart niveau. Du forstår dine følelser for en anden, og det påvirker jeres relation. Du bliver udfordret på arbejdet midt på måneden og går i forsvarsposition, da du ikke har energi til at tackle det. Harmonien indfinder sig sidst på måneden, og du får en god afslutning på et begivenhedsrigt år.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
GIORGIO ARMANI Krebs 22/6 - 22/7
December bliver på mange måder en opvågning for dig. Du indser, hvad din rolle har været i de ting, der er slået fejl for dig i løbet af sommeren. Du er modnet i løbet af efteråret og er klar til at påtage dig et større ansvar, som nogle kræver af dig. Julen bliver rolig, men følelsesladet, og et familiemedlem behøver din støtte og hjælp.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
COCO CHANEL Løve 23/7 - 23/8
I starten af december forsøger du at komme til bunds i det, du er bagud med. Det bliver næsten for meget for dig, og du gør klogt i at prioritere de ting, der gør, at du kan komme videre. Fortiden haler ind på dig, og det kan være en svimlende rejse. I julen er dit fokus på familien og på at finde ro. Du har blikket rettet mod nytår og har høje forventninger.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
ANNA WINTOUR Skorpion 24/10 - 22/11
Måneden starter stille, og du har brug for det for at finde tilbage til det, der betyder mest for dig; din familie og dine venner. Efter et radikalt anderledes forår og et dramatisk efterår føles det skønt, at året er ved vejs ende. Julen fejrer du med den allernærmeste familie eller få venner. Året slutter lidt, som det begyndte, og det bliver en god afslutning for dig.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
MANOLO BLAHNIK Skytte 23/11 - 21/12
Tingene ser bedre ud for dig. Du har klaret flere tunge opgaver på arbejdet. Tempoet er stadig højt, men du har overblik. Privat har du behov for at starte fra scratch. Julen kommer som en kærkommen pause, og nytåret bliver roligt og hyggeligt og står i kontrast til den måde, du normalt fejrer nytår på. Du ønsker at afslutte året med dem, der betyder mest for dig.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
DIANE VON FURSTENBERG Stenbuk 22/12 - 20/1
Måneden starter i fuld fart, men med den gode energi, du omgiver dig med, betyder det ikke det store. Du kan tage på en rejse med et selvudviklende aspekt, der vil lægge grobund for en række succeser fremover. I denne tid bliver du endnu tættere med dine venner, og den gruppe, du omgås med nu, kommer til at være i dit liv for altid.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
ALBER ELBAZ Tvilling 22/5 - 21/6
Normalt byder december på mange arrangementer og julefrokoster, men i år bliver anderledes. Du savner julens hyggelige tumult, men samtidig er der en ro i dig, du ikke typisk har på denne tid. Du tager dagene, som de kommer, og du nyder de stunder, du har, med dem, du holder af. Nytåret har også et roligt fortegn, og der er fokus på intimitet frem for fest.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
MIUCCIA PRADA Tyr 21/4 - 21/5
Du formår at udfordre dig selv, og det er godt for dig. Din selvsikkerhed vokser i takt med den feedback, du får, og du trives med hverdagen, som den ser ud nu. Det er en hektisk, men også givende periode. Du og din familie beslutter at bryde med de gængse juletraditioner og finder på nye ting, der passer bedre til jer. Sidst på måneden er der romantik i luften.
I dag bliver månedens måske største mysterium (endelig) afsløret, når det sidste afsnit af danske Susanne Biers ’The Undoing’ ruller over skærmen.
Men måske du – ligesom os – har brug for en lille opsummering, inden du sætter dig ned for at se det sidste afsnit?
Vi har samlet de fem mest mistænkte i sagen om mordet på Elena Alves, så du kan blive helt klar til den store afsløring.
Serien, som er instrueret af den danske mesterinstruktør Susanne Bier tæller også en lille håndfuld andre danskere. For eksempel skuespiller Sofie Gråbøl, der spiller anklageren, som sammen med de andre skuespillere er klædt på af den danske stylist og kostumedesigner Signe Sejlund.
Derudover er de smykker, som Grace (Nicole Kidman) har på, også fra de to danske smykkebrands Josephine Bergsøe og Rebecca Elbek.
Der er altså masser af danskhed i krimiserien – men det er ikke kun os danskere, som er helt vilde efter en afsløring på det brutale mord.
Serien har nemlig opnået stor popularitet i hele verden, hvor alle venter på at få svaret: Hvem har dræbt Elena Alves?
Heriblandt har kendisser som Kourtney Kardashian, Travis Scott, Hailey Bieber og Kylie Jenner også sat spørgsmåltegn ved, hvem der mon er seriens skyldige morder.
Serien har mange plottwist og overraskelser, som gør, at det kan være svært at følge med i, hvad vi egentligt ved og hvad, der stadig er et mysterium.
Derfor har vi samlet de fem mest mistænkte, så du kan blive helt klar til det sidste afsnit af ‘The Undoing’.
1. Jonathan Fraser
Foto: HBO
Jonathan Fraser er gennem hele serien blevet fremstillet som den åbenlyse mistænkte. Han har i flere måneder løjet for Grace omkring sit arbejde, og så har han indrømmet, at han havde en affære med Elena Alves, og at de sammen fik en datter.
Derudover har han indrømmet, at han var sammen med Elena Alves i hendes kunststudie, og at de havde skændtes den aften, hun blev dræbt. Som om det ikke var nok, så flygtede han ovenikøbet dagen efter mordet og efterlod sin mobil derhjemme.
Han ser altså ret skyldig ud – men han benægter, at han har dræbt hende. Han bortforklarer sin flugt med, at han var i chok – og så lægger han vægt på, at han rent faktisk elskede Elena.
2. Grace Fraser
Foto: MEGA
Grace påstår, at hun ikke kendte Elena udover, at de var i fundraising komitéen sammen. På trods af det, har de to kvinder nogle meget mystiske og intense øjeblikke sammen i dagene op til mordet.
Derudover afslører politiet, at Elena havde prøvet at få fat på Grace og ringet til hendes mobiltelefon utallige gange – og så var Grace selvfølgelig også tilfældigvis ude at gå en tur kun enkelte gader fra gerningsstedet samme aften, som Elena blev dræbt.
Selvom det er en meget surrealistisk situation, så kan man også sætte spørgsmålstegn ved, hvor hurtigt Grace lader manden, som har løjet omkring sit arbejde, fået en hemmelig datter, haft en affære og som – ikke mindst – er tiltalt for mord, komme tilbage ind i sit liv.
3. Deres søn Henry Fraser
Foto: MEGA
I det næstsidste afsnit finder Grace mordvåbnet i deres søns violinkasse. Henry har tidligere afsløret, at han kendte til sin fars affære, og at han var ked af, at han ikke havde fortalt det til sin mor, Grace. Måske besluttede han sig for at tage sagen i egen hånd og gøre en ende på familiens trussel?
Han har fulgt mere med i sagen end nogen andre – og så fortæller Jonathan i fjerde episode, at han ved, hvem morderen er. Kunne det ske, at det er hans egen søn, som har gjort det, men at Jonathan holder det hemmeligt for at beskytte ham?
4. Advokat Sylvia Steineitz
Foto: HBO
Sylvia er Graces bedsteveninde. Hun har indrømmet, at hun kendte til Jonathans affære – men hun har holdt det hemmeligt for Grace. Hun var med til mødet, hvor vi først blev introduceret til Elena. Herefter var hun meget interesseret i ‘den nye mor’, og ringede gentagende gange til Grace for at snakke om Elena. Hun havde også overraskende hurtigt informationer om mordet, som andre tilsyneladende ikke vidste?
Den amerikanske journalist og tv-personlighed Carole Radziwill påpeger i kommentarfeltet på Travis Scotts post om ‘The Undoing’, at Jonathan har fortalt sin advokat, at han har haft et enkelt andet one night stand ved siden af sit ægteskab – det ved vi stadig ikke, hvem er. Kunne det mon være Graces bedsteveninde og advokaten, som han gik til i nød?
Elenas mand Fernando Alves har et åbenlyst motiv for at dræbe sin kone. Han vidste, at han ikke var faren til deres datter og dermed også, at hun havde en affære.
Han var politiets første mistænkte, men blev frikendt, fordi han havde et alibi. Vi har aldrig fået at vide præcis, hvad alibiet er, men hvis det er, at han var hjemme med sin sovende søn, som Jonathan siger, så er det måske ikke helt så troværdigt? Og hvorfor er han så ikke blevet undersøgt yderligere?
Vi glæder os til at få svaret på det store mysterium. Måske er det slet ikke en af de top mistænkte, men derimod en helt sjette person?
Der hersker ingen tvivl om, at de fem Kardashian/Jenner-søstre, Kourney, Kim, Khloé, Kendall og Kylie er glade for den skandinaviske stil og vores dygtige, danske modedesignere.
De har specielt været vilde med danske brands som Ganni, Saks Potts og Designers Remix, som søstrene er spottet i utallige gange.
Men nu har familien kastet sin kærlighed efter et nyt, dansk designermærke – som måske endda er familiens nye favorit?
Kourney Kardashian har postet et billede på sin Instagram, hvor hun er iført et par speciallavede ‘Rotie’-bukser i en sart lavendel lilla farve fra det danske brand Rotate Birger Christensen.
Foto: @kourtneykardash
Og Kournety er ikke den første Kardashian-søster til at iføre sig tøj fra Rotate Birger Christensen, som er et brand fra modehuset Birger Christensen, der er skabt i samarbejde med de de to danske influencers og stylister Jeanette Madsen og Thora Valdimarsdóttir.
Kourtney har stylet ‘Rotie’-bukserne med en top, der matcher buksernes fine pastelfarve.
Du kan desværre ikke få fingrene i ‘Rotie’-bukserne i den samme eventyrlige farve, da det er en speciallavet model. Til gengæld er der snart restock på de originale bukser i både sort og den azurblå farve, som Kylie har haft på, inde på Rotates hjemmeside lige her.
Gad vide, hvem der bliver den næste Kardashian-søster, der kan #makeitrotate?
Den britiske hertuginde, Kate Middleton, formår at kombinere den seriøse, royale etikette med stilede detaljer, som får det at klæde sig som en fremtidig dronning til at se overraskende nemt ud.
Og selvom en royal og vigtig kvinde som hende helt sikkert har et kæmpestort klædeskab og en masse stylister, der hjælper med at sammensætte og udvælge nye outfits, så har hun selvfølgelig – ligesom alle os andre – nogle favoritter, der går igen.
Hertuginden er siden år 2016 blevet spottet talrige gange iført de samme guldøreringe med en grøn onyx sten, og det får os til at tænke: Det må være den kommende dronnings yndlingsøreringe.
Der er tale om et par øreringe fra det luksuriøse, britiske smykkebrand Monica Vinader, der i et elegant design har et vedhæng med en smaragdgrøn onyx sten.
Hertuginden blev først fotograferet iført de smukke ‘Siren’-øreringe på hendes royale tur til Canada i 2016, hvor hun havde stylet dem med en matchende grøn Dolce & Gabbana-kjole. Året efter matchede hun dem endnu engang med et sofistikeret, grønt outfit i forbindelse med St. Patricks Day.
Men det er bestemt ikke kun ved festlige lejligheder, at hertuginden bruger favoritøreringene. De kan også sagtens bruges til mere afslappede outfits – og det ses på bedste vis, da Kate senest blev fotograferet iført øreringene i juni 2020, hvor hun besøgte et britisk havecenter.
Her var hun iført et par sorte jeans, en lyseblå skjorte og en vest fra det svenske mærke Fjällräven, som med øreringene blev dresset tilpas op til den kommende britiske dronning.
Foto: MEGA
Hvis du er lige så vild med de fine øreringe som den britiske hertuginde, så er de – til vores held -på udsalg denne uge.
Øreringene koster normalt 1.040 kroner, men er i forbindelse med black friday sat ned til 780 kroner. Du kan købe dem her.
I denne uge har den danske model Caroline Corinth udfyldt en side i venindebogen.
Caroline blev scoutet allerede som 12-årig og gik sine første shows til modeugen i København blot to år senere. Da hun kom i gymnasiet, prøvede hun at jonglere både skole i København og modelkarriere i New York, hvor hun fulgtes side om side med modelveninden Josephine Skriver. Det blev dog for meget, og Caroline droppede ud af gymnasiet for at gå fuld tid som model – men efter et år indså hun, at hun ikke var glad, og at hun rent faktisk gerne ville færdiggøre gymnasiet.
Nu er Caroline 26 år gammel. Hun er fortsat en succesfuld model og har været på forsiden af mange store modemagasiner heriblandt det spanske og franske ELLE. Derudover er hun gravid med sit første barn; en fin, lille søn.
Herunder kan du lære hende lidt bedre at kende, hvor hun fortæller om, hvornår hun er gladest, hvad hun er afhængig af, og hvad hendes guilty pleasure er.
Udover mit navn kalder folk mig: Caro.
Alder: 26.
Livret: Om foråret og sommeren er det: Laks, agurkesalat, nye kartofler og hollandaise. Om efteråret og vinteren er det: En hvilken som helst god, sammenkogt ret med kartoffelmos og tyttebær til.
Da jeg var lille, ville jeg være: Dyrelæge.
Mit bedste køb nogensinde: Min hund Kaj.
Hvis jeg skulle beskrive mig selv med to ord, ville det være: Eftertænksom og optimistisk.
Min absolut yndlingsby er: Paris og New York er begge byer, hvor jeg har følt mig hjemme, selvom jeg har været væk fra København
Det har jeg altid i tasken: Hundegodbidder, mundbind og telefon.
Sidste gang jeg græd, var: Da jeg så “Hjælp, vi skal føde” på DR. Når baby rammer mors bryst, bliver jeg altid rørt.
Mit næste køb er: Et weekendabonnement på Information. Jeg savner at læse en papiravis.
Jeg vil gerne blive bedre til at: Leve i nuet.
All time favorite movie: Busters verden.
Jeg er komplet afhængig af: At mærke min lille søn inde i maven.
Det gør mig vred, når: Jeg møder uretfærdighed, og det faktum at vi har en kæmpe minkindustri her i Danmark.
Jeg er gladest, når: Jeg sidder sammen med mine venner eller min familie over et godt måltid mad og ikke har nogen bagkant, der gør, jeg bliver nødt til at gå.
Den her sang får mig altid på dansegulvet: “Dagen efter dagen derpå” med Thomas Helmig.
Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Før jeg blev gravid, var det mine jeans. Nu er det bukser med elastik, og så har Mads Nørgaards 101-trøjer fået en kæmpe revival.
Mit højeste ønske er: At alle omkring mig er sunde og raske.
Guilty pleasure: Romkugler.
Jeg er stolt af at: Min kæreste. Og at min hund har lært at rulle rundt og næsten kommer, når jeg kalder.